Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1642024_0001.png
7. april 2016
J.nr. 16-0262999
Økonomi og Tilsyn
TS
Tale til samrådsspørgsmål S, T, U, V, og W
- Tale til besvarelse af spørgsmål S-W den 7. april 2016
Samrådsspørgsmål S
Ministeren bedes kommentere den skarpe kritik af Skatteministeriet og SKAT,
som Statsrevisorerne udtrykker i ”Beretning om SKATs forvaltning af og Skat-
teministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat”, jf. SAU alm. del – bilag 125.
Samrådsspørgsmål T
Hvilke konsekvenser agter ministeren at drage på baggrund af Statsrevisorer-
nes kritik i ”Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat”, jf. SAU alm. del – bilag 125?
Samrådsspørgsmål U
Ministeren bedes oplyse, hvorfor SKAT og Skatteministeriet først den 6. au-
gust 2015 satte udbetalinger af refusion af udbytteskat i bero, når SKAT langt
tidligere modtog oplysninger om formodet svindel, og når SKAT var bekendt
med, at antallet af anmodninger og det samlede refusionsbeløb var steget mar-
kant, hvilket betød, at SKAT i den mellemliggende periode udbetalte yderligere
3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat.
Samrådsspørgsmål V
Ministeren bedes redegøre for, hvordan det har kunnet lade sig gøre, at SKAT
uden lovhjemmel har uddelegeret kontrolbeføjelser og kontrolpligt til banker
via bankordningen.
Samrådsspørgsmål W
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Skatteministeriet ikke har reageret, når
ministeriet er blevet gjort opmærksomt på risici med refusion af udbytteskat.
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0002.png
[Indledning]
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg vil be-
handle de stillede samrådsspørgsmål under ét.
Først kommenterer jeg kritikken i Rigsrevisio-
nens beretning, herunder de specifikke punkter,
der er spurgt ind til. Til slut behandler jeg
spørgsmålet om, hvilke konsekvenser kritikken
skal have.
[Spørgsmål S – generel kommentar til beretningen]
Jeg vil gerne starte med at slå fast, som jeg har
gjort ved tidligere lejligheder, at jeg tager denne
sag om svindel med refusion af udbytteskat me-
get alvorligt.
Rigsrevisionens beretning gengiver jo desværre
de samme ærgerlige konklusioner, som vi allerede
kendte fra Skatteministeriets Interne Revisions
Side 2 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0003.png
rapport fra september 2015, og som vi kun kan
tage til efterretning og lære af.
Derfor har jeg også igangsat en række tiltag i
SKAT og i Skatteministeriet for at undgå lignen-
de sager i fremtiden. Dette har jeg redegjort for
ved tidligere lejligheder, og man kan også læse
om det i detaljer på Skatteministeriets hjemme-
side. Derudover bliver partierne bag ’SKAT ud af
krisen’ gjort bekendt med fremdriften kvartalsvist
gennem afrapporteringen til den politiske følge-
gruppe, hvor der senest er holdt møde den 18.
marts 2016.
[Spørgsmål U – stop af udbetalinger den 6. august]
I forhold til hvorfor SKAT ikke stoppede udbe-
talingerne før den 6. august, har jeg fået oplyst, at
der først på dette tidspunkt var tilstrækkeligt
grundlag for at stoppe udbetalingerne. Desværre
Side 3 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0004.png
er de nærmere detaljer om forløbet hen over
sommeren 2015 underlagt fortrolighed af hensyn
til den verserende efterforskning.
Mit udgangspunkt er naturligvis, at alt skal lægges
åbent frem. Det var derfor, jeg allerede i efteråret
bad Skatteministeriets interne revision om at
igangsætte en kulegravning af sagen, ligesom jeg
også bød Rigsrevisionens undersøgelse velkom-
men. Og derudover synes jeg også, at der gene-
relt har været gjort meget for at sikre et højt og
aktuelt oplysningsniveau hos Folketinget om sa-
gen.
Når det er sagt, så er der simpelthen detaljer i det
forløb, som der her spørges ind til, som jeg ikke
kan lægge frem på nuværende tidspunkt. Bag-
mandspolitiet har tydeligt tilkendegivet, at det
ville være ødelæggende for den verserende efter-
Side 4 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0005.png
forskning. Det fremgår også af det notat fra
Statsadvokaten, som blev sendt til Skatteudvalget
sammen med svaret på SAU alm. del spørgsmål
270 før påske.
Det, jeg kan sige, er, at SKAT hen over somme-
ren 2015 fik oplysninger om mulig svindel med
refusion af udbytteskat. SKAT har oplyst, at det
indledningsvist ikke var muligt ud fra oplysnin-
gerne og søgningerne i SKATs systemer at be-
eller afkræfte, om der skulle være foregået svindel
med refusion af udbytteskat.
SKAT modtager dagligt henvendelser og anmel-
delser, som det er nødvendigt at bekræfte rigtig-
heden af, før man reagerer. Samtidig er SKAT ef-
ter loven forpligtet til at udbetale for meget ind-
betalt udbytteskat. Det fornødne grundlag skal
Side 5 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0006.png
derfor være til stede, inden man sætter alle udbe-
talinger i bero.
Det er klart, at med den viden, vi har i dag, burde
udbetalingerne have været stoppet langt tidligere.
Jeg er da også helt overbevist om, at man ville
have reageret omgående, hvis man i SKAT eller i
Skatteministeriet havde været klar over, at der i
dette omfang blev svindlet med refusion af ud-
bytteskat.
[Spørgsmål V – hjemmel til bankordningen]
I forhold til spørgsmålet om, hvordan SKAT har
kunnet indgå aftaler med bankerne, når den for-
nødne retlige ramme ikke har været til stede, kan
jeg oplyse, at der er hjemmel til at indgå aftaler
med fx private banker, om at de på vegne af akti-
onærer anmoder om refusion af udbytteskat.
Side 6 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0007.png
Aftalerne med bankerne fra 2006, 2007 og 2008
blev indgået bl.a. for at smidiggøre administratio-
nen af refusionen af udbytteskat til udlandet.
SKAT har oplyst, at ca. 65 pct. af samtlige an-
modninger om refusion af udbytteskat skete via
bankordningen.
SKAT fik ved udformning af aftalerne ikke til-
strækkeligt sikret, at SKAT modtog den nødven-
dige dokumentation for, at banken repræsentere-
de udbyttemodtageren. Herudover hæftede ban-
kerne ifølge aftalerne for uretmæssige refusioner
af kildeskat, hvilket kunne tolkes sådan, at SKAT
reelt havde delegeret sine kontrolbeføjelser til
bankerne.
SKATs efterfølgende vurdering i september 2015
var, som det fremgår af Rigsrevisionens beret-
ning, at bankordningen ikke kunne anses for at
Side 7 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0008.png
udgøre en fornøden retlig ramme for refusion af
udbytteskat.
Som jeg også har redegjort for ved tidligere lej-
ligheder, har en nærmere vurdering således ført
til, at den eksisterende ordning er blevet opsagt.
Som nævnt, kunne det tidligere svar om sagen
dog med fordel have været mere præcist. Det vil
jeg godt endnu en gang beklage over for Folke-
tinget og over for Folketingets Skatteudvalg.
[Spørgsmål W – reaktion på risici]
I forhold til spørgsmålet om, hvorfor Skattemini-
steriet ikke har reageret på påpegede risici på om-
rådet, forstår jeg det sådan, at der faktisk har væ-
ret reageret på flere af de indikationer, som frem-
går af figur 9 i Rigsrevisionens beretning. Jeg vil
derfor tillade mig kort at gennemgå dem:
Side 8 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0009.png
For så vidt angår 1. indikation, altså rapporten af
Skatteministeriets interne revision fra 2010, som
var bestilt af departementet, blev der fulgt op
med lovgivningsinitiativer om fristharmonisering
ved indberetning og angivelse af udbytter.
For så vidt angår 2. og 3. indikation, altså hen-
vendelserne fra en medarbejder i SKAT, blev der
reageret med genindførsel af en særlig ordning
om nettoindeholdelse til hovedaktionærer og
gennem generel faglig understøttelse i den for-
bindelse.
Den 4. indikation, dvs. rapporten fra Skattemini-
steriets interne revision fra 2013, bidrog sammen
med en lang række andre revisionsrapporter mv.
til et billede af, at der var et større strukturelt
problem med betalings- og regnskabsorganisati-
onen i SKAT. Og her har Skatteministeriet gjort
Side 9 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0010.png
ganske meget for at løse problemerne, bl.a. gen-
nem en omfattende analyse af regnskabs- og be-
talingsområdet, som blev igangsat i 2014.
Den 5. indikation var Rigsrevisionens revision af
Skatteministeriets regnskaber for 2012, som bl.a.
indeholdt en kort opsummering af Intern Revisi-
ons rapport fra 2013, dvs. 4. indikation. Som jeg
har fået det oplyst, fremgik det imidlertid ikke af
denne opsummering, at der var risiko for uret-
mæssig refusion af udbytteskat.
6. og 7. indikation var ikke specifikt møntet på
udbytteområdet, men pegede begge på, at der
generelt var lav fremdrift i SKATs implemente-
ring af mange af de handleplaner, der var udar-
bejdet i forbindelse med forskellige revisioner af
SKAT. På den baggrund blev der i Skatteministe-
riets Interne Revision etableret en database over
Side 10 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0011.png
revisionsrapporter fra Rigsrevisionen og Intern
Revision med henblik på at sikre tæt og løbende
opfølgning.
Den 8. indikation var en såkaldt early warning
om aktieudlån. Der blev udarbejdet en vurdering
og svaret på den pågældende early warning i
overensstemmelse med Skatteministeriets ret-
ningslinjer. Svaret er i øvrigt offentliggjort i for-
bindelse med ”SKAT ud af krisen” og oversendt
til Skatteudvalget.
Den 9. og sidste indikation handler om de ude-
frakommende oplysninger om mulig svindel.
Disse oplysninger indgik alene til SKAT og var
derfor ikke en indikation, som Skatteministeriet
havde grundlag for at reagere på.
Side 11 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0012.png
Vi kan altså se, at der har været reageret på en
række af de indikationer, som fremgår af Rigsre-
visionens beretning. Desværre gav disse løbende
indikationer ikke grundlag for at reagere i det
omfang, som den nuværende viden om området
uden tvivl ville – og burde – have givet anledning
til. Man kan selvfølgelig også spørge, om der ef-
ter omstændighederne har været reageret i til-
strækkeligt omfang fra Skatteministeriets side. Jeg
kan konstatere, at Rigsrevisionen ikke mener, at
det er tilfældet i den konkrete sag, og det tager vi
naturligvis til efterretning.
Blandt andet derfor har jeg iværksat en række ini-
tiativer med henblik på at styrke både SKATs
forvaltning og departementets tilsyn med SKAT.
Der er således en anerkendelse i Skatteministeriet
af, at der også er behov for at styrke departemen-
tets overordnede tilsyn med SKAT.
Side 12 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0013.png
[Spørgsmål T – konsekvenser af sagen]
Omtalte sag er jo, som jeg tidligere har udtalt, en
lige dele sørgelig og alvorlig affære. Og naturlig-
vis skal det have konsekvenser.
I den forbindelse kan man vælge at lægge fokus
bagud på årsager og ansvar, eller fremad på
hvordan vi retter op på de problematiske for-
hold. Jeg vælger det sidste.
Som jeg ser det, er den vigtigste opgave for mig
at sikre, at noget tilsvarende ikke sker igen. Der-
for tog jeg allerede i efteråret initiativ til at styrke
udbytteområdet markant.
Blandt andet blev udbytteområdet tilført 50 nye
årsværk, og sagsbehandlingen af alle eksisterende
Side 13 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0014.png
og fremtidige refusionsanmodninger blev centra-
liseret i en ny enhed.
For at styrke kontrollen med refusionsanmod-
ninger er der desuden oprettet en task force i
SKAT, som skal gennemføre målrettet kontrol af
de mange refusionsanmodninger og foretage ana-
lyser af området for på den måde at styrke sags-
behandlingen i den nyoprettede enhed, som står
for udbetalingerne.
Går vi lidt ud over udbytteområdet alene, er
SKAT også i færd med at etablere en antisvinde-
lenhed, som skal sikre, at SKAT fremover er på
forkant med nye typer af svindel, ligesom en ny
overvågnings- og analyseenhed fremadrettet skal
monitorere alle typer af udbetalinger i SKAT.
Side 14 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0015.png
Som sagt bliver partierne bag ’SKAT ud af kri-
sen’ gjort bekendt med fremdriften i disse og an-
dre initiativer kvartalsvist gennem afrapporterin-
gen til den politiske følgegruppe.
I forhold til de personalemæssige konsekvenser,
mener jeg, som jeg også har sagt tidligere, at det
var den rette beslutning, at SKAT i efteråret valg-
te at hjemsende en række chefer. Jeg kan derud-
over konstatere, at SKAT for nylig har valgt at
indlede tjenstlige forhør med henblik på at få af-
sluttet sagen.
[Afslutning]
Afslutningsvis vil jeg blot gentage, at jeg tager
denne sag meget alvorligt, og det er altafgørende,
at vi sikrer os mod lignende sager i fremtiden.
Det har der været arbejdet hårdt på både i depar-
Side 15 af 16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 7/4-16 om udbytteskat, til skatteministeren
1642024_0016.png
tementet og i SKAT siden efteråret 2015, og det
er dér, jeg vil lægge min energi.
Det er dog nogle store og grundlæggende udfor-
dringer, SKAT står over for, og det vigtigt, at der
er arbejdsro til at få rettet op på dem. Derfor er
jeg også glad for, at der fortsat er bred opbakning
i Folketinget til planen ’SKAT ud af krisen’.
Tak for ordet.
Side 16 af 16