Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1575536_0001.png
3. december 2015
J.nr. 15-3051727
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 41 af 9. november 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm. om SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat, til skatteministeren
1575536_0002.png
Spørgsmål
Under henvisning til ”SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat”,
side 15, tabel 7.1, der viser en opgørelse af bruttoindtægterne fra den danske kildeskat på
udbytter fra danske aktier og investeringsforeningsbeviser, bedes ministeren bekræfte, at
bruttoindtægterne fra kildeskatten på udbytter fra danske aktier til danske aktionærer
indgår i beløbet. Kan ministeren endvidere bekræfte, at det betyder, at beløbet blandt
andet dækker over provenuet fra den proportionale aktieindkomstskat på 27 pct. i 2015
på udbytter fra danske aktier og investeringsforeningsbeviser til danske aktionærer?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”SKAT kan bekræfte, at der i opgørelse af bruttoindtægterne, jf. ”SKATs administration
af udbytteskat og refusion af udbytteskat”, side 15, tabel 7.1, indgår indeholdt udbytteskat
fra danske aktier og investeringsforeninger til danske aktionærer.
Den foreløbige opgørelse af bruttoindtægterne for 2015 (jan-juni) indeholder således den
kildeskat på udbytter, der er indeholdt for danske personer, svarende til 27 procent af
udbyttebeløbet, og på personens årsopgørelse for indkomståret 2015 vil indgå en betalt
aconto udbytteskat svarende til 27 procent af det indberettede udbyttebeløb. Denne års-
opgørelse udsendes i 2016.”
Side 2 af 2