SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om, hvordan SKAT fremover vil opgøre de offentlige restancer fordelt på henholdsvis inddrivelige og ikke-inddrivelige og i forlængelse heraf oplyse, hvornår SKAT forventer, at kunne opdatere tabel 2-6 i SAU alm. del

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

30. maj 2016

J.nr. 16-0574031

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 438 af 3. maj 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Ann Giessing

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om, hvordan SKAT fremover vil opgøre de offentlige restancer fordelt på henholdsvis inddrivelige og ikke-inddrivelige og i forlængelse heraf oplyse, hvornår SKAT forventer, at kunne opdatere tabel 2-6 i SAU alm. del – bilag 163, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvordan SKAT fremover vil opgøre de offentlige restan-

cer fordelt på henholdsvis inddrivelige og ikke inddrivelige og i forlængelse heraf oplyse,

hvornår SKAT forventer at kunne opdatere tabel 2-6 i SAU alm. del – bilag 163.

Svar

Det forventes, at SKAT i redegørelsen om offentlige restancer til Skatteudvalget for andet

kvartal 2016 kan opdele restancerne i inddrivelige og ikke inddrivelige restancer. Denne

ventes oversendt til Skatteudvalget i september. For en nærmere redegørelse om baggrun-

den for, at SKAT siden september 2015 ikke har kunnet opgøre og afrapportere den sæd-

vanlige restancestatistik til Folketinget, henvises til den seneste kvartalsredegørelse om of-

fentlige restancer for fjerde kvartal 2015, jf. SAU alm. del – bilag 163.

Opdelingen i hhv. inddrivelige og ikke inddrivelige restancer er nødvendig for at kunne

sondre mellem den samlede restancemasses nominelle værdi og værdien af de reelt inddri-

velige restancer, som er udtryk for restancernes reelle værdi – dvs. hvor stor en andel af

restancernes pålydende værdi, det aktuelt vurderes muligt at få inddrevet. Forskellige ele-

menter, dels i forhold til skyldneren, dels i forhold til den pågældende restance, er afgø-

rende for, om restancerne på opgørelsestidspunktet (ultimo måneden) kategoriseres som

inddrivelige eller ikke inddrivelige.

I nedenstående oversigt fremgår en skematisk opstilling af elementerne i de to kategorier

aktuelt inddrivelige restancer og aktuelt ikke inddrivelige restancer.

Opgørelse af restancer i aktuelt inddrivelige og ikke inddrivelige

Aktuelt inddrivelige restancer

Gæld hos personlige skyldnere med aktuel betalingsevne

Igangværende virksomheders gæld

Afmeldte selskaber, der ikke er under bobehandling

Afmeldte personligt ejede virksomheder, hvor ejer har betalingsevne ifølge tabeltrækgrænsen i inddrivelsesbekendtgørel-

sens § 5, jf. dog nedenfor.

Krav med særlige inddrivelsesmuligheder er som udgangspunkt inddrivelige (S-løn, ejendomsskat mv. og daginstitutions-

restancer)

Skyldnere, som er udvandret - skyldneres adresse er kendt

Aktuelt ikke inddrivelige restancer

Skyldneren har ingen betalingsevne, dvs. at skyldneren ligger i den såkaldte lavindkomstgruppe jf. tabeltrækgrænsen i

inddrivelsesbekendtgørelsens § 5

Skyldnere hvor nettoindkomst kan ikke beregnes som anført i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, fordi der ikke foreligger

relevante data

Krav, der er tillagt særlige inddrivelsesmuligheder, hvor mulighederne ikke kan bringes i anvendelse (S-løn og ejendoms-

skattekrav ældre end 2 år)

Skyldnerens betalingsevne er mindre end rente- eller anden løbende tilvækst

Bobehandling: Dødsbo, eftergivelse, gældssanering, tvangsopløsning, indgivelse af konkursbegæring, konkurs selskaber,

rekonstruktion, kreditorordning

Skyldnere, som er udvandret – skyldneres adresse er ukendt

Side 2 af 2