Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1625127_0001.png
26. april 2016
J.nr. 16-0484112
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 315 af 29. marts 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om, hvad det koster at lette skatten på aktieindkomst pr. procent fra det nuværende niveau ned til 25,5 procent, til skatteministeren
1625127_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad det koster at lette skatten på aktieindkomst pr. procent fra
det nuværende niveau ned til 25,5 procent.
Svar
Aktieindkomst beskattes progressivt med henholdsvis 27 pct. og 42 pct. af aktieindkomst
under og over en progressionsgrænse på 50.600 kr. (2016-niveau). Ægtepar beskattes med
henholdsvis 27 pct. og 42 pct. af den del af deres samlede aktieindkomst, der i 2016 er
under eller over 101.200 kr.
Det skønnes, at en nedsættelse af satsen på det højeste trin fra 42 til fx 35 pct. medfører
et mindreprovenu på ca. 1,7 mia. kr. målt i umiddelbar virkning. Efter tilbageløb skønnes
et mindreprovenu på ca. 1,3 mia. kr. og efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindrepro-
venu på ca. 0,9 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabellen viser endvidere de provenumæssige konse-
kvenser af andre nedsættelser af satsen. Ved nedsættelser til under 27 pct. er også indreg-
net en nedsættelse af det lave trin på 27 pct. for beskatning af aktieindkomst. Således
skønnes et umiddelbart mindreprovenu på ca. 4,3 mia. kr. ved en nedsættelse af beskat-
ningen af aktieindkomst fra 27/42 pct. til 25 pct.
Det er i besvarelsen lagt til grund, at der er tale om ufinansierede skattenedsættelser. Det
svækker de offentlige finanser, og det er som udgangspunkt derfor nødvendigt at gen-
nemføre kompenserende tiltag for at finansiere nedsættelsen af skatten på aktieindkomst.
De afledte virkninger heraf kan trække i modsat retning og dermed øge finansieringsbe-
hovet.
Satserne for aktieindkomstskatten er bl.a. fastsat ud fra hensynet til, at personer, der har
mulighed for selv at sammensætte sin aflønning (hovedaktionærer), ikke skal have fordel
af at modtage udbytter i stedet for løn. Således er der en omtrentlig balance mellem den
højeste marginalskat på lønindkomst på 55,8 pct.
1
(ekskl. kirkeskat) og den højeste margi-
nalskat på udbytter på 54,8 pct.
2
En reduktion af aktieindkomstskatten vil forskyde denne balance i retning mod, at det
bliver mere fordelagtigt at modtage udbytter frem for lønindkomst (forudsat der er tale
om beløb, der medfører enten topskat eller aktieindkomstskat på højeste trin). Det må
formodes at føre til såkaldt indkomsttransformation, hvor selskaber i større omfang end
ved gældende regler udbetaler udbytte til ejerne frem for lønindkomst. Denne effekt er
ikke indregnet i provenuskønnet.
1
Beregnet som 8+(1-8/100)*51,98=55,8, hvor 8 satsen for arbejdsmarkedsbidrag og 51,98 er det skrå skatteloft (2023-
regler).
Beregnet som 22+(1-22/100)*42=54,8, hvor 22 er selskabsskattesatsen og 42 er beskatning af aktieindkomst på højeste
trin.
2
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om, hvad det koster at lette skatten på aktieindkomst pr. procent fra det nuværende niveau ned til 25,5 procent, til skatteministeren
1625127_0003.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af den højeste sats for aktieindkomst (mia.
kr.), 2023-regler i 2016-niveau
Sats (pct.)
41
40
39
38
37
36
35
34
33
32
31
30
29
28
27
26
25,5
25
Umiddelbar virkning
-0,2
-0,5
-0,7
-1,0
-1,2
-1,5
-1,7
-1,9
-2,2
-2,4
-2,7
-2,9
-3,1
-3,4
-3,6
-3,9
-4,1
-4,3
Efter tilbageløb
-0,2
-0,4
-0,5
-0,7
-0,9
-1,1
-1,3
-1,5
-1,6
-1,8
-2,0
-2,2
-2,4
-2,6
-2,7
-3,0
-3,1
-3,2
Efter tilbageløb og adfærd
1
-0,1
-0,3
-0,4
-0,5
-0,6
-0,8
-0,9
-1,0
-1,2
-1,3
-1,4
-1,5
-1,7
-1,8
-1,9
-2,1
-2,2
-2,3
Anm: Ved en nedsættelse af satsen til under 27 pct. er der indregnet en nedsættelse af både den lave og den højeste sats
for beskatning af aktieindkomst.
1: Adfærd omfatter både arbejdsudbud og anden adfærd som følge af ændret beskatning. Der er beregningsteknisk forud-
sat en selvfinansieringsgrad på 30 pct. omtrentligt svarende til en nedsættelse af satsen for topskat.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. 2013-data fremskrevet til 2016 med forudsætnin-
gerne i Økonomisk Redegørelse, december 2015.
Side 3 af 3