Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1636865_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
24. maj 2016
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 28. april
2016 stillet efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad den samlede effektive gennemsnitsskat på arbejdsind-
komst og den samlede effektive marginalskat på arbejdsindkomst var i Danmark
og de øvrige OECD lande i 2015 eller seneste sammenlignelige år? Den samlede
effektive gennemsnitsskat på arbejdsindkomst og den samlede effektive marginal-
skat på arbejdsindkomst ønskes beregnet med afsæt i Produktivitetskommissio-
nens definitioner sådan, som de er angivet i boks 5, s. 37-38 af Produktivitets-
kommissionens baggrundsrapport ’Skat og Produktivitet’ fra marts 2014, idet sat-
serne ønskes estimeret på baggrund af data fra henholdsvis OECD’s Taxing Wa-
ges fra 2016 samt Eurostat’s Taxation Trends in the European Union fra 2015. I
det omfang data er tilgængelige, ønskes den samlede effektive gennemsnitsskat på
arbejdsindkomst og den samlede effektive marginalskat på arbejdsindkomst end-
videre opgjort for følgende familietyper: enlig skatteyder uden børn, enlig skatte-
yder med 2 børn og skatteyder i par med 2 børn, samt for følgende indkomst-
grupper: skatteydere der har en arbejdsindkomst på henholdsvis 67 pct., 100 pct.
og 167 pct. af lønnen for en gennemsnitlig arbejder.
Endvidere bedes ministeren med afsæt i ovenstående beregningsmetoder oplyse,
hvad Danmarks samlede effektive gennemsnitsskat på arbejdsindkomst og den
samlede effektive marginalskat på arbejdsindkomst – med afsæt i ovenstående
beregningsmetoder og for ovenstående familietyper og indkomstgrupper - ville
blive, hvis ”skatten på den sidste tjente krone blev sænket med 5 pct. point” jf.
Regeringsgrundlaget.
Svar
Den samlede effektive gennemsnitsskat og den samlede effektive marginalskat på
arbejdsindkomst opgjort inklusiv afgiftsbelastningen på forbrug fremgår af hhv.
tabel 1 og 2 for en række stiliserede familietyper. Tabellerne bygger på internatio-
nalt sammenlignelige tal fra OECD og Eurostat. OECD beregner de direkte mar-
ginal- og gennemsnitsskatter for stiliserede familietyper med en årsløn angivet i
procent af årslønnen for en gennemsnitlig lønmodtager på det private arbejds-
marked. For ægtepar har den ene ægtefælle i alle de stiliserede typer en løn på 100
pct. af gennemsnitsindkomsten, mens den anden har en løn på henholdsvis 0, 33
og 67 pct. af gennemsnitslønnen. Opgørelsen er baseret på 2015-regler for ind-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om, hvad den samlede effektive gennemsnitsskat på arbejdsindkomst og den samlede effektive marginalskat på arbejdsindkomst var i Danmark og de øvrige OECD lande i 2015 eller seneste sammenlignelige år, til finansministeren, kopi til skatteministeren
1636865_0002.png
Side 2 af 4
komstskatter og sociale bidrag. Opgørelsen er foretaget for de 21 EU-lande plus
Norge og Island, der er medlemmer af OECD.
Tabel 1
Effektive gennemsnitsskatter på arbejdsindkomst inkl. afgiftsbelastning af forbrug, 2015
Enlig
Enlig
Enlig
Enlig
2 børn
67
Gift
2 børn
100 – 0
Gift
2 børn
100 – 33
51,6
46,4
45,8
49,8
48,1
46,2
29,4
42,7
48,6
38,2
41,8
46,8
41,5
41,6
41,4
43,9
43,5
34,8
50,5
45,1
48,8
52,1
49,2
44,6
44,8
44,7
46,4
Gift
2 børn
100 – 67
57,2
47,9
47,3
51,7
52,5
46,7
34,2
45,6
51,3
42,6
43,5
48,4
42,7
45,5
44,9
47,0
44,2
38,0
51,8
47,3
51,9
53,8
52,3
47,4
47,5
47,3
47,9
uden børn uden børn uden børn
Pct. af gnsntl. løn
Belgien
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Irland
Island
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Norge
Polen
Portugal
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
EU-15
OECD-EU 21
OECD-EU 21 + NO & IS
Danmark - 5 pct. lavere
højeste marginalskat
67
58,3
49,8
50,8
51,2
52,8
43,8
35,7
43,7
50,7
46,5
44,6
48,7
44,2
46,0
47,6
50,2
43,8
37,8
53,2
50,9
54,3
60,2
54,6
48,2
49,1
48,7
49,8
100
63,1
51,4
51,6
55,6
57,0
47,7
40,5
47,0
56,6
52,1
48,8
51,1
45,2
50,9
49,7
53,5
47,0
41,9
54,7
53,2
57,8
60,2
58,4
52,3
52,4
52,0
51,4
167
67,5
56,0
52,3
60,2
61,8
54,2
49,8
50,5
61,4
57,5
53,0
55,5
46,1
55,9
51,5
56,6
51,0
47,3
61,2
55,2
59,4
60,2
60,6
57,2
56,3
55,9
55,0
47,0
29,4
37,7
43,3
46,5
40,5
2,7
35,4
37,6
27,9
26,7
39,8
36,3
36,7
37,7
27,1
33,4
20,5
47,4
38,4
42,3
43,2
41,8
34,9
35,6
35,6
29,4
50,8
43,4
43,3
52,0
50,3
46,7
25,7
37,6
48,9
34,8
44,2
47,4
40,0
41,3
38,7
38,1
41,9
38,1
50,9
40,1
44,9
49,5
49,7
44,2
43,6
43,4
43,4
Anm.: Marginal- og gennemnsitsskatter er for 2015. For afgiftsbelastiningen af forbrug er 2012 seneste tilgængelige
data.
Kilde: OECD, Taxing Wages 2016, tabel 3.1, og DG Taxation and Customs Union, Taxation Trends in the
European Union 2014, tabel 82 (EUROSTAT gov_a_tax_itr)
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om, hvad den samlede effektive gennemsnitsskat på arbejdsindkomst og den samlede effektive marginalskat på arbejdsindkomst var i Danmark og de øvrige OECD lande i 2015 eller seneste sammenlignelige år, til finansministeren, kopi til skatteministeren
1636865_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 2
Effektive marginalskatter på arbejdsindkomst inkl. afgiftsbelastning af forbrug, 2015
Enlig
Enlig
Enlig
Enlig
2 børn
67
Gift
2 børn
100 – 0
Gift
2 børn
100 – 33
72,2
55,7
53,3
65,4
52,8
54,9
48,9
58,1
63,6
57,0
57,2
61,8
47,4
49,0
54,2
54,3
56,0
49,8
59,1
58,0
62,7
60,2
67,4
58,1
57,2
57,4
55,7
Gift
2 børn
100 – 67
71,5
55,7
53,3
65,4
63,6
54,9
48,9
58,1
63,1
63,5
57,2
61,8
47,4
58,6
54,2
54,3
56,0
49,8
59,1
58,0
64,7
60,2
67,4
60,0
58,5
58,6
55,7
uden børn uden børn uden børn
Pct. af gnsntl. løn
Belgien
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Irland
Island
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Norge
Polen
Portugal
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
EU-15
OECD-EU 21
OECD-EU 21 + NO & IS
Danmark - 5 pct. lavere
højeste marginalskat
67
72,2
53,9
53,3
64,0
72,6
54,5
48,9
53,8
62,6
58,3
57,2
55,7
47,4
61,0
54,2
54,3
52,2
49,8
57,0
58,0
63,0
60,2
64,4
59,4
58,2
57,8
53,9
100
72,2
55,7
53,3
64,8
66,0
54,9
63,7
53,8
62,6
65,5
57,2
61,8
47,4
61,0
54,2
60,3
56,0
49,8
59,1
58,0
66,8
60,2
67,4
61,5
59,9
59,7
55,7
167
74,0
66,2
53,3
67,2
66,5
61,1
63,7
58,5
68,8
65,5
61,5
63,9
47,4
66,8
54,2
67,9
45,6
57,2
74,1
58,0
53,5
60,2
52,4
63,1
61,4
61,3
62,4
72,2
52,7
53,3
64,0
64,5
54,5
73,6
61,0
63,6
61,6
59,1
55,7
47,4
49,0
54,2
45,6
49,1
80,1
57,0
58,0
61,3
60,2
64,4
61,8
59,4
59,2
52,7
72,2
55,7
53,3
65,4
52,8
54,9
48,9
61,0
63,6
53,0
57,2
61,8
47,4
49,0
54,2
54,3
52,2
49,8
59,1
58,0
60,2
60,2
67,4
57,5
56,8
57,1
55,7
Anm.: Marginal- og gennemnsitsskatter er for 2015. For afgiftsbelastiningen af forbrug er 2012 seneste tilgængelige
data.
Kilde: OECD, Taxing Wages 2016, tabel 3.6, og DG Taxation and Customs Union, Taxation Trends in the
European Union 2014, tabel 82 (EUROSTAT gov_a_tax_itr)
De samlede effektive gennemsnits- og marginalskatter på arbejdsindkomst inklu-
siv afgiftsbelastningen på forbrug er beregnet efter samme metode som er an-
vendt i Produktivitetskommissionens baggrundsrapport
Skat og Produktivitet
fra
marts 2014. Metoden er gengivet i
boks 1.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om, hvad den samlede effektive gennemsnitsskat på arbejdsindkomst og den samlede effektive marginalskat på arbejdsindkomst var i Danmark og de øvrige OECD lande i 2015 eller seneste sammenlignelige år, til finansministeren, kopi til skatteministeren
1636865_0004.png
Side 4 af 4
Boks 1
Beregning af effektive marginal- og gennemsnitsskatter inkl. afgiftsbelatning af forbrug på arbejdsindkomst
Skattekilen mellem arbejdsgiverens lønomkostning og lønmodtagerens købekraft udgøres dels af de direkte skatter,
men også af indirekte skatter på forbrug.
Den gennemsnitlige direkte skat på arbejdsindkomst
t
d
er defineret som den samlede direkte skattebetaling sat i
forhold til arbejdsgiverens samlede arbejdskraftomkostning før skat. Den marginale direkte skat på arbejdsindkomst
m
d
er tilsvarende defineret som stigningen i den samlede direkte skattebetaling sat i forhold til stigningen i arbejds-
giverens arbejdskraftomkostning. Den effektive forbrugsskattesats, der beregnes som de samlede forbrugsskatter
sat i forhold til husholdningernes samlede forbrug, betegnes som
c.
Når lønmodtageren står med en krone i hånden,
vil forbrugsskatterne altså udhule dens købekraft med faktoren 1+c, fordi forbrugsskatterne driver en kile af størrel-
sen
c
ind mellem den pris, forbrugerne skal betale, og den pris producenten modtager. For hver krones udgift til ar-
bejdskraft, som arbejdsgiveren afholder, vil lønmodtageren altså i gennemsnit stå tilbage med en købekraft på
(1−t
d
)/(1+c). Den
samlede effektive gennemsnitsskat
på arbejdsindkomst,
t,
er lig med den samlede direkte og indi-
rekte gennemsnitlige skattekile mellem arbejdsgiverens udgift til arbejdskraften og lønmodtagerens købekraft:
(1)
1 − ���� =
1−����
����
1+����
���� =
����
����
+����
1+����
Hvis arbejdsgiveren
øger
sin udgift til arbejdskraft med 1 krone, vil lønmodtageren få en
ekstra
købekraft svarende
til (1−m
d
)/(1+c). Forskellen mellem de to beløb repræsenterer den samlede marginale skattekile, kaldet den
samle-
de effektive marginalskat
på arbejdsindkomst,
m:
(2)
1 − ���� =
1−����
����
1+����
���� =
����
����
+����
1+����
OECD offentliggør i publikationen
Taxing Wages
de direkte skattesatser,
t
d
og
m
d
, for typer af lønmodtagere for
hvert medlemsland. EU-kommissionen og Eurostat opgør i publikation
Taxation Trends in the European Union
den
implicitte afgiftsbelastning af forbrug (ITR C), som svarer til den effektive forbrugsskattesats,
c,
ovenfor. De effektive
skattesatser i tabel 1 og tabel 2 er estimeret på grundlag af disse data samt formlerne (1) og (2).
Anm.: Gengivet efter boks 5 i Produktivitetskommissionens baggrundsrapport
Skat og Produktivitet
fra marts 2014.
Skatten på den sidst tjente krone kan sænkes på flere måder, der vil have forskellig
virkning på de effektive marginal- og gennemsnitsskatter. Hvis skatten på den
sidste tjente krone sænkes med 5 pct. point gennem en nedsættelse af topskatte-
satsen
1
, ændres de effektive marginal- og gennemsnitsskatter alene for den enlige
med en årsindkomst på 167 pct. af lønnen for en gennemsnitlig lønmodtager,
jf.
sidste række i tabel 1 og 2.
Topskattegrænsen svarer til 123 pct. af bruttolønnen for
den gennemsnitlige lønmodtager i 2015.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
1
Topskattesatsen nedsættes fra 15 pct. til 9,57 pct. og det skrå skatteloft nedsættes parallelt fra 51,95 pct. til 46,52 pct.