Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1567834_0001.png
13. november 2015
J.nr. 15-3049026
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 40 af 23. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/10-15 fra Daniel og Troels Bennike vedrørende skat af børnebidrag, til skatteministeren
1567834_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. oktober 2015 fra Daniel og Troels
Bennike vedrørende skat af børnebidrag, jf. SAU alm. del - bilag 17, og i samme forbin-
delse oplyse, hvad det vil koste at ændre reglerne, så børnebidraget ikke bliver trukket på
barnets frikort?
Svar
Daniel og Troels Bennike anfører, at Daniel er udsat for urimelig forskelsbehandling,
fordi han som skilsmissebarn bliver beskattet af børnebidrag udover normalbidraget, som
hans far betaler til hans mor.
Jeg kan godt forstå, at det kan virke urimeligt, når man som ung får et fritidsjob, og ind-
komsten hurtigere kommer til at overstige personfradraget end hos kollegaerne, fordi
man også bliver beskattet af børnebidrag. Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men jeg
vil gerne forklare, hvorfor reglerne om fradrag for- og beskatning af- børnebidrag er til-
rettelagt, som de er.
Forældrene har pligt til at forsørge deres børn, og det gælder også, selv om en forælder
ikke bor sammen med dem. Pligten gælder, til børnene er 18 år gamle. Udgangspunktet
er, at udgifter til børns forsørgelse er skattesystemet uvedkommende.
Der er imidlertid særlige regler om børnebidrag (ligningslovens §§ 10 og 11). I henhold til
reglerne kan bidraget – bortset fra et mindre tillæg – fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst hos den forælder, som betaler bidraget. Bidraget skal til gengæld
medregnes til den skattepligtige indkomst hos barnet. Barnet skal dog ikke beskattes af
normalbidraget.
Hvis man ser på familien som helhed i stedet for det enkelte barn, indebærer reglerne om
børnebidrag faktisk, at skilsmissefamilier og visse andre familier, hvor forældrene ikke bor
sammen, i denne henseende stilles skattemæssigt bedre end familier, hvor forældrene bor
sammen. I sidstnævnte tilfælde kan en forælder ikke fradrage bidrag til sine børn. Endvi-
dere vil der i praksis ikke ske fuld beskatning af børnebidraget hos barnet, da normalbi-
draget er skattefrit, og det overskydende beløb i mange tilfælde ikke medfører en skatte-
pligtig indkomst hos barnet, der overstiger personfradraget.
Alternativet til beskatning hos barnet kan være beskatning hos den forælder, som får
børnebidraget. Det vil dog betyde, at familien samlet set vil blive dårligere økonomisk
stillet, da skattebetalingen vil blive større. Man har således gjort barnet til den skattepligti-
ge modtager, for at alle involverede parter – begge forældre og barn - samlet set opnår
den gunstigste skattemæssige behandling.
Beskatningen af bidraget hos barnet skal således ses i sammenhæng med fradraget hos
den forælder, som betaler bidraget. Såfremt beskatningen af børnebidrag hos barnet op-
hæves, uden at den forælder, der modtager børnebidraget, gøres skattepligtig heraf i ste-
det, vil der ikke længere være symmetri i beskatningen. Der vil udelukkende være tale om
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/10-15 fra Daniel og Troels Bennike vedrørende skat af børnebidrag, til skatteministeren
1567834_0003.png
en skattemæssig begunstigelse af en forælders forsørgelse af eget barn, når barnet ikke bor
hos denne forælder.
Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det muligt præcist at vurdere de prove-
numæssige konsekvenser ved at gøre hele børnebidraget skattefrit hos barnet, da børne-
og ægtefællebidrag indgår i samme felt på selvangivelsen.
På grundlag af oplysninger om den samlede skattepligtige indkomst vedrørende under-
holdsbidrag skønnes børnebidrag ud over normalbidrag at udgøre ca. 500 mio. kr. Stør-
stedelen af dette beløb bliver dog ikke beskattet, da børnebidragene - evt. i kombination
med anden indkomst (fritidsarbejde) – ofte ikke overstiger modtagernes personfradrag.
Det skønnes, at der faktisk betales skat af knap 50 mio. kr. af de ca. 500 mio. kr.
På denne baggrund skønnes det med en vis usikkerhed, at en ophævelse af skattepligten
vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på knap 20 mio. kr. årligt og ca. 15 mio. kr.
årligt efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter. Det må forventes, at skattefritagel-
sen vil have beskedne positive arbejdsudbudseffekter, som dog ikke kan kvantificeres
nærmere.
Det bemærkes, at provenuskønnet afviger fra tidligere skøn, hvor den umiddelbare pro-
venuvirkning af en afskaffelse af skattepligten blev skønnet til ca. 90 mio. kr. og knap 70
mio. kr. årligt efter tilbageløb (svar på SAU alm. del spørgsmål 485 af 28. marts 2012).
Dette skyldes, at der fra 1. januar 2013 er indført oplysningspligt om bidragsmodtagerens
identitet, der muliggør beregninger foretaget direkte på bidragsmodtagerens skattepligtige
indkomst. Tidligere var beregningerne foretaget på grundlag af bidragydernes skønnede
fradrag for børnebidrag. De nye beregninger viser, at der betales skat af en mindre del af
bidragene end hidtil antaget.
Side 3 af 3