SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 442: Spm. om, ved en nedsættelse af skattesatsen for beskatningen af aktieindkomst og kapitalindkomst fra det nuværende niveau til 20 procent for begge skatter med spring på 2 procentpoint bedes ministeren oplyse de adfærdsmæssige konsekvenser, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

7. juni 2016

J.nr. 16-0672956

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 442 af 10. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 442: Spm. om, ved en nedsættelse af skattesatsen for beskatningen af aktieindkomst og kapitalindkomst fra det nuværende niveau til 20 procent for begge skatter med spring på 2 procentpoint bedes ministeren oplyse de adfærdsmæssige konsekvenser, til skatteministeren

Spørgsmål

Ved en nedsættelse af skattesatsen for beskatning af aktieindkomst og kapitalindkomst fra

det nuværende niveau til 20 procent for begge skatter med spring på 2 procentpoint be-

des ministeren oplyse de adfærdsmæssige konsekvenser for og forskubningen mellem

pensionsopsparing og opsparing i frie midler samt virkningen på BNP og arbejdsudbud-

det.

Svar

Aktieindkomst beskattes progressivt med henholdsvis 27 pct. og 42 pct. af aktieindkomst

under og over en progressionsgrænse på 50.600 kr. (2016-niveau). Ægtepar beskattes med

henholdsvis 27 pct. og 42 pct. af den del af deres samlede aktieindkomst, der i 2016 er

under eller over 101.200 kr.

Positiv nettokapitalindkomsten indgår i grundlaget for kommune- og kirkeskat, sund-

hedsbidrag samt bundskatten. Derudover indgår positiv nettokapitalindkomst over

41.900 kr. for ugifte og 83.800 kr. for ægtepar i grundlaget for topskatten. Der er et skråt

skatteloft på 42 pct. for beskatning af kapitalindkomst, som sikrer, at den samlede be-

skatning af positiv nettokapitalindkomst ikke overstiger denne sats.

Det skønnes, at en nedsættelse af det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst fra

42 pct. til fx 20 pct. vil medføre et mindreprovenu på ca. 2,1 mia. kr. målt i umiddelbar

varig virkning

. Tilsvarende skønnes, at en nedsættelse af den høje og lave sats for be-

skatning af aktieindkomst til 20 pct. vil medføre et mindreprovenu på ca. 5,9 mia. kr. En

parallel nedsættelse af begge satser skønnes således at medføre et mindreprovenu på ca.

8,0 mia. kr. i umiddelbar virkning,

jf. tabel 1.

En nedsættelse af beskatningen af kapital- og aktieindkomst vil have en række adfærds-

mæssige konsekvenser. Således kan en nedsættelse af aktieindkomstskatten føre til ind-

komstransformation, hvor selskaber i større omfang end ved gældende regler udbetaler

udbytte til ejerne frem for lønindkomst. Derudover vil en reduktion af beskatningen af

kapitalindkomst og aktieindkomst påvirke niveauet for den samlede opsparing samt por-

teføljesammensætningen, herunder pensionsopsparingen.

Der er tale om meget komplekse sammenhænge. Skatteministeriet har ikke et underbyg-

get grundlag for en kvantitativ analyse af disse sammenhænge. I tabellen er der bereg-

ningsteknisk anvendt en forudsætning om en selvfinansieringsgrad på 30 pct.

Efter gældende regler virker det skrå skatteloft kun som et nedslag i topskatten. Ved en nedsættelse til under 40 pct. er det

ikke tilstrækkeligt til at sikre et effektivt skråt skatteloft, da den marginale beskatning i kommuner med høj kommuneskat-

tesats er knap 40 pct. ekskl. topskat. Der er derfor beregningsmæssigt implementeret et skråt skatteloft, der også kan give

nedslag i bundskat og kommuneskat.

Side 2 af 3

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af at nedsætte beskatningen af kapitalindkomst og aktie-

indkomst, varig virkning (mia. kr., 2016-niveau)

Umiddelbar virkning

Kapitalind-

Aktieind-

komst

-0,1

-0,2

-0,3

-0,5

-0,7

-0,9

-1,2

-1,4

-1,6

-1,9

-2,1

-0,5

-1,0

-1,5

-1,9

-2,4

-2,9

-3,4

-3,9

-4,6

-5,2

-5,9

Efter tilbageløb og adfærd

Kapitalind-

Aktieind-

komst

I alt

0,0

-0,1

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

-0,9

-1,0

-1,1

-0,3

-0,5

-0,8

-1,0

-1,3

-1,5

-1,8

-2,1

-2,4

-2,8

-3,1

-0,3

-0,6

-0,9

-1,3

-1,7

-2,0

-2,4

-2,8

-3,3

-3,8

-4,2

Sats (pct.)

I alt

-0,5

-1,1

-1,7

-2,4

-3,1

-3,8

-4,6

-5,4

-6,2

-7,1

-8,0

Anm: På grund af afrundinger summer totalen ikke nødvendigvis til summen af de enkelte søjler

1: Adfærd omfatter både arbejdsudbud og anden adfærd som følge af ændret beskatning. Der er beregningsteknisk forud-

sat en selvfinansieringsgrad på 30 pct. omtrentligt svarende til en nedsættelse af satsen for topskat.

2: Ekskl. kirkeskat.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på baggrund af data fra 2013. Fremskrivning fra 2013 til 2016 er sket i overens-

stemmelse med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2015. Den varige virkning for kapitalindkomstbe-

skatningen er beregnet med udgangspunkt i fremskrivningen af kapitalindkomsten i Konvergensprogram for 2016.

Side 3 af 3