Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1635894_0001.png
20. maj 2016
J.nr. 16-0537806
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 400 af 26. april 2016 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om at oplyse, hvordan det tværgående myndighedssamarbejde mod bekæmpelse af sort arbejde er organiseret og forankret, hvordan bevillingerne til at finansiere arbejdet er struktureret, til skatteministeren
1635894_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvordan det tværgående myndighedssamarbejde mod bekæm-
pelse af sort arbejde er organiseret og forankret, hvordan bevillingerne til at finansiere ar-
bejdet er struktureret, og hvilke initiativer der er for at udvikle samarbejdet og i givet fald
hvordan.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Det tværgående myndighedssamarbejde mod sort arbejde er i SKAT forankret i direk-
tørområdet Indsats omkring to projekter,
Fælles Myndighedsindsats
og
Social Dumping.
Dertil
har EU-kommissionen etableret en europæisk platform, der primært varetages gennem
projekt Social Dumping.
Fælles Myndighedsindsats
Projektet Fælles Myndighedsindsats er et samarbejde mellem SKAT, 98 kommuner, 13
Politikredse, Fødevarestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering m.fl.
Der er i 2016 planlagt anvendt 26,8 årsværk i SKAT til Fælles Myndighedssamarbejde.
Projektet er prioriteret som en del af SKATs almindelige drift.
Formålet er bl.a. gennem et bredt samarbejde at begrænse sort arbejde via holdningsbear-
bejdning og planlagte virksomhedskontroller.
Der afholdes årligt overordnede møder med samarbejdsmyndighederne til koordinering
af den fælles indsats mod sort arbejde, hvor SKAT har formandsposten, mens de lokale
myndigheder inviteres til årlige kontaktudvalgsmøder.
Projektet Fælles Myndighedsindsats er i en fase, hvor samarbejdsform og prioritering af
opgaverne er under udvikling. Det er besluttet, at SKAT og samarbejdsmyndighederne i
projektet forsøgsvis skal afprøve en fælles indsamling af resultater og udvikle samarbejdet
på baggrund heraf. Derudover undersøges muligheder for at udvikle de nuværende kon-
taktudvalgsmøder til at omfatte mindre workshops med faglige problemstillinger på tværs
af myndighedernes ressortområder.
Som udgangspunkt overvejes det ikke at inddrage flere myndigheder i samarbejdet, da fo-
kus er på at udvikle det eksisterende samarbejde og få en optimal udnyttelse heraf.
Social Dumping
Projektet Social Dumping er en koordineret kontrolindsats fortrinsvis mellem Arbejdstil-
synet, Politiet og SKAT. Der foretages samordnede kontrolaktioner, ligesom SKAT udfø-
rer en løbende selvstændig kontrolindsats inden for de udstukne ressourcer.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om at oplyse, hvordan det tværgående myndighedssamarbejde mod bekæmpelse af sort arbejde er organiseret og forankret, hvordan bevillingerne til at finansiere arbejdet er struktureret, til skatteministeren
1635894_0003.png
Der er i 2016 planlagt anvendt 60 årsværk i SKAT til projektet. Projektet er finansieret af
særskilte bevillinger på finansloven.
Arbejdstilsynet, Politiet og SKAT afholder årligt statusmøder og koordinationsmøder på
ledelsesniveau. Dertil er der i 2015 indført regionale planlægningsmøder som en udvikling
af det hidtidige samarbejde, hvor der foretages koordinerende planlægningsarbejde og lø-
bende evaluering af gennemførte kontrolaktioner.
Formen for samarbejdet er beskrevet i en fælles myndighedsdrejebog, som vurderes årligt
og tilrettes, hvis der vurderes at være et behov. Der arbejdes ikke på nuværende tidspunkt
for at etablere yderligere myndighedssamarbejder under Social Dumping.
Europæisk platform
EU-kommissionen har i foråret 2016 vedtaget at etablere en europæisk platform for for-
bedring af samarbejdet i forbindelse med
imødegåelse
af sort arbejde. Platformen skal fun-
gere som et samarbejdsforum for såvel arbejdsmarkedsforhold som skatte- og afgiftsfor-
hold. Formålet er at fremme innovative tilgange til grænseoverskridende samarbejde og
håndhævelse samt at evaluere medlemsstaternes erfaringer med et sådant samarbejde.
Projektet er forankret i Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af Beskæftigelsesministe-
riets departement, Arbejdstilsynet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt
SKAT.
De væsentligste problemstillinger, der omfattes af platformens arbejdsområde, og som
skal håndteres af SKAT, varetages i dag gennem projekt Social Dumping.
Status på arbejdet i platformen er, at man er ved at være klar til opstart, idet de indle-
dende beskrivelser af myndighedernes arbejdsområder mv. netop er forelagt platformen.”
Side 3 af 3