SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om at udarbejde en beregning af de samme effekter som ved svar på SAU alm. del - spørgsmål 124, men hvor profilen for PSO-afgiften reduceres med henholdsvis 10, 20, og 30 pct. med virkning fra år 2018 og frem, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

30. juni 2016

J.nr. 16-0533854

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 393 af 25. april 2016 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Niels Kleis Frederiksen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om at udarbejde en beregning af de samme effekter som ved svar på SAU alm. del - spørgsmål 124, men hvor profilen for PSO-afgiften reduceres med henholdsvis 10, 20, og 30 pct. med virkning fra år 2018 og frem, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes udarbejde en beregning af de samme effekter som ved svar på SAU alm.

del – spørgsmål 124, men hvor profilen for PSO-afgiften reduceres med henholdsvis 10,

20 og 30 pct. med virkning fra år 2018 og frem. Effekterne bedes fremskrevet til og med

år 2025.

Svar

I svaret på spørgsmål 124 er opgjort BNP-effekten ved en omlægning af PSO-udgifternes

finansiering, fra PSO-afgift til fordelingsneutrale personskatter. Der henvises til svar på

spørgsmål 394 for en nærmere gennemgang af, hvordan en udfasningsmodel kan opstil-

les, og hvilke samfundsfundsøkonomiske gevinster modellen giver.

Der er visse sammenfald mellem opgørelsen af den samfundsøkonomiske gevinst og

opgørelsen af den strukturelle BNP-effekt i faste priser, men også forskelle:



Ved opgørelsen af BNP i faste priser indgår hele den ekstra løn efter skat, som hus-

holdningerne opnår ved et større arbejdsudbud. Yderligere vil det ekstra arbejdsudbud

føre til en større anvendelse af kapital i produktionen, hvilket øger bruttokapitalind-

komsten. Disse effekter indgår i BNP, men ikke i den samfundsøkonomiske gevinst,

hvilket trækker i retning af, at BNP-effekten overstiger den samfundsøkonomiske ge-

vinst.



Ved opgørelsen af BNP i faste priser indgår derimod ikke den brugergevinst, som

husholdningerne opnår ved at øge deres elforbrug, og som indgår i opgørelsen af den

samfundsøkonomiske gevinst. Det trækker i retning af, at BNP-effekten er lavere end

den samfundsøkonomiske gevinst.

Samlet skønnes det med betydelig usikkerhed, at virkningen på BNP i faste priser er lidt

mindre end den samfundsøkonomiske virkning.

Hertil kan der være en potentielt betydelig effekt på BNP som følge af ændret kapitalan-

vendelse i produktionen, herunder på grund af en ændret erhvervsstruktur. Den lavere

elpris kan imidlertid tænkes at føre til såvel mere kapitalintensiv produktion (og dermed

positiv

BNP-effekt) som til reduceret kapitalintensitet (og dermed

negativ

BNP-effekt).

Effekten på BNP er således meget usikker, og der er i det ovenfor nævnte svar set bort

fra denne effekt.

Side 2 af 2