SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om, hvad de miljø- og klimamæssige konsekvenser af forslaget vil være, herunder betydningen i forhold til Danmarks reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

20. juni 2016

J.nr. 16-0687481

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 477 af 26. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Lene Skov Henningsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om, hvad de miljø- og klimamæssige konsekvenser af forslaget vil være, herunder betydningen i forhold til Danmarks reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer, til skatteministeren

Spørgsmål

I lyset af ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 435 om hvad de provenumæssige

konsekvenser vil være, hvis man fjerner kravet i elafgiftslovens § 6 a, stk. 1, som kun giver

erhvervsskibe med en bruttotonnage på mindst 400 t. ret til afgiftsnedsættelse på land-

strøm, bedes ministeren – eventuelt ved indhentelse af oplysninger fra andre ministerier –

oplyse, hvad de miljømæssige- og klimamæssige konsekvenser af forslaget vil være, her-

under betydningen i forhold til Danmarks reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sekto-

rer.

Svar

Hvis bruttotonnagegrænsen på mindst 400 t fjernes, vil der være et potentiale for, at er-

hvervsskibe under denne grænse overgår til at forbruge landstrøm i stedet for at forbruge

afgiftsfri olie i en motor for at producere el.

Set ud fra en overordnet international betragtning vil en overgang til landstrøm forventes

at være en klimafordel, idet udledningen ved elproduktion generelt er lavere end ved

energiproduktion på olie blandt andet på grund af den store mængde vedvarende energi i

det danske elsystem.

For så vidt angår udledningerne fra Danmark vil udledningen af CO

fra land principielt

set øges, hvis erhvervsskibene går over til at anvende landstrøm. Der fremkommer en

mindre stigning i CO

-udledningerne i de danske klimaopgørelser. Da el-produktionen er

omfattet af CO

-kvotesystemet, vil der dog på lang sigt ikke være en reel klimapåvirkning,

da de øgede udledninger i Danmark modsvares af færre udledninger et andet sted i kvote-

systemet. Danmark har ikke klimaforpligtigelser på det kvoteomfattede område, da for-

pligtelsen her ligger på EU-niveau.

For de skibe, hvis udledninger tælles med i de ikke-kvoteomfattede udledninger (inden-

landsk erhvervssejlads) betyder skiftet, at de danske ikke-kvoteomfattede udledninger vil

falde, fordi udledningerne flyttes ud af den ikke-kvoteomfattede sektor over i kvotesekto-

ren, der reguleres i EU-regi. Er der tale om international skibsfart – der ikke indgår i den

danske klimaforpligtelse – vil der ikke være en effekt i forhold til de danske klimaforplig-

tigelser.

Forbruger disse erhvervsskibe landstrøm i stedet for at forbruge afgiftsfri olie i en motor,

vil det også betyde, at deres udledninger af NO

, SO

og partikler reduceres.

Jeg agter at fremsætte lovforslag om fjernelse af bruttotonnagegrænsen på mindst 400 t

for erhvervsskibe, da det vil kunne bidrage til reducerede udledninger af CO

, NO

, SO

og partikler fra skibene.

Erhvervsmæssige skibes forbrug af elektricitet, som leveres direkte fra land, kræver rela-

tivt store investeringer i anlæg på skibet og på land. Forslaget vil fremme mere gunstige

betingelser for disse anlægsinvesteringer, hvorved der kan opnås klima-, miljø- og

sundhedsmæssige fordele.

Side 2 af 2