Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1648164_0001.png
21. juni 2016
J.nr. 16-0684085
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 476 af 25. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om at bekræfte, at der i forbindelse med udviklingen af et nyt inddrivelsessystem vil blive indført en mulighed for at inddrive børnebidrag af sømænd under DIS, til skatteministeren
1648164_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svar på SAU alm. del - spørgsmål 390 bedes ministeren bekræfte, at der i
forbindelse med udviklingen af et nyt inddrivelsessystem vil blive indført en mulighed for
at inddrive børnebidrag af sømænd under DIS. Herunder bedes ministeren oplyse, hvor-
vidt ministeren vil indføre en overgangsordning frem til indførelsen af et nyt inddrivelses-
system i 2019 for at sikre, at eventuelle restancer af børnebidrag fra denne gruppe ikke
ligger den bidragspligtiges børn til last i mellemtiden.
Svar
Som nævnt i mit svar på SAU alm. del – spørgsmål 390 af 18. maj 2016 er det afgørende,
at bidragspligtige, herunder personer, der sejler under DIS-ordningen, opfylder deres
forsørgelsespligt og betaler de fastsatte børnebidrag. Derfor skal SKATs inddrivelse na-
turligvis også understøtte, at restancer vedrørende børnebidrag bliver betalt.
For inddrivelse af børnebidrag har det betydning, om der er tale om såkaldte forskudsvis
udlagte bidrag (normalbidrag) eller private krav (tillæg til normalbidrag). Den bidragsbe-
rettigede kan få udbetalt normalbidraget fra Udbetaling Danmark, hvis den bidragspligtige
ikke betaler, hvorfor inddrivelsen af disse krav ikke har betydning for den bidragsberetti-
gede. Derimod vil tillæg, som ikke kan udlægges forskudsvis, først tilfalde den bidragsbe-
rettigede, når det er betalt eller inddrevet af SKAT hos den bidragspligtige. SKAT har
oplyst, at tillæg i alt udgør ca. 2 pct. af de samlede bidragsrestancer.
SKAT har efter gældende regler mulighed for at inddrive restancer vedrørende børnebi-
drag hos bidragspligtige, der sejler under DIS-ordningen, enten via frivillige afdragsord-
ninger eller via modregning og udpantning. Modregning kan foretages, hvis skyldneren på
et tidspunkt får et krav på en udbetaling fra det offentlige, og de almindelige modreg-
ningsbetingelser i øvrigt er opfyldt. Udpantning kan foretages, hvis skyldneren ejer akti-
ver, der kan gøres til genstand for udlæg efter reglerne i retsplejeloven. Inddrivelse via
lønindeholdelse er derimod ikke mulig i relation til bidragspligtige personer, der sejler
under DIS-ordningen, idet lønindeholdelse forudsætter, at skyldneren har en skattepligtig
A-indkomst.
Det indgår i udviklingsarbejdet med et nyt inddrivelsessystem at sikre, at systemet også
fremover skal kunne give mulighed for inddrivelse af gæld hos personer, der sejler under
DIS-ordningen, dog med de begrænsninger, der følger af DIS-ordningens særlige indret-
ning, jf. ovenfor.
Skatteministeriet har i øjeblikket fuld fokus på at skabe de bedst mulige rammer for den
fremtidige inddrivelse af gæld til det offentlige. I lyset heraf og de udfordringer, som den
komplicerede situation på inddrivelsesområdet har medført, er der ikke aktuelle planer
om at indføre nye særordninger - heller ikke midlertidige overgangsordninger - i inddri-
velseslovgivningen for personer, der sejler under DIS-ordningen.
SKAT oplyser dog, at man er helt opmærksom på, at det kan have stor betydning for den
enkelte bidragsberettigede at mangle disse tillæg til normalbidraget. SKAT har derfor
igangsat arbejde med at udarbejde en selvstændig udlægsproces netop for disse krav,
hvorefter inddrivelsesopgaven for disse krav vil blive prioriteret i sammenhæng med de
øvrige inddrivelsesopgaver.
Side 2 af 2