Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1636706_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
23. maj 2016
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del – § 38.
Skatter) af 28. april 2016
Spørgsmål
Ifølge det Økonomiske Råd’s rapport ’Dansk Økonomi Efterår 2015’ s. 230 viser
Henrik J. Klevens artikel ’How Can the Scandinavians tax so much? fra 2014, at
beskæftigelsesfrekvensen i gennemsnit er højere i lande, hvor gevinsten ved at
komme i arbejde er lav (dvs. i lande med høj deltagelsesskat). Vil ministeren på
den baggrund be- eller afkræfte, at beskæftigelsesfrekvensen er højere i lande,
hvor gevinsten ved at komme i arbejde er forholdsvis lav?
Svar
Der er i ingen tvivl om, at den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse
frem for på offentlig forsørgelse isoleret set spiller en væsentlig rolle for tilskyn-
delsen til at arbejde, herunder også for beskæftigelsesfrekvensen. Det er også kon-
klusionen i såvel Det Økonomiske Råd’s rapport
Dansk Økonomi Efterår 2015
som
i Henrik J. Klevens artikel
How Can the Scandinavians tax so much?
fra 2014. Det
fremgår således af Det Økonomiske Råd’s rapport
Dansk Økonomi Efterår 2015,
at
en lav økonomisk gevinst ved at komme i arbejde alt andet lige trækker i retning af
at reducere erhvervsdeltagelsen.
Beskæftigelsesfrekvensen i et givet land afhænger af en lang række forhold. Gevin-
sten ved at komme i arbejde er ét af dem, men ikke det eneste.
Danmark og de andre nordiske lande er kendetegnet ved, at erhvervsfrekvensen
for kvinder er næsten lige så høj som for mænd. Når de nordiske lande har en
relativt høj beskæftigelsesfrekvens i forhold til andre lande er det ikke mindst for-
di, beskæftigelsen er så høj blandt kvinderne,
jf. figur 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om at be- eller afkræfte, at beskæftigelsesfrekvensen er højere i lande, hvor gevinsten ved at komme i arbejde er forholdsvis lav, til finansministeren, kopi til skatteministeren
1636706_0002.png
Side 2 af 2
Figur 1
Beskæftigelsesfrekvens for 20-64 årige i Danmark og EU
Pct. af 20-64-årige
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Pct. af 20-64-årige
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tjekkiet
Irland
Slovakiet
Danmark
Frankrig
Cypern
Storbritannien
Luxembourg
Nederlandene
I alt
Mænd
Kvinder
Anm.: Eurostats opgørelse benytter arbejdskraftundersøgelsen (AKU) som adskiller sig fra den Registerbaserede
Arbejdsstyrkestatistik (RAS).
Kilde: Eurostat,
lfsi_emp_a
.
Den høje beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder i Norden hænger bl.a. sammen
med, at et udbygget system af velfærdsordninger som daginstitutioner, skoletilbud
og ældrepleje tilskynder kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Kulturelle normer
og holdninger til familielivet kan også være en væsentlig forklaring på, at kvinders
beskæftigelsesfrekvens er højere i Danmark og Norden end i fx Sydeuropa. Ende-
lig kan en del af forklaringen på den relativt høje beskæftigelsesfrekvens for kvin-
der i Danmark være, at det danske indkomstskattesystem som udgangspunkt be-
skatter ægtefæller individuelt, således at den sekundære forsøger typisk har lavere
marginalskat end den primære forsørger.
Herudover er den strukturelle ledighed i Danmark forholdsvis lav i internationalt
perspektiv. Det skyldes ikke mindst de arbejdsmarkedsreformer, der er gennem-
ført siden 1990’erne. Reformerne kombinerer en styrkelse af den aktive arbejds-
markedspolitik med øgede rådighedskrav og kortere varighed af de passive forsør-
gelsesydelser.
Til trods for en relativt høj beskæftigelsesfrekvens i Danmark er den samlede præ-
sterede årlige arbejdstid pr. person i den erhvervsaktive alder lavere end gennem-
snittet blandt OECD-landene. Det skyldes, at de beskæftigede i Danmark arbejder
betydeligt færre timer årligt end gennemsnittet i OECD.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Grækenland
Spanien
Finland
Ungarn
Slovenien
Bulgarien
Tyskland
Rumænien
Schweitz
Kroatien
EU-28
Litauen
Letland
Polen
Belgien
Østrig
Island
Malta
Portugal
Sverige
Estland
Norge
Italien