SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om at fremsende beregninger fra minimum fire forskellige kontrolprojekter, som viser reguleringer i forhold til kontrolmedarbejdernes lønninger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2015-16

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 210

Offentligt

12. februar 2016

J.nr. 16-0143999

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 210 af 2. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om at fremsende beregninger fra minimum fire forskellige kontrolprojekter, som viser reguleringer i forhold til kontrolmedarbejdernes lønninger, til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af samrådet om svindel med moms og punktafgifter, jf. SAU alm. del – sam-

rådsspørgsmål K, L, M og N, bedes ministeren udarbejde en business case for, hvad en

gennemsnitlig kontrolmedarbejder i SKAT indbringer til staten.

Svar

Der findes så vidt vides ikke anerkendte beregningsmetoder eller business case-modeller,

som kan dokumentere den

marginale samfundsøkonomiske effekt

fra kontrol af skatter eller af-

gifter.

Erfaringsmæssigt er størstedelen af borgere og virksomheder interesserede i at betale kor-

rekt skat og afgifter, og for disse er behovet for kontrol- og anden indsatsaktivitet beske-

den. Omvendt kan der for de borgere og virksomheder, som forsøger at unddrage sig be-

skatning, være tale om, at der skal en meget betydelig kontrolindsats mv. til for at fastslå

det korrekte skatte- og afgiftsgrundlag. Derfor kan den direkte marginale provenuvirkning

af en given kontrolindsats være beskeden. I modsat retning trækker en eventuelt afskræk-

kende effekt på andre skatteyderes adfærd, som isoleret set kan styrke skatte- og afgifts-

indtægternes robusthed.

Rapporten ”Dansk Økonomi, forår 2011” fra De Økonomiske Råd opstiller en cost-be-

nefit-analyse af forholdet mellem på den ene side den mekaniske provenueffekt (det gen-

nemsnitlige provenu forbundet med en kontrol) og adfærdseffekten (gevinsten ved kor-

rekt rapportering fra den kontrollerede det følgende år) og på den anden side kontrolom-

kostningerne, dvs. SKATs udgifter til løn og overhead. Analysen, der er lavet i samar-

bejde mellem SKAT og DØR, er baseret på et kontrolprojekt gennemført af SKAT på

baggrund af en tilfældigt udvalgt stikprøve.

Resultatet viser, at virkningen i projektet af såvel reguleringer som efterfølgende ændret

regelefterlevelse fratrukket kontrolomkostningerne i gennemsnit er tæt på nul for alle

skatteydere i gennemsnit (-150 kr.), mens kontrolomkostningerne for selvstændige over-

stiger de beregnede merindtægter med 2.050 kr. i gennemsnit.

Det bemærkes også, at et hypotetisk marginalt merprovenu, korrigeret for de administra-

tive omkostninger ved den ekstra kontrol, fra øgede kontrolaktiviteter ikke kan ses som

udtryk for den

samfundsøkonomiske

gevinst ved den gennemførte kontrol, hvilket også

fremgår af den nævnte rapport fra DØR, boks IV.4 på side 333.

Set i et samfundsøkonomisk perspektiv består gevinsten ved en øget kontrolindsats, som

medfører mere præcis ansættelse af skatteydernes indkomst (fx kontrol af kørselsfradrag),

i, at den samlede beskatning hermed kan bringes tættere på de fordelingsvirkninger, som

er tilstræbt i skattereglerne. Ved en opgørelse heraf vil der skulle tages hensyn til, at skat-

ten øges for nogle skatteydere, hvorved lavere skat for andre skatteydere muliggøres. Den

samfundsøkonomiske gevinst herved skal ses i lyset af begge disse effekter og dermed

virkningen på indkomstfordelingen som følge af den mere præcise skatteansættelse. Den

mulige samfundsøkonomiske gevinst ved øget kontrolindsats er således ikke nødvendig-

vis direkte relateret til det merprovenu for staten, som kan fremkomme ved øget kontrol.

Side 2 af 2