Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1637490_0001.png
24. maj 2016
J.nr. 16-0650544
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 17. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Lidegaard (RV).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvis inputtet blev beskattet i stedet, vil varmpumper blive mere attraktive fra den ene dag til den anden. I forlængelse heraf bedes ministeren bekræfte, at det ikke vurderes i strid med EU-regler, herunder statsstøttereglerne, at beskatte centrale varmepumper på inputsiden i stedet for output, til skatteministeren
1637490_0002.png
Spørgsmål
I dag beskattes el anvendt til varmeproduktion ikke, men pr. produceret enhed varme. Da
effektive varmepumper har en effektivitetsgrad på 3-4 COP, skal det el, der hentes i nettet
(input) ganges med 3-4. Hvis inputtet blev beskattet i stedet, vil varmepumper blive mere
attraktive fra den ene dag til den anden. I forlængelse heraf bedes ministeren bekræfte, at
det ikke vurderes i strid med EU-regler, herunder statsstøttereglerne, at beskatte centrale
varmepumper på inputsiden i stedet for output.
Svar
El, der medgår til varmeproduktion, er omfattet af energiafgift. Input til varmeproduktion
beskattes således allerede under gældende regler. Den såkaldte el-patronordning fastsætter
imidlertid et loft for, hvor meget energiafgiften for input til varmeproduktion under visse
forudsætninger maksimalt kan udgøre. Denne maksimale afgift opgøres pr. produceret
enhed varme. Selve varmen, dvs. outputsiden, beskattes ikke.
En lavere elafgift for el til varmepumper vil øge det økonomiske incitament til at anvende
varmepumper til varmeproduktion i forhold til anden varmeproduktion.
Det er Skatteministeriets vurdering, at det kan blive vanskeligt at indføre en målrettet
lempelse i elafgiften, der retter sig mod varmepumper i bestemte anvendelser, som er
forenelig med EU-reglerne. Endvidere må det forventes, at en eventuel EU-proces kan
blive langvarig. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på EFK, alm. del, spm. 86 af 15. januar
2016.
Side 2 af 2