SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om at fremsende beregninger fra minimum fire forskellige kontrolprojekter, som viser reguleringer i forhold til kontrolmedarbejdernes lønninger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

2. marts 2017

J.nr. 2017 - 27

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 434 af 29. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om at fremsende beregninger fra minimum fire forskellige kontrolprojekter, som viser reguleringer i forhold til kontrolmedarbejdernes lønninger, til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 262 bedes ministeren fremsende bereg-

ninger fra minimum fire forskellige kontrolprojekter, som viser reguleringer i forhold til

kontrolmedarbejdernes lønninger.

Svar

Jeg vil gerne starte med at beklage det sene svar.

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:

”Det skal indledningsvist understreges, at SKATs kontrolkapacitet prioriteres efter de

principper, der er beskrevet på finanslovens § 09.21.01. Det betyder, at indsatsen priorite-

res efter risiko og væsentlighed med henblik på at give størst mulig effekt på skattegabet.

Kontrolaktiviteterne skal derfor ikke vurderes snævert med udgangspunkt i den opnåede

direkte provenueffekt, men i højere grad på den langsigtede effekt på skatteydernes ad-

færd og regelefterlevelsen. I øvrigt kan kontrolaktiviteter være prioriteret efter andre hen-

syn end de ovenfor nævnte, fx bundne kontrolopgaver og analysehensyn.

Tabel 1 nedenfor viser fire projekter fra Kontrolaktivitetsplan 2015, som målt på antal

årsværk i 2015 var blandt de største.

Som det fremgår af tabel 1, opnåede projektet ”Fælles myndighedsindsats – sort øko-

nomi”, hvis formål er at sikre fair konkurrence gennem indsats mod sort økonomi hos

virksomheder og borgere, i 2015 et beregnet nettoprovenu på ca. 1,6 mio. kr. Den sam-

lede årsværksløn var i 2015 ca. 29 mio. kr.

Projektet ”Opfølgning på analyse af efterretteligheden for indkomståret 2010 (compli-

ance)” opnåede i 2015 et beregnet nettoprovenu på ca. 27 mio. kr. Den samlede årsværks-

løn var i 2015 ca. 24 mio. kr. Projektets formål er at forbedre regelefterlevelsen i udvalgte

brancher med udgangspunkt i resultaterne fra SKATs complianceundersøgelse for virk-

somheder.

Projektet ”Hovedaktionærers regelefterlevelse” opnåede i 2015 et beregnet nettoprovenu

på ca. 151 mio. kr. Den samlede årsværksløn var i 2015 ca. 23 mio. kr. Projektets formål

er at sikre, at hovedaktionærer efterlever gældende skatte- og afgiftsregler.

Projektet ”Uberettiget fradrag for underskud” opnåede i 2015 et beregnet nettoprovenu

på ca. 209 mio. kr. Den samlede årsværksløn var i 2015 ca. 21 mio. kr. Projektets formål

er at imødegå uberettigede fradrag for underskud af virksomhed, som ikke har rentabel

drift for øje (hobby).

Side 2 af 4

Tabel 1. Beregnet nettoprovenu, antal årsværk og årsværksløn i 2015 i fire kontrolprojekter

Beregnet

nettoprovenu,

mio. kr.

1,6

Projekt

Fælles myndighedsindsats – sort økonomi

Opfølgning på analyse af efterretteligheden for ind-

komståret 2010 (compliance)

Hovedaktionærers regelefterlevelse

Uberettiget fradrag for underskud

Antal

årsværk

Udgifter,

mio. kr.

151

209

Anm.: ”Beregnet nettoprov enu” bety der, at de gennemf ørte reguleringer, f x af den skattepligtige indkomst, er omregnet til

prov enu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skatteprocent. Det f aktiske prov enu v il derf or kunne af vige f ra det opgjorte

prov enu af reguleringerne. Reguleringer, der medf ører f orhøjelser af f x den skattepligtige indkomst, er f ratrukket nedsættel-

ser af f x den skattepligtige indkomst. Årsv ærk er omregnet til udgif ter med SKATs gennemsnitlige årsv ærkspris på 600.000

kr. inklusiv ov erhead. Årsv ærk er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret i

opgav eløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i, at et årsv ærk gennemsnitligt har præs teret 1.288 timer i 2015,

idet der herv ed er taget hensy n til lederressourcer, f erie, sy gdom, kurser og andet ov erhead.

Det bemærkes, at enkeltstående store reguleringer kan påvirke opgørelsen af det bereg-

nede nettoprovenu betydeligt i positiv eller negativ retning. I opgørelsen af det beregnede

nettoprovenu for projektet ”Fælles myndighedsindsats” indgår fx en enkeltstående større

regulering som følge af en virksomheds fejlindberetning. Desuden tager opgørelsen ikke

højde for periodeforskydninger og restancer, der ikke kan inddrives.”

Jeg kan endvidere henvise til mine besvarelser af SAU alm. del spørgsmål 586-588 (2015-

16), hvori reguleringer og omkostninger for indsatsen mod social dumping indgår.

Jeg vil gerne understrege, at alle borgere og virksomheder selvfølgelig skal betale den skat,

de er forpligtet til. Der skal således ikke herske tvivl om, at jeg gerne ser, at skattegabet

bringes ned. Jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på en række generelle forhold,

som er væsentlige at tage i betragtning, når man sammenligner SKATs kontrolprovenu

med kontrolaktiviteternes udgifter.

For det første skal det understreges, at der så vidt vides ikke eksisterer anerkendte bereg-

ningsmetoder, som kan anvendes til at skønne over, hvordan ændringer i de samlede res-

sourcer til kontrolindsatsen på skatte- og afgiftsområdet påvirker de offentlige finanser,

jf.

SAU alm. del spørgsmål 210, 261 og 262 (2015-16).

For det andet har opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter ikke nødven-

digvis karakter af varige merprovenuer, som styrker de offentlige finanser. Det skyldes

bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre

år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige virksomheder, der på lovlig vis går kon-

kurs mellem kontrollen og skattebetalingen og restancer, der ikke kan inddrives. Væsentli-

gere er imidlertid, at SKAT’s kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlighed og risiko,

Side 3 af 4

hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i samme

omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje pro-

venu.

Endelig er det min klare holdning, at kontrol ikke kan stå alene, hvis vi skal sikre korrekt

skattebetaling. SKATs complianceundersøgelser indikerer, at mens ca. ti procent af de

små og mellemstore virksomheder snyder bevidst med skatten, har knap halvdelen lavet

fejl i skatteafregningen ubevidst. Det taler for, at det også er vigtigt, at SKAT sikrer en

god vejledning samt nemme indberetningsmuligheder. Her viser erfaringerne fra borger-

området, at tredjepartsindberetninger og digitale løsninger har haft betydelig effekt i for-

hold til at reducere skattegabet.

Side 4 af 4