SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 346: Spm. om ministeren kan redegøre for konsekvenserne for borgerne, statskassen og arbejdsudbuddet ved en ændring i beskatningen af fri bil i perioden 2016-2020, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

9. maj 2016

J.nr. 16-0465731

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346 af 11. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 346: Spm. om ministeren kan redegøre for konsekvenserne for borgerne, statskassen og arbejdsudbuddet ved en ændring i beskatningen af fri bil i perioden 2016-2020, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne for borgerne, statskassen og arbejdsud-

buddet ved en ændring i beskatningen af fri bil i perioden 2016-2020, således at andelen

af bilens værdi, der beskattes, gradueres efter bilens CO2-udledning pr. kilometer på

samme måde som i Holland, hvor der betales skat af 4 pct. af bilens værdi, hvis bilen

udleder 0 g CO2/km., og 15 pct. af bilens værdi, hvis den udleder 1-50 g CO2/km., mens

beskatningen af øvrige biler som fri bil fortsætter uændret.

Ministeren bedes i beregningen af konsekvenser for borgeren forudsætte, at virksomhe-

den stiller en Passat GTE med beskatningsværdi på 434.000 kr. i 2016 stigende til 525.000

kr. i 2020 til rådighed for borgeren frem for en Passat 2,0 comfortline DSG med beskat-

ningsværdi på 372.000 kr. i alle år.

Tilsvarende bedes ministeren beregne konsekvenserne for statskassen ved at forudsætte,

at virksomhederne stiller en bil med en 60.000 kr. højere beskatningsværdi til rådighed for

medarbejderen, hvis medarbejderen tilbydes en elbil, der udleder 0 g CO2/km. eller en

opladningshybrid, der udleder mellem 1 og 50 g CO2/km. set i forhold til, når virksom-

heden stiller en traditionel benzin- eller dieselbil til rådighed for medarbejderen.

Svar

Reglerne for fri bil er – på linje med reglerne for andre personalegoder – indrettet med

henblik at beskatte arbejdsvederlag nogenlunde ens, uanset om vederlaget udbetales kon-

tant eller gives i form af personalegoder. De i forslaget anførte ændringer vil bryde med

dette princip og tilskynde til aflønning i form af fri bil fremfor kontantløn.

De afledte negative virkninger forbundet med bilkørsel – luftforurening, støj, trængsel og

ulykker – bør internaliseres via ensartede afgifter på biler og brændstof anvendt hertil. Ud

fra en samfundsøkonomisk synsvinkel bør disse afgifter være ens for alle biler og ikke

differentieres efter, om bilen er købt af brugeren selv eller stilles til rådighed af en ar-

bejdsgiver.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, fastsættes den skattemæssige værdi af rådigheden

over fri bil skematisk. For nye biler og biler, der på anskaffelsestidspunktet er højst 3 år

gamle, sættes værdien til nyvognsprisen. Herefter nedsættes værdien til 75 pct. af ny-

vognsprisen, dog mindst 160.000 kr. For brugte biler, der er anskaffet mere end tre år

efter første indregistrering, anvendes købsprisen som grundlag for beregningen, dog

mindst 160.000 kr. Medarbejderen beskattes med 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr.

og 20 pct. af bilens værdi for den del af værdien, der ligger over 300.000 kr. Derudover

betales et miljøtillæg svarende til den årlige ejerafgift/vægtafgift plus 50 pct.

Med de anførte nyvognspriser skønnes borgerens skattebetaling af en fri bil efter gælden-

de regler i 2016 at være ca. 6.200 kr. højere med en Passat GTE end med en Passat 2,0

comfortline DSG,

jf. tabel 1.

Efter de forudsatte ændringer vil borgerens skattebetaling af

en Passat GTE være ca. 12.150 kr. lavere. Det skyldes, at en Passat GTE er en plug-in

Side 2 af 4

hybridbil, der efter EU-målemetoden har en CO

-udledning på 37 g CO

pr. km, således

at der, jf. spørgsmålet, kun beregnes skat af fri bil af 15 pct. af bilens værdi.

Ovenstående beregning kan ikke umiddelbart overføres til samlede provenuvirkninger af

ændringerne i beskatningen af fri bil, da den samlede firmabilpark ikke dækkes af de

spørgsmålet anførte forudsætninger. I det omfang ændringerne i beskatningen af fri bil vil

få medarbejderen/arbejdsgiveren til at skifte en traditionel firmabil ud med en eldreven

firmabil, kan det i en periode fx betyde lavere registreringsafgiftsprovenu for staten, idet

registreringsafgiften for eldrevne biler indfases frem til 2020.

Tabel 1. Borgerens indkomstskat af fri bil

2016

Gældende regler

Passat GTE

Passat 2,0 comforteline DSG

Forskel

Efter ændringer

Passat GTE

Passat 2,0 comforteline DSG

Forskel

33.000

45.150

-12.150

34.550

45.150

-10.600

37.300

45.200

-7.900

39.200

45.200

-6.000

39.850

45.200

-5.350

51.400

45.150

6.250

53.450

45.150

8.300

57.050

45.200

11.850

59.650

45.200

14.450

60.500

45.200

15.300

2017

2018

2019

2020

Anm.: Der er anvendt en marginal skatteprocent på 50 pct., og der er ikke forudsat lønnedgang, selvom medarbejderen

med en Passat GTE får en dyrere bil stillet til rådighed. Forskellene et givent år gælder kun, såfremt medarbejderen får en

ny bil stillet rådighed det pågældende år.

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

I spørgsmålets anden del spørges til konsekvenserne for statskassen ved at forudsætte, at

virksomhederne stiller en bil med en 60.000 kr. højere beskatningsværdi til rådighed for

medarbejderen, hvis medarbejderen tilbydes en elbil. Ved beregningen forudsættes derfor,

at nyvognsprisen for den traditionelle bil i perioden 2016-2020 er 374.000 kr. (dvs.

434.000 kr. minus 60.000 kr.).

Efter gældende regler skønnes indtægterne fra beskatning af fri el- og plug-in hybridbil i

det forudsatte typeeksempel at være ca. 51.350 kr., mens indtægterne fra den traditionelle

frie bil er ca. 45.350 kr.,

jf. tabel 2.

Indtægterne efter de forudsatte ændringer falder til ca.

9.150 kr. og 33.000 kr. for hhv. en el- og plug-in hybridbil, mens ændringerne ikke får

konsekvenser for beskatningen af den frie traditionelle bil.

Beregningen kan igen ikke umiddelbart overføres til samlede provenuvirkninger, da den

samlede firmabilpark ikke dækkes af de i spørgsmålet anførte forudsætninger.

Side 3 af 4

Tabel 2. Statens indtægter fra indkomstbeskatning af fri bil

2016

Gældende regler

El-bil

Plug-in hybridbil

Traditionel bil

Efter ændringer

El-bil

Plug-in hybridbil

Traditionel bil

9.150

33.000

45.350

9.150

33.000

45.350

9.200

33.050

45.400

9.200

33.050

45.400

9.200

33.050

45.400

51.350

45.350

51.350

45.350

51.400

45.400

51.400

45.400

51.400

45.400

2017

2018

2019

2020

Anm.: Der er anvendt en marginal skatteprocent på 50 pct., og der er ikke forudsat lønnedgang, selvom medarbejderen

med en dyrere bil stillet til rådighed. Forskellene et givent år gælder kun, såfremt medarbejderen får en ny bil stillet rådig-

hed det pågældende år.

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

Derudover spørges til konsekvenserne for arbejdsudbuddet. Den lempeligere beskatning

af eldrevne firmabiler vil have modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet. På den ene

side medfører den lavere beskatning af eldrevne firmabiler isoleret set et bidrag til højere

realindkomst og derigennem højere arbejdsudbud. På den anden side indebærer skatte-

nedsættelsen behov for at finde finansiering, som – afhængig at den konkrete udformning

– vil trække i retning af at mindske arbejdsudbuddet. I forbindelse hermed medfører de i

spørgsmålet anførte ændringer incitament til at ændre firmabilparkens sammensætning og

ændre formen for aflønning bort fra kontantløn over til personalegoder. Disse effekter

trækker isoleret set i retning af at svække finanserne, øge finansieringsbehovet og der-

igennem de negative arbejdsudbudsvirkninger.

Den samlede effekt på arbejdsudbuddet kan derfor ikke fastslås med sikkerhed.

Side 4 af 4