SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om at beregne effekten på den strukturelle offentlige saldo m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

Den 27. juni 2016

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 401 (Alm. del) af 26. april

2016 stillet efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S)

Spørgsmål

Ministeren bedes beregne effekten på den strukturelle offentlige saldo af følgende

tiltag:

A) Afskaffelse af topskatten finansieret ved en besparelse på optaget på de er-

hvervsfaglige og videregående uddannelser. Der forudsættes en proportional re-

duktion i optaget på alle de erhvervskompetencegivende uddannelser og ingen

afsmitning til de gymnasiale uddannelser. Der kan tages udgangspunkt i de regne-

principper vedrørende de aktivitetsafhængige uddannelsesudgifter, som blev brugt

i ’Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen’ samt den sammenhæng mellem

uddannelsestilbøjelighed og strukturelle arbejdsstyrke/strukturel offentlig saldo,

som omtales i Økonomisk Redegørelse august 2015, side 105.

B) Nedsættelse af registreringsafgiften svarende til 1 mia. kr. efter tilbageløb og

adfærd finansieret ved at sænke udgifterne til Vejdirektoratets anlægs- og driftsbe-

villinger.

I svaret bedes ministeren opstille en tabel, der for hvert enkelt budgetforbedrende

og budgetforværrende tiltag viser effekterne på den strukturelle beskæftigelse og

den strukturelle saldo. Tabellen bør indeholde tre kolonner med umiddelbare ef-

fekter, effekter efter tilbageløb og effekter efter tilbageløb og adfærd.

Svar

Dele af spørgsmålet er sammenfaldende med

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm.

del) af 18. februar 2016,

hvorfor der nedenfor flere steder vil blive refereret til

Svar

på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 254 (Alm. del) af 18. februar 2016.

Ad A) Afskaffelse af topskatten finansieret ved en besparelse på optaget på

de erhvervsfaglige og videregående uddannelser.

I forhold til de ønskede oplysninger om virkningerne af en afskaffelse af topskat-

ten henvises til svar på spørgsmål nr. 254. Heri blev det bl.a. oplyst, at den offent-

lige saldo varigt vil blive svækket med 8,6 mia. kr. ved en afskaffelse af topskatten.

Finansministeriet har i

Finansredegørelse 2014

(kapitel 6) foretaget en detaljeret ana-

lyse af et stigende uddannelsesomfangs betydning for de offentlige finanser. Kon-

kret blev det vurderet, hvordan det ville påvirke de offentlige finanser, hvis ande-

len, der gennemførte en videregående uddannelse, blev øget fra 54 pct. til 60 pct.,

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om at beregne effekten på den strukturelle offentlige saldo m.v., til skatteministeren

Side 2 af 3

og andelen, der gennemførte en lang videregående uddannelse, blev øget fra 24

pct. til 27 pct.

Analysen viste, at de offentlige finanser i en årrække ville blive svækket med op

imod 2 �½ mia. kr. årligt, fordi et øget uddannelsesomfang umiddelbart medfører

højere udgifter til SU og driftsudgifter på uddannelsesinstitutionerne samt et lave-

re arbejdsudbud som følge af flere studerende. På langt sigt vil et højere uddannel-

sesniveau imidlertid isoleret set øge arbejdsudbuddet, og det vil i et betydeligt om-

fang modgå svækkelsen af de offentlige finanser. Samlet set viste analysen, at de

undersøgte stigninger i andelene, der gennemførte videregående uddannelser, ville

svække den finanspolitiske holdbarhed (HBI) med ca. 1 mia. kr.

Hvis analysens resultater skaleres - i forhold til at finansiere en varig afskaffelse af

topskatten - vil det skulle ske med en faktor 8 �½. Det vil indenfor analysens ram-

mer i princippet svarer til, at optaget på de videregående uddannelser nærmest

skulle stoppes.

Finansministeriets analysemetoder har imidlertid deres styrke i vurderingen af

marginale ændringer i uddannelsesomfanget. De er derimod mindre velegnet til at

vurdere vidtgående ændringer. Fx må det formodes, at en meget kraftig begræns-

ning i optaget på de videregående uddannelser vil betyde øget søgning mod ud-

dannelser organiseret i privat regi eller i udlandet. Disse og andre afledte effekter

er ikke inddraget i vurderingen.

Endelig skal det bemærkes, at andre budgetforbedringer på de videregående ud-

dannelser og erhvervsuddannelserne, som ikke påvirker uddannelsesomfanget,

fuldt ud vil kunne anvendes til andre prioriteringer, herunder skattelettelser.

Ad B) Nedsættelse af registreringsafgiften svarende til 1 mia. kr. efter tilba-

geløb og adfærd finansieret ved at sænke udgifterne til Vejdirektoratets

anlægs- og driftsbevillinger.

Forslaget er sammenfaldende med et forslag i spørgsmål nr. 254 bortset fra, at

reduktionen af registreringsafgiften er nedskaleret fra 2 mia. kr. til 1 mia. kr.

Skatteministeriet skønner med betydelig usikkerhed, at en nedsættelse af såvel den

høje som den lave registreringsafgiftssats på personbiler med 15 pct.-point vil

medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på omkring 1 mia. kr. årligt,

jf. tabel 1.

Beregningen er foretaget på samme grundlag som i svar på spørgsmål nr.

254.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om at beregne effekten på den strukturelle offentlige saldo m.v., til skatteministeren

Side 3 af 3

Tabel 1

Virkning på den strukturelle saldo og den strukturel beskæftigelse

Umiddelbar

virkning

Virkning efter

tilbageløb

Virkning efter

tilbageløb og inkl.

adfærd

Virkning på

strukturel

beskæftigelse

fuldtidspersoner

-1,0

[1.500]

[ikke vurderet]

Mia. kr., 2016-niveau

Nedsættelse af registreringsafgiften med 1

mia. kr. efter tilbageløb og adfærd

Udgifterne til Vejdirektoratets anlægsbevillin-

ger sænkes med 1 mia. kr.

-2,9

-2,2

Kilde: Skatteministieriet og Finansministeriet.

Vejdirektoratet har en samlet anlægsbevilling til anlæg og vedligeholdelse af mo-

torveje, øvrige hovedlandsveje og broer på ca. 3 mia. kr. i 2016 (på anlægsbudget-

tet uden for udgiftsloftet). På finansloven for 2016 er Vejdirektoratets samlede

anlægsbevilling i budgetoverslagsårene ca. 3,2 mia. kr. i 2017, ca. 1,8 mia. kr. i

2018 og ca. 1,7 mia. kr. i 2019. En varig nedsættelse af Vejdirektoratets anlægsbe-

villing med 1 mia. kr. vil være et vidtgående forslag relativt til bevillingens samlede

størrelse. Det er derfor vanskeligt at vurdere forslaget, herunder eventuelle lang-

sigtede virkninger på arbejdsudbuddet. Der er imidlertid næppe tvivl om, at et

vejnet, hvis kvalitet og sikkerhed gradvist svækkes, vil have afledte virkninger for

mobilitet og arbejdsmarkedets funktion.

Mere generelt skal det - som i svar på spørgsmål nr. 254 - bemærkes, at der ikke

normalt indregnes adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet af

offentlige investeringer.

Det skyldes, at højere beskæftigelse som følge af offentlige investeringer, der ud-

føres af private virksomheder, vil fortrænge anden privat beskæftigelse på sigt. Det

bemærkes endvidere, at det i de langsigtede fremskrivninger er lagt til grund, at de

offentlige investeringer har et niveau, der løbende vedligeholder og forbedrer det

offentlige kapitalapparat, herunder infrastrukturen. Udmøntning af konkrete pro-

jekter indenfor rammerne af de planlagte offentlige investeringer vil således som

udgangspunkt ikke påvirke BNP og det finanspolitiske prioriteringsrum i forhold

til det forudsatte.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister