Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1651706_0001.png
30. juni 2016
J.nr. 16-0533854
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 394 af 25. april 2016 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Niels Kleis Frederiksen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om at udarbejde en beregning af de samme effekter som ved svar på SAU alm del - spørgsmål 320, men hvor profilen for PSO-afgiften reduceres med henholdsvis 10, 20, og 30 pct. med virkning fra år 2018 og frem, til skatteministeren
1651706_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes udarbejde en beregning af de samme effekter som ved svar på SAU alm.
del – spørgsmål 320, men hvor profilen for PSO-afgiften reduceres med henholdsvis 10,
20 og 30 pct. med virkning fra år 2018 og frem. Effekterne bedes fremskrevet til og med
år 2025.
Svar
En del af PSO-udgifterne er i dag finansieret over finansloven som følge af de erhvervs-
rettede og målrettede lempelser, der blev aftalt med
Aftaler om Vækstpakke 2014.
Det
betyder, at det provenu, der opkræves over elregningen via PSO-afgiften (PSO-
opkrævningen), er mindre end de samlede støtteudgifter til VE,
jf. tabel 1.
Tabel 1. PSO-udgifter og PSO-opkrævning, 2017-2025
Mia. kr. (2016-niveau)
2017
8,0
1,7
0,3
6,0
2018
8,0
1,7
0,3
6,0
2019
6,8
1,7
0,3
4,9
2020
7,1
1,7
0,3
5,2
2021
7,0
1,7
0,0
5,3
2022
6,9
1,7
0,0
5,2
2023
6,2
1,7
0,0
4,5
2024
5,4
1,7
0,0
3,7
2025
4,7
1,7
0,0
3,1
PSO-udgifter
Erhvervsret. lempelse
Målrettet lempelse
PSO-opkrævning
Kilde: Energistyrelsens seneste PSO-fremskrivning fra april 2016 og
Aftaler om Vækstpakke 2014
omregnet til 2016-
niveau via standardforudsætninger.
I besvarelsen af spørgsmål 320 er opgjort de samfundsøkonomiske gevinster ved en om-
lægning af finansieringen af PSO-udgifterne fra PSO-afgift til fordelingsneutrale person-
skatter. Det er i nærværende besvarelse lagt til grund, at der spørges til tre forskellige
udfasningsmodeller, som adskiller sig fra hinanden ved den takt, hvormed omlægningen
gennemføres. Det forudsættes, at udfasningen starter i 2017, idet den midlertidige PSO-
løsning udløber med udgangen af 2016,
jf. tabel 2.
Tabel 2. PSO-opkrævning ved forskellige udfasningsprofiler, 2017-2025
Mia. kr. (2016-niveau)
2017
5,5
4,9
4,4
2018
4,9
3,8
2,7
2019
3,2
1,6
0,0
2020
3,0
0,9
0,0
2021
2,7
0,0
0,0
2022
2,1
0,0
0,0
2023
0,9
0,0
0,0
2024
0,0
0,0
0,0
2025
0,0
0,0
0,0
Udfasning på 10 pct.
Udfasning på 20 pct.
Udfasning på 30 pct.
Anm.: Udfasningen tager udgangspunkt i PSO-opkrævningen i 2021 ved alle tre udfasningsmodeller.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om at udarbejde en beregning af de samme effekter som ved svar på SAU alm del - spørgsmål 320, men hvor profilen for PSO-afgiften reduceres med henholdsvis 10, 20, og 30 pct. med virkning fra år 2018 og frem, til skatteministeren
1651706_0003.png
Tages der udgangspunkt i en udfasning af PSO-afgiften på 20 pct. vil det medføre et fi-
nansieringsbehov i 2017 på ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, når det forudsættes
finansieret via personskatter med samme fordelingsprofil
1
,
jf. tabel 3.
Tabel 3. Provenu og samfundsøkonomi ved udfasningsprofil på 20 pct., 2017-2025
Mia. kr. (2016-niveau)
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Udfasning af PSO-afgift (udfasningsprofil på 20 pct.)
Umiddelb. mindreprovenu
- Inkl. moms
Mindreprovenu efter
adfærd og tilbageløb
Forhøjelse af personskatter
Umiddelb. merprovenu
Merprovenu efter
adfærd og tilbageløb
1,2
0,9
2,3
1,7
3,3
2,4
4,1
3,0
5,1
3,8
5,1
3,8
4,4
3,3
3,6
2,7
3,0
2,2
1,1
1,4
0,9
2,2
2,8
1,7
3,3
4,1
2,4
4,3
5,4
3,0
5,3
6,6
3,8
5,2
6,6
3,8
4,5
5,7
3,3
3,7
4,6
2,7
3,1
3,8
2,2
Samfundsøkonomi (udfasningsprofil på 20 pct.)
Samfundsøko. gevinst
0,1
0,5
1,0
1,7
1,9
1,9
1,6
1,3
1,0
Anm.: Beregningerne viser virkningen ved en udfasning af PSO-afgiften pr. 1. januar 2017. Effekten på elforbruget fra
den lavere elpris er stigende frem mod 2020. I 2020 antages adfærdseffekten således at slå fuldt igennem.
En omlægning, som skitseret med årlige trin på 20 pct., skønnes at medføre en sam-
fundsøkonomisk gevinst på ca. 0,1 mia. kr. i 2017, stigende til ca. 1,9 mia. kr. i 2021, hvor
PSO-afgiften er fuldt udfaset. Efter 2021 aftager den samfundsøkonomiske gevinst, idet
niveauet for PSO-udgifterne er faldende. Det skønnede fald i PSO-udgifterne efter 2021
afspejler et forventet fald i støtten til VE, først og fremmest til havvind.
En udfasningsprofil på 10 pct. vil i årene fra 2017 til og med 2023 resultere i en lavere
samfundsøkonomisk gevinst sammenlignet med en udfasningsprofil på 20 pct. Fra og
med 2024, hvor PSO-afgiften er fuldt udfaset under begge profiler, vil den samfundsøko-
nomiske gevinst være ens.
En udfasningsprofil på 30 pct. vil i årene fra 2017 til og med 2020 derimod give en større
samfundsøkonomisk gevinst sammenlignet med en udfasningsprofil på 20 pct. Fra og
med 2021, hvor PSO-afgiften er fuldt udfaset under begge profiler, vil den samfundsøko-
nomiske gevinst være ens.
1
I svaret på spm. 320, som der henvises til, er beregningerne baseret på Energistyrelsens fremskrivning af PSO-udgifterne
fra marts 2016. I nærværende svar tages der udgangspunkt i den seneste fremskrivning fra april 2016. Derudover er tallene
opgjort i 2016-niveau (dvs. sat i forhold til udviklingen i BNP). I svar på SAU spm. 320 er provenuerne opgjort i 2016-
priser (dvs. sat i forhold til udviklingen i forbrugerpriserne). Opgjort i 2016-niveau er provenuerne i 2021 ca. 6,6 pct.
lavere end opgjort i 2016-priser. Dertil kommer, at skønnet over selvfinansieringsgraden som følge af ændringer i arbejds-
udbuddet ved afskaffelse af PSO-afgiften er reduceret fra 5 pct. til 2 pct.
Side 3 af 3