Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1627707_0001.png
2. maj 2016
J.nr. 16-0505430
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 340 af 8. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Karsten Lauritzen
/ Per Jacobsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 340: MFU spm. om at oplyse, om alle de selskaber samt underselskaber, der kører fjernbus i Danmark og henter tilskud via Transport- og Bygningsministeriets pulje til sociale rabatter i fjernbusser, betaler den moms, de skal som momspligtige rutebusser, til skatteministeren
1627707_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om alle de selskaber samt underselskaber, der kører fjernbus i
Danmark og henter tilskud via Transport- og Bygningsministeriets pulje til sociale rabat-
ter i fjernbusser, betaler den moms, de skal som momspligtige rutebusser?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Det er vigtigt, at virksomheder overholder reglerne samt afregner korrekt moms.
Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, er persontransport momsfritaget. For så vidt angår
passagertransport med bus, omfatter momsfritagelsen kun rutekørsel. Fjernbuskørsel
anses som rutekørsel og er derfor momsfritaget. Turistbuskørsel er derimod momspligtig.
En virksomhed kan som udgangspunkt kun fradrage den moms, der vedrører virksom-
hedens momspligtige aktiviteter. I det omfang en virksomhed også har momsfritagne
aktiviteter, har denne kun delvis fradragsret.
Turistbuskørsel kan, som konsekvens af at det er fuld momspligtig persontransport, opnå
fuld momsfradrag for udgifter, herunder også for indkøb af turistbusserne.
Såfremt en turistbus, hvor købsmomsen er trukket fuldt ud fra, senere anvendes til
momsfri rutekørsel, skal det oprindelig opnåede momsfradrag reguleres, ligesom der hel-
ler ikke er fuldt fradrag for moms på driftsudgifterne.
SKATs kontrol er fastsat ud fra væsentlighed og risiko. SKAT undersøgte transportbran-
chen i 2012-13 som regionalt pilotprojekt.
I 2016 er der ikke igangværende kontrolprojekter rettet konkret mod den rejste problem-
stilling. Men SKAT vurderer og prioriterer løbende, hvor der er behov for en kontrolind-
sats.”
Side 2 af 2