Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1566930_0001.png
12. november 2015
J.nr. 15-3051727
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 44 af 26. november 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 44: MFU spm. om at skønne over den udenlandsk betalte kildeskat, der er givet fradrag for i henholdsvis aktieindkomstskatten, PAL-skatten og selskabsskatten i perioden 2005 til 2014, til skatteministeren
1566930_0002.png
Spørgsmål
Investerer et dansk selskab eller en dansk personlig investor i et udenlandsk selskab, vil
den danske investor ofte skulle betale kildeskat af et eventuelt udbytte til det land, hvor
det udenlandske selskab er hjemmehørende. Den danske investor vil derefter typisk kun-
ne fradrage den udenlandske kildeskat i skattebetalingen til Danmark. Vil ministeren
skønne over den udenlandske betalte kildeskat, der er givet fradrag for i henholdsvis ak-
tieindkomstskatten, PAL-skatten og selskabsskatten i perioden 2005-2014?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Det er ikke muligt at give de ønskede oplysninger vedrørende PAL-skatten og selskabs-
skatten, da der ikke er krav om, at disse oplysninger indrapporteres til SKAT, og oplys-
ningerne kan derfor ikke udsondres af SKATs systemer.
For personer indeholder SKATs registre data for indkomstårene 2006-2014. Nedenstå-
ende tabel 1 viser udbytteskat, hvor en dansk person vil kunne fradrage den udenlandske
kildeskat i skattebetalingen til Danmark.
Tabel 1. Udenlandsk udbytteskat beskattet som aktieindkomst
Indkomstår
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Antal personer, 1.000
191
190
186
186
189
187
183
178
174
Oplyst udenlandsk
udbytteskat, mio. kr.
94,1
126,6
123,9
73,4
89,4
110,0
122,8
128,1
148,3
Tallene i tabel 1 omfatter alene udbytter, som er beskattet som aktieindkomst efter per-
sonskatteloven § 8a. Det er ikke muligt at udsondre udenlandsk udbytteskat, hvor aktie-
udbyttet beskattes som kapitalindkomst efter personskatteloven § 4. Det skyldes, at der
også kan indgå anden udenlandsk indkomst og skat i beregningen.”
Side 2 af 2