Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1634671_0001.png
18. maj 2016
J.nr. 16-0523913
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 380 af 20. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Nanna Meilbak
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om ministeren anerkender, at Skatteministeriets tilsyn med SKATs refusion af udbytteskat har været dybt mangelfuldt, og at Skatteministeriet reelt ikke har reageret på udviklingen inden for udbytteskat, herunder refusioner, til skatteministeren
1634671_0002.png
Spørgsmål
Anerkender ministeren, at Skatteministeriets tilsyn med SKATs refusion af udbytteskat
har været dybt mangelfuldt, og at Skatteministeriet reelt ikke har reageret på udviklingen
inden for udbytteskat, herunder refusioner? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse,
hvordan det kunne ske, og hvordan det sikres, at der er bedre styr på det fremadrettet.
Svar
Skatteministeriets departementets opgave er at udøve det tilsyn, der kan udledes af lov
om ministres ansvarslighed, forvaltningslovens bestemmelser om delegation samt budget-
og bevillingsreglerne og de statslige regnskabsregler. Et samlet målbillede for tilsynet er
anført i Finansministeriets vejledninger om ’Målbillede for god økonomistyring’ og ’Re-
gelgrundlag for god økonomistyring i staten’. Grundlæggende har tilsynet til formål at
sikre en betryggende økonomisk og materiel styring inden for de politisk udstukne ram-
mer. Det gøres konkret ved at sørge for, at der er et opdateret risikobillede for SKAT, og
at der er etableret en intern styring mv., der fører til, at der handles på de identificerede
risici.
Der er således tale om et overordnet tilsyn, der ikke omfatter en tilbundsgående gennem-
gang af SKATs årlige opkrævning af ca. 1.000 mia. kr. i skatter og afgifter. Det ville da
heller ikke i praksis kunne lade sig gøre at føre et så detaljeret tilsyn uden de facto at over-
tage ledelsen af SKAT.
Jeg kan dog konstatere, at Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets tilsyn ikke har
været tilstrækkeligt. Det tager jeg naturligvis til efterretning.
Jeg anerkender dermed, at der er behov for at styrke det overordnede tilsyn med SKAT
som beskrevet ovenfor. De konkrete initiativer i den forbindelse fremgår af faktaarket
’Styrket tilsyn med SKAT’ oversendt til Skatteudvalget den 5. april 2016, jf. svar på SAU
alm. del spørgsmål 281 (2015/16).
Jeg henviser til svar på SAU alm. del spørgsmål 385 (2015/16) for så vidt angår Skattemi-
nisteriets reaktion på udviklingen i udbytteskat, herunder refusioner.
Side 2 af 2