SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om, hvordan reglerne om virksomheders indberetning af regnskaber til myndighederne samt virksomheders revisionspligt har udviklet sig over de seneste 10 år, til erhvervs- og vækstministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

1. juni 2016

Besvarelse af spørgsmål 466 alm. del stillet af udvalget den 17. maj

2016.

Spørgsmål:

Ministeren bedes oplyse, hvordan reglerne om virksomheders indberet-

ning af regnskaber til myndighederne samt virksomheders revisionspligt

har udviklet sig over de seneste 10 år.

Svar:

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Erhvervssty-

relsen:

”Angående virksomhedernes indberetning af regnskaber

Virksomheder, som er omfattet af årsregnskabsloven, skal indsende års-

rapporter m.v. til Erhvervsstyrelsen. Årsregnskabsloven indeholder regler

om indsendelse af årsrapporter mv. Reglerne er i vid udstrækning udfor-

met som bemyndigelser til styrelsen til at fastsætte nærmere regler om

bl.a. den praktiske indberetning. Med hjemmel heri har styrelsen udstedt

bekendtgørelse nr. 1057 af 8. september 2015 om indberetning til og of-

fentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunika-

tion i forbindelse hermed (indsendelsesbekendtgørelsen).

For 10 år siden var det i henhold til årsregnskabsloven muligt at indsende

årsrapporten til Erhvervsstyrelsen i såvel papirbaseret som elektronisk

form.

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om, hvordan reglerne om virksomheders indberetning af regnskaber til myndighederne samt virksomheders revisionspligt har udviklet sig over de seneste 10 år, til erhvervs- og vækstministeren

2/6

År

2004

Mulighed for indsen-

delse på papir

Ja, for alle virksomhe-

der

Mulighed for indsendelse elek-

tronisk

Som led i en forsøgsordning var

det muligt at indsende årsrappor-

ten i henholdsvis XBRL- og PDF-

format via elektronisk post (digi-

regn).

Der oprettes en decideret indbe-

retningsløsning med mulighed for

at indberette årsrapporten som

digitalt regnskab i et præsentati-

onsdokument (stylesheet), som

omdanner XBRL-filen til PDF-

format.

BEK

BEK nr. 1331

af 14. decem-

ber 2004

2007

Ja, for alle virksomhe-

der

BEK nr. 1526

af 13. decem-

ber 2007

I april 2011 vedtog Folketinget beslutning om at fastsætte krav om obliga-

torisk digital kommunikation mellem virksomhederne og Erhvervsstyrel-

sen i forbindelse med årsrapporter og andre dokumenter, som indsendes

til styrelsen efter årsregnskabsloven. Dette skete som led i udmøntningen

af den daværende regerings målsætning om, at al relevant skriftlig kom-

munikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt

senest i 2012.

I 2012 blev de nærmere regler fastsat i indsendelsesbekendtgørelsen

(BEK nr. 52 af 24. januar 2012 og BEK nr. 837 af 14. august 2012).

Der var tale om en gradvis indfasning, som var med til at lette og smidig-

gøre overgangen fra papirbaseret til digital indberetning af årsrapporter.

I 2012 blev de små virksomheder i regnskabsklasse B med de mindst

komplicerede regnskaber således omfattet af kravet om digital indberet-

ning af årsrapporten i det særlige digitale format XBRL og PDF. En ny

indberetningsløsning Regnskab 2.0 blev ligeledes udviklet. I de følgende

år fulgte virksomhederne med de mere komplicerede regnskaber, herun-

der de mellemstore og store virksomheder i regnskabsklasse C og de

børsnoterede virksomheder og de statslige aktieselskaber i regnskabsklas-

se D.

Således indberetter mere eller mindre alle danske virksomheder årsrap-

porten digitalt i XBRL- og PDF-format i den digitale indberetningsløs-

ning Regnskab 2.0.

I 2015 blev det ydermere et krav, at følgende regnskabsdokumenter skulle

indberettes digitalt (BEK nr. 1057 af 8. september 2015). De pågældende

3/6

dokumenter skal alene indberettes i PDF-format. Der er tale om følgende

dokumenter:

undtagelseserklæringer, som indsendes i stedet for årsrapporten

årsrapporter, hvor der er krav om indsendelse af bilag

anmodning om fritagelse for digital indberetning af årsrapporten

årsrapporten, hvis anmodning om fritagelse er accepteret.

Angående revisionspligt

I marts 2006 vedtog Folketinget, at mindre virksomheder fra regnskabs-

året 2006 fik mulighed for at fravælge revision. Revision kunne fravæl-

ges, hvis virksomheden opfyldte mindst 2 af følgende krav: omsætning på

under 3 mio. kr., balancesum på under 1,5 mio. kr. og ikke flere end 12

heltidsbeskæftigede ansatte. Virksomheder, der besad kapitalandele, og

erhvervsdrivende fonde kunne ikke fravælge revision uanset størrelse.

På baggrund af en evaluering af erfaringerne med den lempede revisions-

pligt vedtog Folketinget den 1. juni 2010 en ny lempelse af revisionsplig-

ten. Denne lempelse indebar, at omsætningsstørrelsen blev hævet fra 3

mio. kr. til 8 mio. kr. og balancesummen fra 1,5 mio. kr. til 4 mio. kr.

Antal ansatte blev fastholdt uændret på 12 heltidsbeskæftigede. Reglerne

om, at virksomheder, der besad kapitalandele, og erhvervsdrivende fonde

ikke kunne fravælge revision uanset størrelse, gjaldt fortsat. Lempelsen

trådte i kraft for regnskabsår, der startede 1. januar 2011 eller senere.

I december 2012 vedtog Folketinget en yderligere lempelse af revisions-

pligten, idet der blev indført en forenklet revisionspligt for virksomheder

omfattet af regnskabsklasse B ("små virksomheder"), hvis virksomheden i

to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskri-

der to af følgende størrelser:

•

en balancesum på 36 mio. kr.

•

en nettoomsætning på 72 mio. kr.

•

et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret

på 50.

Med lovændringen kan disse virksomheder vælge at lade revisionen af

årsregnskabet udføre efter "Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for

små virksomheder”.

Erklæringsstandarden

skal sikre, at de forhold, som er relevante for regn-

skabet i små virksomheder, bliver kontrolleret, men at revisionshandlin-

ger, som vurderes unødvendige i denne type virksomheder, undgås.

Holding-virksomheder omfattet af regnskabsklasse B kan tilsvarende

vælge at lade revisionen af årsregnskabet udføre efter Erklæringsstandar-

4/6

den, hvis holding-virksomheden og de virksomheder, der besiddes kapi-

talandele i og udøves en betydelig indflydelse på, tilsammen ikke over-

skrider to af de nævnte størrelsesgrænser.

Lempelsen trådte i kraft for regnskabsår, der startede 1. januar 2013 eller

senere.

I maj 2015 blev størrelsesgrænserne for at være omfattet af regnskabs-

klasse B hævet til 44 mio. kr. for balancesummen og 89 mio. kr. for net-

toomsætningen. Det betød at flere virksomheder fik mulighed for at an-

vende erklæringsstandarden.

Herudover gælder det stadig, at virksomheder kan fravælge revision, hvis

de to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på

balancedagen:

• en balancesum på 4 mio. kr.

• en nettoomsætning på 8 mio. kr. og

• et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabs-

året

Fravalg af revision kræver, at

1. fravalg af revision er vedtaget på virksomhedens ordinære general-

forsamling,

2. virksomhedens vedtægter ændres, så de ikke indeholder bestemmel-

ser om revisionspligt, herunder valg af revisor,

3. det oplyses i ledelsespåtegningen til årsrapporten i dét år, hvor der

træffes beslutning om at fravælge revision for de kommende år, at det

er besluttet at fravælge revision

4. ledelsen erklærer i ledelsespåtegningen til årsrapporten for indevæ-

rende regnskabsår, at betingelserne for at kunne fravælge revision, er

opfyldt.

Virksomheden skal anmelde fravalget af revisor og indsende de tilrettede

vedtægter til Erhvervsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet skal

vedlægges sammen med de ændrede vedtægter.

Såfremt virksomheden fortsat ønsker fravalg af revision, skal virksomhe-

dens ledelse hvert år i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt betingelserne

for at kunne fravælge revision er opfyldt.

Nystiftede virksomheder kan efter det første regnskabsår fravælge revisi-

on af årsrapporten, hvis de ikke på balancedagen for det første regnskabs-

år overskrider to af de tre ovennævnte størrelsesgrænser. Ligeledes kan

virksomheder fravælge revision allerede ved stiftelsen. Fravalg af revision

kræver, at

5/6

1. det fremgår af stiftelsesdokumentet, at virksomhedens årsrapport ikke

skal revideres,

2. virksomhedens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om revisi-

onspligt, herunder valg af revisor.

Små holdingvirksomheder har mulighed for at fravælge revision, hvis

holdingvirksomheden og de virksomheder, den udøver betydelig indfly-

delse over, tilsammen ikke overskrider to af følgende tre størrelser på

balancedagen:



en balancesum på 4 mio. kr.



en nettoomsætning på 8 mio. kr. og



et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regn-

skabsåret

Størrelserne på balancesum, nettoomsætning og antal ansatte beregnes

som summen af balancesummerne, nettoomsætningerne og antal ansatte i

virksomheden selv, og de virksomheder, den udøver betydelig indflydelse

over.

Erhvervsdrivende fonde kan ikke fravælge revision.

I virksomheder, hvor virksomheden selv, en tilknyttet virksomhed eller

den som har bestemmende indflydelse over virksomheden, har accepteret

et bødeforlæg eller som led i en straffesag er blevet dømt for overtrædelse

af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen, kan i en pe-

riode på tre år ikke fravælge revision.

Erhvervsstyrelsen har mulighed for at pålægge en virksomhed at blive

revideret, hvis der i forbindelse med en undersøgelse af årsrapporten kon-

stateres væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller regn-

skabslovgivningen.

Uanset fravalg af revision eller anvendelse af erklæringsstandardarden

skal virksomheden stadig udarbejde og indsende en årsrapport til Er-

hvervsstyrelsen, selvom virksomheden har fravalgt revision. Årsrapporten

skal udarbejdes efter årsregnskabslovens regler.

EU’s tidligere regnskabsdirektiv stillede krav om, at virksomheder skulle

lade deres regnskaber revidere, såfremt de havde en årlig omsætning over

72 mio. kr. Virksomheder med en omsætning, der var mindre end 72 mio.

kr., kunne således undtages fra revisionspligt ifølge de europæiske regler.

Efter vedtagelsen af et nyt regnskabsdirektiv i 2013 er det muligt at hæve

størrelsesgrænsen til 89,4 mio. kr.

6/6

Danske virksomheder med en årlig omsætning mellem 8-89,4 mio. kr. er

således pålagt strengere regler end EU-reglerne foreskriver det.”

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen