SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23. oktober 2015 fra AutoBranchen Danmark vedrørende foretræde om registreringsafgift, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

11. november 2015

J.nr. 15-3049308

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 38 af 23. oktober 2015 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Lene Skov Henningsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23. oktober 2015 fra AutoBranchen Danmark vedrørende foretræde om registreringsafgift, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. oktober 2015 fra AutoBranchen

Danmark vedrørende foretræde om registreringsafgift, jf. SAU alm. del – bilag 15.

Svar

AutoBranchen Danmark ønsker foretræde for udvalget, som følge af den manglende

fokus på en omlægning af bilafgifterne, og at reparationsgrænsen sænkes fra 75 pct. til 65

pct. fra 1. januar 2016.

Omlægning af bilafgifterne

AutoBranchen Danmark foreslår at fjerne den værdibaserede registreringsafgift og i ste-

det for indføre en grøn teknologineutral teknisk baseret afgift.

AutoBranchen Danmark anfører, at en sådan omlægning vil være provenuneutral, skabe

større gennemsigtighed på bilmarkedet og mindre usikkerhed om provenuet. Desuden vil

de administrative byrder reduceres.

AutoBranchen Danmark anfører endvidere, at Danmark – på grund af den nuværende

registreringsafgift – har en gammel bilpark med en forældet teknologi, idet afgiften ikke

skaber det rette incitament til at købe en miljøvenlig og sikker bil, da ny miljøforbedrende

teknologi bliver straffet. Listen over fradragsberettiget sikkerhedsudstyr bør herudover

opdateres.

Hertil bemærkes

En omlægning af registreringsafgiften til en afgift alene baseret på tekniske parametre er

en gennemgribende omlægning. En sådan omlægning er forbundet med en række udfor-

dringer, og den kan få store økonomiske konsekvenser for staten og de nuværende bileje-

re.

En teknisk afgift må således forventes at øge bilproducenternes og bilforhandlernes avan-

cer. Med værdiafgiften lægges der (også) afgift på avancer, og derfor indebærer værdiafgif-

ten et nedadgående pres på avancerne. Dette er ikke tilfældet med en teknisk afgift. En

omlægning vil derfor alt andet lige indebære dyrere biler for de danske forbrugere og

medføre omfordeling fra danske bilkøbere til udenlandske bilproducenter og danske bil-

forhandlere. Omfordeling til udenlandske bilproducenter medfører lavere velfærd her-

hjemme.

Herudover må en teknisk afgift forventes at medføre betydelige prisændringer på konkre-

te biler, for såvel nye som brugte biler. Særligt de bilejere, som lige har købt bil, kan ople-

ve, at værdien af deres bil enten falder eller stiger markant.

Provenuvirkningerne ved en omlægning til en teknisk afgift vil endvidere være særdeles

usikre, da der er tale om en gennemgribende omlægning. Samtidig vil en teknisk baseret

registreringsafgift være mindre robust overfor den teknologiske udvikling og dermed være

mere sårbar over for udhuling af afgiftsgrundlaget over tid end en værdibaseret registre-

Side 2 af 4

ringsafgift. Med en teknisk afgift må der således forventes at ske et skifte i bilparken mod

biltyper, som i mindre grad rammes af den tekniske afgift, jf. også den udhuling af regi-

streringsafgiften der pågår som følge af indførelsen af fradrag for god brændstoføkonomi.

For at opretholde provenuet vil det derfor være nødvendigt at fastsætte reguleringsmeka-

nismer eller løbende ændre lovgivningen.

I forhold til klima og miljø, så tilskynder den nuværende registreringsafgift i høj grad til at

købe bil med god brændstoføkonomi og lav CO2-udledning. I 2007 blev der indført fra-

drag i registreringsafgiften for god brændstoføkonomi. Fradraget udgør 4.000 kr. pr.

km/l, som bilen kan køre mere end 16 km/l for benzindrevne biler og 18 km/l for die-

seldrevne biler. Kører bilen færre end 16 km/l hhv. 18 km/l, bliver afgiften omvendt

tillagt 1.000 kr. pr km/l. Nye bilers CO2-udledning er også reduceret markant siden 2007.

Regeringen har endvidere indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og

Radikale Venstre om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler. Med

aftalen sikres elbiler en lempeligere overgang til fuld registreringsafgift i 2020, mens af-

giftsfritagelsen for brintbiler forlænges med 3 år og udvides til at gælde alle typer brænd-

selsceller.

Forhøjelse af reparationsgrænsen

AutoBranchen Danmark anbefaler, at den værdibaserede reparationsgrænse afskaffes. På

den korte bane arbejder autobranchen for at få gjort den midlertidige forhøjelse af repara-

tionsgrænsen fra 65 til 75 pct. permanent.

AutoBranchen Danmark anfører således, at den midlertidige forhøjelse af reparations-

grænsen i 2014 og 2015 har været en succes. Forhøjelsen har skabt ekstra job, flere lærlin-

gepladser og gavnet miljøet, idet der er skrottet færre biler, der sikkerhedsmæssigt forsvar-

ligt kunne repareres og sendes tilbage på vejene. Samtidig har provenuet fra nedsættelsen

af reparationsgrænsen fra 75 til 65 pct. i 2010, vist sig at være væsentligt mindre end ori-

ginalt estimeret.

Hertil bemærkes

Forhøjelsen skønnes ikke at have gavnet miljøet, men derimod at have medført en øget

udledning af CO2 og en højere udledninger af skadelige stoffer end ellers. Der er dog tale

om en yderst beskeden effekt. Forhøjelsen reducerer således de løbende omkostninger

ved at holde bil marginalt, hvilket vil tendere mod en lidt større bilpark. Bilernes levetid

må endvidere antages at blive marginalt længere.

I forhold til skabelse af job og lærlingepladser, så må den midlertidige forhøjelse isoleret

set forventes at have ført til en øget beskæftigelse hos autoværkstederne. Den midlertidige

forhøjelse har imidlertid også medført, at der er repareret flere biler end ellers, som det

samfundsøkonomisk ikke kan betale sig at reparere. Den høje danske registreringsafgift

medfører således, at det privatøkonomisk kan betale sig at reparere biler, selvom det sam-

fundsøkonomisk giver et tab, jf. svar på SAU alm. del spørgsmål 7 (2015-16) af 2. no-

vember 2015.

Side 3 af 4

Samfundsøkonomisk er der et tab ved at bruge arbejdskraft og andre ressourcer på ar-

bejdsopgaver hos autoværkstederne, som udelukkende baserer sig på, at afgiftsreglerne

gør det gunstigt at gennemføre uhensigtsmæssige reparationer. I stedet kunne arbejdskraf-

ten udnyttes i brancher eller til arbejdsopgaver, hvor den samfundsøkonomiske værdi af

arbejdet er større.

Den faldende arbejdsløshed mindsker endvidere behovet for kortsigtede beskæftigelsestil-

tag.

Det blev ved nedsættelsen af reparationsgrænsen fra 75 til 65 pct., gældende fra 2011,

skønnet, at nedsættelsen ville medføre et varigt provenutab efter tilbageløb og adfærd på

130 mio. kr. (2011-niveau). Det skønnes nu, at en permanent forhøjelse af reparations-

grænsen til 75 pct., medfører et varigt provenutab efter tilbageløb og adfærd på ca. 120

mio. kr. (2016-niveau).

Side 4 af 4