SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/10-15 fra Investeringsfondsbranchen (IFB) vedrørende foretræde om fri eksport og import af investeringsfonde, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

13. november 2015

J.nr. 15-3006067

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/10-15 fra Investeringsfondsbranchen (IFB) vedrørende foretræde om fri eksport og import af investeringsfonde, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. oktober 2015 fra Investeringsfonds-

branchen (IFB) vedrørende foretræde om fri eksport og import af investeringsfonde, jf.

SAU alm. del – bilag 14.

Svar

IFB har den 16. oktober 2015 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg, i forbindelse

med at de har ønsket foretræde for udvalget.

Baggrunden for IFB´s ønske om foretræde er, at Skatteministeriet vil offentliggøre en

analyse af skattereglerne for danske og udenlandske investeringsforeninger og deres inve-

storer. IFB anfører, at branchen i dag ikke kan udnytte det store eksportpotentiale, der

knytter sig til, at danske investeringsfonde giver nogle af de højeste afkast i Europa, hvor-

ved Danmark ifølge IFB går glip af investeringer, der kan skabe vækst og beskæftigelse.

IFB vurderer, at en forenkling af skattereglerne vil medføre øget eksport af danske inve-

steringsfonde og kapitalforvaltningsydelser, der over en periode på fem år forventes at

skabe et betydeligt antal højproduktive arbejdspladser. IFB mener derfor, at skatteregler-

ne bør ændres, så danske investeringsfonde kan sælge deres produkter i udlandet, og så

udenlandske investeringsfonde tilsvarende kan sælge deres produkter til danske forbruge-

re. IFB mener endeligt, at der kan etableres værnsregler, der imødekommer Skatteministe-

riets bekymringer om, at enkelte regler kan udnyttes af andre aktører.

IFB foreslår konkret fem ændringer:

1. Udenlandske investorer skal fremover ikke betale udbytteskat på udbytter fra

danske investeringsfonde.

2. Forskellige investorers behov skal fremover kunne dækkes af den samme inve-

steringsfond via andelsklasser.

3. Ændring så branchen kan skabe arbejdspladser ved at administrere europæiske

investeringsfonde fra Danmark. Konkret så investeringsfonde ikke får ledelsens

sæde i Danmark og derved bliver skattepligtige i Danmark.

4. Investorer i en værdipapirfond skal fremover kunne beskattes på samme måde

som i en investeringsforening. Konkret så en værdipapirfond får samme mulig-

hed for at vælge beskatningsform som en investeringsforening, hvor der er mu-

lighed for at vælge mellem transparent eller ikke-transparent beskatning.

5. Udenlandske fonde skal fremover have nemmere ved at konkurrere om danske

investorer. Konkret foreslår IFB en forenkling af opgørelsen af den såkaldte mi-

nimumsindkomst, som danner grundlag for beskatningen af investor. IFB har

tidligere her foreslået, at realiserede avancer udgår af opgørelsen.

Side 2 af 6

Ifølge IFB vil de fire første ændringer kunne gennemføres provenuneutralt. Forslag nr. 5

vil fastholde beskatningen af danske investorer, men forenklingen kan dog ifølge IFB føre

til en senere beskatning, selvom provenuet bliver fastholdt på langt sigt.

Hertil bemærkes:

Skatteministeriet har den 6. november 2015 offentliggjort en omfattende analyse af be-

skatningen af investeringsinstitutter og deres investorer. Analysen blev samme dag sendt

til Skatteudvalget til orientering.

Indledningsvis kan jeg oplyse, at jeg selvfølgelig er åben for at se på, om vi kan skrue

skattereglerne mere hensigtsmæssigt sammen. Jeg er derfor glad for, at der nu foreligger

en grundig analyse af området, så diskussioner om eventuelle tiltag kan foretages på et

oplyst grundlag. Analysen giver et robust grundlag at gå videre med i den fortsatte dialog

med branchen.

I forhold til den af branchen fremsatte kritik indeholder Skatteministeriets analyse føl-

gende overordnede konklusioner:

Analysen konkluderer overordnet, at styrkede rammevilkår for opsparing, formueforvalt-

ning og investering i Danmark ikke bør søges opnået gennem selektive ændringer af skat-

tereglerne for specifikke anbringelsesformer, herunder investeringsinstitutter. Analysens

hovedanbefaling er således, at hvis det ønskes at styrke rammevilkårene for danskeres

investeringer i aktier og obligationer, bør det ikke ske ved at favorisere specifikke anbrin-

gelsesformer. Derimod bør det ske ”ad fordøren”, dvs. ved generelt at nedsætte beskat-

ningen af personers aktie- og kapitalindkomst.

Analysen konkluderer desuden, at beskatningen af investeringsinstitutterne især hviler på

to centrale principper.

For det første tilstræbes neutralitet. Det vil bl.a. sige, at en dansker, der investerer i en

aktie eller obligation, bør beskattes på samme måde, uanset om aktien eller obligationen

er købt direkte eller via et investeringsinstitut.

For det andet er det et bærende princip, at Danmark beskatter udbytter, der føres ud af

landet. Dette skyldes bl.a. hensynet til at begrænse mulighederne for skatteplanlægning

med henblik på at undgå dansk beskatning af investeringer i Danmark.

På basis af analysens konklusioner kommenteres i det følgende de fem konkrete forslag

fra IFB:

Ad 1:

I forhold til udbyttebeskatningen af udenlandske investorer konkluderer analysen, at

dansk udbyttebeskatning ikke vurderes at reducere investeringerne i Danmark i nævne-

værdigt omfang. En lempelse af udbyttebeskatningen bevirker i mange tilfælde, at Dan-

Side 3 af 6

mark blot afgiver beskatningsretten til investors hjemland. Det er således kun investorer,

der er skattefri efter særlige regler eller hjemmehørende i lavskattelande, der vil opnå en

skattemæssig fordel. Herudover vil en lempelse af udbyttebeskatningen for udlændinge

kunne gøre det lettere at undgå dansk beskatning i andre sammenhænge. Lempelsen vil

derfor kunne medføre et væsentligt provenutab uden at tiltrække væsentligt flere investe-

ringer.

Skatteministeriet er således ikke enig med IFB i, at en ændring kan gennemføres prove-

nuneutralt, ligesom Skatteministeriet tager forbehold for, at den i analysen angivne pro-

venuvurdering er behæftet med stor usikkerhed, da der er en betydelig risiko for, at andre

brancher vil benytte investeringsfonde til at reducere beskatningen af udbytter fra investe-

ringer i Danmark. Dermed risikerer provenutabet at blive betydeligt større. Samtidig har

Skatteministeriet heller ikke kunne pege på et tilstrækkeligt effektivt værn, der sikrer, at

modellen kun omfatter investeringer i investeringsfonde.

I forhold til effekten på beskæftigelsen konkluderer analysen, at hvis institutterne kan øge

deres omsætning og ”volumen” ved at tiltrække flere investorer, danskere såvel som ud-

lændinge, kan beskæftigelsen i branchen øges. Den samlede beskæftigelse er imidlertid

bestemt af det samlede arbejdsudbud og arbejdsmarkedets rammevilkår. Det indebærer,

at øget beskæftigelse – herunder af højtuddannet arbejdskraft – inden for investeringsfor-

valtning på lang sigt må påregnes at blive modsvaret af tilsvarende lavere beskæftigelse i

andre brancher. Disse ændringer i branchesammensætning vil som udgangspunkt have

negative samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis de er foranlediget af særlige skattefor-

dele til investeringsinstitutter, med mindre der er særlige, positive samfundsøkonomiske

eksternaliteter ved den aktivitet, som branchen udfører. Der er imidlertid ikke umiddel-

bart belæg for, at der findes eksterne effekter, som kan begrunde selektive ændringer i

beskatningen med henblik på at gøre Danmark til et kapitalgennemstrømningsland.

Ad 2:

IFB har ønsket, at muligheden for at etablere andelsklasser i de såkaldte minimumsbe-

skattede investeringsinstitutter udvides. Analysen konkluderer, at en udvidet adgang til

oprettelse af andelsklasser vil give skattemæssige problemer med at opgøre den mini-

mumsindkomst, som den enkelte investor skal beskattes af.

Skal der være en udvidet adgang til oprettelse af andelsklasser i investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning, vil dette i givet fald skulle kombineres med en ændring af andels-

klassernes skattemæssige status, således at disse i skattemæssig henseende behandles som

selvstændige skattemæssige enheder, på samme måde som afdelingerne i investeringsinsti-

tutterne er det i dag. Dette vil dog skabe forskel mellem andelsklassens selskabsretlige og

skatteretlige status og vil næppe kunne håndteres. Hertil kommer, at en sådan ændring

heller ikke vil imødekomme branchens ønsker om fleksibilitet.

Analysen viser dog, at der er fuld adgang til at oprette andelsklasser i de såkaldte investe-

ringsselskaber, som bl.a. er velegnede til udenlandske investorer.

Side 4 af 6

Ad 3 og 4:

Forslag 3 og 4 relaterer sig til de såkaldte værdipapirfonde. Værdipapirfonde udgør en

enkel ramme for investeringsforvaltning, da værdipapirfonde ikke skal have en bestyrelse

eller en generalforsamling. Værdipapirfonde oprettes og administreres udelukkende af et

investeringsforvaltningsselskab.

For det første

ønsker IFB, at værdipapirfonde ikke får ledelsens sæde i Danmark og derved

ikke bliver skattepligtige i Danmark. Dette skal gælde, uanset om værdipapirfonden ledes

fra Danmark af et dansk investeringsforvaltningsselskab.

Hvis forslag nr. 3 gennemføres, vil investeringsinstitutter fremover kunne etableres som

værdipapirfonde, som administreres fra Danmark. Hvis disse værdipapirfonde ikke un-

dergives dansk beskatning, vil udlodning af udbytte til udenlandske investorer ikke kunne

beskattes i Danmark. Analysen konkluderer derfor, at en undtagelse fra skattepligt til

Danmark reelt vil svare til at ophæve udbyttebeskatningen af udenlandske investorer i

investeringsinstitutterne,

jf. IFB´s forslag nr. 1.

Der kan derfor henvises til kommentaren

ovenfor under forslag nr. 1.

For det andet

ønsker IFB, at værdipapirfonde bør have mulighed for at vælge mellem

transparent eller ikke-transparent beskatning.

Det fremgår af analysen, at investeringsinstitutter i foreningsform reelt har denne mulig-

hed. Dette skyldes dog, at foreninger med meget få medlemmer som udgangspunkt ikke

anerkendes som selvstændige skattesubjekter. Der er dog i de gældende regler skabt mu-

lighed for, at fåmandsforeninger kan omfattes af de almindelige regler for investeringsin-

stitutter og dermed opnå en ikke-transparent beskatning.

Værdipapirfonde er derimod at sammenligne med almindelige selskaber, der ikke kan

være transparente – heller ikke selvom der kun er en aktionær/deltager. Analysen konklu-

derer i den forbindelse, at regler, der giver mulighed for, at selskaber kan vælge mellem

transparent eller ikke transparent beskatning, i nogle sammenhænge kan bruges til at etab-

lere grænseoverskridende strukturer, hvor det skattemæssigt udnyttes, at selskabet ikke

kvalificeres ens i to lande. Via et sådant mismatch kan skabes mulighed for, at der kan

opnås skattemæssige fordele. Internationalt arbejder Danmark for at undgå sådanne mis-

matchproblemer, og Danmark har indført en række værnsregler for at forhindre udnyttel-

se af mismatch.

Ad 5:

Mht. en forenkling af opgørelsen af den såkaldte minimumsindkomst, konkluderer analy-

sen overordnet, at der ikke er grundlag for at ændre indkomstopgørelsen for de mini-

mumsbeskattede investeringsinstitutter. Forenklinger risikerer at udfordre princippet om,

at reglerne for investeringsinstitutterne bør være neutrale i forhold til direkte investerin-

ger.

Side 5 af 6

I relation til IFB’s konkrete forslag om, at avancer udgår af minimumsindkomsten, frem-

går det af analysen, at en sådan ændring netop vil bryde med princippet om neutralitet.

Ændringen vil medføre, at danske investorer, der investerer i aktier via investeringsinsti-

tutter, vil være stillet bedre, end hvis de investerede i aktierne direkte. Forslaget vil der-

med gøre investeringsinstitutter markant gunstigere end en direkte investering og vil der-

for forvride investeringsbeslutningen. Ændringen vil samtidig medføre, at investor bliver

mere tilbøjelig til at holde sit investeringsbevis længere end tidligere, da skatten derved

udskydes længst muligt. Dette er uhensigtsmæssigt, da investor får et skattemæssigt inci-

tament til at fastholde mindre konkurrencedygtige investeringsbeviser. Dette indebærer

samtidig et adfærdsbetinget mindreprovenu af betydeligt omfang.

Det antages i analysen, at en ændring som beskrevet vil medføre, at de minimumsbeskat-

tede institutter fremover vil tiltrække halvdelen af personers direkte investeringer i aktier

og en fjerdedel af deres investeringer i aktier via investeringsselskaber. Skatteministeriet er

således ikke enig i, at provenuet på længere sigt vil blive fastholdt, og forslaget skønnes i

analysen at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 215 mio. kr. efter tilbageløb og ad-

færd.

Det er desuden tvivlsomt, om forslaget vil gøre, at flere udenlandske investeringsinstitut-

ter vil ønske at komme ind på det danske marked, da det er usikkert, om der er tale om en

reel forenkling.

Reglerne for opgørelsen af minimumsindkomsten blev forenklet for få år siden. Det er

analysens konklusion, at hvis danske investorer efterspørger produktet, er der intet i de

gældende skatteregler, der forhindrer, at udenlandske investeringsinstitutter opgør en

minimumsindkomst og etablerer sig på det danske marked. Det kan desuden konstateres,

at flere udenlandske kapitalforvaltere mv. har etableret minimumsbeskattede investerings-

institutter i Danmark fx i tilknytning til danske filialer af udenlandske banker. Der kan

således være andre mere betydende årsager til problemstillingen end de danske skattereg-

ler.

Side 6 af 6