SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om at redegøre for den gennemsnitlige marginalløn i kroner og ører for en ekstra times arbejde før og efter skat for hvert indkomstdecil i 2016-priser for årene 1980, 1990, 2000, 2005, 2010 og 2014, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

7. juni 2016

J.nr. 16-0647347

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra René Gade (ALT).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om at redegøre for den gennemsnitlige marginalløn i kroner og ører for en ekstra times arbejde før og efter skat for hvert indkomstdecil i 2016-priser for årene 1980, 1990, 2000, 2005, 2010 og 2014, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 336 redegøre for den

gennemsnitlige marginalløn i kroner og ører for en ekstra times arbejde før og efter skat

(altså timelønnen i 2016-priser før og efter skat) for hvert indkomstdecil i 2016-priser for

årene 1980, 1990, 2000, 2005, 2010 og 2014? Hvis den gennemsnitlige timeløn for hvert

decil ikke er tilgængelig, bedes ministeren beregne et estimat.

Svar

I svaret på SAU (alm. del) spørgsmål nr. 336 vises de gennemsnitlige skatter og de gen-

nemsnitlige marginalskatter for befolkningen opdelt efter placering i indkomstfordelingen

(deciler) i årene 1980, 1990, 2000, 2005, 2010 og 2014.

Den gennemsnitlige timeløn før skat for personer i de nævnte grupper er beregnet som

gennemsnittet af timelønnen for alle voksne personer under folkepensionsalderen, der

har arbejdet i mere end ca. 100 timer,

jf. tabel 1.

Det er således kun personer, der har ar-

bejdet ud over en vis minimumsgrænse, der indgår i opgørelsen. Det bemærkes, at der

ikke foreligger præcise oplysninger om timelønnen på personniveau.

Tabel 1. Timelønninger før skat (2016-niveau) efter indkomstdecil

Decil

Alle

1990

Kr.

165,20

156,02

157,50

162,34

165,30

169,58

175,00

180,48

188,17

223,62

180,34

2000

Kr.

154,24

146,54

151,47

157,86

164,94

173,02

181,30

189,12

202,30

261,90

188,37

2005

Kr.

160,70

153,88

158,73

165,37

173,30

182,60

191,92

202,51

216,24

279,83

199,26

2010

Kr.

170,08

162,43

166,27

173,64

181,11

190,98

202,30

214,89

232,84

321,03

214,04

2014

Kr.

164,62

159,71

162,34

168,77

177,19

187,93

199,63

212,94

233,68

323,12

211,77

Anm.: Timelønningerne er opgjort for 18-64-årige og er eksklusive pensionsbidrag (både egne og arbejdsgiveres). Opgørel-

sen af lønindkomst er mindre nøjagtig i 1990 end i de efterfølgende år. Opgørelse af arbejdstid sker på basis af ATP-indbe-

taling, hvilket kan føre til en vis usikkerhed i de opgjorte timelønninger og kan påvirke en sammenligning af timelønninger

imellem indkomstdeciler og imellem år. Opdelingen på indkomstdeciler sker på basis af familiens ækvivalerede disponible

indkomst og omfatter hele befolkningen inkl. børn (0-17-årige) og personer over 64 år, jf. svaret på SAU (alm. del) spørgs-

mål nr. 336.

Kilde: Lovmodelberegninger på basis af 33,3 pct. af befolkningen, dog 3,3 pct. for 1990.

Timelønnen efter skat for personer i de nævnte grupper er beregnet ved at sammenholde

timelønningerne, der ligger til grund for opgørelsen i tabel 1, med de pågældende perso-

ners marginalskattesatser,

jf. tabel 2.

Side 2 af 5

Tabel 2. Timelønninger efter skat (2016-niveau) efter indkomstdecil

Decil

Alle

1990

Kr.

97,68

78,38

74,52

73,47

71,49

71,38

73,01

73,43

73,90

83,80

76,21

2000

Kr.

88,77

79,21

78,41

78,20

79,61

81,93

83,46

83,75

86,89

105,56

86,20

2005

Kr.

96,60

88,69

89,78

90,92

92,34

93,38

93,95

94,86

97,82

115,63

97,05

2010

Kr.

108,89

98,91

99,90

102,47

105,03

108,15

111,57

114,55

119,58

154,44

116,17

2014

Kr.

103,81

97,42

97,89

100,28

103,78

107,82

111,87

116,52

122,67

157,18

116,36

Anm.: Timelønningerne efter skat er opgjort for 18-64-årige og beregnet på basis af timelønne før skat,

jf. tabel 1,

og de

marginalskatteprocenter, der er anført i tabel 5 i svaret på SAU (alm. del) spørgsmål nr. 336.

Kilde: Lovmodelberegninger på basis af 33,3 pct. af befolkningen, dog 3,3 pct. for 1990.

Forskellen mellem timelønningerne før og efter skat svarer

ikke

til marginalskatterne i ta-

bel 5 i svaret på SAU (alm. del) spørgsmål nr. 336, da der i beregningen af sidstnævnte

også indgår personer uden lønindkomst.

Udviklingen i efter-skat timelønnen afspejler dels udviklingen i før-skat timelønnen, dels

virkninger af marginalskatteændringer. Eksempelvis blev den højeste marginalskat fra

2005 til 2010 reduceret fra ca. 63 pct. til ca. 56 pct., hvilket svarer en før-skat lønstigning

på ca. 19 pct. I samme periode blev marginalskatten på det laveste trin også reduceret,

men knap så kraftigt (i størrelsesorden ca. 5 pct.).

Forskellen mellem de gennemsnitlige timelønninger før og efter skat skal i øvrigt fortol-

kes med forsigtighed og kan ikke benyttes til at beregne de gennemsnitlige ændringer i

marginalskatten.

Teknisk baggrundsinformation

Timelønnen for den enkelte person er skønsmæssigt opgjort som årslønnen divideret

med et groft mål for den samlede præsterede arbejdstid. Årslønnen er opgjort eksklusive

bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP-bidrag.

Da der ikke foreligger oplysninger om den eksakte arbejdstid, baseres opgørelsen på et

skøn, som er baseret på ATP-indbetalingerne, som de enkelte arbejdsgivere foretager.

Oplysningerne om disse videreformidles til Danmarks Statistik.

Skønnet over den præsterede arbejdstid er på denne måde forbundet med en vis usikker-

hed. Det er fx ikke muligt at skelne mellem, om en person har et fuldtidsarbejde (37 timer

Side 3 af 5

pr. uge) eller en noget lavere arbejdstid – ned til et niveau på ca. 27 timer, da der skal be-

tales samme ATP-bidrag, hvis arbejdstiden er 27 timer eller mere. Det er heller ikke mu-

ligt at se, i hvilket omfang personerne arbejder udover 37 timer pr. uge (hvis det foregår

for samme arbejdsgiver). Disse forhold vil føre til en overvurdering af timelønnen, navn-

lig i de høje indkomstdeciler.

Det bemærkes, at der ses bort fra indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, da der

ikke er oplysninger om arbejdsomfang for de selvstændige. Af samme grund ses bort fra

indkomster i form af arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer mv. og udenlandsk lønind-

komst.

I beregningerne af timelønnen er det konkret forudsat, at fuldtidsbeskæftigelse (med høje-

ste ATP-indbetaling) svarer til en årlig arbejdstid på 1.924 timer, dvs. inklusive ferie og

søgnehelligdage. Hvis timelønnen i stedet opgøres på basis af en årlig arbejdstid eksklu-

sive ferie, vil timelønningerne ligge ca. 17 pct. højere.

Omregningen af lønnen i de enkelte år til 2016-niveau er sket på samme måde som i sva-

ret på SAU (alm. del) spørgsmål nr. 336.

Den tekniske opgørelse af årslønnen i 1990 adskiller sig lidt fra opgørelserne i de efterføl-

gende år, primært fordi der ikke skulle beregnes arbejdsmarkedsbidrag i 1990. I 1990 er

det således ikke altid er muligt at adskille lønindkomst fra andre typer af indkomster. Det

kan betyde, at den opgjorte løn i 1990 er overvurderet i forhold til de efterfølgende år.

Forskellen i lønniveauer i 1990 og efterfølgende år vil derfor ikke fuldt ud være et udtryk

for en reallønsvækst.

Ved en sammenligning af lønniveauer i de forskellige år skal det også holdes for øje, at

lønningerne som nævnt ikke inkluderer pensionsbidrag. Over den anførte periode blev

arbejdsmarkedspensionerne for mange faggrupper udbygget, hvilket kan betyde, at lønud-

viklingen eksklusive pensionsbidrag for disse faggrupper fremstår relativt lav i forhold til

andre faggrupper, som i forvejen havde udbyggede pensionsordninger. Sidstnævnte per-

songrupper er typisk placeret relativt højt i indkomstfordelingen. Udviklingen fra 2005 til

2010 og fra 2010 til 2014 kan også være påvirket af ændrede regler for pensionsbeskat-

ning, herunder især indførelse af loftet for indbetalinger på ratepension mv. og afskaffelse

af kapitalpensionsordningen.

Der er ikke opgjort timelønninger for 1980. Det skyldes, at der ikke er tilgængelige oplys-

ninger om arbejdstid, der gør det muligt at opgøre timelønninger efter samme metode

som for de øvrige år. Sådanne skøn ville være forbundet med stor usikkerhed og ikke

være sammenlignelige med opgørelserne for de øvrige år. Som nævnt i svaret på SAU

(alm. del) spørgsmål nr. 336 er det i øvrigt ikke muligt at opgøre marginalskatter efter de-

ciler i 1980, så der kan ikke beregnes timelønninger efter skat i dette år.

Side 4 af 5

Det skal bemærkes, at personernes placering i indkomstdeciler kan være betinget af

mange andre forhold end timeløn, især indkomster for en ægtefælle eller samlever, kapi-

talindkomsten i familien og personens samlede arbejdstid. En person med en høj timeløn

kan således være placeret i et af de lavere indkomstdeciler, fx hvis vedkommende har et

lavt arbejdsomfang og store renteudgifter. Omvendt kan en person med en lav timeløn

være placeret i et højt indkomstdecil. Dette er formentlig hovedårsagen til, at timelønnin-

gerne i 2.-5. decil i de enkelte år ligger på stort set samme niveau.

Side 5 af 5