Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1634682_0001.png
18. maj 2016
J.nr. 16-0523913
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 386 af 20. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Niels Kleis Frederiksen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om, hvorfor Skatteministeriet ikke har bedt om en forklaring på, hvorfor der var en negativ nettoindtægt i flere måneder, som det fremgår af tabel 7 i Statsrevisorernes beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat, til skatteministeren
1634682_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Skatteministeriet ikke har bedt om en forklaring
på, hvorfor der var en negativ nettoindtægt i flere måneder, som det fremgår af tabel 7 i
Statsrevisorernes beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med
refusion af udbytteskat, jf. SAU alm. del – bilag 125, og om der ikke burde ringe en
alarmklokke, når der i 2014 var flere måneder i træk, hvor SKAT refunderede mere ud-
bytteskat, end der kom ind.
Svar
Størstedelen af de ordinære indtægter vedrørende udbytteskat kan typisk henføres til må-
nederne marts, april og maj i forbindelse med større selskabers udlodning af udbytte.
Anmodninger om refusion af den indeholdte udbytteskat vil herefter blive indsendt, dvs.
typisk i de efterfølgende måneder. Godtgørelser af selskabers udbytteskat finder sted i
november i det efterfølgende år.
Det betyder, at der kan være måneder i løbet af året, hvor der er ganske få indtægter fra
udbytteskatten. Da refusionerne først indsendes efterfølgende, kan denne forskydning
mellem de ordinære indtægter og de udbetalte refusioner og godtgørelser medføre negati-
ve nettoindtægter vedrørende udbytteskatten i de enkelte måneder, og denne tendens vil
alt andet lige være stærkere, jo større den udenlandske ejerandel i selskaberne er.
På den baggrund kan det ikke nødvendigvis i sig selv anses for at være et problem, at der i
enkelte måneder er negativ nettoindtægt fra udbytteskat.
Der henvises til svar på SAU alm. del. spørgsmål 385 (2015/16) vedrørende den løbende
overvågning af skatte- og afgiftsindtægterne.
Side 2 af 2