Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1647482_0001.png
20. juni 2016
J.nr. 16-0675036
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 471 af 23. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra René Christensen (DF).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om at redegøre for de konkrete vurderinger, der ligger til grund for ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 80 om, at sænkningen af reparationsgrænsen til 65 pct. efter den midlertidige forhøjelse ville koste ca. 100 jobs, til skatteministeren
1647482_0002.png
Spørgsmål 471
Vil ministeren redegøre for de konkrete vurderinger, der ligger til grund for ministerens
svar på SAU alm. del – spørgsmål 80 om, at sænkningen af reparationsgrænsen til 65 pct.
efter den midlertidige forhøjelse ville koste ca. 100 jobs? Mener ministeren, at den samle-
de forventede provenugevinst opvejer tab af jobs? Er ministeren enig i, at det øgede salg
af biler, som forventes af sænkningen af reparationsgrænsen, vil skabe arbejdspladser i
udlandet, imens en forhøjelse af reparationsgrænsen vil skabe arbejdspladser i Danmark?
Svar
Reparationsgrænsen er grænsen for, hvor stor en andel af et trafikskadet motorkøretøjs
værdi, der kan repareres for uden fornyet betaling af registreringsafgift. Som anført i sva-
ret på SAU, alm. del, spm. 80, var den midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsen i
2014 og 2015 en afgiftsmæssig begunstigelse af den del af bilbranchen, der reparerer og
genopbygger biler.
I forbindelse med den midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsen skønnede Skattemi-
nisteriet, at det ville indebære en ekstraomsætning på 120-130 mio. kr. i autobranchen.
Skatteministeriet har tidligere på baggrund af input-output tabellerne fra Danmarks Stati-
stik skønnet, at en omsætningsfremgang i denne størrelsesorden vil indebære en øget
beskæftigelse på ca. 100 arbejdspladser på kort sigt.
Det fremgår af data for 2014 indhentet hos brancheorganisationen Forsikring og Pension,
at den midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsen i 2014 kom til at omfatte ca. 2.200
biler, som samlet set havde reparationsarbejde for ca. 130 mio. kr. eller godt 100 mio. kr.
ekskl. moms.
Antages det, at de ekstra godt 100 mio. kr. i reparationsarbejde på de ca. 2.200 biler, der
ekstraordinært kunne genopbygges uden registreringsafgift i 2014, har givet branchen en
forholdsmæssigt tilsvarende merbeskæftigelse, kan merbeskæftigelsen beregnes til ca. 75
fuldtidsstillinger. Hertil kommer merbeskæftigelse for reservedelsleverandører og mod-
svarende mindre beskæftigelse i relation til salg af nye og brugte biler, som samlet set
netto udgør i størrelsesordenen 20 - 30 fuldtidsbeskæftigede. Dette ligger til grund for det
skøn på ca. 100 fuldtidsstillinger, som er angivet i svar på SAU, alm. del, spm. 80.
Med hensyn til spørgsmålet om provenugevinst sammenholdt med antallet af jobs, skal
man være opmærksom på, at den øgede aktivitet og beskæftigelse, som en forhøjelse af
reparationsgrænsen vil medføre i autobranchen, på lidt længere sigt vil begrænse aktivite-
ten i andre brancher, herunder også brancher, der er eksporterende eller importkonkurre-
rende. Det skyldes, at beskæftigelsen på lidt længere sigt er bestemt af arbejdsudbuddet og
ikke efterspørgslen efter arbejdskraft, og at arbejdsudbuddet uden for autobranchen vil
blive reduceret som følge af den øgede aktivitet i autobranchen.
Som det også er anført i svaret på SAU, alm. del, spm. 80, er det således alene på kort sigt
og isoleret set, at effekten af tilbagerulningen af reparationsgrænsen kan skønnes til ca.
100 beskæftigede. På lidt længere sigt har tilbagerulningen af reparationsgrænsen ikke
nogen beskæftigelseseffekt og vil derfor heller ikke reducere antallet af arbejdspladser i
Danmark.
Side 2 af 2