SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, meromkostninger fordelt på landets kommuner og regioner som følge af RV's forslag vedr. ejendomsværdiskatten og grundskylden, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

4. august 2016

J.nr. 16-0467769

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 301 af 21. marts 2016 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om, meromkostninger fordelt på landets kommuner og regioner som følge af RV's forslag vedr. ejendomsværdiskatten og grundskylden, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oversende en oversigt over, hvad Radikale Venstres forslag om, at ejen-

domsværdiskatten og grundskylden efter år 2020 skal følge lønudviklingen, betyder for en

gennemsnitlig husejer i meromkostninger fordelt på landets kommuner og regioner?

Svar

Der er en bred politisk aftale om, at skattestoppet for ejendomsværdiskat fastholdes frem

til 2020. Samtidig er der loft over den årlige stigning i grundskylden for den enkelte ejen-

dom i kraft af stigningsbegrænsningsreglen.

Der er endnu ikke taget politisk stilling til, hvordan ejendomsbeskatningen skal indrettes

efter 2020, men i de mellemfristede fremskrivninger (2020-planen mv.) er det beregnings-

teknisk forudsat, at provenuet fra ejendomsskatterne (ejendomsværdiskat og grundskyld

mv.) følger udviklingen i nominelt BNP efter 2020.

Det baserer sig på en forudsætning om, at ejendoms- og grundværdierne (og dermed også

bygningsværdierne) ligeledes udvikler sig i takt med nominelt BNP efter 2020. Udviklin-

gen i ejendoms- og grundværdierne er en funktion af udviklingen i priserne på ejendom-

me (gennemsnitspris pr. m2) og priserne på grunde samt udviklingen i mængderne af

grunde og ejendomme. Sidstnævnte dækker over udviklingen i gennemsnitlig kvalitet af

ejendomme (herunder gennemsnitlig størrelse), antallet af ejendomme samt mængden af

beboelsesgrunde (omlægning fra produktionsjord til boligbenyttelse), da beboelsesgrunde

er væsentligt højere beskattet end produktionsjord.

Samlet set indebærer de beregningstekniske forudsætninger, at ejendomspriserne udvikler

sig lidt langsommere end BNP, da priserne på bygninger forudsættes at følge udviklingen

i byggeomkostningerne, der forudsættes at udvikle sig lidt langsommere end BNP. End-

videre forudsættes lønningerne at udvikle sig omtrent på linje med BNP pr. beskæftiget.

En nærmere vurdering af Radikale Venstres (RV) forslag er vanskelig, da forslaget er

meget overordnet beskrevet. Det bemærkes desuden, at RV’s forslag kun forholder sig til

ejendomsskatten for boligejere og ikke til ejendomsskatten for andre typer af ejendomme,

herunder erhvervsejendomme og lejeboliger. Følgende fremgår af radikale.dk:

”Derfor foreslår vi nu, at vi efter 2020, hvor den nuværende boligskatteaftale udløber, lader boligskatter-

ne – både ejendomsværdiskat og grundskyld – følge lønudviklingen. Hverken mere eller mindre. Samtidig

skal vi selvfølgelig sikre et ordentligt ejendomsvurderingssystem, hvor klager bliver taget alvorligt og værdi-

er fastsat korrekt… Vi vil give boligejerne sikkerhed for, at de altid betaler samme andel af deres løn i

boligskat.”

Det lægges til grund for besvarelsen, at forslaget indebærer, at boligskatterne maksimalt

kan stige med lønudviklingen, men at boligskatterne godt kan stige langsommere, hvis

vurderingerne stiger langsommere end lønudviklingen.

Side 2 af 4

Den samlede provenuvirkning af forslaget afhænger således af, i hvilket omfang (dele af)

boligmarkedet oplever en udvikling i boligpriserne, der er langsommere end lønudviklin-

gen. Fx hvis boligpriserne udvikler sig forskelligt i forskellige dele af landet.

Hvis boligpriserne for

alle

boligejere følger lønudviklingen, vil forslaget indebære et højere

provenu end forudsat i de mellemfristende fremskrivninger, og dermed medføre en høje-

re gennemsnitlig ejendomsbeskatning pr. boligejer end forudsat i den mellemfristede

fremskrivning (idet de forudsatte mængdestigninger isoleret set øger provenuet). Det

skyldes som nævnt, at ejendomsskatteprovenuet både kan henføres til prisudviklingen og

mængdeudviklingen.

Hvis der omvendt er forskellig boligprisudvikling på tværs af landet, vil provenuet fra

forslaget omvendt kunne udvikle sig langsommere end forudsat i de mellemfristede frem-

skrivninger, og dermed en lavere gennemsnitlig ejendomsbeskatning pr. boligejer end

forudsat i den mellemfristede fremskrivning. Den konkrete vurdering besværliggøres af,

at mængdestigningerne også her påvirker det samlede provenu.

Dertil kommer, at opdelingen af virkningerne på regioner og kommuner kræver bereg-

ningstekniske antagelser om den fremtidige udvikling i ejendoms- og grundpriser, herun-

der evt. regional divergens i ejendomspriserne, samt lønudviklingen på tværs af regioner.

Afhængig af disse antagelser vil man kunne komme frem til forskellige vurderinger.

I nedenstående stiliseret regneeksempel illustreres betydningen af, at udviklingen i de

regionale ejendomsvurderinger kan afvige fra den gennemsnitlige lønudvikling. Der er til

beregningen anvendt følgende antagelser:



Beskatningsgrundlaget for en bolig kan højst stige med den landsgennemsnitlige frem-

tidige lønstigningstakt, som er forudsat til ca. 3 pct. årligt.



Der tages udgangspunkt i en ejendom med en ejendomsvurdering på 2 mio. kr. og en

grundvurdering på 660.000 kr. (1/3 af ejendomsvurderingen) i år 0.



Ejendoms- og grundværdier (og dermed vurderingerne) udvikler sig med samme pro-

centvise stigningstakt, dvs. at bygningsværdierne også udvikler i samme takt.



Det forudsættes endvidere, at der betales 1 pct. af ejendomsværdien i ejendomsværdi-

skat (den formelle sats i det nuværende beskatningssystem) og 25 promille af grund-

værdien i grundskyld (svarende til den aktuelle, formelle gennemsnitlige grundskylds-

promille).



Der er i den nedenstående vurdering set bort fra skattestop for ejendomsværdiskatten

og stigningsbegrænsningsreglen for grundskyld.

I områder af landet, hvor boligpriserne stiger langsommere end de landsgennemsnitlige

lønninger, vil et system, hvor ejendomsskaterne stiger i takt med de konkrete vurderinger

af ejendomme og grunde (under de givne forudsætninger), medføre samme ejendoms-

skatter. I områder af landet, hvor boligpriserne stiger hurtigere end de landsgennemsnitli-

ge lønninger, vil et beskatningssystem, hvor beskatningen højst kan stige med lønudvik-

lingen (under de givne forudsætninger) medføre lavere ejendomsskatter end et system,

Side 3 af 4

hvor der sker beskatning på baggrund af konkrete vurderinger af ejendomme og grunde,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Regneeksempel: Forskel i ejendomsskatterne mellem de to beskatningsmodeller

Region med

lav værdi-

stigning

(1 pct. årligt)

Region

med middel

værdistig-

ning

(3 pct. årligt)

Region med

høj værdi-

stigning

(5 pct. årligt)

Ejendomsvurderinger år 0

Ejendomsvurderinger år 2

Ejendomsvurderinger år 6

Ejendomsskatter år 2 (ejendomsskatter følger

ejendomsvurderingerne)

Ejendomsskatter år 2 (ejendomsskatter kan højst

stige med lønudviklingen på forudsat 3 pct. årligt)

Besparelse på ejendomsskatter, år 2, hvis ejen-

domsskatterne højst kan stige med lønudviklingen

Ejendomsskatter år 6 (ejendomsskatter følger

ejendomsvurderingerne)

Ejendomsskatter år 6 (ejendomsskatter kan højst

stige med lønudviklingen på forudsat 3 pct. årligt)

Besparelse på ejendomsskatter, år 6, hvis ejen-

domsskatterne højst kan stige med lønudviklingen

---------------------- kr. ---------------------

2.000.000

2.040.200

2.123.000

2.121.800

2.388.100

2.205.000

2.680.200

37.400

38.900

40.400

38.900

1.500

74.300

83.600

93.800

83.600

10.200

Anm.: Der er set bort fra skattestop på ejendomsværdiskatten samt stigningsbegrænsning på grundskylden. Beløbene er opgjort i årets priser.

Der udarbejdes nye vurderinger hvert andet år – derfor er virkningerne opgjort i år 2 og år 6.

Med ovenstående forudsætninger vil de samlede ejendomsskatter formentlig vokse lang-

sommere end forudsat i de mellemfristede fremskrivninger, da det forudsættes, at ejen-

domsskatterne for den konkrete bolig godt kan stige langsommere end lønningerne (og

nominelt BNP), men ikke hurtigere.

Side 4 af 4