Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1638014_0001.png
25. maj 2016
J.nr. 16-0548917
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 425 af 28. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, iværksætteren bliver beskattet fuldt ud af en mulig gevinst ved børsnotering m.v., til skatteministeren
1638014_0002.png
Spørgsmål
Når en iværksætter gennem løbende salg af ejerandele for at sikre finansiering af virk-
somhedens vækst og udvikling selv kommer under 10 pct. i ejerandele, bliver iværksætte-
ren beskattet fuldt ud af en mulig gevinst ved børsnotering ifølge gældende lovgivning.
Vil ministeren oplyse, om en undtagelse af iværksætteren fra denne regel vil være EU-
medholdelig? Vil ministeren oplyse, hvor meget en sådan undtagelse koster?
Svar
For aktionærer, der er fysiske personer, gælder, at de er skattepligtige af gevinster på akti-
er, uanset om der er tale om en unoteret eller børsnoteret aktie, og uanset om ejerskabet
er over eller under 10 pct. For en personlig aktionær har det derfor ingen betydning, om
ejerandelen kommer under 10 pct., ligesom det er uden betydning for skattepligten, at
selskabet børsnoteres.
For aktionærer, der er selskaber, gælder, at de er skattefrie af gevinster på datterselskabs-
og koncernselskabsaktier. Dette gælder både unoterede og børsnoterede aktier. Ved dat-
ter- og koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor aktionæren ejer mindst 10 pct. af kapita-
len i selskabet, eller hvor aktionæren har bestemmende indflydelse. Aktionærer, der er
selskaber, er skattepligtige af gevinster på børsnoterede porteføljeaktier, dvs. aktier der
ikke er datterselskabs- eller koncernselskabsaktier.
Aktionærer, der er selskaber, er derimod skattefrie af gevinster på unoterede porteføljeak-
tier. For en selskabsaktionær har det derfor betydning, om ejerandelen er over eller under
10 pct., ligesom det har betydning, om aktien er børsnoteret.
Når en aktie overgår fra at være unoteret til at blive børsnoteret, tildeles aktierne en ind-
gangsværdi, således at den børsnoterede aktie ved opgørelsen af en evt. senere gevinst
anses for anskaffet til handelsværdien på børsnoteringstidspunktet. Dette sikrer, at den
gevinst, der er optjent, mens aktien var unoteret, friholdes for beskatning.
På denne baggrund er spørgsmålet forstået således, at der er tale om en situation, hvor en
iværksætter via et selskab ejer mindre end 10 pct. af et selskab, der er blevet børsnoteret. I
en sådan situation vil iværksætterens selskab blive skattepligtigt af de realiserede gevinster,
der er oparbejdet efter børsnoteringen.
Såfremt visse selskaber, fx iværksætteres holdingselskaber, fritages fra en skattepligt, vil
der være tale om statsstøtte.
Selvom der er tale om statsstøtte, vil den kunne være forenelig med EU-retten. Det vil fx
være tilfældet, hvis støtteordningen er omfattet af EU’s generelle gruppefritagelsesforord-
ning, der giver mulighed for på visse betingelser at give støtte til bestemte formål.
Såfremt en støtteforanstaltning ikke opfylder betingelserne for fritagelse i medfør af
gruppefritagelsesreglerne, kan EU-Kommissionen i stedet vælge at foretage en individuel
vurdering ud fra en række rammebestemmelser, fx rammebestemmelserne for støtte til
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, iværksætteren bliver beskattet fuldt ud af en mulig gevinst ved børsnotering m.v., til skatteministeren
1638014_0003.png
forskning, udvikling og innovation, eller efter de særlige retningslinjer for statsstøtte til
fremme af risikofinansieringsinvesteringer.
Støtte, der ydes efter rammebetingelserne eller efter de særlige retningslinjer for støtte til
fremme af risikofinansieringsinvesteringer, skal notificeres, inden de kan træde i kraft.
Støtte efter den generelle gruppefritagelsesordning skal principielt ikke notificeres, men
ordningen bør dog under alle omstændigheder drøftes med EU-Kommissionen, inden
den sættes i kraft.
Der vil således under visse omstændigheder kunne være mulighed for, inden for EU-
rettens rammer, at give en skattefritagelse til visse investeringer. Det bemærkes i den for-
bindelse, at der normalt vil være en række EU-retlige krav, der skal opfyldes, bl.a. i for-
hold til investeringen og det selskab, der modtager statsstøtten. Der vil også normalt være
en række administrative betingelser knyttet til en statsstøtteordning, bl.a. vedrørende mo-
nitorering og afrapportering.
Det vil være forbundet med et mindreprovenu, såfremt iværksættere via et selskab undta-
ges fra skattepligt af gevinster på baggrund af deres investeringer i børsnoterede selska-
ber. Størrelsen af mindreprovenuet vil blandt andet afhænge af beholdningen af aktier,
samt aktiernes løbende værditilvækst. Det er ikke umiddelbart muligt at afgrænse, hvilke
selskaber en sådan undtagelse præcist vil omfatte, og endvidere er det ikke muligt at ud-
søge beholdningsværdien af de pågældende selskabers investeringer i børsnoterede aktier.
Det er derfor ikke muligt at foretage et underbygget skøn over mindreprovenuets størrel-
se. Hvis det imidlertid lægges til grund, at iværksættere, der investerer via et selskab, sam-
let set opnår en årlig kursgevinst på 200 mio. kr. fra porteføljeinvesteringer, vil det med-
føre et umiddelbart mindreprovenu på 44 mio. kr. om året, såfremt gevinsterne fritages
for beskatning.
Endelig skal det understreges, at den i spørgsmålet nævnte problemstilling som anført
alene er relevant for ejere, der vælger at anvende et holdingselskab fremfor at eje aktierne
direkte.
Side 3 af 3