SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvad den samlede årlige udgift for staten som følge af de særlige skatte- og afgiftsfritagelser, som anerkendte trossamfund er omfattet af er, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

27. april 2016

J.nr. 16-0408452

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 322 af 30. marts 2016 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvad den samlede årlige udgift for staten som følge af de særlige skatte- og afgiftsfritagelser, som anerkendte trossamfund er omfattet af er, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvad er den samlede årlige udgift for staten som følge af de særlige skatte- og afgiftsfrita-

gelser, som anerkendte trossamfund er omfattet af?

Svar

Der findes en række regler i lovgivningen, der i skatte- og afgiftssammenhæng giver religi-

øse samfund (trossamfund og menigheder) en særstatus, herunder diverse skatte- og af-

giftsfritagelser, samt mulighed for at modtage gavebidrag mv. med skattemæssigt fradrag

for bidragsyder.

Det er en betingelse for de fleste skattemæssige begunstigelser, at de religiøse samfund

mv. er godkendt af SKAT, som også fastsætter de nærmere regler for godkendelsen og

hvert år offentliggør en liste over de godkendte religiøse samfund mv.

De skattebegunstigelser, der er tilknyttet godkendte religiøse samfund, og som kan opgø-

res, skønnes samlet set at udgøre i størrelsesordenen 0,9 mia. kr. årligt.

Størstedelen heraf kan henføres til fradrag for gaver til religiøse samfund, der skønnes at

medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 650 mio. kr. årligt,

jf. tabel 1.

Dertil kom-

mer skattebegunstigelser vedrørende fradrag for løbende ydelser til religiøse samfund, fri-

tagelse for boafgift og momskompensation, der samlet skønnes at beløbe sig til et umid-

delbart mindreprovenu på ca. 230 mio. kr. årligt.

I mange af de tilfælde, hvor skattebegunstigelse til religiøse samfund består i en skatte- el-

ler afgiftsfritagelse, har Skatteministeriet ikke umiddelbart oplysninger, der kan danne

grundlag for at udarbejde et skøn for den årlige udgift. Det vurderes dog, at reglerne har

begrænsede provenumæssige konsekvenser.

For så vidt angår momsfritagelse bemærkes det endvidere, at en momsfritagelse generelt

medfører, at der ikke skal lægges moms på salg, men også at der ikke kan fradrages moms

af køb. I særlige tilfælde kan ulempen ved det manglende fradrag for købsmoms overstige

fordelen ved, at der ikke skal lægges moms på salg, hvorfor en momsfritagelse i disse til-

fælde kan udgøre en skattesanktion. Det kan være tilfældet for flere religiøse samfund, og

den såkaldte momskompensationsordning for købsmoms til almennyttige foreninger og

herunder trossamfund skal ses i denne sammenhæng.

Side 2 af 3

Tabel 1. Årlige skattebegunstigelser tilknyttet godkendte religiøse samfund

Umiddelbart

mindreprovenu

650

Mio. kr.

Fradragsret for gaver

Beskrivelse af skattebegunstigelse

Fradragsret i skattepligtig indkomst for gaver

op til 15.200 kr. årligt (2016-niveau) ydet til

foreninger og godkendte religiøse samfund.

Fradragsret i skattepligtig indkomst for udgif-

ter til løbende ydelser, som den skattepligtige

har forpligtet sig til at betale til foreninger og

godkendte religiøse samfund.

Fritagelse for boafgift af arv, legat og forsik-

ring mv., der tilfalder foreninger og godkendte

religiøse samfund.

Trossamfund er fritaget for den variable del af

tinglysningsafgiften, og der er således kun

pålagt den faste afgift på 1.660 kr. i forbin-

delse med ejerskifte i form af gaveoverdra-

gelse af fast ejendom til trossamfund. Der fo-

religger ikke umiddelbart oplysninger om vær-

dien af gaveoverdragelser, som kan danne

grundlag for et skøn for skattebegunstigelsen

ved den delvise afgiftsfritagelse for tinglys-

ningsafgift.

Fritagelse for grundskyld for en bygning, der

er bestemt til og hovedsagelig benyttes til af-

holdelse af møder af politisk, religiøs og oply-

sende karakter, og hvortil der er offentlig ad-

gang. Der er ikke umiddelbart oplysninger om

antal og geografisk beliggenhed for bygnin-

ger, der er tilknyttet religiøse samfund, og

som følge deraf er fritaget for grundskyld.

Momsfritagelse for foreninger og organisatio-

ners levering af visse varer og ydelser samt

indtægter fra arrangementer med velgørende

eller almennyttige formål. Grundet momsfrita-

gelsen er der ikke umiddelbart oplysninger til-

gængelige, som kan belyse, hvor stor en

momspligtig omsætning trossamfund ville

have, såfremt de var omfattet af momspligt.

Trossamfund kan gennem momskompensati-

onsordningen få refunderet en del af den

moms på deres indkøb, som de ikke kan fra-

drage som følge af momsfritagelsen.

Lønsumsafgiften er alene pålagt aktiviteter,

der er momsfritaget. Almennyttige foreninger

(herunder trossamfund), museumsvirksom-

hed, kulturelle aktiviteter, social service og bi-

stand og mange undervisningsydelser er frita-

get for lønsumsafgift. Der foreligger ikke

umiddelbart oplysninger om de aktiviteter, der

er fritaget for lønsumsafgift.

Anerkendte trossamfund og kirkelige instituti-

oner, der er oprettet i tilslutning til disse sam-

fund eller til folkekirken, er helt undtagne fra

skattepligt. Grundet selskabsskattefritagelsen

er der ikke umiddelbart oplysninger tilgænge-

lige om de erhvervsmæssige indkomster,

som kan danne grundlag for et skøn for skat-

teindtægterne i tilfælde af, at trossamfund var

selskabsskattepligtige.

Fradragsret for løbende

ydelser

150

Fritagelse for boafgift

ved modtagelse af arv

Delvis fritagelse for

tinglysningsafgift

Fritagelse for

grundskyld

Momsfritagelse

Momskompensation for

udgifter til købsmoms

Fritagelse for

lønsumsafgift

Undtagelse for

selskabsskattepligt

Kilde: SKATs systemer og egne beregninger.

Side 3 af 3