SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om at fremsende beregninger, som f.eks. er benyttet ved forhandlinger i forbindelse med finansloven, af, hvad ekstra årsværk kan medføre i forhold til øget kontrolprovenu, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

27. maj 2016

J.nr. 16-0556285

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 433 af 29. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om at fremsende beregninger, som f.eks. er benyttet ved forhandlinger i forbindelse med finansloven, af, hvad ekstra årsværk kan medføre i forhold til øget kontrolprovenu, til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 262 bedes ministeren fremsende bereg-

ninger, som f.eks. er benyttet ved forhandlinger i forbindelse med finansloven, af, hvad

ekstra årsværk kan medføre i forhold til øget kontrolprovenu.

Svar

I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2015 foretog Skatteministeriet en

række beregninger vedrørende det samlede skatteprovenu ved kontrolindsatsen mod so-

cial dumping.

Det blev indledningsvist i beregningerne understreget, at SKAT ikke er i besiddelse af ek-

sakte opgørelser over effekten på skatteprovenuet af den fælles myndighedsindsats mod

social dumping. De beregninger, der nedenfor præsenteres, indeholder således en række

overslag og skøn og skal naturligvis ses i lyset af de informationer og tal, der var tilgænge-

lige på det pågældende tidspunkt.

Af beregningerne fremgår, at den fælles myndighedsindsats i perioden 2012 til medio

2014 havde resulteret i samlede bruttoreguleringer af indkomst, moms og skat på i alt ca.

137 mio. kr. Netto var der tale om forhøjelser på ca. 118 mio. kr. Den samlede skyldige

skattebetaling som følge heraf skønnedes med væsentlig usikkerhed at udgøre ca. 80 mio.

kr.

Det blev vurderet, at en mindre del af den skyldige skattebetaling formentlig ville være

blevet opfanget via SKATs almindelige ligning af personer og selskaber. Det var dog van-

skeligt at skønne herover, og der blev i beregningerne set bort herfra.

Det blev antaget, at stort set hele den skyldige skattebetaling ville ende som restskatter og

en væsentlig del heraf som restancer. Da der i et vist omfang var tale om, at restancerne

vedrørte udlændinge, der kun opholdte sig i Danmark i en kortere periode, formodedes

det endvidere, at en betydelig del vil ende som uinddrivelige restancer. Herudover skulle

der tages højde for, at øget skattebetaling ville reducere den indkomst, der var disponibel

til forbrug, dvs. indtægter fra moms og forbrugsafgifter reduceres.

På baggrund heraf skønnedes skatteprovenuet af den fælles myndighedsindsats mod so-

cial dumping i perioden 2012 til medio 2014 med betydelig usikkerhed at udgøre i alt 35-

50 mio. kr. efter tilbageløb, men før adfærd. Det skal ses i lyset af, at den samlede merbe-

villing til denne indsats i perioden var på knap 140 mio. kr., heraf godt 60 mio. kr. (eller

ca. 100 årsværk) til SKAT.

Foruden provenuvirkningen kommer den præventive effekt, som kontrolindsatsen må

forventes at have gennem øget oplevet opdagelsesrisiko. Der forelå ikke grundlag for at

skønne over provenueffekten heraf.

Side 2 af 3

Foruden de opgjorte reguleringer, der vedrørte ændringer med bagudrettet virkning, be-

virkede indsatsen også reguleringer med fremadrettet virkning. Det blev vurderet, at der

måtte forventes et begrænset yderligere provenu som følge heraf.

Jeg kan som supplement hertil henvise til besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 356

(2010-11), hvor både lønudgifter og kontrolprovenu for Projekt Credit Card fremgår.

Jeg skal understrege, at disse eksempler på beregninger af kontrolprovenuet af en konkret

indsats set i relation til bevillingen eller lønudgiften til samme indsats på ingen måde æn-

drer ved pointen i mine besvarelser af SAU alm. del spørgsmål 210, 261 og 262. Pointen

er således stadig, at simple beregninger af et gennemsnitligt kontrolprovenu pr. medarbej-

der eller årsværk ikke samfundsmæssigt giver mening som prioriteringsredskab, da det

ikke tager højde for en række afledte samfundsøkonomiske effekter.

Side 3 af 3