Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1636971_0001.png
24. maj 2016
J.nr. 16-0538357
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 397 af 26. april 2016 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om at oplyse, om det er indeholdt i den danske skattelovgivning, at køberen af en momspligtig leverance kan pålægges betaling af momsen, i tilfælde hvor eksempelvis en underleverandør ikke svarer den moms, som man er forpligtet til, til skatteministeren
1636971_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om det er indeholdt i den danske skattelovgivning, at køberen af
en momspligtig leverance kan pålægges betaling af momsen, i tilfælde hvor eksempelvis
en underleverandør ikke svarer den moms, som man er forpligtet til.
Svar
Som udgangspunkt er det den afgiftspligtige person, der leverer momspligtige varer eller
ydelser med leveringssted i Danmark, der er betalingspligtig for moms af de leverede
varer eller ydelser, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
Momsloven indeholder dog en række bestemmelser, der i visse nærmere angivne situatio-
ner pålægger den afgiftspligtige person, der som kunde eller køber aftager momspligtige
leverancer af varer eller ydelser med leveringssted i Danmark, betalingspligt for moms af
de leverede varer eller ydelser, jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt. Dette betegnes også
som "omvendt betalingspligt" for moms, i forhold til hovedreglen om leverandørens eller
sælgerens betalingspligt for moms.
Derudover findes der i skatte- og afgiftslovgivningen hæftelsesbestemmelser, hvorefter
private borgere kan blive pålagt solidarisk hæftelse for en leverandørs manglende betaling
af skatter og moms vedrørende køb af ydelser eller varer sammen med ydelser, når der
betales med kontanter over en beløbsgrænse på 10.000 kr. Tilsvarende kan virksomheder
nægtes skattemæssigt fradrag og pålægges solidarisk hæftelse for så vidt angår moms, når
der betales med kontanter over nævnte beløbsgrænse. Aftageren kan imidlertid gøre sig
fri for denne hæftelse ved at betale for leverancen digitalt eller ved at foretage indberet-
ning til SKAT.
Hæftelsesbestemmelserne kan gøres gældende mellem aftageren og den leverandør, der
indgås aftale med om en leverance. Hæftelsesbestemmelserne kan således ikke udstrækkes
til at omfatte eventuelle underleverandører, som den leverandør, aftalen indgås med, væl-
ger at benytte.
Side 2 af 2