SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 274: Spm. om, hvor meget en forhøjelse af realkredittens bidrag med 1 mia. kr. belaster de offentlige finanser opgjort dels brutto og dels netto, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

1. april 2016

J.nr. 16-0315848

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 274 af 4. marts 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 274: Spm. om, hvor meget en forhøjelse af realkredittens bidrag med 1 mia. kr. belaster de offentlige finanser opgjort dels brutto og dels netto, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvor meget belaster en forhøjelse af realkredittens bidrag med 1 mia. kr. de offentlige

finanser opgjort dels brutto og dels netto?

Svar

Det bemærkes indledningsvis, at beregningerne nedenfor er behæftet med usikkerhed og

bygger på en række beregningstekniske antagelser.

Stigende bidragsbetalinger vil have to modsatrettede effekter på de offentlige finanser.

Indkomstskatterne vil isoleret set falde, fordi de højere bidragssatser indebærer øgede

skattefradrag for husholdningerne. Omvendt vil de højere bidragssatser isoleret set øge

skatteindtægterne fra dels selskabsskat, dels beskatning af aktieafkast til personer og pen-

sionskasser mv.

Realkreditinstitutternes bidragssatser er fradragsberettigede på lige fod med almindelige

renteudgifter. For personer, der har renteudgifter mv. under 50.000 kr. (100.000 kr. for

ægtepar), udgør skatteværdien i 2016 ca. 32,9 pct., mens skatteværdien er ca. 27,9 pct. for

de renteudgifter, der overstiger 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar).

Dermed skønnes en forhøjelse af realkreditinstitutternes bidragssatser med 1 mia. kr.

umiddelbart at ville medføre et mindreprovenu på ca. 300 mio. kr. Det indebærer samti-

dig en reduktion af husholdningernes disponible indkomst med ca. 700 mio. kr. og der-

med et fald i husholdningernes forbrug, hvilket isoleret set skønnes at medføre et yderli-

gere mindreprovenu fra moms og afgifter på ca. 170 mio. kr. Dermed skønnes mindre-

provenuet efter tilbageløb at udgøre ca. 470 mio. kr. På sigt vil mindreprovenuet dog

være lavere, idet skatteværdien af rentefradraget mv. nedsættes til 24,9 pct. frem mod

2019, og fordi beløbsgrænsen på 50.000 kr. fastholdes nominelt, så realværdien udhules

over tid.

Omvendt må en stigning i bidragssatserne som nævnt forudsættes at øge grundlaget for

selskabsskatten. Selskabsskatten skønnes på denne baggrund isoleret set at øges med ca.

220 mio. kr.

Det øgede selskabsskattegrundlag vil derudover isoleret set påvirke udbytteskatten, enten

gennem stigende udbyttebetalinger eller i form af kursgevinster, idet omfang virksomhe-

dernes egenkapital øges. Den afledte stigning i beskatning af udbytter vil afhænge af akti-

onærernes sammensætning, fx betaler udenlandske aktionærer typisk en lavere udbytte-

skat til Danmark end danske investorer. Forudsættes en gennemsnitlig udbytteskattesats

på 21 pct., skønnes en stigning i bidragssatserne på 1 mia. kr. isoleret set at medføre en

stigning i udbytteskatten med ca. 160 mio. kr. En udbytteskattesats på 21 pct. svarer til, at

halvdelen af afkastet beskattes med 27 pct., mens den anden halvdel beskattes med 15

pct.

For de danske aktionærer vil de stigende udbytter/kursgevinster medføre et øget forbrug

af afgiftsbelagte varer. Forudsættes eksempelvis halvdelen af aktionærerne at være danske,

Side 2 af 3

vil merprovenuet fra moms og afgifter som følge af øget forbrug udgøre ca. 70 mio. kr.

Det samlede merprovenu udgør dermed isoleret set ca. 450 mio. kr.

Med de angivne forudsætninger ovenfor skønnes en forhøjelse af bidragssatserne med 1

mia. kr. således samlet set – og givet de væsentlige usikkerheder knyttet til beregningen –

at være omtrent neutral for de offentlige finanser. Beregningerne er blandt andet meget

følsomme over for de konkrete antagelser i forhold til aktionærernes sammensætning.

Side 3 af 3