SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om, hvordan en ordning, hvor virksomhederne som et incitament til at fremme investeringer i forskning og udvikling, får et fradrag på 150 pct. af meromkostningerne til disse formål, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

5. september 2016

J.nr. 16-0699755

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 479 af 31. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om, hvordan en ordning, hvor virksomhederne som et incitament til at fremme investeringer i forskning og udvikling, får et fradrag på 150 pct. af meromkostningerne til disse formål, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvordan en ordning, hvor virksomhederne som et incita-

ment til at fremme investeringer i forskning og udvikling, får et fradrag på 150 pct. af

meromkostningerne til disse formål, dog undtaget virksomheder, der får udbetalt skatte-

kredit efter ligningslovens § 8 X, vil påvirke:

– selskabsskatteprovenuet,

– skatteprovenuet for personskatter og arbejdsmarkedsbidrag,

– moms og afgiftsprovenuet, og

– skatteprovenuet for virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til

virksomheder, der har aktivitet med forskning og udvikling.

Endeligt bedes ministeren oplyse den samlede provenumæssige effekt af ordningen.

Svar

Virksomheder har efter gældende regler mulighed for at straksafskrive udgifter til forsk-

ning og udvikling (F&U).

Ifølge Danmarks Statistik har erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling i peri-

oden 2007-2014 udgjort ca. 40 mia. kr. årligt (2016-niveau). Det er i besvarelsen lagt til

grund, at meromkostningerne opgøres ud fra virksomhedernes udgiftsniveau i 2016, og

altså alene omfatter udgifter ud over dette niveau. Hertil kommer udgifter til køb af forsk-

ning og udvikling, som der er set bort fra ved beregningerne. Det lægges endvidere til

grund, at virksomhedernes udgifter til F&U vokser i samme takt som samfundsprodukti-

onen (BNP).

En del af udgifterne til F&U vil ikke være omfattet af fradraget, bl.a. fordi skattekredit-

ordningen er blevet anvendt. Desuden vil nogle virksomheder lukke, før de når at udnytte

fradraget fuldt ud, mens andre først vil kunne udnytte fradraget efter en længere årrække,

hvorved nutidsværdien af fradraget bliver lavere. På denne baggrund antages det bereg-

ningsteknisk, at fradrag svarende til ca. 75 pct. af de samlede udgifter vil blive udnyttet.

Under disse forudsætninger kan det umiddelbare mindreprovenu i 2017 beregnes til ca.

100 mio. kr. årligt (omregnet til 2016-niveau). I de efterfølgende år vil mindreprovenuet

gradvist stige, i takt med at virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling vokser

sammenholdt med niveauet i 2016, bl.a. som følge af generelle prisstigninger og øget øko-

nomisk aktivitet. Opgjort i varig virkning kan det umiddelbare mindreprovenu opgøres til

ca. 2,1 mia. kr. Det skal bemærkes, at der ikke er taget hensyn til, at nogle virksomheder i

perioder øger udgifterne til forskning og udvikling mere end den almindelige indkomstud-

vikling. Det kan isoleret set trække i retning af, at provenuvirkningen undervurderes.

En del af dette mindreprovenu vil blive opvejet af tilbageløb i form af øgede indtægter fra

skatter på aktionærniveauet samt moms og afgifter mv. Samtidig vil fradraget trække i ret-

ning af øgede investeringer i forskning og udvikling, hvilket isoleret set må forventes at

have en positiv effekt på væksten i samfundsøkonomien.

Side 2 af 3

Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærdsændringer beregnes på denne bag-

grund til ca. 1,2 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Det skal understreges, at skønnet er behæftet med be-

tydelig usikkerhed, herunder fordelingen af tilbageløbet på skatter og afgifter.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser

Mio. kr. 2016-niveau

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbage-

løb

Mindreprovenu efter tilbage-

løb og adfærd

Kilde: Skatteministeriets beregninger

2016

2017

100

2018

190

160

110

2019

280

240

160

2020 Varig virkning

370

320

210

2.080

1.810

1.220

Det bemærkes, at et fradrag på 150 pct. for meromkostninger til forskning og udvikling

vil være administrativt komplekst både for virksomhederne og for SKAT. For at kunne

opgøre fradraget korrekt vil det således være nødvendigt entydigt at kunne afgrænse virk-

somhedernes udgifter til forskning og udvikling i forhold til andre udgifter fx almindelige

driftsomkostninger. Denne problemstilling eksisterer allerede i et vist omfang i dag, men

vil blive forstærket betydeligt ved et højere fradrag. Det vil desuden skabe et incitament til

at få så mange udgifter som muligt defineret som udgifter til forskning og udvikling med

henblik på at kunne opnå det højere fradrag.

Det kan endvidere bemærkes, at da der er tale om selektiv erhvervsstøtte, vil indførelsen

af fradraget kræve statsstøttegodkendelse af EU, hvilket dog må forventes at kunne op-

nås, da UK bl.a. har en ordning i stil med den beskrevne model.

Side 3 af 3