SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 427: Spm. om at tilsende udvalget talepapiret fra samrådet den 28. april om skattely, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål X-Å, til erhvervs- og vækstministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

21. april 2016

Samråd i SAU den 28. april 2016 – Spørgsmål Å-Ø stillet ef-

ter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard

Thomsen (S).

[Skatteministeren indleder med at besvare spørgsmålet og erhvervs- og vækstmini-

steren supplerer ift. forslaget om land-for-land rapportering til offentligheden]

Ad spørgsmål Ø:

Ministeren bedes redegøre for de danske bankers rolle i forbin-

delse med de oplysninger, der er fremkommet via de såkaldte

”Panamapapers”, hvoraf det fremgår, at danske banker aktivt

har hjulpet deres kunder med at oprette og vedligeholde selska-

ber i skattely.



Jeg vil starte med at besvare spørgsmål Ø og så slutte af med

Spørgsmål Å.



Mediedækningen giver et billede af, at nogle banker har

medvirket til eller i hvert fald har vendt det blinde øje til, at

deres kunder måske har overtrådt skattelovgivningen.



Der skal ikke herske tvivl om, at jeg finder det uacceptabelt,

hvis danske banker aktivt har bistået virksomheder og perso-

ner med skatteunddragelse ved at placere deres økonomiske

midler i skattely i Panama eller andre steder.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 427: Spm. om at tilsende udvalget talepapiret fra samrådet den 28. april om skattely, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål X-Å, til erhvervs- og vækstministeren, kopi til skatteministeren

2/9



De problemer sagen umiddelbart rejser har skattemæssig ka-

rakter, og det er derfor primært en sag for skatteministeren,

som han har redegjort for.



Men det betyder ikke, at jeg ikke også er optaget af pro-

blemsstilingen.



Bankerne er imidlertid også efter den finansielle regulering

forpligtet til ikke at medvirke til skatteunddragelse.



Det er således i strid med reglerne om god skik, hvis banken

bistår med rådgivning, der er i strid med skattelovgivningen.



Endvidere kan bankers involvering i sådanne sager udgøre en

operationel risiko for virksomhederne, da der er øget risiko

for tab og dårlig omdømme.



Og endelig gælder, at selv om bankerne eventuelt ikke selv

har bistået kunderne at unddrage skat, så er bankerne efter

hvidvaskregulering forpligtet til at indberette til statsadvoka-

ten for økonomisk kriminalitet, hvis bankerne har en mistan-

ke om, at kunderne foretager skatteunddragelse.



Finanstilsynet er derfor gået ind i sagen, for at afklare om den

finansielle regulering er overtrådt.

[Finanstilsynets undersøgelse]



Finanstilsynet er ved at undersøge i hvilket omfang bankerne

har kendskab til udenlandske selskabskonstruktioner etableret

3/9

med henblik på at undgå skattebetaling, og hvorvidt etable-

ringen heraf kan være foranlediget af banken.



Pressedækningen af Panama-papers har naturligt nok drejet

sig om, hvilke banker der har været i kontakt med advokat-

firmaet Mossack Fonseca.



Finanstilsynet har valgt en bredere tilgang til spørgsmålet om

bankernes involvering i skatteunddragelse for at afdække om,

der udover den aktuelle sag med Mossack Fonseca, måtte væ-

re andre tilsvarende skattelykonstruktioner i Panama eller an-

dre steder.



Derfor har Finanstilsynet bedt en række danske banker om at

redegøre ikke blot for deres kontakt til det pågældende advo-

katkontor, men generelt for bankernes samarbejde med andre

sådanne rådgivere.



I redegørelsen skal bankerne oplyse om deres handlinger 10

år tilbage. Dermed får vi klarhed over, om nogle banker tidli-

gere på den ene eller anden måde har været involveret i denne

form for skattesvindel.

[Finanstilsynets og SKATs samarbejde]



Derudover vil jeg understrege, som skatteministeren også op-

lyste, at Finanstilsynet og SKAT arbejder tæt sammen i den-

ne sag for at sikre, at sagen bliver belyst bedst muligt og at

SKAT kan foretage sin kontrol af konkrete sager om skatte-

unddragelse.

4/9

[Finanstilsynets kontakt til udenlandske myndigheder]



Denne sag involverer ikke kun Danmark, men, som udvalget

er bekendt med, mange lande.



For at sikre at vi fra dansk side løbende har et aktuelt billede

af, hvordan sagen håndteres i de andre nordiske lande, drøfter

Finanstilsynet sagen med det norske og svenske finanstilsyn,

der også er gået aktivt ind i sagen.



Derudover har Finanstilsynet kontaktet den europæiske bank-

tilsynsmyndighed, EBA, hvor alle EU’s finanstilsyn er repræ-

senteret. Vi har fra dansk side bedt om, at sagen bliver drøftet

blandt de europæiske tilsynschefer.

[Lovgivningen

på området]



Når sådan en sag opstår, som den vi er vidne til, er der mange

af os politikkere der spørger sig selv, om vi har den rigtige

lovgivning på plads. Der kan også være en diskussion af om,

hvorvidt Finanstilsynet skal have flere instrumenter eller res-

sourcer.



Jeg tror ikke nødvendigvis, med den viden jeg har nu, at mere

lovgivning på området vil være en løsningen.



Vi har i dag allerede flere regelsæt på mit og skatteministe-

rens område, der sigter på at forhindre skatteunddragelse.

5/9



Det følger bl.a. allerede i dag af skattereglerne, at bankerne er

forpligtede til at indberette en række oplysninger om kunders

midler til skattemyndigheder.



Derudover er bankerne forpligtede til efter hvidvaskloven at

indberette til Statsadvokaten for Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK), hvis de har mistanke om hvidvask af

penge fra kriminelle aktiviteter eller skatteunddragelse.



Derudover kan jeg oplyse, at jeg senere i 2016 – næste folke-

tingssamling - fremsætter et nyt lovforslaget, som bygger på

4. hvidvaskdirektiv, der styrker fokus på bekæmpelsen af

skatteunddragelse.



Med den nye hvidvasklov bliver det klarere for bankerne,

hvori deres forpligtelse består i forhold til at undersøge kun-

dernes oplysninger og deres indberetningspligt til SØIK.



Det er helt afgørende for, at vi i Danmark kan få efterforsket

hvidvask-sager, og bankerne har derfor et stort ansvar i for-

hold til at give de oplysninger videre til myndighederne, de

skal.

[Bankernes ansvar]



Så er der nogen, der af gode grunde interesserer sig for ban-

kernes overordnede moralske ansvar i denne sammenhæng.

Dette havde jeg også lejlighed til at diskutere med en af de til-

6/9

stedværende udvalgsmedlemmer i går, og derfor vil jeg også

gerne sige, at selv om det måtte vise sig, at der ikke er foregå-

et noget egentligt ulovligt i denne sag, vil jeg opfordre ban-

kerne til at overveje deres rolle og om det ikke er i bankernes

egen interesse at være på sikker afstand af den type aktivite-

ter, som ser ud til at have fundet sted.



Jeg tror det har indflydelse på tilliden til og respekten for sek-

toren, at bankerne ikke udfordrer lovgivningens grænser på

dette område.



Jeg forventer, at bankerne er sig dette ansvar bevidst, og at de

er parate til at yde deres del for at sikre, at skatteunddragelse

ikke forekommer.

[Videre proces]



I forhold til den videre proces vil jeg i første omgang afvente

resultatet af Finanstilsynets undersøgelse.



Sagens alvor taget i betragtning forventer jeg mig nogle grun-

dige svar fra bankerne, som giver et uddybet overblik over,

hvori danske bankers rolle mere præcist består, hvis der er en

særlig rolle i den forbindelse.



På baggrund af de oplysninger, Finanstilsynet får fra banker-

ne, vil Finanstilsynet vurdere, om der er tilsynsmæssige

aspekter i sagen.

7/9



Finanstilsynet forventer, at kunne offentliggøre undersøgelsen

i sagen på baggrund af bankernes oplysninger inden sommer-

ferien.



Når vi får resultatet af undersøgelsen, vil Finanstilsynet og jeg

overveje hvilke videre skridt, der er nødvendige, at tage i den

forbindelse.



Og det vil jeg gerne holde udvalget tæt orienteret om, det tror

jeg alle vil være interesseret i.



Det bringer mig videre til besvarelsen af spørgsmål Å.

Ad spørgsmål Å:

Ministrene bedes redegøre for regeringens internationale ambi-

tioner i forhold til at bekæmpe skattely, herunder hvorledes rege-

ringen agter at støtte op om de tiltag i regi af henholdsvis EU og

OECD bliver så ambitiøse som muligt, eksempelvis indførelsen af

land-for-land rapporteringer for store selskaber.



Regeringen er imod skattely og skatteunddragelse, og det skal

bekæmpes. Jeg er derfor som udgangspunkt positiv over for

Kommissionens forslag.



Forslaget lægger op til at store multinationale selskaber skal

være forpligtet til at offentliggøre oplysninger, land-for-land,

om aktiviteter og skattebetalinger inden for EU, samt i tredje-

lande, der betegnes som skattely. For øvrige lande uden for

EU skal oplysningerne gives på et aggregeret niveau. Derud-

over gælder offentlighedskravet også datterselskaber og filia-

ler beliggende i EU, der har et moderselskab uden for EU.

8/9



Land-for-land rapportering til offentligheden kan være med til

at skabe opmærksomhed om virksomhedernes placering af

overskud og betaling af skat. Det er positivt med gennemsig-

tighed, og kan have en disciplinerende effekt. Det taler for en

indførelse af denne type af regler.



Der er dog også elementer, der taler imod – eller i hvert fald

kræver at man viser en stor politisk opmærksomhed på, hvilke

redskaber vi bruger. Fx bør vi nøje overveje effekten af at

kræve, at virksomhederne skal offentliggøre forretningskriti-

ske oplysninger. Det kan svække konkurrenceevnen i forhold

til virksomheder i tredjelande uden samme krav. Det kan be-

tyde tab af jobs.



Vi skal også overveje, hvilke byrder der vil ligge i, at en filial

af en multinational virksomhed i Danmark skal samle disse

oplysninger og stille dem op på en lettilgængelig måde. Sær-

ligt kan man stille spørgsmålstegn ved, hvordan vi kan hånd-

hæve, at dattervirksomheder og filialer får de oplysninger de

skal bruge af modervirksomheden. Det kan især være vanske-

ligt, hvis modervirksomheden ligger uden for EU. Og det er

grundlæggende dårlig lovgivning at lave regler, man ikke kan

håndhæve.



Og lad mig sige, at hvis man har et moderselskab i Kina med

et datterselskab i Danmark. Så er det ikke sikkert, at moder-

9/9

selskabet vil imødekomme den anmodning man får, og så er

det datterselskabets ledelse, der skal stå til ansvar for regler,

som de ikke har mulighed for at efterleve.



Ligesom den tidligere regering mener jeg dog samlet set, at

hensynet til at sikre åbenhed om virksomhedernes skattebeta-

linger vejer tungt. Det fremgik også af den aftale om skattely,

der blev indgået i december 2014, at der skulle arbejdes for at

indføre land-for-land rapportering for store, børsnoterede

virksomheder.



Jeg har sendt både forslaget og konsekvensanalysen i høring

hos interessenterne, og vi vil bl.a. på baggrund af deres svar

arbejde aktivt i forhandlingerne i EU. Jeg vil arbejde for at vi

finder en model, der både er effektiv og til mindst mulig gene

for virksomhederne, der måtte blive omfattet.



Hermed slutter min besvarelse.