SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om at opgøre den samfundsøkonomiske gevinst og de fordelingsmæssige effekter, såfremt den analyserede reduktion af personfradraget bevares uændret, mens finansieringsbidraget fra højere bundskat erstattes med en beskæring af de grønne checks m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

8. juni 2016

J.nr. 16-0633906

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om at opgøre den samfundsøkonomiske gevinst og de fordelingsmæssige effekter, såfremt den analyserede reduktion af personfradraget bevares uændret, mens finansieringsbidraget fra højere bundskat erstattes med en beskæring af de grønne checks m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Skatteministeriet har i publikationen ”Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet –

Delanalyse 2: Omkostninger til offentlige forpligtelser” om PSO opgjort den samfunds-

økonomiske gevinst (+2,3 mia. kr.) ved at finansiere et bortfald af PSO-afgiften via en

stigning i bundskatten (+0,31 pct.point) og en reduktion af personfradraget (-1.200 kr.). I

tabel 18 og 19 angives de fordelingsmæssige konsekvenser heraf. For at illustrere perspek-

tiverne i også at inddrage en reduktion af de grønne checks, som i sin tid blev indført

specifikt for blandt andet at kompensere husholdningerne for stigende energiafgifter,

bedes ministeren på tilsvarende måde opgøre den samfundsøkonomiske gevinst og de

fordelingsmæssige effekter, såfremt:

1) Den analyserede reduktion af personfradraget bevares uændret, mens finansieringsbi-

draget fra højere bundskat erstattes med en beskæring af de grønne checks.

2) Den analyserede stigning i bundskatten bevares uændret, mens finansieringsbidraget

fra lavere personfradrag erstattes med en beskæring af de grønne checks.

Svar

I afgifts- og tilskudsanalysen, som der henvises til, tager beregningerne udgangspunkt i en

antaget PSO-udgift på 8 mia. kr. Af hensyn til sammenlignelighed med de seneste bereg-

ninger på området, tages der i det følgende udgangspunkt i den seneste fremskrivning af

PSO-udgifterne fra maj 2016. Endvidere er omlægningens effekt beregningsteknisk op-

stillet for 2021 mod 2020 i afgifts- og tilskudsanalysen.

Den grønne check

Den grønne check består i 2016 af følgende elementer:



Almindelig grøn check på 950 kr. pr. person over 18 år.



Supplerende grøn check på 220 kr. for børn op til 2 børn



Tillæg til grøn check på 280 kr.

Den almindelige og supplerende grønne check aftrappes med 7,5 pct. af den del af ind-

komsten (topskattegrundlaget), der overstiger 379.900 kr. (2016). Tillægget til grøn check

bortfalder, hvis indkomsten overstiger 222.000 kr.

Den almindelige grøn check reduceres gradvist frem mod 2020 til 875 kr., og den supple-

rende grønne check reduceres i samme periode til 200 kr.,

jf. tabel 1.

Satserne ligger nomi-

nelt fast og er således realt faldende over tid.

Beløbsgrænserne på 222.000 kr. henholdsvis 379.900 kr. for indkomstaftrapning reguleres dog efter personskattelovens §

20.

Side 2 af 6

Tabel 1. Satser for grøn check

Kr., årets niveau

Almindelig grøn check

Supplerende grøn check

Tillæg til grøn check

2016

950

220

280

2017

940

215

280

2018

930

215

280

2019

900

210

280

2020 og

senere

875

200

280

Finansiering ved personskatter

En afskaffelse af PSO-afgiften skønnes at medføre et finansieringsbehov på ca. 3,8 mia.

kr. efter tilbageløb og adfærd.

En finansiering, der er fordelingsneutral målt ved Gini-koefficienten samt omtrent pro-

venuneutral efter tilbageløb og adfærd, skønnes at kunne ske ved en forhøjelse af bund-

skattesatsen og det skrå skatteloft med 0,31 pct.-point samt en reduktion af det almindeli-

ge personfradrag med 1.100 kr. og personfradraget for personer under 18 år med 800 kr.,

jf. svaret på spørgsmål 356

samt

tabel 2,

der viser satser og beløb ved 2021-regler.

I variant 1 fastholdes reduktionen af personfradraget, mens bundskatteforhøjelsen erstat-

tes af en reduktion af den grønne check. Det skønnes, at en provenuneutral finansiering

vil kunne ske ved at reducere den almindelige grønne check fra 875 kr. til 95 kr., og den

supplerende grønne check fra 200 kr. til 20 kr. (2021-regler),

jf. variant 1 i tabel 2.

I variant 2 fastholdes forhøjelsen af bundskatten mv., mens reduktionen af personfradra-

get erstattes af en reduktion af den grønne check. Det skønnes, at en provenuneutral

finansiering vil kunne ske ved at reducere den almindelige grønne check fra 875 kr. til 380

kr., og den supplerende grønne check fra 200 kr. til 85 kr. (2021-regler),

jf. variant 2 i tabel

Tabel 2. Satser (2021-regler)

Neutral model

Variant 1

bundskat,

personfradrag,

personfradrag grøn check

Variant 2

bundskat,

grøn check

Gældende

regler

Bundskat mv. (pct.)

Bundskattesats

Skråt skatteloft

Personfradrag (kr., 2016-niveau)

Personfradrag for alle fyldt 18

Personfradrag for børn under 18

Grøn check (kr., årets niveau)

Almindelig grøn check

Supplerende grøn check

Tillæg til grøn check

875

200

280

44.000

33.000

12,11

51,98

12,42

52,29

12,11

51,98

12,42

52,29

42.900

32.200

42.900

32.200

44.000

33.000

875

200

280

380

280

Side 3 af 6

Provenumæssige konsekvenser

Den fordelingsneutrale model skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 5,2

mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et merprovenu på ca. 3,8 mia. kr.,

jf. tabel 3,

svarende til finansieringsbehovet ved afskaffelse af PSO-afgiften.

Variant 1 skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 4,4 mia. kr. og et mer-

provenu på ca. 3,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Variant 2 skønnes at medføre et

umiddelbart merprovenu på ca. 5,0 mia. kr. og et merprovenu på ca. 3,8 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd.

Tabel 3. Provenu ved forhøjelse af personskatterne

Neutral model

bundskat,

personfradrag

5.175

3.925

-100

3.825

1,9

Variant 1

personfradrag,

grøn check

4.425

3.350

450

3.800

2,6

Variant 2

bundskat,

grøn check

5.000

3.775

3.800

2,0

Mio. kr. (2016-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Arbejdsudbud

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Samfundsøkonomisk gevinst (mia. kr.)

Anm: Den samlede arbejdsudbudseffekt ved en afskaffelse af PSO-afgiften finansieret ved den neutrale model er omtrent

nul. En afskaffelse af PSO-afgiften skønnes isoleret set at forøge arbejdsudbuddet svarende til et merprovenu på ca. 100

mio. kr. De viste arbejdsudbudseffekter i tabellen er de isolerede bidrag fra finansiering ved forhøjelse af personskatterne.

1: Skønnet selvfinansieringsgrad på 2,5 pct.

2: Skønnet selvfinansieringsgrad på ca. -14 pct.

3: Skønnet selvfinansieringsgrad på ca. -0,4 pct.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen

Forskellene i den umiddelbare provenuvirkning i de forskellige modeller kan henføres til

forskelle i selvfinansieringsgraden som følge af ændret arbejdsudbud. Således er konse-

kvenserne for arbejdsudbuddet væsentlig anderledes ved en forhøjelse af bundskatten end

ved en reduktion af den grønne check. Det medfører især stor forskel mellem den forde-

lingsneutrale model og variant 1.

Som en konsekvens af forskellene i de umiddelbare provenuvirkninger vil der også være

forskelle i de samfundsøkonomiske konsekvenser. Således skønnes en samfundsøkono-

misk gevinst på ca. 1,9 mia. kr. ved den neutrale model, 2,6 mia. kr. ved variant 1 og 2,0

mia. kr. ved variant 2.

I ovenstående beregninger er der fuld finansiering i 2021. Det vil ikke nødvendigvis være

tilfældet efterfølgende år, da provenuprofilerne for henholdsvis a) afskaffelse af PSO, b)

forhøjelse af bundskatten samt reduktion af personfradraget og c) reduktion af den grøn-

ne check er vidt forskellige.

Fordelingsmæssige konsekvenser

Den fordelingsneutrale omlægning har pr. definition ingen overordnede konsekvenser for

indkomstfordelingen, dvs. der er ingen ændring i Gini-koefficienten. Omlægningen med-

Side 4 af 6

fører en forøgelse af den disponible indkomst på ca. 0,1 pct. i alle indkomstdeciler,

jf. tabel

Inden for hvert decil vil der dog være forskelle i de fordelingsmæssige virkninger alt

efter de enkelte husholdningers elforbrug mv.

Variant 1 skønnes at medføre en forøgelse af de målte indkomstforskelle svarende til en

forhøjelse af Gini-koefficienten på 0,10 pct.-point

. Omlægningen vil medføre en reduk-

tion af den disponible indkomst på ca. 0,4 pct. i 1. decil og en forøgelse på 0,4 pct. i 10.

indkomstdecil. Den gennemsnitlige forøgelse er 0,2 pct.

Variant 2 skønnes at medføre en forøgelse af de målte indkomstforskelle svarende til en

forhøjelse af Gini-koefficienten på ca. 0,02 pct.-point. Bortset fra 1. og 2. indkomstdecil

vil omlægningen medføre en forøgelse af den disponible indkomst på 0,1 pct. i alle ind-

komstdeciler.

Tabel 4. Ændring i disponibel indkomst ved en afskaffelse af PSO-afgiften finansieret ved en forhø-

jelse af personskatterne fordelt på indkomstdeciler (2021-regler i 2016-niveau)

Neutral model

bundskat,

personfradrag

Decil

Alle

Kr.

130

120

130

150

170

180

190

220

260

520

210

Pct.

0,1

Variant 1

personfradrag,

grøn check

Kr.

-340

-220

-140

160

310

490

730

1.050

2.170

420

Pct.

-0,4

-0,1

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,2

Variant 2

bundskat,

grøn check

Kr.

120

160

200

250

340

450

820

250

Pct.

0,0

0,1

Anm: Ændringerne omfatter både den direkte virkning og den indirekte overvæltning. Den direkte virkning omfatter den

PSO-afgift, der betales af husholdningerne. Ved indirekte overvæltning antages, at erhvervenes PSO-afgifter overvæltes i

priserne eller lønningerne og derved også kommer husholdningerne til gode.

Tabellen viser kun omlægningens effekt af ændringer i PSO-afgiften og indkomstskatterne. Omlægningen indeholder

derudover nogle yderligere gevinster i form af en brugergevinst og lavere udgifter til nettariffer.

Tabellen viser ækvivalerede skatter og afgifter. Ved ækvivalering foretages der en korrektion af indkomster og skatter, der

tager højde for antallet af medlemmer i en familie. Dermed bliver det muligt at sammenligne indkomster og skatter for

familier med forskellig størrelse. Som følge af, at der foretaget en ækvivalering, er det ikke muligt at omregne fordelingstal-

lene til provenu.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen

Den neutrale model skønnes at medføre, at et LO-ægtepar med to børn vil få en samlet

stigning i rådighedsbeløbet på ca. 280 kr. Variant 1 medfører en stigning på ca. 260 kr. og

variant 2 en stigning på ca. 40 kr.,

jf. tabel 5.

Gini-koefficienten er 26,2 pct. ifølge seneste officielle skøn.

Side 5 af 6

Variant 1 medfører, at flere familietyper vil få en reduktion af den disponible indkomst,

selvom omlægningen samlet set og i gennemsnit medfører en stigning. Det skyldes, at en

samtidig reduktion af personfradraget og den grønne check rammer lavindkomstfamilier

relativt hårdest.

For både variant 1 og variant 2 afspejler fordelingen, at personer med en indkomst (top-

skattegrundlag) over ca. 400.000 kr. om året ligger over indkomstgrænsen for at modtage

grøn check. Således vil funktionærparret og direktørfamilien ikke opleve en stigning i

personskatterne som følge af reduktionen af den grønne check.

Tabel 5. Ændring i disponibel indkomst ved en afskaffelse af PSO-afgiften finansieret ved en forhø-

jelse af personskatterne for forskellige familietyper (2021-regler i 2016-niveau)

Neutral model

bundskat,

personfradrag

Kr.

1. Enlig dagpengemodtager i lejebolig

2. Enlig LO-arbejder i lejebolig

3. LO-ægtepar i ejerbolig med 2 børn

4. Funktionærpar i ejerbolig med 2 børn

5. Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn

6. Enlig pensionist med ATP i lejebolig

7. Pensionistægtepar med ATP i lejebolig

Kr.

280

320

110

130

Pct.

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

Variant 1

personfradrag,

grøn check

Kr.

-140

220

260

2.850

4.050

-140

-800

Pct.

-0,1

0,1

0,4

0,5

-0,1

-0,3

Variant 2

bundskat,

grøn check

Kr.

1.140

940

110

-20

Pct.

0,0

0,2

0,1

0,0

Anm: Ændringerne omfatter både den direkte virkning og den indirekte overvæltning. Den direkte virkning omfatter den

PSO-afgift, der betales af husholdningerne. Ved indirekte overvæltning antages, at erhvervenes PSO-afgifter overvæltes i

priserne eller lønningerne og derved også kommer husholdningerne til gode.

Tabellen viser kun omlægningens effekt på familiernes skatteudgifter (lavere skatteudgifter giver et større rådighedsbeløb).

Omlægningen indeholder derudover nogle yderligere gevinster i form af en brugergevinst og lavere udgifter til nettariffer.

Kilde: Egne beregninger på familietypemodellen og lovmodellen

Side 6 af 6