Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1647793_0001.png
21. juni 2016
J.nr. 16-0699612
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 473 af 25. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, hvad provenutabet vil blive for staten i 2017 og budgetoverslagsårene, hvis beskatningen af fri bil ændres, således at andelen af bilens værdi, der beskattes, gradueres efter bilens CO2-udledning pr. km på samme måde som i Holland, hvor der betales skat af 4 pct. af bilens værdi, til skatteministeren
1647793_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 346 og 347 oplyse,
hvad provenutabet vil blive for staten i 2017 og budgetoverslagsårene, hvis beskatningen
af fri bil ændres, således at andelen af bilens værdi, der beskattes, gradueres efter bilens
CO2-udledning pr. km på samme måde som i Holland, hvor der betales skat af 4 pct. af
bilens værdi, hvis bilen udleder 0 g CO2/km., og 15 pct. af bilens værdi, hvis den udleder
1-50 g CO2/km., mens beskatningen af øvrige biler som fri bil fortsætter uændret?
Svar
Reglerne for fri bil er – på linje med reglerne for andre personalegoder – indrettet med
henblik at beskatte arbejdsvederlag nogenlunde ens, uanset om vederlaget udbetales kon-
tant eller gives i form af personalegoder. De i forslaget anførte ændringer kan tilskynde til
aflønning i form af fri bil fremfor kontantløn.
De afledte negative virkninger forbundet med bilkørsel – luftforurening, støj, trængsel og
ulykker – bør internaliseres via ensartede afgifter på biler og brændstof anvendt hertil. Ud
fra en samfundsøkonomisk synsvinkel bør disse afgifter være ens for alle biler og ikke
differentieres efter, om bilen er købt af brugeren selv eller stilles til rådighed af en ar-
bejdsgiver.
I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, fastsættes den skattemæssige værdi af rådigheden
over fri bil skematisk. For nye biler og biler, der på anskaffelsestidspunktet er højst 3 år
gamle, sættes værdien til nyvognsprisen. Herefter nedsættes værdien til 75 pct. af ny-
vognsprisen, dog mindst 160.000 kr. For brugte biler, der er anskaffet mere end tre år
efter første indregistrering, anvendes købsprisen som grundlag for beregningen, dog
mindst 160.000 kr. Medarbejderen beskattes med 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr.
og 20 pct. af bilens værdi for den del af værdien, der ligger over 300.000 kr. Derudover
betales et miljøtillæg svarende til den årlige ejerafgift/vægtafgift plus 50 pct.
Der er i beregningerne af de provenumæssige konsekvenser af de anførte ændringer lagt
til grund, at elbiler har en CO
2
-udledning på 0 g/km, og at plug-in hybridbiler har en
CO
2
-udledning på 1-50 g/km.
Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at ca. 500 personer i 2017 vil aflønnes med fri
eldreven bil (herunder plug-in hybridbil) med en samlet skattemæssig værdi på ca. 65 mio.
kr. På den baggrund vil de anførte ændringer medføre et umiddelbart mindreprovenu på
ca. 25 mio. kr. i 2017 (2016-niveau),
jf. tabel 1.
Det årlige umiddelbare mindreprovenu
forventes at stige over perioden. Dette skyldes, at antallet af eldrevne biler i firmabilpar-
ken skønnes at stige frem mod 2020, og at bilernes værdi stiger, da registreringsafgiften
for eldrevne biler stiger over perioden.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, hvad provenutabet vil blive for staten i 2017 og budgetoverslagsårene, hvis beskatningen af fri bil ændres, således at andelen af bilens værdi, der beskattes, gradueres efter bilens CO2-udledning pr. km på samme måde som i Holland, hvor der betales skat af 4 pct. af bilens værdi, til skatteministeren
1647793_0003.png
Tabel 1. Provenuvirkning ved skattenedsættelse for fri elbreven bil
Mio. kr. (2016-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
2017
25
20
2018
35
25
2019
45
35
2020
55
40
Anm.: Der er anvendt en summarisk tilbageløbsprocent på ca. 24,5 pct. Overensstemmelsen mellem umiddelbar virkning
og virkning efter tilbageløb skyldes afrundinger.
Kilde: Skatteministeriets beregninger.
Der er i ovenstående ikke foretaget en vurdering af de adfærdsmæssige effekter af de
anførte ændringer. Ændret adfærd vil medføre afledte provenuvirkninger fra fx registre-
rings- og brændstofafgifter og ændret arbejdsudbud. De samlede adfærds- og arbejdsud-
budseffekter vil dog afhænge af, i hvilken sammenhæng ændringen sker, herunder bl.a.
hvordan finansiering af skattenedsættelsen tilvejebringes.
Side 3 af 3