Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1627689_0001.png
2. maj 2016
J.nr. 16-0447100
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 8. april 2016 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at redegøre for, hvad Skatteministeriet hidtil har gjort for at skærpe kontrollen med religiøse foreninger, der ikke bakker op om danske værdier, som f.eks. Grimhøjmoskeen, til skatteministeren
1627689_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad Skatteministeriet hidtil har gjort for at skærpe kontrol-
len med religiøse foreninger, der ikke bakker op om danske værdier, som f. eks.
Grimhøjmoskeen?
Svar
Jeg kan efter reglerne i skatteforvaltningsloven ikke udtale mig om konkrete foreninger.
For så vidt angår kontrollen med religiøse samfund generelt kan jeg henholde mig til føl-
gende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner oprettet i tilslutning til disse eller til
folkekirken er undtaget fra skattepligten, og donationer til disse beskattes derfor ikke.
Ved trossamfund forstås en sammenslutning eller forsamling, hvis primære formål er
gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en ånde-
lig bevægelse kan karakteriseres som et trossamfund, kan spørgsmålet forelægges for Kir-
keministeriet.
SKAT kan godkende religiøse samfund mv. med den virkning, at donationer dertil kan
fradrages af giverne. Det centrale element for religiøse samfund er gudsdyrkelse ud fra en
nærmere udformet lære, som kan være udformet i en trosbekendelse for det enkelte reli-
giøse samfund. Ud over betingelsen om gudsdyrkelse er det yderligere en betingelse for
godkendelse, at antallet af myndige medlemmer udgør mindst 50 for en menighed og 150
for et trossamfund. Aktuelt er der af SKAT godkendt 369 religiøse samfund/menigheder.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan donationer fradrages med op til
15.200 kr. i 2016. Hvis donationen gives i form af en løbende ydelse, kan fradraget mak-
simalt udgøre 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalind-
komst. Fradragene er betinget af, at det modtagende religiøse samfund indberetter belø-
bene til SKAT med angivelse af yderens cpr. nr.
Til dokumentation for at en meddelt godkendelse kan opretholdes, skal religiøse samfund
mv. hvert år senest den 31. marts indsende oplysninger om det samlede modtagne gave-
beløb, herunder modtagne løbende gaveydelser, samt oplysning om evt. uddelinger til
almenvelgørende/almennyttige formål og antallet af myndige medlemmer. Opfyldes be-
tingelserne ikke, tilbagekalder SKAT godkendelsen med virkning for det efterfølgende
kvartal. Desuden vil SKAT i et antal sager stikprøvevis indkalde yderligere materiale til
brug for vurdering af, hvorvidt det religiøse samfund mv. opfylder betingelserne.
Der er ikke iværksat kontrol, der går ud over disse sædvanlige foranstaltninger.”
Jeg vil i forlængelse heraf bemærke, at regeringen under ledelse af kirkeministeren har
igangsat et forhandlingsforløb med Folketingets partier om initiativer rettet mod religiøse
forkyndere, der søger at undergrave danske love og værdier og understøtter parallelsam-
fund. Jeg forventer, at der herunder vil indgå initiativer på skatteområdet.
Side 2 af 2