SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om der ud fra en faglig vurdering findes virkemidler i den nuværende lovgivning og de nuværende regler som SKAT ikke anvender i bekæmpelsen af sort arbejde, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Indhold

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde _________________________________________ 4

1.1 Hovedtræk af kontrollen i 2014 _____________________________________________ 4

1.2

1.3

1.4

Organiseringen af SKATs kontrolindsats _______________________________________ 5

Grundlaget for rapporten __________________________________________________ 6

Lovgivningen bag SKATs kontrol _____________________________________________ 6

Kontrol af borgere ___________________________________________________________ 8

2.1 Hjemmel til kontrol af borgere ______________________________________________ 8

2.1.1 Oplysninger fra borgere ___________________________________________________ 8

2.1.2 Kontrol af automatiske indberetninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter mv. _____ 9

2.1.3 Kontrol af biler _________________________________________________________ 10

2.2 Aktiviteter på borgerområdet med særligt fokus _______________________________ 10

2.2.1 Personers fradrag på selvangivelsen ________________________________________

2.2.2 Differencer mellem selvangivelsen og indberettede oplysninger _________________

2.2.3 Fremrykket ligning ______________________________________________________

2.2.4 Compliance 2012 – borgernes regelefterlevelse _______________________________

2.2.5 Indberetning til årsopgørelsen (eKapital) ____________________________________

2.2.6 Money Transfer ________________________________________________________

2.2.7 Skattely ______________________________________________________________

2.2.8 Værdipapirer __________________________________________________________

2.2.9 Flytning af avance på biler ________________________________________________

2.2.10 Leasing af biler ________________________________________________________

2.2.11 Biler på danske og udenlandske nummerplader ______________________________

3 Kontrol af virksomheder ________________________________________________________

3.1 Hjemler til kontrol af virksomheder ____________________________________________

3.1.1 Adgang til at bede virksomheder indsende regnskabsmateriale til skattekontrol _____

3.1.2 Hjemmel til skattekontrol i virksomheden ___________________________________

3.1.3 Hjemmel til momskontrol af virksomheder __________________________________

3.1.4 Hjemmel til kontrol af arbejdsgivere ________________________________________

3.1.5 Hjemmel til kontrol af transfer pricing ______________________________________

3.2 Aktiviteter på virksomhedsområdet med særligt fokus ____________________________

3.2.1 Opfølgning på analyse af efterrettelighed (compliance)_________________________

3.2.2 Virksomheder som ikke har pligt til at angive regnskabstal ______________________

3.2.3 Uberettiget fradrag for underskud (hobbyvirksomhed) _________________________

3.2.4 Udbetalingskontrol – negativ moms ________________________________________

3.2.5 Hovedaktionærers regelefterlevelse ________________________________________

3.2.6 Revisorforbehold _______________________________________________________

3.2.7 Offentlige virksomheders regelefterlevelse __________________________________

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

3.2.8 Større offentlige anlægsarbejder i Danmark __________________________________

3.2.9 Samarbejdsaftaler – Tax Governance _______________________________________

3.2.10 Transfer Pricing _______________________________________________________

4 Kontrol af sort økonomi ______________________________________________________

4.1 Hjemmel til kontrol af byggearbejder på privat grund ___________________________

4.2

4.3

Anmeldelser og kontroloplysninger _________________________________________ 24

Aktiviteter vedrørende sort arbejde og sort økonomi med særligt fokus ____________ 25

4.3.1 Fælles myndighedsindsats - mod social dumping _____________________________

4.3.2

Fælles myndighedsindsats – mod sort arbejde/sort økonomi _________________

5 Kontrol af told og afgifter _____________________________________________________

5.1 Hjemmel til told- og afgiftskontrol __________________________________________

5.1.1 Hjemmel til kontrol af import og eksport af varer fra og til lande uden for EU _______ 27

5.1.2 Hjemmel til kontrol af punktafgifter ________________________________________ 28

5.2 Aktiviteter vedrørende told og afgifter med særligt fokus ________________________ 28

5.2.1 Illegal import af punktafgiftspligtige varer ___________________________________

5.2.2 Fysisk varekontrol ______________________________________________________

6 Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet ____________

6.1 Hjemmel til samfundsbeskyttende kontroller _________________________________

6.2

Sager om overtrædelse af straffeloven _______________________________________ 32

6.3 Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen mod økonomisk kriminalitet med særligt

fokus 33

6.3.1 Doping, narkotika, våben og cigaretter ______________________________________

6.3.2 Svig via momskarruseller mv. _____________________________________________

6.3.3 Organiseret kædesvig ___________________________________________________

6.3.4 Bandekriminalitet ______________________________________________________

6.3.5 Menneskehandel _______________________________________________________

7 Tværgående regler og pligter __________________________________________________

7.1 Tvangsindgreb – retssikkerhedsloven ________________________________________

7.2

Mistanke om strafbare forhold _____________________________________________ 37

7.2.1 Bøder og straffesager ___________________________________________________ 37

7.3 Kontroloplysninger fra andre virksomheder ___________________________________ 38

7.3.1 Adgang til at bede om oplysninger fra tredjemand om navngivne parter ___________ 38

7.3.2 Hjemmel til at bede om oplysninger fra tredjemand om ikke-navngivne parter ______ 40

7.4 Fælles kontroller med andre myndigheder____________________________________ 41

7.5

Politiets bistand til at rydde fysiske hindringer for kontrol _______________________ 41

Klager ____________________________________________________________________ 42

8.1 Klage over afgørelse _____________________________________________________ 42

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

8.2

Klage over sagsbehandling ________________________________________________ 42

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

1 Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

SKAT håndterer betalingen af skatter, afgifter, moms og told fra 4,6 mio. borgere og 600.000 virksom-

heder. Af dem er langt de fleste indstillet på at afregne korrekt – ifølge SKATs holdnings- og compliance-

undersøgelser gælder det 99,8 procent af borgerne og 90 procent af virksomhederne. Derfor har SKAT

fokus på at gøre det så nemt som muligt at betale den rigtige skat.

SKAT har også en vigtig opgave med at kontrollere for fejl i skattebetalingen, rette fejlene og forhindre,

at de opstår fremover. Den indsats er væsentlig for at bevare tilliden til skattesystemet og en høj grad af

regelefterlevelse fremover.

Denne rapport skal bidrage til at skabe gennemsigtighed i kontrolarbejdet ved at vise, hvilke hjemler

SKAT har til at kontrollere, hvor meget SKAT kontrollerer og med hvilke formål. På den måde under-

støtter rapporten den løbende dialog med omverdenen om, hvordan SKAT løser kontrolopgaven.

1.1 Hovedtræk af kontrollen i 2014

I 2014 har SKAT gennemført mere end 132.000 kontroller af borgernes og virksomhedernes skattebeta-

ling. Tabel 1 viser fordelingen af kontrollerne i 2014 på de fem områder, SKAT arbejder med i sin indsats.

Tabel 1 – SKATs anvendelse af kontrolhjemler i 2014

Område for kontrol

Borgere

Virksomheder

Sort økonomi

Told og afgifter

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen mod økonomisk kriminalitet

I alt

Antal kontroller

13.891

33.060

13.549

66.711

5.665

132.876

Kontrollen på borgerområdet omfatter skatten for borgere og den private del af selvangivelsen for selv-

stændige erhvervsdrivende samt beskatningen af biler. Området er kendetegnet ved et meget lavt – og

faldende – antal fejlangivelser på årsopgørelsen. Dette beror især på, at stadig flere beløb på årsopgørelsen

bliver indberettet automatisk af en tredjepart, og at mange felter på årsopgørelsen er låste. SKAT har

derfor fokus på at kontrollere kvaliteten af indberetningerne. I 2014 har SKAT kontrolleret finansielle

virksomheder og fagforeninger, der har foretaget tilsammen 49,5 mio. indberetninger om borgere.

I 2014 har SKAT gennemgået 3.885 borgeres årsopgørelser med det formål at få et dækkende billede af

borgernes regelefterlevelse. Resultatet af denne compliance-undersøgelse kommer i 2015. Andre fokus-

punkter på borgerområdet har været kontrollen af ulovlig brug af skattely og af pengeoverførsler til og

fra skattelylande.

Virksomhederne laver ifølge SKATs compliance-undersøgelser generelt flere fejl i skatteangivelsen end

borgerne, og virksomhedsområdet fylder derfor også mere i SKATs kontrolarbejde. De 33.060 kontroller

af virksomhedernes skatte- og momsforhold i 2014 omfatter blandt andet aktiviteter, der skal forebygge

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

fejl i de helt små virksomheder og i SKATs udbetalinger af de meget store momsbeløb, som virksomhe-

derne løbende har til gode. Desuden har SKAT i 2014 videreført et særligt fokus på kontrollen af transfer

pricing, der handler om, hvordan en virksomhed sætter prisen ved en intern handel i en koncern.

Sort økonomi omfatter organiseret og bevidst svig blandt både borgere og virksomheder. Der kan fx

være tale om sort arbejde, uregistreret virksomhed eller social dumping, der involverer udenlandske ar-

bejdstagere eller virksomheder. Danskernes tolerance over for den form for unddragelse er meget lav, og

SKAT gennemfører en omfattende kontrol på området. Der er for det meste tale om aktioner med uan-

meldte kontrolbesøg, der typisk gennemføres i samarbejde med andre myndigheder. Formålet med akti-

onerne er at indhente konkrete informationer, fx om hvem der arbejder på en byggeplads, og at synliggøre

risikoen ved at deltage i sort økonomi.

Told- og afgiftsområdet omfatter kontrol af punktafgiftspligtige varer, som fx slik og alkohol, samt af

importerede og eksporterede varer. Som noget nyt medregner gennemsigtighedsrapporten i år kontrol af

postpakker. Dette område får større fokus i takt med den stigende internethandel. I 2014 kontrollerede

SKAT ca. 49.000 postpakker.

Det sidste område i kontrollen er SKATs samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen over for økono-

misk kriminalitet. De samfundsbeskyttende aktiviteter er rettet mod narko, våben, doping og ulovlig me-

dicin, der typisk opdages af SKATs toldere ved hjælp af scannere eller hunde. Indsatsen mod økonomisk

kriminalitet har især fokus på at forhindre momskarruseller og kædesvig.

1.2 Organiseringen af SKATs kontrolindsats

SKATs indsats er organiseret i kontrolaktiviteter, som enten er tidsmæssigt afgrænsede projekter eller

permanente opgaveområder. Aktiviteterne omfatter ikke kun kontrol, men også analyser, vejledning og

forebyggende arbejde, der kan bidrage til at forhindre fejl i skattebetalingen.

En stor del af indsatsen kan gennemføres, uden at SKAT griber ind i hverdagen hos borgere og virksom-

heder. SKAT bruger aktivt de store mængder af data, der er til rådighed, både til at analysere fejlmønstre,

forberede kontrollerne og følge op med forebyggende tiltag. Desuden prioriterer SKAT højt at samar-

bejde med erhvervs- og brancheorganisationer om at opbygge viden, rette fejl og finde langsigtede løs-

ninger i fællesskab. SKAT er også i dialog med revisor- og advokatorganisationer. Dialogen skal medvirke

til en bedre og smidigere skatteadministration og samtidig styrke retssikkerheden for borgere og virksom-

heder.

Forud for en kontrol har SKAT typisk analyseret det pågældende område for at afdække fejlmønstret og

finde indikationer på konkrete fejl. På den måde kan SKAT bruge ressourcerne målrettet de steder, hvor

risikoen for fejl er størst. SKAT gennemfører dog også compliance-undersøgelser og andre stikprøve-

kontroller, der er tilrettelagt for at give et mere generelt billede af regelefterlevelsen.

Selve kontrollen foregår ved, at SKAT indkalder supplerende materiale eller indsamler informationer

under et varslet eller uvarslet kontrolbesøg. I begge tilfælde har SKAT fokus på, at borgeren eller virk-

somheden får en korrekt behandling. Det indebærer, at medarbejderen overholder de formelle regler,

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

viser respekt for den kontrolleredes situation og giver en tydelig forklaring på formålet, forløbet og re-

sultatet af kontrollen. Medarbejderne har i 2014 i fællesskab gennemgået regler og vejledninger om rets-

sikkerhed for borgere og virksomheder, og på seminarer blev der sat fokus på professionel adfærd, hvor

udgangspunktet var virksomheders oplevelser i kontrollen. De regler, som SKAT skal overholde i for-

bindelse med en kontrol, er beskrevet i afsnit 7 i denne rapport.

Når SKAT har indhentet de nødvendige informationer, følger en kortere eller længere sagsbehandling.

Den kan resultere i, at SKAT foreslår ændringer i skatteansættelsen. I så fald laver SKAT en agterskrivelse

med en beskrivelse af, hvad SKAT har set på, og begrundelser for de foreslåede ændringer. Agterskrivel-

sen og sagsfremstillingen sendes i høring hos skatteyderen, før SKAT træffer den endelige afgørelse.

Skatteyderen kan klage over afgørelsen i det almindelige klagesystem, som beskrevet i afsnit 8. En skat-

teyder kan også klage over SKATs sagsbehandling, fx over sagsbehandlingstid. Det er sket i 54 tilfælde i

kontrolsituationer i 2014, som beskrevet i afsnit 8.

1.3 Grundlaget for rapporten

Gennemsigtighedsrapporten for 2014 bygger på en ny metode i forhold til 2013 til at opgøre antallet af

kontroller. Metoden er ændret for at give et mere ensartet grundlag for at sammenligne antallet af kon-

troller på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter.

En kontrol er fra 2014 defineret som en sag, der vedrører én person/virksomhed/juridisk person, der

kontrolleres for ét hovedområde (skat, moms, told mv.) for ét bestemt år. Når SKAT gennemgår mate-

riale fra en virksomhed, kan det derfor resultere i en eller i flere kontroller. Kontrollen bliver registreret,

når sagsbehandlingen er afsluttet, og der foreligger en afgørelse. Antallet af kontrolsager i denne gennem-

sigtighedsrapport er derfor antal sager, der er afsluttet i 2014. Opgørelsesmetoden for 2014 vil blive an-

vendt i kommende gennemsigtighedsrapporter.

Den nye opgørelsesmetode i 2014 betyder, at tallene for antallet af kontroller i denne rapport ikke direkte

kan sammenlignes med tallene fra Gennemsigtighedsrapporten for 2013. Dertil kommer, at rapporten

for 2014 på enkelte områder medtager kontroller, som ikke indgik i rapporten for 2013. Det gælder fx

kontrollen af postpakker i tolden. Som noget nyt er også antallet af afgjorte bøde- og straffesager medta-

get i rapporten i afsnit 7.

Gennemsigtighedsrapporten for 2014 er baseret på 129 kontrolaktiviteter. De fleste af dem er beskrevet

i Aktivitetsplan 2014, som SKAT offentliggjorde i foråret 2014. Gennemsigtighedsrapporten indeholder

dog enkelte andre aktiviteter, der først er startet efter, at aktivitetsplanen er offentliggjort. Gennemsigtig-

hedsrapporten medtager ikke de aktiviteter fra Aktivitetsplanen 2014, som handler om analyser og pro-

cesser, og hvor SKAT ikke tager kontakt til borgere og virksomheder.

1.4 Lovgivningen bag SKATs kontrol

SKATs kontrol bygger på en række hjemler i lovgivningen, blandt andet til at indhente oplysninger og

møde op på anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg. SKAT er desuden underlagt de generelle regler for

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

offentlig myndighedsudøvelse, som er fastlagt i forvaltningsloven, persondataloven og retssikkerhedslo-

ven.

Skatteforvaltningslovens § 1 fastsætter, at told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivning

om skatter og lov om vurdering af landets faste ejendomme. På skatteområdet findes SKATs kontrol-

hjemler i skattekontrollovens



§ 1 – der fastlægger, at alle, der er skattepligtige her i landet, årligt skal selvangive deres indkomst.

SKAT kan kontrollere det selvangivne.



§ 6 – der fastlægger regler for skattekontrol af erhvervsdrivende.



§ 6 A – der fastlægger regler om kontrol af grundlaget for indberetninger til årsopgørelsen efter

skattekontrolloven (tredjepartsdata).



§ 6 B – der fastlægger, at SKAT kan bede fysiske personer om formueoplysninger, og at hoved-

aktionærer kan blive bedt om at oplyse om aftaler med selskabet.



§ 8 C – der fastlægger, at SKAT kan bede virksomheder om at oplyse om den omsætning, de har

haft med andre virksomheder.



§ 8 D – der fastlægger, at SKAT kan bede offentlige myndigheder og selskaber mv. om oplysnin-

ger af væsentlig betydning for skatteligningen.



§ 8 G – der fastlægger, at SKAT kan bede vekselerer, advokater mv., som forvalter midler eller

låner penge ud, om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen.

På momsområdet findes SKATs kontrolhjemler i momslovens



§ 74 – der fastlægger regler for kontrol af momspligtige virksomheder.



§ 75 – der fastlægger, at SKAT kan bede virksomheder om oplysninger om samhandel og øko-

nomiske mellemværender med momspligtige virksomheder.

Der findes også kontrolhjemler i andre love, fx i toldloven, lønsumsafgiftsloven, kildeskatteloven, regi-

streringsafgiftsloven og punktafgiftslovene.

SKATs Juridiske Vejledning indeholder beskrivelser af de regler, der styrer SKATs forvaltning. Vejled-

ningen gengiver den praksis, der er på de enkelte lovområder, og den er bindende for SKATs ansatte.

Borgere og virksomheder kan støtte ret på den Juridiske Vejledning, som er tilgængelig på skat.dk.

SKATs anvendelse af kontrolhjemlerne er i de følgende afsnit beskrevet med udgangspunkt i de fem

områder, som SKAT arbejder med i kontrolarbejdet: borgere (afsnit 2), virksomheder (afsnit 3), sort

økonomi (afsnit 4), told og afgifter (afsnit 5) og samfundsbeskyttende aktiviteter og økonomisk krimina-

litet (afsnit 6). SKATs anvendelse af tværgående regler er beskrevet i afsnit 7, og antallet af klager over

SKATs sagsbehandling fremgår af afsnit 8.

For hvert område giver rapporten et overblik over relevante hjemler, hvor ofte SKAT har brugt dem, og

hvad formålet og tilgangen har været i de væsentligste kontrolaktiviteter.

Skattekontrolloven, LBK nr. 1264 af 31. oktober 2013

Momsloven, LBK nr. 106 af 23. januar 2013

Gennemsigtighed i SKATs kontrolarbejde

2 Kontrol af borgere

Borgernes årsopgørelser dannes på baggrund af oplysninger fra arbejdsgivere og pensionsudbetalere, op-

lysninger om offentlige ydelser samt oplysninger fra pengeinstitutter og kreditforeninger. Hertil kommer

oplysninger om borgernes ejendomme samt de oplysninger, som borgerne selv indberetter.

Ved borgere forstås lønmodtagere, pensionister, dagpengemodtagere, studerende mv. Den private del af

årsopgørelsen for borgere, der driver en virksomhed, behandles også efter reglerne for borgere. Virksom-

hedsdelen er derimod – uanset om virksomheden er lille eller stor, om den drives som fuldtidsbeskæfti-

gelse eller som bibeskæftigelse – omfattet af kontrolreglerne for virksomheder.

2.1 Hjemmel til kontrol af borgere

Kontrollen af borgere sker især på områderne:



Kontrol af de oplysninger, borgere giver på personselvangivelsen.



Kontrol af de data, der indberettes af arbejdsgivere og pengeinstitutter (tredjepartsdata).



Kontrol af registrering af biler.

Tabel 2 viser en samlet oversigt over de kontrolhjemler, SKAT anvendte til forskellige borgerrettede

aktiviteter i 2014. I de 24 indsatsprojekter og løbende opgaver afsluttede SKAT samlet set 13.891 kon-

trolsager.

Tabel 2. Borgere – SKATs anvendelse af kontrolhjemler i 2014

Hjemmel

Kontrol af oplysninger,

borgere giver på person-

selvangivelsen.

Kontrol af oplysninger,

borgere og personligt er-

hvervsdrivende giver på

personselvangivelsen.

Kontrol af data, der ind-

berettes af arbejdsgi-

vere og pengeinstitutter

mv.

Kontrol af registrering af

biler.

Skattekontrollovens § 1 .

Indsatsaktiviteter

Antal kontroller

7.091

Eksempler på aktiviteter

Personers fradrag på selvangivel-

sen.

Compliance 2012 – borgernes regel-

efterlevelse.

Money Transfer.

Beskatning af værdipapirer.

Skattekontrollovens § 1.

Skattekontrollovens § 6.

4.547

Skattekontrollovens § 6 A.

Indberetninger til årsopgørelsen.

Registreringsafgiftslovens

§ 26 a.

Samlet

2.215

13.891

Flytning af avance på biler.

Leasing af biler.

2.1.1 Oplysninger fra borgere

Borgere har ifølge skattekontrollovens § 1, se boks 1, pligt til at selvangive deres indkomst. Selvangivel-

sespligten betyder, at det er borgeren selv, der skal stå inde for, at de oplysninger, som han/hun har

angivet til årsopgørelsen, er korrekte. SKAT kan kontrollere borgeres angivne oplysninger efter skatte-

forvaltningslovens § 1 (se afsnit 1.4 om kontrolhjemler). SKAT kan bede borgeren om at gøre rede for

grundlaget for de angivne oplysninger, eksempelvis dokumentation for renteudgifter eller andre fradrag.

Kontrol af borgere

Boks 1. Skattekontrollovens § 1 (uddrag)

Skattekontrolloven § 1.

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv

eller negativ, og om sin ejerbolig.

Hvis borgeren ejer en virksomhed, kan der blive tale om, at SKAT også beder om oplysninger, der frem-

går af regnskabet. Der henvises her til afsnit 3 om kontrol af virksomheder.

2.1.2 Kontrol af automatiske indberetninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter mv.

Borgernes årsopgørelser er i stort omfang baseret på indberetninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter

mv. Det er derfor væsentligt, at disse tredjepartsdata er korrekte. SKAT kontrollerer dataene med hjem-

mel i skattekontrollovens § 6 A, se boks 2.

Boks 2. Skattekontrollovens § 6 A

Stk. 1.

Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal ind-

berettes, efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og

indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede

oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.

Stk. 2.

Den indberetningspligtige skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende det materiale, der udgør grundlaget for de

oplysninger, der skal indberettes. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til hos de indberetningspligtige på stedet at gennemgå materialet. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde told- og

skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Er oplysningerne registreret elektronisk, kan told- og skatteforvaltningen

vælge at få adgang i elektronisk form til de således registrerede oplysninger frem for på papir. Ved gennemgangen kan told- og skatteforvalt-

ningen sikre sig oplysninger, som fremgår af materialet.

Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal som arbejdsgivere indberette deres ansattes

lønninger mv. til indkomstregistret (eIndkomst). I 2014 var der 191.569 indberetningspligtige arbejdsgi-

vere, se tabel 3.

Tabel 3. eIndkomst

Antal indberetningspligtige arbejdsgivere i 2014

Samlet indberettet A-indkomst

191.569 arbejdsgivere

856 mia. kr.

Pengeinstitutter, kreditforeninger, forsikringsselskaber, pensionskasser mv. skal indberette oplysninger

om indeståender, lån, renter mv. til eKapital. I 2014 var der 2.942 indberetningspligtige virksomheder,

som tilsammen indberettede 88 mio. transaktioner, se tabel 4.

Tabel 4. eKapital

Antal indberetningspligtige virksomheder i 2014

Antal indberettede transaktioner

Samlet indberettet beløb

2.942 virksomheder

88 mio.

5.618 mia. kr.

Note: Transaktioner består typisk af renter, udbytter, indestående, restgæld, kursværdi værdipapirer m.v. Én transaktion består ofte af flere beløb, fx en trans-

aktion på restgæld består af nominel restgæld, kursværdi restgæld og renter.

Der er internationalt indgået en række aftaler om automatiske udvekslinger af bestemte indkomsttyper.

Det er blandt andet data fra eKapital, som udveksles. Udvekslingen sker efter:



EU’s direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (2011/16/EU), hvorefter der

udveksles oplysninger om lønindkomst, bestyrelseshonorarer, pensioner og visse livsforsikringer

samt ejerskab til og indtægter fra fast ejendom.

Kontrol af borgere



Aftale mellem Danmark og USA om udveksling af oplysninger om pengeinstitutkonti, værdipa-

pirdepoter m.v. (Bekendtgørelse nr. 8 af 4. marts 2013).

Alle indgåede dobbeltbeskatningsaftaler giver mulighed for at udveksle oplysninger automatisk.

I nordisk regi er der indgået en bistandsaftale (Bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992), hvor der

udveksles oplysninger om salg af alle typer værdipapirer.

2.1.3 Kontrol af biler

SKAT kontrollerer, om der er betalt korrekt registreringsafgift af biler efter reglerne i registreringsafgifts-

lovens § 25 og § 26a, se boks 3.

Boks 3. Registreringsafgiftslovens § 25, § 26 og § 26a

§ 25.

Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige

grunde. Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og skatte-

forvaltningen, skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne oplysninger til brug ved beregning af afgif-

ten. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, skal efter anmodning give told- og

skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

at foretage eftersyn hos registrerede virksomheder samt hos andre virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter afgiftspligtige køretøjer.

Told- og skatteforvaltningen har efter samme regler som nævnt i 1. pkt., adgang til at efterse køretøjer, forretningsbøger, øvrige regnskabs-

materiale samt korrespondance m.v. hos disse virksomheder. I det omfang oplysninger som nævnt i 2. pkt. er registreret elektronisk, om-

fatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 3.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejled-

ning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1-2 omhandlede eftersyn.

Stk. 4.

Den, der har overtaget sælgerens rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt køretøj eller på anden måde helt eller del-

vis har finansieret dette, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for kontrollen med beregningen af

afgiften af køretøjet.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan hos forsikringsselskaber og automobilværksteder mm. indhente enhver oplysning, som er nødven-

dig for kontrollen med de regler, der er fastsat i §§ 7 og 7 a.

§ 26.

Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 25 eller § 26 a. Justitsministeren kan efter

forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

26 a.

Efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen skal føreren af et køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer køretøjet.

Stk. 2.

Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for myndighedernes afgørelse af, om køretøjet skal afgiftsberigtiges eller er

afgiftsberigtiget korrekt. Oplysningerne skal dog kun gives, i det omfang føreren har kendskab hertil.

2.2 Aktiviteter på borgerområdet med særligt fokus

Der blev i 2014 gennemført 24 kontrolaktiviteter på borgerområdet. En række af disse har haft et særligt

fokus i offentligheden, og det drejer sig om:

10.

11.

Personers fradrag på selvangivelsen.

Differencer mellem selvangivelsen og indberettede oplysninger.

Fremrykket ligning.

Compliance 2012 – borgernes regelefterlevelse.

Indberetning til årsopgørelsen (eKapital).

Money Transfer.

Skattely.

Værdipapirer.

Flytning af avance på biler.

Leasing af biler.

Biler på danske og udenlandske nummerplader.

Kontrol af borgere

I det følgende beskrives aktiviteterne nærmere. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om

kontrolarbejdet.

2.2.1 Personers fradrag på selvangivelsen

SKAT kontrollerer fradrag på selvangivelsen (fx fradrag for befordring, underholdsbidrag til tidligere

ægtefælle og børnebidrag) og beder de udsøgte borgere om at indsende dokumentation for indberettede

fradrag med hjemmel i skattekontrollovens § 1. Formålet med kontrollerne er at forebygge og opklare

uberettigede fradrag i selvangivelsens åbne felter, hvortil der ikke er indberettet tredjepartsoplysninger. I

2014 gennemførte SKAT i dette projekt blandt andet kontrol af rejseudgifter, øvrige lønmodtagerudgifter

og befordring, se tabel 5.

Tabel 5. Personers fradrag på selvangivelsen

Eksempler på en række uberettigede eller fejlopgjorte fradrag:

Rejseudgifter

Øvrige lønmodtagerudgifter

Befordring mellem hjem og arbejde

Forekomster af fejl:

160 gange

180 gange

509 gange

2.2.2 Differencer mellem selvangivelsen og indberettede oplysninger

SKAT kontrollerer differencer mellem indkomst og fradrag i selvangivelsen og indberettede oplysninger

fra tredjemand, fx fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsselskaber eller anpartsvirksomheder

med flere end 10 personer som ejere (jf. ligningslovens § 29). SKAT beder – med hjemmel i skattekon-

trollovens § 1 – de udsøgte borgere om at indsende oplysninger. Formålet med kontrollerne er at opklare

differencer i selvangivelsens felter, hvor der er indberettet tredjepartsoplysninger. I 2014 gennemførte

SKAT i dette projekt blandt andet kontrol af befordringsfradrag, fradrag vedrørende renteudgifter, ind-

komst vedrørende anparter, lønindkomst og overskud af virksomhed, se tabel 6.

Tabel 6. Differencer mellem selvangivelsen og indberettede oplysninger

Eksempler på fejl i selvangivelsen:

Tabel 6. Differencer mellem selvangivelsen og indberettede oplysninger

- Befordringsfradrag

- Fradrag vedrørende renteudgifter

- Indkomst vedrørende anparter

- Lønindkomst

- Overskud af virksomhed (lejeindtægt af bolig er ikke selvangivet)

Forekomster af fejl:

458 gange

279 gange

177 gange

201 gange

110 gange

2.2.3 Fremrykket ligning

Fremrykket ligning handler om at sikre, at indberetninger fra arbejdsgivere om lønmodtagernes forhold

er korrekte, så de ansatte kan få en korrekt årsopgørelse. Kontrollen retter sig primært mod indeværende

år. Formålet med kontrollen er at:



Opnå viden om, hvor der oftest opstår fejl, og hvad årsagen er – herunder hvilken adfærd der ligger

bag.



Undersøge om der kan identificeres områder, hvor der med fordel kan iværksættes en vejlednings-

indsats.

For at få denne viden, er der tilfældigt udsøgt 385 virksomheder, der har mellem 10-100 ansatte. I 2014

er der gennemført og afsluttet besøg i 170 virksomheder, og der er konstateret fejl/misforståelser i 156

Kontrol af borgere

virksomheder, hvor der enten er givet en fremadrettet vejledning eller der er opnået enighed om, at virk-

somheden retter i eIndkomstsystemet. Hvis en ansat har fået et uretmæssigt befordringsfradrag, er den

ansattes årsopgørelse ændret.

De tre største fejlområder er:



Automatisk beregning af befordringsfradrag – fx at det ikke markeres, at medarbejderen har en

varebil med hjem eller har skiftende arbejdssteder.



Værdi af fri bil til rådighed – fx at miljøafgift ikke tillægges værdien.



Skattefri befordringsgodtgørelse – fx at virksomheden ikke fører den nødvendige kontrol.

De 3 hyppigste grunde til virksomhedernes adfærd:



Manglende kendskab til reglerne.



Sjuskefejl.



Virksomheden troede, at revisor/bogholder havde styr på det.

2.2.4 Compliance 2012 – borgernes regelefterlevelse

SKAT foretager en undersøgelse af borgernes evne til at selvangive korrekt. SKATs kontroller udvælges

ved en tilfældig stikprøve og gennemføres med hjemmel i skattekontrollovens § 1. Der har ikke været

kontakt til borgeren i alle de nævnte kontroller, da mange kontroller kan gennemføres og afsluttes uden.

SKAT har i compliance-projektet i 2014 kontrolleret 3.885 personer, der ikke er selvstændigt erhvervs-

drivende, se tabel 7.

Tabel 7. Compliance 2012 – Borgernes regelefterlevelse

Antal kontrollerede personer i 2014

3.885 personer

2.2.5 Indberetning til årsopgørelsen (eKapital)

SKAT kontrollerer grundlaget for indberetninger til årsopgørelsen, som finansielle virksomheder, faglige

foreninger mv. årligt har pligt til at indgive efter skattekontrolloven. Kontrollerne af indberetningspligtige

virksomheder sker med hjemmel i skattekontrollovens § 6 A og foregår oftest ved besøg i virksomheden.

I 2014 er der afsluttet kontrol af 31 indberetningspligtige virksomheder, se tabel 8.

Tabel 8. Indberetning til årsopgørelsen (eKapital)

Antal indberetningspligtige virksomheder med afsluttede kontroller i 2014

Antal transaktioner indberettet af de kontrollerede virksomheder

31 virksomheder

Ca. 49,5 mio.

2.2.6 Money Transfer

SKAT kontrollerer i projekt Money Transfer pengeoverførsler til skattely- eller skattelylignende lande.

Hovedformålet med kontrollerne er at finde indtægter og formuer i udlandet, der ikke er korrekt beskat-

tede. SKAT beder – med hjemmel i skattekontrollovens § 1 eller § 6 afhængig af, om borgeren er er-

hvervsdrivende eller ej – udsøgte borgere om at indsende oplysninger. Kontrollerne af borgere er sket

med baggrund i oplysninger fra danske pengeinstitutter om pengeoverførsler i perioden 1. juli 2009 til

30. juni 2013 til udvalgte lande, se tabel 9. Oplysningerne er indhentet med tilladelse fra Skatterådet efter

skattekontrollovens § 8 D.

Kontrol af borgere

Tabel 9. Money Transfer

Indhentede oplysninger:

- Antal pengeinstitutter, der har leveret oplysninger

- Antal lande modtagne oplysninger vedrører

- Antal oplyste transaktioner i alt

afsenders konto nr., valuta, beløb, meddelelser i forbindelse med overførsel.

5 pengeinstitutter

64 lande

Ca. 14 mio.

Note:

En transaktion indeholder fx dato, modtager bank, afsender bank, ordregivne bank, evt. transitbank, evt. cpr.nr på modtager, modtagers konto nr.,

2.2.7 Skattely

SKAT afdækker karakteristika bag skattelykonstruktioner for at skabe bedre mulighed for at identificere

potentielle sager om beløb, der ulovligt holdes uden for dansk beskatning. Der afdækkes desuden uhen-

sigtsmæssigheder i forbindelse med den lovlige anvendelse af skattelykonstruktioner, herunder grænsen

mellem lovlige og ulovlige skattelykonstruktioner. Herudover undersøges karakteristika bag anvendelsen

af Danmark som skattelyland.

SKAT ser ikke udelukkende på problemstillinger, der relaterer sig til egentlige "skattelylande", men har

fokus på alle grænseoverskridende aktiviteter, som medvirker til manglende dansk beskatning.

SKAT har indsamlet diverse emner om grænseoverskridende aktiviteter, som kan medvirke til skatteund-

dragelse i Danmark. De udvalgte emner analyseres, og med udgangspunkt i konkrete sager er der fokus

på såvel skatteydernes (fysiske og juridiske personer) som rådgivernes rolle.

SKAT har i 2014 påbegyndt analyse af følgende emner:



Brug/misbrug af danske regler via kommanditselskaber. Der er særlig fokus på kommanditsel-

skaber med udenlandske ejere og anvendelsen af danske regler i forbindelse med skatteplanlæg-

ning.



Salg af skattelyløsninger. Der er fokus på rådgivers rolle i forbindelse med skattelyproblematikker,

herunder rådgivers salg af skattelyløsninger.



Det kan konstateres, at danske selskaber i nogle tilfælde forsøger at placere indtægter fra danske

selskaber proforma i selskaber oprettet i skattelylande. Projektet undersøger området.



Trust Services. Der foretages en analyse af brugen af udenlandske trusts, herunder hvorfor danske

skatteydere stifter sådanne trusts.



Udenlandske holdingselskaber. Projektet arbejder på at undersøge og identificere pengestrømme

mellem danske selskaber og holdingselskaber placeret i skattelylande.



Udenlandske selskaber – begrænset skattepligt – fast ejendom. SKAT har erfaret, at der er uden-

landske selskaber, der ikke er registreret i Danmark, og som ejer en ejendom i Danmark. Projektet

undersøger, hvad ejendommene anvendes til.



Velhavende fraflyttere (fysiske personer). Det undersøges, om der sker korrekt beskatning af fy-

siske personer, som fraflytter Danmark. Projektet belyser desuden problemstillinger vedrørende

personer, der flytter tilbage til Danmark.

Folketinget har i Finanslovens for 2014 bevilget penge til SKATs arbejde med skattely, se boks 4.

Kontrol af borgere

Boks 4. Skattely

Folketinget har i forbindelse med Finansloven 2014 vedtaget, at SKAT afholder 10 mio. kr. til et projekt omhandlende ulovlig brug af skattely.

Der afsættes 40 mio. kr. til SKAT til projektet i perioden 2014-2017. De årlige udgifter på 10 mio. kr. i årene 2015-2017 fremgår af Finanslov

2015. Ved Finansloven 2015 blev bevillingerne endvidere forhøjet med 3 mio. kr. i 2015, 3,5 mio. kr. i 2016, 3,7 mio. kr. i 2017 og 3,6 mio. kr.

i 2018.

2.2.8 Værdipapirer

Borgere har mulighed for at få beregnet avancer/tab ved salg af værdipapirer automatisk, hvis de i SKATs

Værdipapirsystem får registreret deres beholdning af værdipapirer, der er anskaffet før 1. januar 2010.

SKAT vurderer, at næsten alle, der ejer aktier eller investeringsbeviser, kan anvende værdipapirsystemet,

så gevinst eller tab ved salg kan beregnes automatisk.

I perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014 har SKAT telefonisk, i mail eller i brev vejledt ca. 15.000 borgere,

som ikke havde selvangivet salg af værdipapir i indkomståret 2012. Når borgerne fik et personligt brev,

henvendte over 63 procent sig til SKAT eller kunne selv klare indberetningen. Når SKAT ringede, hen-

vendte godt 50 procent sig efterfølgende til SKAT eller klarede det selv. Når der var tale om standard-

mails, var der kun reaktion fra 5 procent af borgerne. Af de personer, der ikke henvendte sig, blev 1.700

efterfølgende kontrolleret. Kontrollen viste, at der var fejl i 40 procent af sagerne.

2.2.9 Flytning af avance på biler

SKAT kontrollerer bilforhandleres opgørelse og afregning af registreringsafgift ved salg af nye biler. For-

målet med kontrollerne er at sikre, at køretøjernes værdi fastsættes korrekt for at sikre en korrekt afreg-

ning af skatter og afgifter. Kontrollerne af bilforhandlere sker med hjemmel i registreringsafgiftslovens §

25 og foregår oftest ved kontrolbesøg i virksomheden.

På baggrund af kritik fra bilbranchen iværksatte SKAT i efteråret 2014 en uvildig interviewundersøgelse

af, hvordan bilforhandlerne oplever SKATs kontrol. Af de 46 bilforhandlere, som havde kontrolbesøg i

2014, deltog 24 i undersøgelsen. Undersøgelsen blev offentliggjort i marts 2015. Med udgangspunkt i

undersøgelsen har SKAT udarbejdet en handleplan med en række initiativer. En del af initiativerne gen-

nemføres i dialog med bilbranchens organisationer.

2.2.10 Leasing af biler

På leasingbiler skal der afregnes en forholdsmæssig registreringsafgift. Det sker i forbindelse med, at

leasinggiver (bilens ejer) leaser bilen ud i en tidsbegrænset periode til leasingtager (bilens bruger). Perioden

skal være mindst 30 dage.

SKAT kontrollerer, om leasingselskaberne overholder reglerne i forbindelse med afregning af forholds-

mæssig registreringsafgift. Kontrollernes formål er at undersøge, om leasingkontrakterne, der indgås mel-

lem leasinggiver og leasingtager, opfylder de krav, der er opsat mellem leasingselskabet og SKAT.

Ved

kontrollen undersøges, om standardkontrakten, som leasinggiver har forelagt SKAT til beregning af den

forholdsmæssige registreringsafgift, stemmer overens med den kontrakt, der er indgået mellem leasing-

giver og leasingtager. SKAT har i 2014 igangsat kontrol af 10 leasingselskaber, se tabel 10.

Efter registreringsafgiftslovens § 3b, samt styresignalerne SKM2011.27.SKAT og SKM2012.358.SKAT.

Kontrol af borgere

Tabel 10. Leasing af biler

Antal leasingselskaber, hvor SKAT har igangsat kontrol i 2014

10 leasingselskaber

2.2.11 Biler på danske og udenlandske nummerplader

SKAT kontrollerer, at der betales korrekt registreringsafgift, moms og skat mv. af biler på danske eller

udenlandske nummerplader, der kører på de danske veje. Kontrollerne sker med hjemmel i registrerings-

afgiftslovens § 26 a og foregår som kontroller langs vejene med bistand fra politiet efter registreringsaf-

giftslovens § 26. I 2014 er der kontrolleret 2.050 biler ved 69 vejaktioner, se tabel 11.

Tabel 11. Biler på danske og udenlandske nummerplader

Antal biler kontrolleret i 2014

Antal vejaktioner i 2014

2.050 biler

69 vejaktioner

Kontrol af borgere

3 Kontrol af virksomheder

SKAT kontrollerer også virksomhedernes skattebetaling. Det er SKATs opgave at kontrollere udvalgte

små, mindre, mellemstore og store personligt drevne virksomheder samt selskaber, fonde, foreninger og

offentlige virksomheder. SKAT gennemfører kontrol af virksomheder for at sikre, at virksomhederne

betaler de skatter og afgifter, de skal efter lovgivningen – hverken mere eller mindre.

Kontrollen af virksomheder sker især på områderne:



Kontrol af virksomhedernes skatteregnskab.



Kontrol af virksomhedernes momsregnskab.



Kontrol af virksomheden som arbejdsgiver.

SKAT kan kontrollere virksomhedernes regnskaber med forskellige formål. I en række tilfælde er det

alene skatteregnskabet eller momsregnskabet eller dele af det, der kontrolleres. Andre gange er der tale

om kombinerede kontroller. Ofte tager kontrollen udgangspunkt i hele regnskabet, og der benyttes derfor

kontrolhjemler fra flere forskellige love.

Tabel 12 viser SKATs kontrolaktiviteter på virksomhedsområdet i 2014. I tabellen er nævnt de mest

centrale og mest benyttede kontrolhjemler. I de 57 kontrolaktiviteter afsluttede SKAT samlet set 33.060

kontrolsager.

Tabel 12. Virksomheder – SKATs anvendelse af kontrolhjemler i 2013

Hjemmel

Kontrol af virksomhedens

skatteregnskab.

Kontrol af virksomhedens

skatte- og momsregnskab.

Kontrol af virksomhedens

momsregnskab.

Kontrol af virksomhedens

skatte- og momsregnskab

samt arbejdsgiverkontrol.

Skattekontrollovens

§ 6.

Skattekontrollovens

§ 6.

Momslovens § 74.

Skattekontrollovens

§ 6.

Momslovens § 74.

Kildeskattelovens §

86.

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal kontroller

3.057

Eksempler på aktiviteter

Transfer Pricing.

Underskudsselskaber og 0-skattesel-

skaber.

Internethandel.

Hovedaktionærers regelefterlevelse.

Udbetalingskontrol – negativ moms.

Samarbejdsaftaler – Tax Governance.

Professionelle idrætsklubber.

10.633

7.339

12.031

33.060

3.1 Hjemler til kontrol af virksomheder

Bestemmelserne om, at SKAT kan bede virksomheder om oplysninger og foretage kontrol, findes i for-

skellige love, blandt andet skattekontrolloven, kildeskatteloven, registreringsafgiftsloven, momsloven, en

række forskellige punktafgiftslove og toldloven. I det følgende omtales de mest centrale og mest benyt-

tede kontrolhjemler.

3 Kontrol af virksomheder

3.1.1 Adgang til at bede virksomheder indsende regnskabsmateriale til skattekontrol

Når SKAT beder en virksomhed om at indsende regnskabsmateriale, sker det efter skattekontrollovens

§ 6, stk. 1-3, se boks 5, enten på grundlag af et skatteregnskab, som virksomheden har indgivet sammen

med selvangivelsen

eller i sammenhæng med et skatteregnskab, som virksomheden samtidig anmodes

om at indsende.

Boks 5.

Skattekontrollovens § 6, stk. 1-3

Stk. 1.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til

på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende

regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsen-

delsespligten omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne og i Grønland.

Stk. 2.

Samme pligt som nævnt i stk. 1 påhviler enhver juridisk person, hvad enten den er erhvervsdrivende eller ej.

Stk. 3.

Beror regnskabsmaterialet m.v. hos tredjemand, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning

udlevere materialet til told- og skatteforvaltningen, som i så fald drager omsorg for, at materialet afleveres til den pågældende tredjemand

efter benyttelsen.

SKAT kan bede virksomheder om regnskabsmateriale med bilag både for tidligere år og for et aktuelt år.

Ud over egentligt regnskabsmateriale og bilag kan SKAT indhente dokumenter, der kan have betydning

for afgørelsen i kontrolsagerne. SKAT skal begrunde, hvorfor der er brug for materialet.

Virksomheder skal efter bogføringslovens § 10 opbevare regnskabsmateriale i fem år efter udløbet af

regnskabsåret. Hvis virksomheden har ældre materiale, kan SKAT kræve dette indsendt. Som det fremgår

af boks 6, er det en relevant og konkret vurdering, der i hvert tilfælde afgør, hvor mange år SKAT går

tilbage.

Boks 6. Hvor langt kan SKAT gå tilbage?

I projekt Money-Transfer (II) fik SKAT Skatterådets tilladelse efter skattekontrolloven § 8 D til at bede bankerne om oplysninger om penge-

overførsler til skattelylande mv. for perioden 2009-2013. Oplysningerne skal blandt andet bruges til at vurdere skattepligtsspørgsmål.

Skattekontrolloven indeholder ikke nogen tidsbegrænsning på indhentning af oplysninger. For at udføre den bedste kontrol, der giver et

samlet billede af en sag og de indkomster, der kontrolleres, er det vigtigt at have det bedste grundlag. SKAT har konkret vurderet, at oplys-

ninger for fire år giver det bedste grundlag i netop disse sager.

Der skal være en relevant og konkret begrundelse i hver enkelt sag eller gruppe af sager for at bede om oplysninger.

3.1.2 Hjemmel til skattekontrol i virksomheden

SKAT kan vælge at besøge virksomheder og på stedet gennemgå virksomhedernes regnskabsmateriale

med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen. Efter skattekontrollovens §

6, stk. 4, kan det ske mod behørig legitimation og uden retskendelse. Skattekontrollovens § 6, stk. 4, er

gengivet i boks 7.

Boks 7. Skattekontrollovens § 6, stk. 4

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de i

stk. 1 og 2 nævnte på stedet samt på arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes er-

hvervsmæssigt at gennemgå deres regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, og fo-

retage opgørelse af kassebeholdning og lignende. Efter samme regler har told- og skatteforvaltningen adgang til hos erhvervsdrivende at

foretage opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. Ejeren og de hos denne ansatte

Jf. bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 om krav til de skattemæssige årsregnskaber mv. for større virksomheder § 3.

Jf. bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder § 6.

3 Kontrol af virksomheder

skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Kontrol som nævnt i 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på

en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

SKATs medarbejdere kan gennemgå regnskabsmateriale hos virksomhederne og fx opgøre kassebehold-

ningen eller opgøre og vurdere lagerbeholdninger, husdyrbesætninger, inventar, maskiner og andet drifts-

materiel. Medarbejderne må kontrollere i de lokaler, hvorfra virksomheden drives, og tilknyttede lokaler

hvor der fx opbevares regnskabsmateriale, og har endvidere adgang til regnskabsmateriale, der er regi-

streret elektronisk.

3.1.3 Hjemmel til momskontrol af virksomheder

Virksomhedernes momsregnskab kontrolleres ofte sammen med virksomhedens skatteregnskab. Der fo-

retages imidlertid også kontroller, der alene vedrører momsregnskabet. Det sker med hjemmel i moms-

lovens § 74, se boks 8.

Boks 8. Momslovens § 74

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at fore-

tage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regn-

skabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Told- og skatteforvaltnin-

gens adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives, samt

i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til

privatbolig eller fritidsbolig.

En virksomhed kan have en negativ momsangivelse, hvilket vil sige, at den skal have et momsbeløb

tilbage. Det sker fx, hvis virksomheden eksporterer sine varer, eller hvis virksomheden har foretaget

større investeringer i materiel, så købsmomsen bliver større end salgsmomsen. Når virksomheder skal

have moms tilbage, skal det som udgangspunkt ske inden for tre uger, jf. opkrævningslovens § 12.

De negative momsangivelser bliver risikovurderet ud fra fastlagte kriterier, og nogle angivelser bliver

udvalgt til forskellige former for kontrol. Kontrollen omfatter normalt kun den periode, som angivelsen

vedrører.

3.1.4 Hjemmel til kontrol af arbejdsgivere

Virksomheder, der har ansatte, skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv. i de ansattes løn og

opfylde en række indberetningspligter. SKAT kan kontrollere indberetningerne mv. efter kildeskattelo-

vens § 86, se boks 9.

Boks 9. Kildeskattelovens § 86

Told- og skatteforvaltningen forestår kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er på-

lagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.

Stk. 2.

Hvis det skønnes nødvendigt, har told- og skatteforvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos

de indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist dokumenter af betydning for kontrollen.

Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol

efter 1. pkt. omfatter også arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæs-

sigt. I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens adgang også en elektronisk adgang hertil.

Ejeren og de hos denne ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsesplig-

tig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af told- og skattefor-

valtningen indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Kontrol efter 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig

eller fritidsbolig.

3 Kontrol af virksomheder

3.1.5 Hjemmel til kontrol af transfer pricing

Transfer pricing (TP) er betegnelsen for prisfastsættelsen af handler mellem koncernforbundne selskaber.

Handlen skal ske på samme vilkår og til samme priser, som var handlen indgået mellem uafhængige parter

(armslængdeprincippet), uanset om handlen sker mellem danske parter eller henover landegrænser. Hand-

ler hen over landegrænser indebærer en risiko for, at en koncern kan spekulere i forskellige landes skat-

tesatser. Ved fx at regulere prisen på en vare, kan en avance flyttes fra et land til et andet.

SKATs kontrol af transfer pricing gennemføres efter skattekontrollovens § 6 med grundlag i Transfer

Pricing Dokumentation (TPD), jf. ”Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelse af kontrolle-

rede transaktioner” udstedt i medfør af skattekontrollovens § 3 B. Bekendtgørelsen giver mulighed for at

bede om supplerende materiale, som ikke kan indhentes efter skattekontrollovens § 6. Supplerende ma-

teriale kan fx være regnskabsoplysninger om, hvad indtjeningen var på en bestemt type transaktioner.

Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Skatteudvalget, jf. svar på spørgsmål 149(2013-14) med

resultaterne af SKATs transfer pricing-kontroller. Kontrollerne udføres i forskellige indsatsaktiviteter

med hel eller delvis fokus på transfer pricing-problematikken.

3.2 Aktiviteter på virksomhedsområdet med særligt fokus

I 2014 var der på virksomhedsområdet 57 kontrolaktiviteter til at sikre virksomhedernes efterlevelse af

reglerne. En række af SKATs aktiviteter på virksomhedsområdet har på forskellig vis haft et særligt fokus

i offentligheden. Det drejer sig om:

10.

Opfølgning på analyse af efterrettelighed (compliance-undersøgelse).

Virksomheder som ikke har pligt til at angive regnskabstal.

Uberettiget fradrag for underskud (hobbyvirksomhed).

Udbetalingskontrol af negativ moms.

Hovedaktionærers regelefterlevelse.

Revisorforbehold.

Offentlige virksomheders regelefterlevelse.

Større offentlige anlægsarbejder i Danmark.

Samarbejdsaftaler – Tax Governance.

Transfer pricing.

I det følgende beskrives disse aktiviteter nærmere. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om

kontrolarbejdet.

3.2.1 Opfølgning på analyse af efterrettelighed (compliance)

SKAT har i tre perioder undersøgt regelefterlevelsen hos virksomheder i den såkaldte compliance-kon-

trol. Der udvælges stikprøvevis et antal virksomheder, hvis regnskab bliver gennemgået. SKAT registre-

rer, hvilke fejl der laves i virksomhederne, og hvor meget det svarer til i manglende skatteangivelse. Re-

sultatet kan ses i rapporten ”Virksomhedernes regelefterlevelse af skattereglerne for indkomståret 2010”.

3 Kontrol af virksomheder

SKAT følger op på virksomhedernes regelefterlevelse af skattereglerne. De områder, hvorpå der er størst

skattegab, og hvor fejlene er mest udbredt, bliver undersøgt. SKAT får på den måde en øget viden om,

hvor og hvorfor fejlene sker, og om der er ting, SKAT kan gøre for, at reglerne efterleves bedre.

Med den øgede viden kan SKAT videregive sine resultater af undersøgelsen til virksomhederne, rådgivere

og brancheorganisationer, som også bliver opmærksomme på, hvor regelefterlevelsen er lav. Regelefter-

levelsen kan være lav på grund af, at lovområdet er komplekst, fortolkningen af loven er forskellig, vej-

ledninger er uklare, eller at virksomhederne ikke vil overholde reglerne.

SKAT fortsætter med at undersøge, om der er særlige områder, hvor disse fejl er størst eller mest udbredt.

Mange virksomheder fortsætter for eksempel med at fratrække private udgifter i skatteregnskabet. Og

det har vist sig, at reglerne om straksfradrag på bygninger har været svære at forstå. SKAT har udgivet

flere artikler om emnerne i diverse fagblade og revisionsblade, ligesom der er sendt informationsbreve til

udvalgte virksomheder.

3.2.2 Virksomheder som ikke har pligt til at angive regnskabstal

SKATs compliance-resultat fra 2010 viste, at en ikke uvæsentlig del af skatte- og momsgabet er hos

mikrovirksomheder. Der er omkring 400.000 mikrovirksomheder, blandt andet virksomheder, der har en

omsætning under 300.000 kr., og derfor ikke har pligt til at angive regnskabstal. Mange af virksomhe-

derne benytter sig ikke af ekstern hjælp i forbindelse med bogføring og øvrige regnskabsmæssige opgaver,

og deres regnskaber bærer generelt præg af manglende kendskab til de moms- og skattemæssige regler.

Antallet af virksomheder og størrelse af skattegabet på området gør det nødvendigt at sætte ind på en

måde, så effekten af indsatsen rammer bredt. Indsatsen består derfor både af vejledning og kontrol.

SKAT analyserer årsagerne til konstaterede fejl, og resultatet bruges ved planlægning af vejledningen.

Arbejdet skal bidrage til at udvikle fremtidige værktøjer; blandt andet en model, som skal sikre en mere

effektiv udsøgning og indsats hos de virksomheder, hvor risiko for fejl er størst.

3.2.3 Uberettiget fradrag for underskud (hobbyvirksomhed)

SKATs compliance-undersøgelser har vist, at ”ikke fradragsberettigede udgifter” (typisk private udgifter

fratrukket i virksomhedens regnskab) er den hyppigst forekommende fejl i virksomhederne. Samtidig har

tidligere projekter vist, at der uretmæssigt fratrækkes private udgifter under dække af virksomhed, der

ikke har karakter af driftsøkonomisk virksomhed (hobbyvirksomhed). I 2014 har SKAT kontrolleret

1.724 virksomheder, der har givet underskud i flere år.

3.2.4 Udbetalingskontrol – negativ moms

SKAT kontrollerer negative momsangivelser med det formål at forhindre fejludbetalinger. Kontrollerne

af negative momsangivelser sker med hjemmel i momslovens § 74 og foretages ved telefoniske henven-

delser, ved at indkalde regnskabsmateriale til kontrol eller ved besøg i virksomheden. I 2014 kontrollerede

SKAT 5.721 virksomheder med en eller flere negative angivelser af moms, se tabel 13.

3 Kontrol af virksomheder

Tabel 13. Udbetalingskontrol – negativ moms

Antal udbetalingskontroller i 2014

Antal virksomheder med en eller flere negative angivelser af moms

Antal negative angivelser af moms

5.721 kontrollerede virksomheder

158.766 virksomheder

292.595 negative momsangivelser

3.2.5 Hovedaktionærers regelefterlevelse

Hovedaktionærer har en dobbeltrolle, der betyder, at de har indflydelse på, hvilke aktiver og udgifter som

bogføres i selskaberne, og hvilke der henføres til hovedaktionærens privatsfære. De typiske fejltyper er,

at:



Hovedaktionærerne ikke bliver beskattet af frie goder (fx bil, bolig, sommerhus og båd).



Overdragelser af aktiver mellem selskab og hovedaktionær ikke sker på markedsvilkår.



Hovedaktionærens private udgifter afholdes af selskabet.

SKAT kontrollerer transaktioner i selskaberne, der kan være motiveret af hovedaktionærernes private

interesser. SKAT beder hovedaktionærerne og selskaberne om at sende oplysninger med hjemmel i skat-

tekontrollovens §§ 6, 6 A, 6 B, kildeskattelovens § 86 og momslovens § 74. Formålet med kontrollerne

er, at der foretages en korrekt adskillelse af selskabernes og hovedaktionærernes økonomi. I 2014 har

SKAT gennemført kontrol af 2.289 hovedaktionærer og selskaber, se tabel 14.

Tabel 14. Hovedaktionærers regelefterlevelse

Antal kontrollerede hovedaktionærer og selskaber i 2014

Note: Kontrollerne er fordelt med cirka 57 procent på personer og 43 procent på selskaber.

2.289 hovedaktionærer og selskaber

3.2.6 Revisorforbehold

I SKATs kontrol af selskaber indgår behandling af årsrapporter, hvori revisor har taget forbehold eller

afgivet supplerende oplysninger. Som udsøgningsgrundlag indgår blandt andet revisorers anmærkninger

om ulovlige aktionærlån.

SKAT foretager kontrol for at berigtige de fejl og mangler, som revisorerne har konstateret, og for at

forebygge, at tilsvarende fejl opstår igen hos de kontrollerede selskaber. Kontrollerne gennemføres efter

skattekontrollovens § 6 og momslovens § 74. SKAT har i 2014 kontrolleret næsten 3.000 revisorforbe-

hold.

3.2.7 Offentlige virksomheders regelefterlevelse

SKAT gennemfører i perioden 1. april 2014 til 1. september 2015 en undersøgelse af offentlige virksom-

heders regelefterlevelse. Målgruppen er offentlige virksomheder og institutioner, der er registreret for A-

skat, moms eller lønsumsafgift. Hovedformålet er at afdække størrelsen af det samlede skatte- og afgifts-

gab for offentlige virksomheder og institutioner samt at kortlægge hovedårsagerne til et eventuelt skatte-

og afgiftsgab i den offentlige sektor.

Der er i 2014 gennemført kontrol af 87 offentlige virksomheder og institutioner i statsligt og kommunalt

regi, blandt andet styrelser, kommuner samt selvejende børnehaver og vuggestuer mv.

3 Kontrol af virksomheder

3.2.8 Større offentlige anlægsarbejder i Danmark

Det offentlige vil i perioden 2014 – 2021 investere ca. 200 mia. kr. i infrastrukturprojekter. Målet for

SKAT er ud fra en risikovurdering at følge denne pengestrøm for at sikre, at der sker korrekt beskatning

hos virksomheder og lønmodtagere. I 2014 har SKAT kontrollet 51 offentlige anlægsarbejder.

3.2.9 Samarbejdsaftaler – Tax Governance

SKAT har indgået et samarbejde med en del af de største koncerner og selskaber i Danmark. Samarbejdet

kaldes Tax Governance. Aftalerne baserer sig på et gensidigt forpligtende og tillidsbaseret forhold, som

blandt andet hurtigt afklarer løbende skatte- og afgiftsmæssige risici og sikrer en korrekt afregning. Kon-

trol og samarbejde med de selskaber, der indgår i Tax Governance, gennemføres på samme lovgrundlag

som kontrol af andre virksomheder – det vil sige skattekontrolloven, momsloven, kildeskatteloven,

punktafgiftslove mv.

Der er i 2014 indgået 10 nye aftaler, så der ved udgangen af 2014 er indgået 23 samarbejdsaftaler, se tabel

15.

Tabel 15. Samarbejdsaftaler – Tax Governance

Antal samarbejdsaftaler med udgangen af 2014

23 samarbejdsaftaler

3.2.10 Transfer Pricing

SKAT kontrollerer virksomheder i forhold til, om deres interne handel sker til markedsmæssige vilkår og

priser (armslængdeprincippet). Kontrollerne sker med hjemmel i skattekontrollovens § 6 og tager ud-

gangspunkt i oplysninger om kontrollerede transaktioner, som virksomheden har selvangivet, og den

udarbejdede Transfer Pricing Dokumentation (TPD). Der er afgivet en Transfer Pricing-redegørelse for

2014 i marts 2015. Den fortæller, som vist i tabel 16, om det antal selskaber, der har fået indkomsten

ændret og ændringsbeløbene.

Tabel 16. Transfer Pricing

Årets forhøjelser af indkomst

Årets nedsættelser af indkomst

76 selskaber fik indkomsten forhøjet.

16 selskaber fik indkomsten sat ned.

Samlet forhøjelse udgør 22,3 mia kr.

Samlet nedsættelse udgør 5,4 mia. kr.

3 Kontrol af virksomheder

4 Kontrol af sort økonomi

SKAT gennemfører en bred indsats mod sort økonomi og sort arbejde. Indsatsen retter sig mod både

leverandører og modtagere af sorte ydelser. Samtidig har SKAT fokus på at styrke det tværministerielle

samarbejde vedrørende den fælles myndighedsindsats – blandt andet i forhold til social dumping.

Tabel 17 viser en samlet oversigt over SKATs gennemførte indsatsaktiviteter i 2014. I tabellen er kun

nævnt de mest centrale og mest benyttede kontrolhjemler. I de 11 indsatsaktiviteter på området afsluttede

SKAT i 2014 13.549 kontrolsager.

Tabel 17. Sort økonomi – SKATs anvendelse af kontrolhjemler i 2014

Hjemmel

Kontrol af virksomhedens skatte-

og momsregnskab samt arbejds-

giverkontrol – herunder kontrol

på privat grund.

Skattekontollovens

§ 1 og 6.

Momslovens § 74.

Kildeskattelovens §

86.

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

13.549

Eksempler på aktiviteter

Anmeldelser og kontroloplysninger.

Sort økonomi.

Fælles myndighedskontrol.

13.549

4.1 Hjemmel til kontrol af byggearbejder på privat grund

I 2012 vedtog Folketinget en lov om ”Initiativer rettet mod sort arbejde”.

Loven giver SKAT adgang til

at foretage kontrol på byggepladser på privat grund, hvis der på grunden foregår synligt udendørs arbejde

af professionel karakter. Der skal være en afgifts-, moms- eller skattemæssig begrundelse for at gennem-

føre besøget, og SKATs medarbejdere må kun kontrollere udendørs. Det vil sige, at SKATs medarbejdere

ikke må gå ind i den private bolig. Kontrollen omfatter den virksomhed, der udfører arbejdet, og virk-

somhedens ansatte – ikke ejeren af den private grund.

Kontrollen gennemføres efter skattekontrollovens § 6, stk. 5. Der er en tilsvarende hjemmel i momslo-

vens § 74, stk. 2, der anvendes ved kontrol af virksomhedens moms, og en tilsvarende hjemmel i kilde-

skattelovens § 86, stk. 3 der anvendes ved arbejdsgiverkontrol af virksomheden og dens ansatte. Bestem-

melserne fremgår af boks 10. Efter kildeskattelovens § 86, stk. 5, skal personer, der skønnes at udøve

beskæftigelse på en arbejdsplads, oplyse deres cpr-nummer og vise gyldig legitimation.

Boks 10. Hjemler til kontrol af byggearbejder på privat grund

Skattekontrollovens § 6, stk. 5

Uanset bestemmelsen i stk. 4, 4. pkt., kan der gennemføres kontrol efter stk. 4, 1. pkt., på en ejendom, der

tjener til privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel

karakter. Kontrol som nævnt i 1. pkt. omfatter dog ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritids-

boligen.

Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan der gennemføres kontrol efter stk. 1, 1. pkt., på en ejendom, der

tjener som privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel

karakter. Kontrol som nævnt i 1. pkt. omfatter dog ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritids-

boligen.

Uanset bestemmelsen i stk. 2, 6. pkt., kan der gennemføres kontrol efter stk. 2, 1. pkt., på en ejendom, der

tjener til privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel

Momslovens § 74, stk. 2

Kildeskattelovens § 86, stk. 3

jf. lov nr. 590 af 18. juni 2012

Kontrol af sort økonomi

Kildeskattelovens § 86, stk. 5,

3. pkt.

karakter. Kontrol som nævnt i 1. pkt. omfatter dog ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritids-

boligen.

På forlangende skal personer, der ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse på en arbejdsplads, op-

lyse deres cpr-nummer og forevise gyldig legitimation.

Arbejdet på den private grund skal være synligt, udendørs og af professionel karakter. Byggepladsens

synlighed kan fx være, at der er sat et stillads op, og at taget er ved at blive udskiftet. Udendørs betyder,

at SKAT kun kan kontrollere arbejde, der udføres udendørs. Når der er professionelt udstyr og biler ved

byggepladsen, vurderer SKAT, at arbejdet er professionelt.

SKATs medarbejdere gennemfører kontrol af virksomheden og taler med en repræsentant for den virk-

somhed, der arbejder på grunden. Virksomhedens og de ansattes registreringer kontrolleres i SKATs

systemer.

Ejeren/beboeren af ejendommen underrettes ved et brev om kontrollen, jf. retssikkerhedsloven § 5. Hvis

ejeren/beboeren ikke er til stede, lægger SKAT brevet i postkassen eller sender det efterfølgende, hvis

der ikke er en postkasse. Uddrag af et typisk brev fremgår af boks 11.

Boks 11. SKAT har i dag besøgt din private grund – tekst i brev til ejeren af den grund, SKAT besøgte

Der foregår for tiden synlige byggearbejder på din ejendom, og SKAT har i den forbindelse besøgt den udendørs arbejdsplads og haft kontakt

med de personer, som har været beskæftiget med byggeriet.

Formålet med besøget har blandt andet været at kontrollere løn- og momsforhold vedrørende de personer og virksomheder, som har været

til stede på din grund, og som har været beskæftiget med byggeriet.

SKAT har i 2014 gennemført 239 kontroller på privat grund. Kontrollen er tilrettelagt som en integreret

kontrol, hvor der både ses på skiltning på byggeplads, ansættelsesforhold, moms og skat.

Reglerne i momslovens § 78 om skiltning indebærer, at der skal være skilte på byggepladser på privat

grund, hvor der foregår byggeri. Det skal tydeligt fremgå af skiltet, hvem der udfører arbejdet. Der er

undtagelser, fx hvis entreprisesummen for den enkelte virksomhed ikke er højere end 50.000 kr.

4.2 Anmeldelser og kontroloplysninger

Borgeres accept af sort arbejde og skattesnyd har været faldende over en længere periode. Virksomheders

accept har ligget konstant de seneste år, men afspejler fortsat en meget lav accept af skattesnyd.

SKAT har i 2014 modtaget 8.166 anmeldelser. En anmeldelse defineres som en ekstern henvendelse til

SKAT om muligt snyd med skat, moms, afgifter mv. og kommer typisk fra borgere og virksomheder,

men også fra andre myndigheder. Anmeldelserne handler om mange forskellige emner, fx sort arbejde,

udeholdt omsætning, udenlandske biler, mulig social dumping eller uregistreret virksomhed.

En anmeldelse kan aldrig stå alene. Den indgår i SKATs almindelige vurdering og prioritering af indsats-

opgaven. Anmeldelsen er således et element i en risikovurdering. Hvis SKAT skal gennemføre en skat-

teregulering i forhold til en borger eller virksomhed, forudsætter det, at SKAT kan fremlægge tilstrækkelig

dokumentation for ændringen.

Kontrol af sort økonomi

SKAT modtager og behandler anmeldelser og kontroloplysninger. Kontrollen af sagerne gennemføres

som led i en prioriteret og risikobaseret indsats. Formålet er også at opnå viden, der kan benyttes ved

fastlæggelse af fokusområder for fremtidig indsats på området.

De borgere eller virksomheder, som bliver anmeldt, får besked om, at de er blevet anmeldt. Det gælder

dog ikke i de få sager, hvor SKAT vurderer, at hensynet til den anmeldtes interesse i at få kendskab til

anmeldelsen må vige for SKATs interesse i at foretage kontrol, uden at formålet for kontrollen forspildes,

jf. persondatalovens § 30, stk. 2, nr. 6.

I forbindelse med modtagelse af anmeldelser er der blandt andet fokus på, at de særlige form- og proces-

krav efter persondataloven efterleves. I 2014 har SKAT underrettet den anmeldte borger eller virksom-

hed inden 10 dage i 98 procent af tilfældene.

4.3 Aktiviteter vedrørende sort arbejde og sort økonomi med særligt fokus

SKAT sætter ind mod sort økonomi med fokus på konsekvente kontroltiltag og synlighed i kontrollen. I

2014 har nogle af SKATs indsatsområder og udvalgte aktiviteter rettet mod sort arbejde og sort økonomi

haft et særligt fokus i offentligheden. Det drejer sig om:



Fælles myndighedsindsats – mod social dumping.



Fælles myndighedsindsats – indsatsen mod sort arbejde/sort økonomi.

I det følgende beskrives disse aktiviteter nærmere. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om

kontrolarbejdet.

4.3.1 Fælles myndighedsindsats - mod social dumping

SKAT kontrollerer udenlandske virksomheder og deres ansatte samt danske virksomheder, der har uden-

landske virksomheder som underleverandører eller benytter udenlandske arbejdstagere. Formålet med

kontrollerne er at sikre, at der afregnes korrekt moms og skat af aktiviteter, som de udenlandske virk-

somheder udfører her i landet.

Kontrollerne af de udenlandske virksomheders aktiviteter sker med hjemmel i momslovens § 74, skatte-

kontrollovens § 6 og kildeskattelovens § 86 og foregår i samarbejde med Arbejdstilsynet og politiet som

uanmeldte kontroller på byggepladser eller i virksomheder mv. I 2014 er der afsluttet 1.939 kontroller, se

tabel 18.

Tabel 18. Indsatsen mod social dumping

Antal afsluttede kontroller i 2014

Antal regionale aktioner

Fordeling af kontroller på branche:

Byggebranche

Servicebranche (rengøring og transport)

Grønt område (landbrug og gartnerier)

Øvrige (blandt andet autoværksteder og avisdistributø-

rer)

1.939 kontroller

8 landsdækkende aktioner

15 regionale aktioner

1.312

247

177

203

67,7 %

12,7 %

9,1 %

10,5 %

Tabel 23. Indsatsen mod social dumping

Antal landsdækkende aktioner

Kontrol af sort økonomi

Fordeling af virksomheder på

lande:

Danmark

Polen

Litauen

Tyskland

Rumænien

Storbritannien

Øvrige

983

529

120

143

51 %

27 %

4.3.2 Fælles myndighedsindsats – mod sort arbejde/sort økonomi

SKAT foretager uanmeldte kontroller i virksomheder med det formål at sikre, at der afregnes korrekt

moms og skat for såvel virksomheden som for dens ansatte. Kontrollerne sker med hjemmel i skattekon-

trollovens § 1 og § 6, momslovens § 74 samt kildeskattelovens § 86 og foregår ofte i samarbejde med

andre myndigheder, typisk politiet, Fødevarestyrelsen og kommunerne. Derudover er der også samar-

bejde med en række andre myndigheder som fx Udlændingeservice, Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering (STAR) og Udbetaling Danmark. I 2014 er der i den fælles myndighedsindsats gennemført

3.244 virksomhedskontroller, hvor der blev antruffet 7.757 ansatte, se tabel 19.

Tabel 19. Indsatsen mod sort arbejde/sort økonomi i projekt ”Fælles Myndighedsindsats”

Antal aktioner

Antal virksomheder, der er kontrolleret

Antal antrufne ansatte

268 aktioner

3.244 kontrollede virksomheder

7.757 ansatte

Kontrol af sort økonomi

5 Kontrol af told og afgifter

SKAT skal på told- og afgiftsområdet kontrollere virksomheder, der indfører eller udfører varer til/fra

EU samt virksomheder, der er registreret eller burde være registreret for en afgiftspligt. SKAT skal end-

videre kontrollere personer og virksomheder, der ulovligt indfører varer til Danmark. Kontrol af narko-

tika mv. er rapporteret i afsnit 8 om samfundsbeskyttende aktiviteter.

Tabel 20 viser en samlet oversigt over SKATs forskellige kontrolaktiviteter på området told og afgifter i

2014. I de 24 indsatsaktiviteter har SKAT i 2014 afsluttet 66.711 kontrolsager.

Tabel 20. Told og afgifter – SKATs anvendelse af kontrolhjemler i 2014

Hjemmel

Kontrol af punktafgiftspligt og varer.

Punktafgiftslove

– diverse.

Toldlovens § 28.

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

3.846

Eksempler på aktiviteter

Illegal import af punktafgiftspligtige va-

rer.

Punktafgifter i landbruget.

Fysisk varekontrol.

Kontrol af postpakker.

Kontrol af import og eksport af varer

til/fra EU.

62.865

66.711

5.1 Hjemmel til told- og afgiftskontrol

På told- og afgiftsområdet opererer SKAT både efter dansk lovgivning og efter EU-lovgivning. Både

Danmark og EU stiller store krav til opgaveløsningen, som udføres på et risikobaseret grundlag. Der

findes et omfattende regelsæt på told- og afgiftsområdet. I det følgende omtales en række vigtige kon-

trolhjemler.

5.1.1 Hjemmel til kontrol af import og eksport af varer fra og til lande uden for EU

SKAT udfører kontrol af varer, der indføres fra eller udføres til lande uden for EU. Varerne bliver angivet

til ind- eller udførsel af importøren eller eksportøren eller af en, der angiver på deres vegne – typisk en

speditør eller kurérvirksomhed. Toldkontrol gennemføres efter toldlovens § 28, se boks 12.

Boks 12.

Toldlovens § 28 (Uddrag)

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at fore-

tage eftersyn i lokaler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles

i det danske toldområde, samt i lokaler i virksomheder, der ansøger om toldgodtgørelse.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan i det omfang, formålet gør det nødvendigt, foretage eftersyn af vare- og lagerbeholdninger hos de i

stk. 1 og § 27, stk. 1, nævnte personer m.v. samt efterse deres forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.

Hvis varen udtages til kontrol, kontrolleres det, om den er korrekt angivet i forhold til den told, der skal

betales ved indførslen, eller i forhold til eventuelle varebestemmelser, som kan gælde både ved indførsel

og udførsel. Andre gange kan kontrollen rette sig mod transportmidler – altså lastbiler, skibe, fly, tog og

i særdeleshed containere. Her er formålet med kontrollen at sikre, at lasten kun indeholder de angivne

varer.

Kontrol af told og afgifter

I tabel 21 er en række nøgletal på toldområdet gengivet. I 2014 var der ca. 1,5 mio. angivelser i toldsyste-

met, der vedrører den legale vareførsel. Den samlede toldværdi udgør 221 mia. kr. og giver et toldbeløb

på 3,1 mia. kr. Speditører og kurérvirksomheder, der angiver på vegne af importvirksomhederne, dækker

85 procent af den samlede toldværdi. De resterende 15 procent angives af importvirksomhederne selv.

Tabel 21. Nøgletal på toldområdet

Antal fortoldninger i 2014

Samlet angivet toldværdi

Told i 2014

1.453.424 stk.

221.108.981.039 kr.

3.056.820.902. kr.

5.1.2 Hjemmel til kontrol af punktafgifter

Virksomheder kan være registreret for punktafgiftspligt og skal angive og betale punktafgifter. Kontrollen

af punktafgifter sker efter konkret hjemmel i hver enkelt punktafgiftslov. Reglerne er meget lig hinanden.

Boks 13 viser et eksempel på en hjemmel til kontrol af punktafgifter.

Boks 13. Øl- og vinafgiftslovens § 22

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at fore-

tage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regn-

skabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden

vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3.

Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af af-

giftspligtige varer.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra

udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end autoriserede virksomheder.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at

foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

Stk. 7.

I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 6 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også

en elektronisk adgang hertil.

5.2 Aktiviteter vedrørende told og afgifter med særligt fokus

SKATs aktiviteter på told- og afgiftsområdet er sammensat af en række meget forskelligartede projekter

og løbende opgaver. I 2014 har et par af SKATs indsatsområder og udvalgte aktiviteter på told- og af-

giftsområdet haft et særligt fokus i offentligheden. Det drejer sig om:

1. Illegal import at punktafgiftspligtige varer

2. Fysisk varekontrol

I det følgende beskrives disse aktiviteter nærmere. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om

kontrolarbejdet.

5.2.1 Illegal import af punktafgiftspligtige varer

SKAT gennemfører anmeldt eller uanmeldt kontrol, der har til formål at forhindre ulovlig indførsel af

punktafgiftspligtige varer til Danmark samt at sikre, at der betales korrekte punktafgifter af varer, der

forbruges her i landet. Kontrollerne sker med hjemmel i toldlovens § 15 og § 16 samt kontrolhjemler i

de forskellige punktafgiftslove. Kontrollerne foregår ved landegrænsen og mod mulige lagre af illegale

Kontrol af told og afgifter

punktafgiftspligtige varer (fx bland-selv-slik) i detailvirksomheder (fx kiosker), hos grossister samt privat-

personer med såkaldt garagesalg. I 2014 er der gennemført 769 kontroller, se tabel 22.

Tabel 22. Illegal import af punktafgiftspligtige varer

Antal kontroller af detailhandlere

Antal kontroller af grossister

Antal kontroller af privates garagesalg

269 detailhandlere

139 grossister

361 garagesalg

5.2.2 Fysisk varekontrol

SKAT foretager fysisk varekontrol i den legale vareførsel ind og ud af EU´s toldområde. Kontrollerne

har til formål at sikre korrekt afregning af told, samt at varer, der indføres eller udføres, overholder miljø-

og sikkerhedsmæssige regler. Kontrollerne, der sker efter toldlovens § 28, har fokus på speditører, im-

portører og eksportører af varer samt virksomheder, der forsender varer under toldkontrol (forsendel-

sesordningen) og har tilladelse som godkendt afsender/modtager. Som noget nyt medregner gennemsig-

tighedsrapporten i år kontrol af postpakker. Dette område får større fokus i takt med den stigende inter-

nethandel. I 2014 kontrollerede SKAT ca. 49.000 postpakker. I alt er der gennemført 62.014 varekon-

troller i 2014, se tabel 23.

Tabel 23. Fysisk varekontrol

Antal kontrollerede forsendelser under toldkontrol

Antal kontrollerede varelinjer (import/eksport) (inkl. postpakker)

1.849 forsendelser

60.165 varelinjer

Kontrol af told og afgifter

6 Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kri-

minalitet

SKAT varetager indsatsen mod økonomisk kriminalitet og en række samfundsbeskyttende opgaver, som

blandt andet omfatter indsatsen mod narkotika, våben og dopingmidler. Det er fælles for indsatsen mod

både økonomisk kriminalitet og de samfundsbeskyttende aktiviteter, at de langt hen ad vejen sker i sam-

arbejde med andre myndigheder.

SKAT har endvidere en række kontraktbaserede opgaver og EU-forpligtelser, der betyder, at der er visse

samfundsbeskyttende opgaver, som SKAT udfører for andre myndigheder, fx tilsyn med pantordning og

retursystem.

Tabel 24 viser en samlet oversigt over SKATs kontrolaktiviteter på området samfundsbeskyttende akti-

viteter og indsatsen over for økonomisk kriminalitet i 2014. I de 13 indsatsaktiviteter på området gen-

nemførte SKAT samlet set 5.665 kontroller.

Tabel 24. Samfundsbeskyttende opgaver og indsatsen over for økonomisk kriminalitet –

SKATs anvendelse af kontrolhjemler i 2014

Hjemmel

Samfundsbeskyttende toldkontrol.

Toldlovens § 10 a,

§§ 15-8 og §§ 23-

25.

Skattekontrollo-

vens § 1 og 6.

Momslovens § 74.

Kildeskattelovens

§ 86.

Samlet

Indsatsaktiviteter

Antal

kontroller

3.424

Eksempler på aktiviteter

Doping, narkotika og våben.

Kontrol af virksomhedens skatte-

og momsregnskab samt arbejdsgi-

verkontrol.

2.241

Svig via momskarruseller mv.

Organiseret kædesvig.

Bandekriminalitet.

5.665

6.1 Hjemmel til samfundsbeskyttende kontroller

SKAT foretager en række kontroller, som har en samfundsbeskyttende karakter inden for sundhed og

sikkerhed. Det handler om kontrol mod narko, våben, doping eller medicin. Disse varer er som udgangs-

punkt indførselsforbudte eller kræver specielle tilladelser fra andre myndigheder, fx politiet eller Læge-

middelstyrelsen. Kontrollerne gennemføres både på transportmidler og varer samt på rejsende og deres

bagage. Ved kontrollen anvendes ofte scannere og hunde. De samfundsbeskyttende kontroller gennem-

føres efter toldlovens § 10 a, §§ 15-18 samt §§ 23-25, se boks 14.

Boks 14. Toldlovens hjemler til samfundsbeskyttende kontroller

§ 10 a, stk. 1

Told- og skatteforvaltningen foretager kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller transit gennem det danske

toldområde sker overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige,

sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde. Told- og skatteforvaltningen foreta-

ger herunder kontrol med likvide midler, der er indeholdt i uledsagede forsendelser.

Told- og skatteforvaltningen kan med henblik på eftersøgning og kontrol af varer uden retskendelse færdes uhindret over-

alt langs kyster, i havne, i lufthavne, på landingssteder, i transportcentre, i tog, på jernbanearealer og på veje, hvortil der

er offentlig adgang. Der kan på de nævnte steder foretages eftersøgning og kontrol af varer i postforsendelser, i pakhuse,

§ 15, stk. 1-2

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

§ 16

§ 17, stk. 1

§ 18, stk. 1

§ 23

§ 24

§ 25

i containere, i befordringsmidler og på andre midlertidige eller permanente steder, som kan anvendes til opbevaring af

varer m.v.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har ret til uhindret adgang overalt langs landegrænsen. Er tilstødende arealer indheg-

net eller afspærret, må ejerne træffe sådanne foranstaltninger, at told- og skatteforvaltningen til enhver tid er sikret uhin-

dret passage.

Luftfartøjer og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tred-

jelande er undergivet told- og skatteforvaltningens tilsyn og kontrol. Befordringsmidler, der transporterer varer, for hvilke

der ikke er betalt told eller afgifter, er også undergivet told- og skatteforvaltningens kontrol. Told- og skatteforvaltningen

har ret til overalt i disse befordringsmidler og uden retskendelse at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kon-

trollens udøvelse.

Stk. 2.

Køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande, skal ved ind- og

udkørsel af det danske toldområde uopfordret standse op for kontrol.

Stk. 3.

Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande skal ved ind- og udkørsel af det danske toldom-

råde og i det danske toldområde i øvrigt standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger det.

Stk. 4.

Alle køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og EU's toldområde og i det danske toldområde i øvrigt skal

standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger det.

Stk. 5.

Skibe skal på told- og skatteforvaltningens forlangende stoppe op.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om told- og skatteforvaltningens kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1

nævnte befordringsmidler og kan herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal

finde sted.

Virksomheder, der driver trafik med luftfartøjer og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere

de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse, herunder oplysninger om befordringsmiddel, besætning, pas-

sagerer og disses registrerede bagage samt ladning, samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til last, rum og

gemmer. Told- og skatteforvaltningen kan uden retskendelse forlange påvisning, åbning eller afdækning af disse adgange.

Førere af befordringsmidler skal ved ankomst til det danske toldområde fra et tredjeland og før afgang fra det danske

toldområde til et tredjeland anmelde sig til told- og skatteforvaltningen. Førere af skibe, der ankommer til en dansk havn

fra et andet sted i EU’s toldområde, eller som forlader det danske toldområde med henblik på afsejling til et andet sted i

EU’s toldområde, skal ligeledes, såfremt skibet medfører varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter som ladning

eller proviant, anmelde sig til told- og skatteforvaltningen.

Personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldområde, skal ved indrejsen i og udrejsen fra det danske told-

område uopfordret standse op for kontrol og skal i øvrigt standse op for kontrol, når told- og skatteforvaltningen forlanger

det.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte personer har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at angive samtlige medbragte varer i

overensstemmelse med de af EU og de i henhold til § 10, stk. 3, fastsatte regler herom. De nævnte personer skal endvidere

give de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 3.

Personer, som indrejser i eller udrejser fra det danske toldområde, og som har været om bord på skibe eller luftfar-

tøjer, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige veje, skal, når told- og skatteforvaltningen forlanger det, standse

op for kontrol. Tilsvarende gælder for personer, der færdes ved landegrænse, langs kyster, i havne og i lufthavne eller på

landingssteder.

Stk. 4.

Personer, der ved indrejse i eller udrejse fra det danske toldområde medtager likvide midler, der svarer til værdien

af 10.000 euro eller derover, skal uopfordret standse op for kontrol og har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at

angive samtlige medtagne likvide midler.

Stk. 5.

De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer og personer om bord på skibe og luftfartøjer skal, når told- og skatteforvaltningen

forlanger det, opgive navn og bopæl. Fremgår det af en kontrol i medfør af stk. 3 eller 4, at der er tegn på ulovlige aktiviteter

i forbindelse med bevægelser af likvide midler, kan told- og skatteforvaltningen forlange, registrere og behandle oplysnin-

ger om personen og de likvide midler. Told- og skatteforvaltningen kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

Stk. 6.

De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer i bagage m.v. og deres eventuelle befordrings-

midler samt, i det omfang told- og skatteforvaltningen ønsker det, udbakke bagage.

Told- og skatteforvaltningen har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig

kontrol, og som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter. Told- og skattefor-

valtningen har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelse i huse, befordringsmidler m.v., når dette sker

i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, som medfører eller antages at medføre likvide

midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, eller som medfører eller antages at medføre varer, for hvilke

der af sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske, valutamæssige eller andre grunde er fastsat

forbud mod indførsel, udførsel eller transit.

Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn på personer, som med henblik på kontrol standses i hen-

hold til bestemmelserne i §§ 23 og 24.

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

Stk. 2.

Eftersyn på personer skal ske med størst mulig hensynsfuldhed og må ikke være videregående, end de kontrolmæs-

sige formål nødvendiggør.

Stk. 3.

Eftersyn, der ikke begrænses til den ydre beklædning, må kun foretages, når der findes rimelig grund til at antage,

at vedkommende ulovligt medfører varer m.v. skjult på sin person, og kun efter ordre fra den øverste tilstedeværende

repræsentant for de i stk. 1 nævnte myndigheder. Den, der skal efterses, kan kræve, at eftersynet overværes af et vidne,

der udpeges af den pågældende. Eftersynet må kun udføres og overværes af personer af samme køn som den person, der

skal efterses. Dette gælder dog ikke for vidner udpeget af den pågældende.

Stk. 4.

Eftersyn som nævnt i stk. 3 kan med den pågældendes accept foretages ved hjælp af kropsscanning.

6.2 Sager om overtrædelse af straffeloven

SKAT har en specialafdeling, Særlig Kontrol, der tager sig af særlige (komplekse) kontrolsager, hvor der

er en tydelig indikation af overtrædelse af straffeloven. En kontrolsag med en tydelig indikation af, at en

borger eller virksomhed har overtrådt straffeloven, skal overføres fra andre afdelinger til specialafdelin-

gen. Særlig Kontrol behandler sagerne skattemæssigt, og det vurderes, om de efterfølgende skal sendes

til ansvarsvurdering i SKATs afdeling for straffesager. Særlig Kontrol har i 2014 modtaget 181 nye sager

til behandling. Se figur 1 hvoraf det fremgår, hvilke afdelinger der har oversendt sagerne.

Figur 1. Sager modtaget til behandling i Særlig Kontrol

Afdelingen Særlig Kontrol tager sig af alle sager, hvor der er en tydelig indikation for overtrædelse af

straffelovens § 289 og § 289 a (500.000 kr. pr. skatte- eller afgiftstype). Endvidere tager de sig af sager,

hvor der i øvrigt er en indikation af, at der foreligger en overtrædelse af straffelovens kapitel 28 om

formueforbrydelser samt straffelovens § 171 om dokumentfalsk, hvor der er tale om betydelige beløb

(over 500.000 kr.). Overtrædelse efter disse bestemmelser forekommer ofte i sager, hvor der samtidig

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

begås overtrædelser af straffelovens § 289. Der laves en samlet vurdering af sagerne af hensyn til den

politimæssige efterforskning.

6.3 Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsatsen mod økonomisk kriminalitet

med særligt fokus

I 2014 har en række af SKATs aktiviteter og udvalgte projekter og løbende opgaver på området sam-

fundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet haft et særligt fokus i offentlig-

heden. Det drejer sig om:

1. Doping, narkotika og våben samt cigaretter.

2. Svig via momskarruseller.

3. Organiseret kædesvig.

4. Bandekriminalitet.

5. Menneskehandel.

I det følgende beskrives disse aktiviteter nærmere. Der er i beskrivelserne medtaget udvalgte nøgletal om

kontrolarbejdet.

6.3.1 Doping, narkotika, våben og cigaretter

SKAT kontrollerer rejsende til Danmark og post- og kurérforsendelser fra udlandet med det formål at

forhindre indsmugling af ulovlige dopingmidler, narkotiske stoffer og våben. Kontrollerne sker med

hjemmel i toldlovens § 10 a, §§ 15-18 samt §§ 23-25 og udføres i tæt samarbejde med politiet. Kontrol-

lerne søger blandt andet at dæmme op for et stigende køb af ulovlige stoffer via internettet med levering

til køberen her i landet med post- eller kurérfirma. Kontrollerne foregår ved landegrænsen, i havne og

lufthavne eller som kontroller inde i landet.

I 2014 afsluttede SKAT samlet set 3.357 kontroller af lægemidler, doping, narkotika, tobak og våben, se

tabel 25. Der er alene registreret kontroller, der giver anledning til en toldsag.

Tabel 25. Doping, narkotika og våben

Antal toldsager i 2014 om narko, doping, lægemidler, cigaretter og våben

Lægemidler (gram)

Lægemidler (stk.)

Veterinærlægemidler (gram)

Veterinærlægemidler (stk.)

Beslaglæggelser af narkotika i 2014:

Opiater (heroin mv.)

Cannabis

Khat

Kokain

Psykotrope stoffer (gram)

Psykotrope stoffer (stk.)

Beslaglæggelser af tobak i 2014 (opgørelsesmetoden er ændret pr. 1. april 2014):

Cigaretter (januar – marts)

Cigarer, cerutter og cigarillos (januar – marts)

Groft- og finskåret røgtobak (januar – marts)

Forarbejdet tobak (april – december)

Beslaglæggelser af doping i 2014:

Dopingstoffer (gram)

Dopingstoffer (stk.)

3.357 toldsager

550.202 gram

462.993 stk.

8.240 gram

7.164 stk.

6.447 gram

148.955 gram

11.184 kg

38.679 gram

288.362 gram

147.691 stk.

1.216.218 stk.

1.335 stk.

216.005 gram

10.156.978 stk.

12.441 gram

46.357 stk.

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

Beslaglæggelser af våben i 2014:

Skydevåben

Slagvåben

Stikvåben

Andre våben

90 stk.

38 stk.

109 stk.

602 stk.

6.3.2 Svig via momskarruseller mv.

Karruselsvig er forhåndsaftalte handelsforløb i handelskæder på tværs af landegrænser, hvor EU’s moms-

regler udnyttes til unddragelse af national moms. Handelskæderne omfatter typisk en række mellemled

(buffere) i forskellige lande, dels for at begrænse kontrolsporet, men også for i et EU medlemsland ikke

at afregne eller minimere den opkrævede nationale moms. Det er kendetegnende for denne type af svig,

at der sker hyppige skift i anvendelsen af varer/ydelsesgrupper.

SKAT foretager primært kontrollerne med hjemmel i momslovens § 74. Herudover indhentes oplysnin-

ger hos kunder og leverandører samt oplysninger hos danske pengeinstitutter efter momslovens § 75.

Formålet er at stoppe momskarruselsvig, foretage forebyggende tiltag og synliggøre nye svigtrends- og

områder. I 2014 besvarede SKAT 94 verifikationsanmodninger om oplysninger modtaget fra andre EU-

lande, se tabel 26.

Tabel 26. Svig via momskarruseller

Antal besvarede verifikationsanmodninger

Note: Et EU-land kan bede et andet EU-land om at verificere momsen på en vare- eller tjenesteydelse mellem virksomheder i de to lande. Anmodningen vedrø-

rer nærmere undersøgelser af leverancerne og der kan være ønske om, at der indhentes dokumentation. Det sker efter Rådets forordning nr. 904/2010 om

administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (omarbejdning).

Der var i 2014 særlig fokus på momskarruseller på mobiltelefonområdet, el- og gasområdet samt handel

med frossent kød. Den 1. juli 2014 trådte momsregler i kraft om omvendt betalingspligt på mobiltelefoner

mv. Reglerne har til formål at imødegå momskarruselsvig ved handel med mobiltelefoner.

6.3.3 Organiseret kædesvig

Kædesvig forekommer, hvis en kæde af afgiftspligtige personer/virksomheder, der leverer varer eller

ydelser mod vederlag, svigagtigt som første led i kæden undlader at angive og betale moms, skat m.v., og

et eller flere led i kæden ved eller burde vide, at det første led handler svigagtigt.

SKATs opgave retter sig mod handel med ydelser i kæder, hvor første led i kæden ikke angiver og betaler

moms og A-skat mv. af den arbejdskraft, der leveres til slutbrugerne. Ofte anvendes falske/fiktive faktu-

raer som grundlag for uberettigede fradrag i flere led i kæderne samt komplicerede selskabskonstruktio-

ner.

SKAT foretager kontrollerne med hjemmel i skattekontrollovens § 6, momslovens § 74 og kildeskattelo-

vens § 86. Virksomheder, der udfører kædesvig, udarbejder ofte ikke regnskaber, og SKAT får sjældent

adgang til regnskabsbilag. Kontroller af virksomhederne sker ofte på baggrund af oplysninger indhentet

hos kunder og leverandører efter momslovens § 75 og oplysninger indhentet hos danske pengeinstitutter

efter skattekontrollovens § 8 D og momslovens § 75. Formålet er at stoppe de virksomheder, der udfører

eller medvirker til kædesvig, og de personer, der er ansvarlige, samt at opdage og imødegå nye svigområ-

der.

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

6.3.4 Bandekriminalitet

SKAT kontrollerer personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet med det formål at begrænse

deres ulovlige økonomiske gevinster. Kontrollerne sker med hjemmel i blandt andet skattekontrollovens

§ 6, momslovens § 74 samt kildeskattelovens § 86 og foregår i samarbejde med politiet. SKATs kontroller

understøtter politiets indsats mod rocker- og bandekriminalitet.

6.3.5 Menneskehandel

SKAT deltager i et tværministerielt samarbejde, som tager udgangspunkt i en handlingsplan til bekæm-

pelse af menneskehandel. SKAT medvirker til at identificere mulige ofre for menneskehandel til tvangs-

arbejde. Vurderingen af, om der er tale om ofre for menneskehandel, foretages af Center mod Menne-

skehandel.

SKAT medvirker til identifikation af bagmænd for menneskehandel ud fra indsamling og strukturering

af de oplysninger, som SKAT blandt andet modtager i forbindelse med jævnlige kontrolbesøg. Kontrol-

besøgene foretages i prostitutionsbranchen samt andre brancher, hvor menneskehandel erfaringsmæssigt

forekommer. Identifikation fører til anmeldelse til politiet, hvorefter SKAT bistår politiet med opgørelse

af bagmandens økonomiske fortjeneste, der efterfølgende også danner grundlag for en eventuel skatte-

ansættelse.

SKAT har medvirket til at identificere tre personer, som Center for Menneskehandel efterfølgende har

vurderet er handlet. SKAT har ydet bistand til politiet i forbindelse med tre sigtelser for menneskehandel

efter straffelovens § 262 a, to sigtelser for åger efter straffelovens § 282 samt 14 sigtelser for rufferi efter

straffelovens § 233.

Samfundsbeskyttende aktiviteter og indsats over for økonomisk kriminalitet

7 Tværgående regler og pligter

Ud over de konkrete kontrolhjemler, som er beskrevet i de foregående afsnit, er SKAT underlagt en

underretningspligt forud for gennemførelse af kontrol, og SKAT har mulighed for at bede tredjemand

om oplysninger. Endelig gennemfører SKAT en række kontroller i tæt samarbejde med andre myndighe-

der, herunder politiet. SKATs anvendelse af disse hjemler beskrives i det følgende.

7.1 Tvangsindgreb – retssikkerhedsloven

Når SKAT tager på en udgående kontrol hos virksomheder, er der tale om et tvangsindgreb efter rets-

sikkerhedslovens § 1. Som udgangspunkt skal SKAT varsle virksomheden om tvangsindgrebet senest 14

dage før, at SKAT vil komme ud til virksomheden og gennemføre kontrollen.

En varslet kontrol (tvangsindgreb) sker efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1-3, se boks 15, og i praksis

sker det jævnligt ved, at medarbejderen i SKAT først kontakter virksomheden telefonisk og aftaler dato

og klokkeslæt for kontrollen og straks efter bekræfter det aftalte mv. skriftligt. SKAT oplyser i brevet, at

virksomheden har ret til at lade deres revisor eller en anden repræsentant deltage i kontrollen og oplyser

om, hvorfor kontrollen bliver foretaget. Virksomheden kan fremsætte indsigelse over, at SKAT vil fore-

tage kontrollen. SKAT har i de tilfælde pligt til at vurdere, om der er grundlag for at fastholde beslutnin-

gen om gennemførelse af kontrollen.

Boks 15. Retssikkerhedslovens § 5, stk. 1 – 3

Forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb skal parten underrettes om beslutningen.

Stk. 2.

Underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres, og skal indeholde oplysninger om

1) tid og sted for indgrebet,

2) retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8,

3) hovedformålet med indgrebet og

4) det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. forvaltningslovens § 24.

Stk. 3.

Parten kan inden for en af myndigheden fastsat frist fremsætte indsigelse mod den trufne beslutning. Fastholdes beslutningen, skal

dette begrundes skriftligt over for parten, jf. forvaltningslovens § 24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives inden eller

senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.

Der kan være særlige tilfælde, hvor der er behov for, at SKAT foretager kontrollen uden at varsle virk-

somheden på forhånd. En uvarslet kontrol er et vidtgående indgreb, og SKAT må derfor kun foretage

disse, hvis indgrebet står i rimeligt forhold til det mål, der ønskes. Inden kontrollen skal medarbejderne i

SKAT derfor overveje, om det samme resultat ville kunne opnås med en anmeldt kontrol. Når SKAT

vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage en uvarslet kontrol, er baggrunden eksempelvis, at

kontrollen går ud på at finde ud af, om virksomheden beskæftiger sort arbejdskraft eller har udeholdt

omsætning. Hvis virksomheden skulle varsles om en sådan kontrol, kunne den træffe foranstaltninger,

der hindrer SKATs kontrol.

Når SKAT gennemfører et tvangsindgreb uden foregående varsel, skal SKAT ved kontrollen give virk-

somheden skriftlig besked om beslutningen. Beskeden skal indeholde samme oplysninger, som et forud-

gående varsel skal indeholde samt en begrundelse for, hvorfor der ikke er varslet på forhånd. Uvarslet

kontrol gennemføres efter reglerne i Retssikkerhedslovens § 5, stk. 4-6, se boks 16.

Tværgående regler og pligter

Boks 16. Retssikkerhedslovens § 5, stk. 4 – 6

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 kan fraviges helt eller delvis, hvis

1) øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives,

2) hensynet til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige

interesser,

3) det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU,

4) øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet eller

5) forudgående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.

Stk. 5.

Hvis betingelserne efter stk. 4 for at undlade forudgående underretning er opfyldt for en ikke uvæsentlig del af et tvangsindgreb, kan

myndigheden gennemføre det samlede tvangsindgreb uden forudgående underretning.

Stk. 6.

Hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, jf. stk. 4 og 5, skal beslutningen

samtidig med gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt og indeholde de i stk. 2, nr. 1-4, nævnte oplysninger. Beslutningen skal

endvidere indeholde en begrundelse for fravigelsen af stk. 1-3, jf. forvaltningslovens § 24.

Der er i 2014 afsluttet 15.000 besøg i virksomheder (tvangsindgreb). Heraf var 9.739 uvarslede tvangs-

indgreb, og 5.261 var varslede. De uvarslede tvangsindgreb udføres næsten udelukkende i kontroller

overfor sort arbejde og sort økonomi samt i de samfundsbeskyttende kontroller.

7.2 Mistanke om strafbare forhold

Hvis SKAT har mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået et strafbart forhold, er der i

retssikkerhedslovens § § 9 og 10 fastsat særlige regler, der skal overholdes ved SKATs kontrolbesøg.

SKAT må ikke foretage kontrolbesøg, der har til formål at tilvejebringe oplysninger om det strafbare

forhold. Sådan efterforskning overlades til politiet og foregår efter reglerne i retsplejeloven.

SKAT må derimod gerne gennemføre kontrolbesøg, der har til formål at foretage en korrekt ansættelse

af indkomstskat eller at opgøre et korrekt skatte- og afgiftskrav, uanset en foreliggende mistanke om en

mulig strafbar overtrædelse.

Hvis SKATs mistanke er konkret, det vil sige underbygget af objektive beviser, må SKAT ikke pålægge

borgeren eller virksomheden at afgive oplysninger, der kan have betydning for spørgsmålet om straf.

SKAT skal tværtimod vejlede borgeren om, at han/hun ikke har pligt til at udtale sig.

7.2.1 Bøder og straffesager

SKATs afdeling for Juridisk Administration modtager sager fra SKATs øvrige afdelinger, når disse skøn-

ner, at der er behov for vurdering af muligt strafansvar for overtrædelser af afgifts-, skatte- og toldlov-

givningen – sagerne betegnes straffesager.

Straffesagerne afgøres i Juridisk Administrations strafenheder, der i princippet foretager samme straffe-

retlige vurderinger som Politi- og Anklagemyndighed samt domstolene. I vurderingen indgår, at det er

Anklagemyndigheden, der skal bevise, at der er sket en overtrædelse af SKATs lovgivning, der kan straf-

fes, og at tiltalte er skyld i overtrædelsen. I vurderingen indgår også det strafferetlige princip om, at enhver

rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode. Endelig indgår også ressource- og procesøkonomiske over-

vejelser.

Alle straffesager, der kan afgøres med bødestraf, kan afgøres ved vedtagelse af bødeforlæg udsendt af

SKAT, når borgeren/virksomheden er enig i SKATs bevisvurdering og bødens størrelse. Se boks 17.

Tværgående regler og pligter

Boks 17. Skattekontrollovens § 20

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere

angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk.2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager

tilsvarende anvendelse.

Stk.3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Straffesager, der skal afgøres med fængselsstraf og straffesager med bødestraf, hvor borgeren/virksom-

heden ikke er enig i SKATs vurdering, oversendes til Politi- og Anklagemyndighed med anmodning om

tiltalerejsning ved domstolene. Inden Politi- og Anklagemyndighed sender sagen til retten, foretages en

fornyet strafferetlig vurdering.

Tabel 27 viser antal afgjorte straffesager i 2014 fordelt på SKAT, domstolene samt Politi- og Anklage-

myndighed. Henlæggelser og påtaleopgivelser anvendes, når det vurderes, at der ikke vil ske domfældelse

ved domstolene. En henstilling er en ”løftet pegefinger” og tilkendegivelse af, at fremtidige overtrædelser

kan medføre straf. En advarsel er en sanktion og kan medføre strafforhøjelse ved fremtidige overtrædel-

ser. Bøde og fængsel er de almindelige straffe.

Tabel 27. Bøder og straffesager – afgjort af SKAT eller domstolene i 2014

Vedtagne bødeforlæg udsendt af SKAT

Vedtagne advarsler meddelt af SKAT

Henstillinger meddelt af SKAT

Henlæggelser meddelt af SKAT

Bøder idømt af domstolene

Fængselsstraf idømt af domstolene

Frifindelser ved domstolene

Påtaleopgivelser meddelt af Politi- og Anklagemyndighed

2.283 bødeforlæg

69 advarsler

916 henstillinger

665 henlæggelser

223 bøder

231 fængselsstraffe

1 frifindelse

162 påtaleopgivelser

7.3 Kontroloplysninger fra andre virksomheder

Når SKAT skal gennemgå en borgers eller virksomheds afgifts- eller skattegrundlag, skal SKAT i videst

muligt omfang rette kontakt til borgeren eller virksomheden for at få de ønskede oplysninger, inden der

tages kontakt til en tredjepart.

7.3.1 Adgang til at bede om oplysninger fra tredjemand om navngivne parter

Der kan opstå situationer, hvor borgeren eller virksomheden ikke kan eller ikke ønsker at udlevere de

oplysninger, som SKAT beder om. I de situationer kan SKAT bede en tredjepart om at udlevere de

ønskede data i stedet for, efter enten skattekontrolloven eller momsloven. SKAT kan på samme måde

også bede en virksomhed om at oplyse deres samhandel med en navngiven virksomhed. Oplysningerne

kan være om arbejdets art, omfanget af samhandlen, priser, tidspunktet for handlerne og om betaling, fx

hvornår en faktura er betalt.

SKAT kan indhente oplysninger på skatteområdet fra tredjepart efter reglerne i skattekontrolloven. Skat-

tekontrollovens § 8 C indeholder hjemmel til at bede erhvervsdrivende om oplysninger om deres indbyr-

Tværgående regler og pligter

des omsætning. § 8 D indeholder hjemmel til at bede juridiske personer, herunder offentlige myndighe-

der, om oplysninger, der skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen. § 8 G indeholder

hjemmel til at bede vekselerer, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der, som led i deres virk-

somhed, forvalter midler eller udlåner penge, om oplysninger, der skønnes at være af væsentlig betydning

for skatteligningen. Skattekontrollovens §§ 8 C, 8 D og 8 G er gengivet i boks 18.

Boks 18. Skattekontrollovens §§ 8 C, 8 D og 8 G

Skattekontrollovens § 8 C

Enhver, der driver selvstændigt erhverv, herunder også mæglere og auktionsholdere, er på forlangende pligtig at give told- og skatteforvalt-

ningen oplysning om den omsætning, han har haft med eller formidlet for andre navngivne erhvervsdrivende, eller om arbejder, han har

udført for eller ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende; for produktions- og indkøbs- eller salgsforeninger og lignende erhvervs-

organisationers vedkommende omfatter oplysningspligten også organisationens mellemværende af nævnte art med sine medlemmer. Op-

lysning kan forlanges om arten af omsætningen eller arbejdet, om omsatte varemængder, om vederlagets størrelse, om tidspunktet for

omsætningen eller arbejdets udførelse samt om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt. Hvor forholdene taler derfor, kan Skatterådet i

hvert enkelt tilfælde bestemme, at der skal kunne forlanges tilsvarende oplysninger med hensyn til mellemværender med ikke navngivne

erhvervsdrivende.

Skattekontrollovens § 8 D

Stk. 1

Offentlige myndigheder og bestyrelser eller lignende øverste ledelser for private juridiske personer samt partrederier skal efter an-

modning meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger, der af myndighederne skønnes at være af væsentlig betydning for skattelignin-

gen. Oplysninger om unavngivne skal dog kun gives efter Skatterådets bestemmelse.

Stk. 2.

Oplysninger om forhold som nævnt under § 8 C kan ikke afkræves i videre omfang end nævnt i § 8 C.

Stk. 3.

Værdipapircentraler kan kun afkræves oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere angivne personer eller kon-

tofører nærmere angivne papirer.

Skattekontrollovens § 8 G

Stk. 1

Vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge,

skal, i det omfang told- og skatteforvaltningen anmoder derom og oplysningerne er af væsentlig betydning for skatteligningen, give told- og

skatteforvaltningen oplysninger om:

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Oplysninger om ikke navngivne kunder kan kun kræves efter Skatterådets bestemmelse.

Stk. 2.

Med henblik på skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne personer er told- og skatteforvaltningen efter Skat-

terådets bestemmelse berettiget til hos banker, sparekasser, andelskasser, bankierer og vekselerere i samarbejde med disse at foretage

gennemgang på stedet af regnskabsmateriale, bilag og dokumenter som nævnt i § 6, stk. 4. Ved gennemgangen kan told- og skatteforvalt-

ningen sikre sig oplysninger som nævnt i stk. 1.

I boks 19 gives eksempler på situationer, hvor SKAT benytter hjemlerne i skattekontrollovens § 8 D.

Boks 19. Eksempler på brug af skattekontrollovens § 8D

SKAT har indhentet oplysninger om overførsel af valuta fra udvalgte banker i forbindelse med projekt Money Transfer. Når oplysningerne

ikke er fuldt dækkende, beder SKAT borgeren om at oplyse og dokumentere alle overførelserne. Efter forgæves forsøg på at indhente oplys-

ningerne fra borgeren, anmoder SKAT borgerens pengeinstitut om oplysninger. Anmodningen til pengeinstituttet sker med hjemmel i skat-

tekontrollovens § 8 D med henvisning til bankkontonummer og identifikationsoplysninger for borgeren. Pengeinstituttet udleverer herefter

bankkontoudtog, som SKAT anvender ved skatteansættelsen af borgeren.

SKAT har i arbejdet med bandekriminalitet undersøgt en borgers økonomi ud fra indberettede oplysninger og har konstateret, at det ser ud

til, at borgeren har et negativt privatforbrug, det vil sige at borgeren ikke har indtjening nok til at leve. SKAT beder borgeren om en redegø-

relse om sit forbrug, dokumentation herfor samt indsendelse af kontooplysninger i henhold til skattekontrollovens § 6 B. I SKATs brev står

der, at hvis materialet ikke indsendes, vil SKAT kontakte borgerens pengeinstitut. Anmodningen til pengeinstituttet sker med hjemmel i

skattekontrollovens § 8 D med henvisning til bankkontonummer og identifikationsoplysninger for borgeren. Pengeinstituttet udleverer her-

efter bankkontoudtog, som SKAT anvender ved skatteansættelsen af borgeren.

Tværgående regler og pligter

Der er i tabel 28 givet eksempler på omfang af disse bestemmelsers anvendelse.

Tabel 28. Eksempel på anvendelse af skattekontrollovens §§ 8 C og 8 D

I forbindelse med projekt ”Tvangsopløsning af selskaber” har SKAT anmodet andre erhvervsdrivende om

oplysninger efter skattekontrollovens § 8 C.

I samme projekt har SKAT anmodet banker mv., om oplysninger efter skattekontrollovens § 8 D.

I forbindelse med projekt ”Money Transfer I” har SKAT anmodet advokater om oplysninger efter skatte-

kontrollovens § 8 G.

I samme projekt har SKAT anmodet advokater, der driver virksomhed i selskabsform om oplysninger efter

skattekontrollovens § 8 D.

12 gange

96 gange

4 gange

57 gange

På momsområdet findes hjemlerne til at bede om oplysninger i momslovens § 75, se boks 20.

Boks 20. Momslovens § 75

Stk. 1.

Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres leve-

rancer af varer og ydelser til disse virksomheder.

Stk. 2.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksom-

heden.

Stk. 3.

Pengeinstitutter samt advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring

give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne registreringspligtige virksomheder.

Stk. 4.

Forsikringsselskaber skal på begæring give told- og skatteforvaltningen oplysninger i forbindelse med kontrollen med afgiftspligtige

erhvervelser af nye lystfartøjer, jf. § 11, stk. 6, nr. 2.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen er på tilsvarende vilkår som fastsat efter § 74, stk. 1, berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger

og regnskaber m.v. hos de i stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder samt til at gennemse kontrakter m.v. hos virksomheder, der finansierer

registrerede virksomheder.

Stk. 6.

Enhver, der har indkøbt ydelser eller varer sammen med ydelser for et beløb, der overstiger 10.000 kr. inklusive afgift, skal på begæring

meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om indkøbet og betalingen heraf, herunder oplysning om elektronisk betaling, jf. opkræv-

ningslovens § 10 a.

Stk. 7.

Told- og skatteforvaltningen kan give den oplysningspligtige påbud om at efterleve reglerne for meddelelse af oplysninger efter stk. 1-

4. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den oplysningspligtige daglige bøder efter § 77, indtil påbuddet efterleves. Et påbud skal henvise

til den eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger den oplysningspligtige skal gennemføre for at

overholde reglerne. Told- og skatteforvaltningen skal meddele påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis den

oplysningspligtige ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere fastsat frist, kan told- og skatteforvaltningen pålægge den oplysningsplig-

tige daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

7.3.2 Hjemmel til at bede om oplysninger fra tredjemand om ikke-navngivne parter

Der kan være situationer, hvor SKAT ønsker oplysninger om borgere og virksomheder, som man ikke

har et specifikt navn på. SKAT kan således være interesseret i oplysninger om eksempelvis en virksom-

heds samhandel med en kreds af personer eller virksomheder, som ikke kan identificeres på forhånd, fx

et selskabs kundekreds eller leverandører. Skatterådets tilladelse er nødvendig, når SKAT ønsker at rette

sin kontrol mod unavngivne personer.

Hjemlen til at bede om oplysninger om unavngivne parter benyttes primært til at identificere personer og

juridiske personer. Den findes i skattekontrollovens §§ 8 C, 8 D og 8G.

I 2014 har Skatterådet i fem tilfælde givet tilladelse til, at SKAT kan rette sin kontrol mod unavngivne

personer, se tabel 29.

Tabel 29. Skatterådets beslutninger om tredjeartsoplysninger om unavngivne – i 2014

Modtagere af likvidationsprovenu.

SKAT har konstateret, at likvidationsprovenuet fra et selskab ikke er blevet korrekt be-

skattet. Skatterådet gav tilladelse til, at SKAT kunne bede et selskab om oplysninger på,

Tværgående regler og pligter

hvem der havde modtaget provenu, udbetalingstidspunktet og størrelsen af udbetalin-

gen.

Regelefterlevelse hos erhvervsdrivende, der

modtager skattepligtige fleksjobtilskud og løntil-

skud.

I 2013 udbetalte kommunerne 14,6 mia. kr. i refusion af fleksjob- og løntilskud til er-

hvervsdrivende. SKAT har ingen oplysninger om udbetalingerne. Erfaringer fra andre

projekter har vist, at der er risiko for, at erhvervsdrivende ikke selvangiver og oplyser

tilskud korrekt. Skatterådet gav tilladelse til, at SKAT kunne indhente en række oplysnin-

ger om fleksjob- og løntilskud fra 2013 fra udvalgte kommuner.

Der er kommet anmeldelser af, at en række erhvervsdrivende ikke indberetter al om-

sætning på salg, erstatning og fondsudbetaling. Skatterådet gav tilladelse til, at SKAT

kunne bede et selskab om identifikation på sælgere og deres konkrete salg. Endvidere

oplysninger om virksomheder der havde modtaget erstatninger og/eller fondsudlodnin-

ger og størrelsen af disse. Desuden at SKAT kunne bede en række virksomheder om

identifikation af erhvervsdrivende og (mængde)indkøb af varer hos selvsamme.

Tidligere projekter om money transfer og kædesvig har vist, at der er uefterrettelighed

hos en række pengeoverførselsvirksomheder og vekselbureauer. Skatterådet gav tilla-

delse til, at SKAT kunne bede en række styrelser om identifikationsoplysninger på virk-

somheder samt oplysninger på transaktioner mv. fra disse virksomheder.

Internethandlen på udenlandske hjemmesider er steget over de seneste år. Skatterådet

gav tilladelse til, at SKAT kunne bede en række aktører om oplysninger på i første om-

gang aggregeret niveau og senere mere konkrete oplysninger om internethandlen til

vurdering af, om den omsætning, som udenlandske virksomheder har i Danmark, selv-

angives og beskattes korrekt.

Regelefterlevelsen hos en specifik gruppe er-

hvervsdrivende.

Pengeoverførsler.

7.4 Fælles kontroller med andre myndigheder

En række af SKATs kontroller sker som fælles kontroller i samarbejde med andre myndigheder. Ved de

fælles kontroller kan den enkelte myndighed kun bede om oplysninger inden for deres respektive kon-

trolhjemler – dvs. at en myndighed ikke kan bruge en anden myndigheds hjemler. Det betyder i praksis,

at hver myndighed under de fælles kontroller kun må indsamle de oplysninger, som de selv har hjemmel

til, og som de selv skal bruge til videre arbejde. SKAT må eksempelvis ikke lave en kontrol for at indsamle

oplysninger til Arbejdstilsynet.

Indsatsen mod social dumping ved manglende regelefterlevelse sker gennem kontrol, tilsyn og koordine-

ring på tværs af de tre myndigheder: Arbejdstilsyn, SKAT og Rigspolitiet. SKAT gennemfører sin del af

kontrollen efter momslovens § 74, skattekontrollovens § 6 og kildeskattelovens § 86.

7.5 Politiets bistand til at rydde fysiske hindringer for kontrol

SKAT har mulighed for at bede politiet om hjælp til at gennemføre en kontrol, hvis der er fysiske hin-

dringer for udførelsen af kontrollen. SKAT kan bede om politiets hjælp på forhånd, hvis SKAT forven-

ter, at der bliver behov for politiets hjælp, eller SKAT kan advisere politiet om kontrollen, så de skal

holde sig standby. Politiets rolle i kontrollen er kun at rydde fysiske forhindringer af vejen. Det gælder,

hvis en person obstruerer kontrollen ved at genere kontrolarbejdet eller fysisk hindrer SKAT i at få ad-

gang til lokaler eller materialer. Politiet deltager ikke i selve kontrolarbejdet.

Tværgående regler og pligter

8 Klager

Borgere og virksomheder kan klage over SKATs virke på to måder: De kan klage over selve afgørelsen,

og de kan klage over sagsbehandlingen.

8.1 Klage over afgørelse

En borger eller virksomhed, som ikke er tilfreds med SKATs afgørelse, har mulighed for at klage. Klager

over afgørelser skal siden 1. januar 2014, hvor klagestrukturen blev ændret, sendes til Skatteankestyrelsen,

som forbereder de sager, der skal afgøres af skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motoranke-

nævnene eller Landsskatteretten.

8.2 Klage over sagsbehandling

Hvis borgere eller virksomheder mener, at SKAT ikke har ydet en korrekt sagsbehandling, kan de også

klage. SKAT har retningslinjer for behandlingen af spørgsmål, som ikke er afgørelser, og som ikke har

betydning for en afgørelses gyldighed. Klager over sagsbehandling kan eksempelvis handle om, at borge-

ren eller virksomheden mener, at SKAT ikke har fulgt gældende retningslinjer ved gennemgangen af

sagen, ikke har givet korrekt vejledning, at sagsbehandlingstiden var for lang, eller det kan være en klage

over en sagsbehandlers adfærd.

Hvis borgere og virksomheder klager over sagsbehandlingen i SKATs kontrolarbejde, er det direktøren

for SKATs forretningsområde Indsats, der behandler klagerne i første instans. Direktøren for Indsats har

i 2014 behandlet 54 klager, se figur 2. I 32 sager blev der udtalt kritik, mens der i 22 sager ikke var grundlag

for dette. Hvis der har været fejl i sagsbehandlingen, tager ledelsen i SKAT initiativ til, at processer eller

adfærd ændres.

Figur 2. Antal behandlede klager over sagsbehandlingen i Indsats i 2014

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Hvis borgere eller virksomheder ikke er tilfredse med direktørens svar, kan de få en andenbehandling af

deres klage hos SKATs Borger- og retssikkerhedschef. I 2014 har SKATs Borger- og retssikkerhedschef

modtaget og behandlet 11 klager over sagsbehandlingen i Indsats. I 5 sager blev der udtalt kritik eller

henstillinger, mens der i 6 sager ikke var grundlag for kritik af sagsbehandlingen.

Klager