Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1617030_0001.png
5. april 2016
J.nr. 16-0396322
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 310 af 23. marts 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om at vurdere, om det er en rigtig formodning, at de svindlere, der uberettiget har fået tilbagebetalt udbytteskat, ikke umiddelbart kan identificeres, fordi de er skjult bag skuffeselskaber eller stråmænd i skattely eller jurisdiktioner, hvor oplysningerne om de egentlige ejere og modtagere af udbytteskatten ikke kan identificeres., til skatteministeren
1617030_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere, om det er en rigtig formodning, at de svindlere, der uberettiget
har fået tilbagebetalt udbytteskat, ikke umiddelbart kan identificeres, fordi de er skjult bag
skuffeselskaber eller stråmænd i skattely eller jurisdiktioner, hvor oplysninger om de
egentlige ejere og modtagere af udbytteskatten ikke kan identificeres.
Svar
Da der er tale om en igangværende efterforskning, er det reelt umuligt at svare, uden at
der er tale om rene spekulationer.
Jeg kan dog oplyse, at SKAT den 24. august 2015 og den 13. november 2015 indgav an-
meldelser til Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)
om formodet svindel med refusion af udbytteskat for henholdsvis 6,2 og 2,9 mia. kr.
SØIK har efterforsket sagen med hjælp fra danske og udenlandske myndigheder og har
gennem koordinerede aktioner i England ransaget og beslaglagt muligt bevismateriale
med forbindelse til i alt 12 selskaber. SØIK har indtil videre fået indefrosset 1,7 mia. kr.
på udenlandske bankkonti og er fortsat i gang med efterforskningen af den formodede
svindel med refusion af udbytteskat.
Da der er tale om en meget alvorlig sag om meget store beløb, og hvor efterforskningen
er særdeles kompliceret og sensitiv, har SØIK klart tilkendegivet, at det vil være ødelæg-
gende for den igangværende efterforskning at frigive yderligere oplysninger om sagen.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar til Skatteudvalget på SAU alm. del spm. 270
(2015/2016).
Side 2 af 2