Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1631722_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 354 (Alm. del) af 13. april
2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere effekten i 2025 af en nedsættelse af selskabsskatten
fra 22 til 0 point for hvert point, den sænkes på:
– Det umiddelbare provenutab,
– provenutab efter tilbageløb,
– provenutab efter tilbageløb og adfærd,
– virkninger på beskæftigelsen,
– virkninger på BNP,
– timeløn,
– og effekterne på ginikoefficienten.
Effekterne bedes opgjort i forhold til en sats på 22 pct.
Svar
I besvarelsen er det lagt til grund, at selskabsskattesatsen og satsen i
virksomhedsordningen nedsættes fra og med indkomståret 2016.
Derudover er det i besvarelsen lagt til grund, at tillægsselskabsskattesatsen for
kulbrinteindkomst fastholdes uændret på 3 pct., således at den samlede
selskabsskattesats for kulbrinteskattepligtige selskaber fortsat er 3 pct.-point
højere end for ikke-kulbrinteskattepligtige selskaber og virksomheder.
Den skønnede provenuvirkning ved en nedsættelse af selskabsskattesatsen med
fra 1 til 22 pct.-point fremgår af
tabel 1.
Desuden fremgår den skønnede stigning i
strukturelt BNP, timeløn samt stigning i arbejdsudbuddet.
Det skal understreges, at der er tale om markante ændringer af beskatningen. Så
markante ændringer indebærer, at erfaringsgrundlaget, som
beregningsforudsætningerne er baseret på, har mindre relevans end ved marginale
ændringer, og at usikkerheden ved skønnene derfor er markant. Der er således tale
om en mekanisk beregningsteknisk øvelse.
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 354: MFU spm. om at vurdere effekten i 2025 af en nedsættelse af selskabsskatten, til finansministeren, kopi til skatteministeren
1631722_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Konsekvenser af ændringer i selskabsskattesatsen
Sats
Umiddelbart Mindreprovenu Mindreprovenu
mindreprovenu efter tilbageløb efter tilbageløb
og adfærd
(Mia. kr.*)
2,0
4,5
6,5
8,5
11,0
13,0
15,0
17,5
19,5
21,5
24,0
26,0
28,0
30,5
32,5
34,5
37,0
39,0
41,0
43,0
45,5
47,5
(Mia. kr.*)
2,0
3,5
5,5
7,5
9,0
11,0
12,5
14,5
16,5
18,0
20,0
22,0
23,5
25,5
27,5
29,0
31,0
32,5
34,5
36,5
38,0
40,0
(Mia. kr.*)
1,0
2,5
3,5
5,0
6,0
7,5
9,0
10,5
12,0
13,5
15,0
16,5
18,5
20,0
22,0
24,0
25,5
27,5
29,5
32,0
34,0
36,0
Arbejdsudbud
BNP
Timeløn
(Pct.)
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
(Antal)
300-500
600-1.000
900-1.400
1.200-1.900
1.400-2.400
1.700-2.900
2.000-3.400
2.300-3.800
2.600-4.300
2.900-4.800
3.200-5.300
3.500-5.800
3.800.6.300
4.000-6.700
4.300-7.200
4.600-7.700
4.900-8.200
5.200-8.700
5.500-9.200
5.800-9.600
6.100-10.100
6.400-10.600
(Pct.)
0,1
0,1
0,2
0,3
0,3
0,4
0,4
0,5
0,6
0,6
0,7
0,7
0,8
0,8
0,9
0,9
1,0
1,0
1,1
1,1
1,2
1,2
(Pct.)
0,1
0,2
0,3
0,3
0,4
0,5
0,6
0,6
0,7
0,8
0,9
0,9
1,0
1,1
1,1
1,2
1,3
1,3
1,4
1,4
1,5
1,6
Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste �½ mia. kr. Tilbageløb og adfærd svarer til forudsætningerne i
forbindelse med nedsættelse af selskabsskatten med Vækstplan DK. Det skal understreges, at der er markant
usikkerhed forbundet med tilbageløb og adfærd. Der er nærmere redegjort for den simple stiliserede BNP-
beregning i
Vækstplan DK – teknisk baggrundsrapport
(Marts 2013). Samme tilgang, beregningsforudsætninger
og parameterværdier er lagt til grund for besvarelsen. Dog med undtagelse af det strukturelle langsigtede
renteniveau, der i overensstemmelse med Finansministeriets skøn herfor er reduceret fra 4,75 pct. til 4,5 pct.
Det skal understreges, at der er markant usikkerhed forbundet med den skønnede virkning. Herunder både i
relation til de anvendte parameterværdier som i forhold til den funktionelle form af produktionsfunktionen
mv.
* 2016-niveau.
Kilde: Egne beregninger.
Det skal endvidere bemærkes, at den angivne BNP-virkning er baseret på samme
stiliserede beregning af virkninger ved ændringer i de marginale
investeringsincitamenter, som benyttedes i forbindelse med
selskabsskattelempelsen i Vækstplan DK. En sådan beregning giver en indikation
på ændringen i investeringsniveauet for selskaber, givet at de har valgt at placere
sig i Danmark, men er meget følsom overfor de anvendte
beregningsforudsætninger. Herunder fx i relation til hvor let det er for
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 354: MFU spm. om at vurdere effekten i 2025 af en nedsættelse af selskabsskatten, til finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 3 af 3
virksomheder at substituere mellem maskiner og arbejdskraft, størrelsen af
investeringsincitamentet i det eksisterende selskabsskattesystem (bestemt af
forskellen mellem de skattemæssige og økonomiske afskrivninger), andelen af en
investering, der finansieres ved egenkapital mv.
Dertil kan der være investeringseffekter i relation til virksomheders beslutning om
at lokalisere investeringer i Danmark, som ikke umiddelbart er indeholdt i en
beregning af betydningen for BNP-niveauet af ændringer i de marginale
investeringsincitamenter.
En nedsættelse af selskabsskattesatsen skal desuden ses i sammenhæng med det
øvrige skattesystem, herunder beskatningen af hovedaktionærer, som ved lavere
selskabsskattesats kan vælge at tage indkomst ud af selskaberne i form af udbytte
frem for løn til en lavere beskatning. Den højeste sats for aktieindkomst på 42 pct.
indebærer således, at kombinationen af selskabsskat og aktieindkomst på 54,8 pct.
(=22 pct. + (1-0,22)*42 pct.) omtrent svarer til den højeste marginalskat for
lønindkomst (ekskl. kirkeskat) på 55,8 pct. (= 8 pct.+ (1-0,08)*51,95 pct.). Såfremt
den højeste sats ikke justeres (modsvarende reduktionen af selskabsskattesatsen),
vil det alt andet lige give anledning til et væsentligt afledt mindreprovenu. Der er
ikke taget højde for dette i provenuskønnet.
Med venlig hilsen
Finansministeren