Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1634092_0001.png
18. maj 2016
J.nr. 16-0543118
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 390 af 21. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 390: MFU spm. om ministeren agter at etablere en særordning i inddrivelseslovgivningen, der har til formål at inddrive børnebidrag og tillæg til børnebidrag af sømænd under DIS, til skatteministeren
1634092_0002.png
Spørgsmål
Agter ministeren at etablere en særordning i inddrivelseslovgivningen, der har til formål at
inddrive børnebidrag af sømænd under DIS, jf. de tilsvarende bestemmelser i § 4 a og §
12, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige? I benægtende fald bedes ministe-
ren oplyse begrundelsen for, hvorfor en sådan særordning ikke ønskes indført?
Svar
Som det fremgår af mit svar på SOU alm. del spørgsmål 71 af 3. september 2015, har
SKAT i dag mulighed for at inddrive restancer vedrørende børnebidrag hos bidragspligti-
ge personer, der sejler under DIS-ordningen, via modregning eller udpantning. Modreg-
ning kan foretages, hvis skyldneren på et tidspunkt får et krav på udbetaling fra det of-
fentlige, og de almindelige modregningsbetingelser i øvrigt er opfyldt. Udpantning kan
foretages, hvis skyldneren ejer aktiver, der kan gøres til genstand for udlæg efter reglerne i
retsplejeloven.
For så vidt angår de to bestemmelser i inddrivelseslovgivningen, som spørgeren henviser
til, kan oplyses, at der er tale om regler med et mere bredt sigte og anvendelsesområde
end inddrivelse af børnebidrag for søfolk under DIS-ordningen.
Den ene bestemmelse, § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, omhandler
særskilt lønindeholdelse for biblioteksafgifter, kontrolafgifter for overtrædelse af bestem-
melser i færdselsloven m.v. Ordningen muliggør inddrivelse af visse særlige småkrav: bl.a.
togbøder og parkeringsbøder, ved lønindeholdelse for op til 400 kr. pr. måned, uanset
skyldneres indkomst og selv om betingelserne for almindelig lønindeholdelse ikke er op-
fyldt. Lønindeholdelse forudsætter i øvrigt, at skyldneren har en skattepligtig A-indkomst,
hvilket ikke er tilfældet for søfolk under DIS-ordningen.
Den anden bestemmelse, § 12, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vedrører
såkaldt subsidiært ægtefælleudlæg hos skyldnerens ægtefælle for skatterestancer, hvorefter
der kan ske modregning med skatterestancen i ægtefællens overskydende skat eller krav på
tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Reglen er historisk betinget og betyder, at der er
solidarisk hæftelse for ægtefæller for hinandens skattegæld.
Det er afgørende, at bidragspligtige opfylder deres forsørgelsespligt, og derfor skal inddri-
velsen selvfølgelig også understøtte, at fastsatte børnebidrag betales. Imidlertid står SKAT
aktuelt i den helt ekstraordinære situation, at det har været nødvendigt at suspendere al
automatisk inddrivelse af gæld via EFI. I forlængelse heraf har Skatteministeriet igangsat
et større arbejde med dels at etablere et nyt midlertidigt it-system til inddrivelse, dels at
udvikle et helt nyt inddrivelsessystem, som skal være klar i 2019. Skatteministeriet har
derfor i øjeblikket fuld fokus på at skabe de bedst mulige rammer for den fremtidige ind-
drivelse af gæld til det offentlige, herunder ved forenkling af den eksisterende inddrivel-
seslovgivning, så den fremover bliver lettere at administrere. I lyset heraf og de udfor-
dringer, som denne komplicerede situation har medført, er der ikke aktuelle planer om at
indføre nye særordninger i inddrivelseslovgivningen for søfolk under DIS-ordningen. Det
skal i den forbindelse bemærkes, jf. mit svar på SAU alm. del spørgsmål 391, at der er tale
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 390: MFU spm. om ministeren agter at etablere en særordning i inddrivelseslovgivningen, der har til formål at inddrive børnebidrag og tillæg til børnebidrag af sømænd under DIS, til skatteministeren
1634092_0003.png
om et ret begrænset antal personer med DIS-indkomst, som er i restance med betaling af
børnebidrag, samt at nogle af disse personer i øjeblikket allerede betaler af på deres gæld.
Side 3 af 3