Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1625098_0001.png
26. april 2016
J.nr. 16-0414534
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 1. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om provenuet fra tinglysningsafgift i forbindelse med boligejeres skift fra ét finansieringsinstitut til et andet, til skatteministeren
1625098_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuet fra tinglysningsafgiften i forbindelse med boligejeres skift
fra ét finansieringsinstitut til et andet eller angive et skøn herfor?
Svar
Som udgangspunkt skal der ikke betales tinglysningsafgift ved skift af finansieringsinstitut,
hvis restgælden ikke forøges i denne forbindelse. I de tilfælde, hvor et realkreditlån eller et
lignende lån er tinglyst før den 1. juli 2007, vil der dog skulle betales en fast afgift på
1.660 kr.
Forhøjes restgælden for et lån i forbindelse med skift af finansieringsinstitut, og er lånet
oprindeligt tinglyst før den 1. juli 2007, skal der betales afgift efter restgældsprincippet.
Dette medfører en fast afgift på 1.660 kr. samt en variabel afgift på 1,5 pct. af forhøjelsen
af restgælden. Er lånet derimod tinglyst efter den 1. juli 2007, skal der betales afgift efter
hovedstolsprincippet, hvilket medfører, at der kan belånes op til hovedstolen af det op-
rindelige lån, uden at der pålægges tinglysningsafgift. Forhøjes lånet udover hovedstolen
på det oprindelige lån, vil der skulle betales en fast afgift på 1.660 kr. samt en variabel
afgift på 1,5 pct. af forhøjelsen udover hovedstolen.
Der er ikke data tilgængelig, som kan danne grundlag for et skøn over tinglysningsafgift
betalt i forbindelse med boligejeres skift af finansieringsinstitut.
Side 2 af 2