SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministerens kommentar til Statsrevisorenes beretning 09/2015 "Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Statsrevisorerne 2015-16

Beretning nr. 9 Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om å

Offentligt

9/2015

Beretning om

besparelsespotentialet ved

obligatorisk Digital Post på

ca. 1 mia. kr. om året

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministerens kommentar til Statsrevisorenes beretning 09/2015 "Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året, til skatteministeren

9/2015

Beretning om

besparelsespotentialet ved

obligatorisk Digital Post på

ca. 1 mia. kr. om året

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2016

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Finansministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i august 2016.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2015, som afgives i februar 2017.

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-484-1

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 27. januar 2016

BERETNING OM BESPARELSESPOTENTIALET VED OBLIGATORISK DIGITAL

POST PÅ CA. 1 MIA. KR. OM ÅRET

Siden november 2013 har det været obligatorisk for virksomheder at modtage digital

post fra det offentlige, og fra november 2014 har det været obligatorisk for borgere, jf.

lov om Offentlig Digital Post. Offentlige myndigheder har endvidere en målsætning

om, at 80 % af den relevante kommunikation mellem borgerne og det offentlige skal

være digital i 2015, jf. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015.

Formålet med digital post er at spare penge og samtidig give en god og fleksibel ser-

vice. Det fremgik af forslag til lov om Offentlig Digital Post, at man estimerede et be-

sparelsespotentiale på op til 1 mia. kr. årligt på tværs af den offentlige sektor ved fuld

indfasning.

I beregningen af besparelsespotentialet indgik bl.a., at myndighederne sparer om-

kostninger til porto, materiale og arbejdstid til håndtering af breve og forsendelser.

Statsrevisorerne finder, at Finansministeriet endnu ikke har sandsynliggjort, at

hele besparelsespotentialet ved Digital Post kan indfris. Det skyldes bl.a. en

uensartet udmøntning af besparelserne og væsentlige usikkerheder i forhold

til at dokumentere besparelserne.

Herved bliver det uklart, om man opnår de potentielle besparelser, og om de

bliver anvendt som forudsat – til bedre service til borgerne.

Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:



at Finansministeriet i staten kun har udmøntet 48 mio. kr. af det beregnede bespa-

relsespotentiale på 244 mio. kr., og at det alene er sket ved at reducere SKATs

og Rigspolitiets bevillinger

at besparelsespotentialet i kommunerne på 636 mio. kr. og i regionerne på 178

mio. kr. er indfriet ved, at halvdelen af det aftalte beløb er udmøntet som reduk-

tion af bloktilskuddet, mens den anden halvdel skal anvendes til borgernær vel-

færd

at dele af beregningerne af besparelsespotentialet er behæftet med usikkerhed,

særligt besparelser på løn og overhead, og at Digitaliseringsstyrelsen alene vil føl-

ge op på, hvad myndighederne har sparet på porto, men ikke på løn og overhead.

Peder Larsen

Henrik Thorup*

)

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed

Søren Gade

)

Statsrevisor Henrik Thorup

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.



Beretning til Statsrevisorerne om

besparelsespotentialet ved

obligatorisk Digital Post på

ca. 1 mia. kr. om året

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 7. Fi-

nansministeriet.

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og konklusion ............................................................................................ 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 3

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 6

Besparelserne ved Digital Post ..................................................................................... 8

2.1.

Besparelsespotentialet ved Digital Post................................................................ 9

2.2.

Opgørelsen af omkostninger ved Digital Post..................................................... 13

2.3.

Finansministeriets udmøntning af besparelserne ved Digital Post ..................... 14

2.4.

Myndighedernes opfølgning på besparelserne ved Digital Post ......................... 18

Bilag 1. Metode ................................................................................................................... 20

Bilag 2. Besparelsespotentialerne ved Digital Post på statens område .............................. 22

Bilag 3. Ordliste ................................................................................................................... 23

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Bjarne Corydon: oktober 2011 - juni 2015

Claus Hjort Frederiksen: juni 2015 -

Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, hvis bemærkninger er

afspejlet i beretningen.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om, hvorvidt der er udsigt til, at de offentlige myndigheder spa-

rer ca. 1 mia. kr. om året ved at overgå til obligatorisk Digital Post for borgere og virksom-

heder. Offentlige myndigheder er i denne sammenhæng ministerier, kommuner og regioner

samt underliggende myndigheder og institutioner, fx politiet, kommunale forvaltninger og

sygehuse.

2. Digital Post er en digital postløsning, der skal erstatte hovedparten af de fysiske breve,

som det offentlige sender til borgere og virksomheder. Finansministeriet har ansvaret for

loven om Digital Post, som blev vedtaget i 2012. Loven gør det obligatorisk for borgere og

virksomheder at modtage post fra offentlige myndigheder via Digital Post. Digital Post er en

del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som dækker perioden 2011-2015. Målt på

besparelsespotentialet er Digital Post det væsentligste initiativ i strategien.

3. Efter loven om Digital Post blev vedtaget, kvalificerede Digitaliseringsstyrelsen under Fi-

nansministeriet besparelsespotentialet for Digital Post ved bl.a. tidsmålinger af arbejdsgan-

ge, når ansatte sender henholdsvis fysisk og digital post. Beregningen viser et besparelses-

potentiale i det offentlige på ca. 1 mia. kr. om året. Besparelsespotentialet består af lavere

udgifter til porto og materialer (kuverter, brevpapir mv.) og af lavere udgifter til løn og over-

head som følge af, at myndighederne omlægger deres postarbejdsgange.

4. Besparelsespotentialet er en hovedbegrundelse for at indføre Digital Post. I forbindelse

med Folketingets behandling af lovforslaget om Digital Post udtalte den daværende finans-

minister, at digitaliseringen af kommunikationen mellem borgerne og det offentlige først og

fremmest handler om at spare penge og samtidig give god og fleksibel service. Ministeren

gentog i 2014, at Digital Post har et økonomisk potentiale på ca. 1 mia. kr. om året.

5. Formålet med undersøgelsen er på den baggrund at vurdere, om det er sandsynligt, at

de offentlige myndigheder kommer til spare ca. 1 mia. kr. om året ved at indføre Digital Post

til borgere og virksomheder.

Vi har som led i undersøgelsen set på, hvordan Rigspolitiet, SKAT og Forsvarsministeriet

arbejder med at udmønte besparelserne ved Digital Post.

Lov nr. 528 af 11. juni 2012

om Offentlig Digital Post.

Parterne bag

den fællesoffent-

lige digitaliseringsstrategi

”Den digitale vej til fremtidens

velfærd” er regeringen, KL og

Danske Regioner.

Udgifter til overhead

er indi-

rekte udgifter, fx udgifter til hus-

leje, administration, støttefunk-

tioner, herunder ledelse, og it-

og kontorhold.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at det ikke er sandsynligt, at de offentlige myndigheder kom-

mer til at spare hele potentialet på ca. 1 mia. kr. om året ved at overgå til Digital Post.

Det skyldes for det første, at Finansministeriet kun i begrænset omfang har udmøn-

tet det beregnede besparelsespotentiale i egentlige besparelser på det statslige om-

råde. Rigsrevisionens gennemgang viser, at de statslige bevillinger kun er blevet re-

duceret med ca. 48 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til ca. 1/5 af det beregnede potenti-

ale på 244 mio. kr. på statens område. Potentialet er endvidere udmøntet meget uens-

artet på tværs af staten. Kun SKATs og Rigspolitiets bevillinger er blevet reduceret.

Ingen andre statslige myndigheder har fået reduceret deres bevillinger som følge af

Digital Post, og der er ikke indgået andre former for aftaler på statens område, fx om,

at myndighederne skal bruge sparede kroner på andre opgaver.

På det kommunale og det regionale område har Digital Post været omfattet af de år-

lige økonomiforhandlinger. Aftalerne for kommuner og regioner svarer omtrent til det

beregnede besparelsespotentiale. Bloktilskuddet er blevet reduceret med knap halv-

delen af det aftalte beløb, mens det resterende beløb bliver i kommunerne og regio-

nerne, hvor det skal anvendes til borgernær velfærd.

Tidsmålinger har vist, at der

kan spares 2 minutter pr. brev,

der omlægges til Digital Post.

Potentialeberegningen forud-

sætter, at myndighedernes ud-

gifter til løn og overhead varie-

rer direkte og proportionelt med

antallet af breve, der omlægges

til Digital Post. Det betyder, at

for hver gang ét brev omlæg-

ges, skal tidsbesparelsen på

2 minutter kunne omsættes til

en økonomisk besparelse på

15 kr., som kan anvendes til

andre opgaver eller til at redu-

cere budgetterne.

For det andet har Digitaliseringsstyrelsen efter Rigsrevisionens vurdering ikke sand-

synliggjort, at hele besparelsespotentialet ved Digital Post kan indfris. Styrelsen har

anvendt en gængs metode til at beregne potentialet, men en væsentlig usikkerhed i

forhold til at indfri potentialet i praksis er ikke afspejlet i beregningerne. Rigsrevisio-

nen vurderer, at besparelser på porto og materialer opstår automatisk ved omlægning

til Digital Post. Derimod vurderer Rigsrevisionen, at det vil være vanskeligt for myn-

dighederne at indfri hele potentialet for løn- og overheadudgifter, fordi potentialebe-

regningen forudsætter, at de enkelte medarbejdere sender få breve dagligt og dermed

hver for sig kun sparer få minutter. Dermed opstår besparelserne på løn og overhead

spredt i de enkelte myndigheder. Disse besparelser udgør over halvdelen af det sam-

lede potentiale. Det er dog Digitaliseringsstyrelsens opfattelse, at stort set enhver tids-

besparelse kan omprioriteres og anvendes til andre opgaver, sådan som det er for-

udsat i potentialeberegningen. Styrelsen anerkender, at det kræver en stor indsats

hos de enkelte myndigheder at indfri potentialet.

Dertil kommer, at Rigsrevisionens undersøgelse viser, at hverken Rigspolitiet, SKAT

eller Forsvarsministeriet forventer at opnå en besparelse på løn- og overheadudgif-

ter, som svarer til det beregnede potentiale. SKAT har som den eneste af de 3 myn-

digheder oplyst, at SKAT forventer at kunne indfri hele det beregnede besparelses-

potentiale på sigt, men kun fordi det har vist sig, at flere breve end forventet kan om-

lægges til Digital Post. SKAT forventer, at øgede porto- og materialebesparelser kan

kompensere for de manglende besparelser på løn og overhead. Rigspolitiet og For-

svarsministeriet forventer at opnå væsentligt lavere besparelser ved at indføre Digi-

tal Post, end Digitaliseringsstyrelsen har beregnet. Endelig har SKAT og Rigspolitiet

oplyst, at de har været nødt til at finde besparelser på andre områder, fordi de fakti-

ske besparelser ved Digital Post indtil nu ikke har kunnet finansiere hele den bespa-

relse, der er indarbejdet i deres bevillinger.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Digital Post indgår som et initiativ i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Det

fremgår af strategien, at initiativernes gevinster skal dokumenteres. Digitaliseringssty-

relsen har oplyst, at styrelsen vil følge op på 80 %-målsætningen for omlægning af fy-

sisk post til Digital Post ved bl.a. at indhente oplysninger om myndighedernes porto-

forbrug. Det giver mulighed for at vurdere, om myndighederne opnår besparelser på

porto, men ikke på løn og overhead. Af de 3 undersøgte statslige myndigheder har

kun SKAT oplyst, at de vil følge op på både portobesparelserne og på løn- og over-

headbesparelserne. Rigsrevisionen finder, at en samlet opfølgning ville give vigtig vi-

den om, hvor stor en del af det beregnede besparelsespotentiale der indfris i praksis

– særligt fordi potentialet kun er delvist udmøntet, og fordi det vil være vanskeligt for

myndighederne at indfri besparelsespotentialet på løn og overhead fuldt ud.

80 %-målsætningen

fremgår

af den fællesoffentlige digitali-

seringsstrategi for 2011-2015.

Målsætningen går ud på, at

80 % af alle myndighedernes

breve til borgere, der kan sen-

des digitalt, også bliver det.

1.2. Baggrund

6. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2015. Baggrunden er de væ-

sentlige økonomiske besparelser, som Digital Post forventes at medføre. Hvis pengene ik-

ke spares, kan de ikke som forudsat anvendes til fx borgernær velfærd.

Beregning af besparelsespotentialet ved at indføre Digital Post

7. Da lovforslaget om Digital Post blev fremsat i 2012, fremgik det, at besparelsespotentia-

let ved at indføre Digital Post udgør op mod 1 mia. kr. om året. Det fremgik også, at de fore-

løbige beregninger skulle kvalificeres.

Den efterfølgende kvalificering bestod af en potentialeberegning, der samlet opgør besparel-

sespotentialet ved Digital Post til 1,142 mia. kr. ved fuld indfasning i 2015 (opgjort i 2013-pri-

ser). Potentialet er et nettopotentiale. Det betyder, at omkostninger ved at overgå til Digital

Post er trukket fra bruttobesparelsen. Bl.a. har Digitaliseringsstyrelsen fratrukket 173 mio. kr.

i engangsomkostninger til, at myndighederne kan omstille deres organisationer til Digital

Post, fx omkostninger til intern oplæring.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Figur 1 viser fordelingen af besparelsespotentialet mellem stat, kommuner, regioner og selv-

ejende institutioner ved fuld indfasning i 2015 ifølge Digitaliseringsstyrelsens potentialebe-

regning.

Figur 1. Besparelsespotentialet ved fuld indfasning af Digital Post i 2015 (2013-priser)

Selvejende institutioner

109 mio. kr.

10 %

Regioner

174 mio. kr.

15 %

54 %

Kommuner

616 mio. kr.

Stat

242 mio. kr.

21 %

Note: De selvejende institutioner er uddannelsessteder som universiteter, professionshøjskoler og

ungdoms- og voksenuddannelser. Tallene er afrundet til nærmeste hele million.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning for Digital Post.

Det fremgår af figur 1, at kommunernes besparelsespotentiale ifølge Digitaliseringsstyrel-

sens potentialeberegning udgør mere end halvdelen af det samlede potentiale, mens sta-

ten, regionerne og de selvejende institutioner tegner sig for den resterende del. Besparelses-

potentialet falder en smule i årene efter 2015 på grund af en forventning om, at antallet af

breve falder med 2,5 % årligt.

Besparelsen på porto og materiale udgør ca. 40 % af det samlede beregnede potentiale

(ca. 450 mio. kr.), mens den største del af besparelsen består af reducerede løn- og over-

headudgifter, som udgør ca. 60 % af besparelsen (ca. 700 mio. kr.).

Det fremgår af beregningen, at potentialet for de selvejende institutioner på 109 mio. kr. er

særligt usikkert og skal valideres. Der fremgår ikke andre usikkerheder af potentialebereg-

ningen. På den baggrund undersøger vi ikke potentialet for de selvejende institutioner yder-

ligere. Vores undersøgelse af forudsætningerne for potentialeberegningen i kap. 2 dækker

dog de generelle forudsætninger for beregningen, som også gælder for de selvejende insti-

tutioners besparelser.

Besparelsespotentialet ved Digital Post ekskl. de selvejende institutioner udgør 1,032 mia. kr.

om året. Vi omtaler derfor besparelsespotentialet ved Digital Post som ca. 1 mia. kr.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

8. Figur 2 illustrerer hovedprincippet bag den effektivisering, der forventes ved overgangen

til Digital Post.

Figur 2. Postarbejdsgange ved fysisk post og ved Digital Post

Postarbejdsgang ved fysisk post

90 ØRE

DANMARK

6,50

kroner

2,5 min.

7,40 kr.

Postarbejdsgang ved Digital Post

SEND

GEBYR

0,5 min.

1,25 kr.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning for Digital Post.

Figur 2 viser effektiviseringen ved at overgå fra fysiske breve til Digital Post. Figuren tager

udgangspunkt i forsendelsen af henholdsvis et fysisk brev og et brev sendt via Digital Post.

Portoudgiften på 6,50 kr. svarer ifølge potentialeberegningen til myndighedernes gennem-

snitlige portoudgift for fysiske breve i 2012.

Figuren viser, at medarbejderne bruger kortere tid på at sende breve via Digital Post. Sam-

tidig bortfalder materialeudgiften, og portoudgiften erstattes af et lavere gebyr for at sende

breve via Digital Post. Det er denne effektivisering af postarbejdsgangene, der skal føre til

den økonomiske besparelse, som er opgjort i Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning.

Forudsætningerne om tidsforbrug og porto- og materialeudgift pr. brev varierer i Digitalise-

ringsstyrelsens beregning af besparelsespotentialet. Fx antages regionernes porto- og ma-

terialeudgifter at være højere end de øvrige myndigheders, hvilket forøger regionernes be-

sparelsespotentiale på porto og materialer. Regionerne antages samtidig at bruge 1 minut

på at sende et brev digitalt imod 30 sekunder for stat og kommuner. Det reducerer regioner-

nes beregnede tidsbesparelse pr. brev fra 2 minutter til 1�½ minut.

Eksemplet i figuren gælder kun breve, som offentligt ansatte sender manuelt. For automa-

tiske breve, der allerede inden overgangen til Digital Post blev sendt som masseforsendte

breve, fx årsopgørelsen fra SKAT, har Digitaliseringsstyrelsen kun beregnet en portobespa-

relse, men ikke en tidsbesparelse ved overgangen til Digital Post. Når vi behandler bespa-

relsespotentialet på tid og overhead i beretningen, handler det således kun om de manuelle

breve, der omlægges til Digital Post.

Manuelle breve

er breve, der

håndteres og sendes enkeltvis

af den enkelte myndighed.

Automatiske breve

er breve,

der sendes som masseforsen-

delser, fx automatiske kvitte-

ringsbreve og årsopgørelser

fra SKAT.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Borgere og virksomheder kan

ansøge om at blive

fritaget for

Digital Post,

hvis de opfylder

betingelserne for fritagelse. Pr.

1. juni 2015 var ca. 99,9 % af

virksomhederne tilsluttet Digi-

tal Post, mens ca. 89 % af bor-

gerne var tilsluttet.

Indførelse af Digital Post

9. Virksomheder har fra november 2013 været forpligtet til at modtage post fra offentlige

myndigheder via Digital Post, mens kravet har været gældende for borgere fra november

2014. Det er i visse tilfælde muligt at blive fritaget for Digital Post.

10. Offentlige myndigheder er derimod ikke forpligtet til at sende breve via Digital Post. De

kan i stedet vælge at sende post som e-mails, via digitale selvbetjeningsløsninger eller som

almindelige breve. Derudover forudsætter Digitaliseringsstyrelsen i potentialeberegningen,

at nogle forsendelser, fx sundhedskort og prøveglas, ikke kan digitaliseres. Potentialebereg-

ningen forudsætter, at myndighederne samlet set skal omlægge 80 % af alle forsendelser

til borgere og virksomheder til digitale forsendelser.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

11. Formålet med beretningen er at vurdere, om det er sandsynligt, at de offentlige myndig-

heder kommer til at spare 1 mia. kr. om året fra 2015 ved at indføre Digital Post for borgere

og virksomheder.

For det første efterprøver vi forudsætningerne for besparelsen. Det gør vi ved at undersøge,

om Digitaliseringsstyrelsen har sandsynliggjort, at det beregnede besparelsespotentiale kan

indfris.

For det andet undersøger vi, om relevante omkostninger for offentlige myndigheder er med-

taget i potentialeberegningen.

For det tredje efterprøver vi, om det beregnede besparelsespotentiale indfris i praksis. Det

gør vi ved at undersøge, hvordan Finansministeriet har udmøntet besparelsespotentialet,

bl.a. hos de statslige myndigheder. Vi tager udgangspunkt i, at udmøntning af det beregne-

de potentiale i budgetreduktioner eller i aftaler er relevante metoder til at sikre, at potentia-

let faktisk indfris.

Endelig undersøger vi, om der sker en opfølgning på, om besparelsespotentialet indfris. Det

gør vi, fordi det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015, at initi-

ativernes gevinster skal dokumenteres.

Finansministeriet er uenig i Rigsrevisionens tilgang til undersøgelsen på flere punkter. Vi

gennemgår uenighederne nærmere, når vi behandler de enkelte emner i kap. 2.

Metode

12. I undersøgelsen har vi gennemgået dokumenter, herunder potentialeberegningen, og

holdt møder med Digitaliseringsstyrelsen og udvalgte myndigheder. Vi har desuden drøftet

Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning med en lektor fra Institut for Datalogi på Aalborg

Universitet.

13. For at følge udmøntningen af besparelsespotentialet i praksis har vi undersøgt, hvordan

3 udvalgte statslige myndigheder – Rigspolitiet, SKAT og Forsvarsministeriet – arbejder med

at indfri potentialet og/eller aftalte gevinster ved Digital Post. Disse 3 myndigheder indgår i

undersøgelsen som eksempler på arbejdet med at indfri de beregnede potentialer ved Digi-

tal Post. Vi har derfor ikke revideret deres oplysninger. De 3 myndigheder er udvalgt, så vi

har én myndighed med i undersøgelsen fra hver af de 3 ministerområder, som ifølge Digi-

taliseringsstyrelsens beregninger har de største besparelsespotentialer (Justitsministeriet,

Skatteministeriet og Forsvarsministeriet). Tabel 1 viser besparelsespotentialet for de 3 ud-

valgte myndigheder. På grund af ressortomlægninger på Forsvarsministeriets område efter

udarbejdelsen af Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning indgår hele Forsvarsministe-

riet som eksempel i undersøgelsen. Bilag 2 indeholder en oversigt over det beregnede be-

sparelsespotentiale i staten fordelt på ministerområder.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Tabel 1. De 3 udvalgte statslige myndigheders besparelsespotentiale (2013-priser)

(Mio. kr.)

Besparelsespotentiale

Rigspolitiet

SKAT

Forsvarsministeriet

51,6

39,4

24,1

Inkl. Rigsadvokaten.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning for

Digital Post.

14. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.

BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

15. Vi anvender det pris- og lønniveau, som fremgår af Digitaliseringsstyrelsens potentiale-

beregning (2013-priser), når vi behandler potentialeberegningen. Når vi efterfølgende be-

handler udmøntningen, handler det om besparelser for Digital Post i 2015. Derfor har vi i den

del af beretningen omregnet alle beløb til 2015-priser.

Metoden er uddybet i bilag 1.

Afgrænsning

16. Formålet med at indføre Digital Post er at spare penge og samtidig give god og fleksibel

service, jf. pkt. 4. Det indgår i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, at Digital Post –

sammen med andre digitaliseringsinitiativer – også er et redskab til at gøre kontakten mel-

lem myndigheder og borgere mere effektiv. Digitaliseringsstyrelsen påpeger fx, at borgerne

kan tilgå deres post fra alle computere, at løsningens sikkerhed er høj, og at den digitale

postkasse tilbyder en enkel opbevaringsløsning. Vores undersøgelse handler imidlertid kun

om, hvorvidt det er sandsynligt, at de offentlige myndigheder kommer til at indfri besparel-

sespotentialet.

Vi har ikke efterprøvet, om de faktiske priser på at sende et brev via Digital Post og myndig-

hedernes faktiske tidsbesparelse svarer til forudsætningerne i potentialeberegningen. Vi har

heller ikke undersøgt, om forudsætningerne har ændret sig, siden Digitaliseringsstyrelsen

kvalificerede beregningen af potentialet ved Digital Post, fx betydningen af, at prisen for at

sende et fysisk brev er steget. Endelig har vi ikke undersøgt eventuelle utilsigtede konse-

kvenser ved Digital Post, fx om borgere udebliver fra aftaler i sundhedsvæsenet, fra retsmø-

der eller fra afsoning af domme, fordi de ikke læser de indkaldelser, de modtager via Digi-

tal Post. Sådanne ændringer i forudsætningerne og utilsigtede konsekvenser kan påvirke

besparelserne både positivt og negativt.

Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning forholder sig ikke til, om der er forskel på ge-

vinstpotentialet, alt efter om forsendelserne omlægges til Digital Post, e-mails eller beske-

der i digitale selvbetjeningsløsninger. Dette har vi heller ikke forholdt os til.

17. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

2. Besparelserne ved Digital Post

18. Dette kapitel handler om forudsætningerne for beregningen af besparelsespotentialet

ved Digital Post og om omkostningerne i potentialeberegningen. Dernæst handler det om

udmøntningen af potentialet og endelig om opfølgningen på besparelserne.

19. Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at det hverken politisk eller administrativt er beslut-

tet, at overgangen til Digital Post skal medføre en økonomisk besparelse på ca. 1 mia. kr.

om året ved fuld indfasning i 2015.

20. Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere, at besparelsespotentialet er en hovedbegrun-

delse for at indføre Digital Post, og at Digitaliseringsstyrelsen fortsat forventer, at potentia-

let kan indfris. Digitaliseringsstyrelsen fremhæver således i flere sammenhænge, at der er

et besparelsespotentiale ved Digital Post i denne størrelsesorden, jf. boks 2.

BOKS 2. FORVENTNINGER TIL BESPARELSESPOTENTIALET VED DIGITAL POST

Fra Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside

”Når Digital Post til både borgerne og virksomhederne er fuldt indført i 2015, kan det offentlige spa-

re ca. én milliard kroner hvert år. De penge, der spares på frimærker, konvolutter og håndtering af

papirer, kan i stedet politisk prioriteres til andre områder. Fx til skoler, sygehuse og ældrepleje”.

Fra brevet ”Velkommen til Digital Post Erhverv”, som virksomhederne kan læse, første gang

de logger ind i Digital Post

”Myndighederne er i fuld gang med at omstille deres brevpost til digital post, og når det offentlige kan

sende posten til alle danske virksomheder digitalt, kan der spares op imod 400 mio. skattekroner om

året i porto og arbejdstid”

Af det samlede besparelsespotentiale på ca. 1 mia. kr. udgøres ca. 400 mio. kr. af sparede udgifter

til breve til virksomheder, mens resten af beløbet udgøres af sparede udgifter til breve til borgere.

Rigsrevisionen finder det derfor relevant at undersøge besparelsen.

Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i, at beregninger af besparelsespoten-

tialer bør være realistiske.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

2.1. Besparelsespotentialet ved Digital Post

21. Vi har undersøgt, om Digitaliseringsstyrelsen har sandsynliggjort, at det beregnede be-

sparelsespotentiale ved Digital Post kan indfris. Besparelsespotentialet ved at indføre Digi-

tal Post består af besparelser på henholdsvis porto- og materialeudgifter og på løn- og over-

headudgifter.

Porto- og materialebesparelser

22. Digitaliseringsstyrelsen har i sin potentialeberegning opgjort en porto- og materialebespa-

relse på ca. 450 mio. kr. ved at overgå til Digital Post. Forudsætningerne for beregningen af

dette besparelsespotentiale er vist i boks 3.

Når et besparelsespotentiale

på løn og overhead indfris, for-

udsættes det, at sparet tid om-

sættes til en økonomisk bespa-

relse, så budgetterne enten kan

reduceres, eller de sparede

penge kan bruges til at løse an-

dre opgaver.

BOKS 3. FORUDSÆTNINGER FOR BESPARELSESPOTENTIALET PÅ PORTO- OG MATERIALE-

UDGIFTER



72,4 mio. fysiske breve skal være omlagt til Digital Post i 2015 (80 % af alle forsendelser).



En portosats på mellem 5,4 kr. og 9,6 kr. pr. brev.



En materialeudgift (papir, kuvert, printerblæk mv.) på mellem 90 øre og 2,21 kr. pr. brev.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning for Digital Post.

23. Vores gennemgang viser, at den beregnede porto- og materialebesparelse i vidt omfang

tager udgangspunkt i erfaringsbaserede data, som Digitaliseringsstyrelsen har indhentet og

efterfølgende kvalificeret i samarbejde med myndighederne. Det drejer sig om opgørelser

af, hvor mange fysiske breve myndighederne tidligere har sendt, og af myndighedernes ud-

gifter til porto og materialer.

Forudsætningen om, at myndighederne i gennemsnit kan omlægge 80 % af alle forsendel-

ser til Digital Post, svarende til 72,4 mio. breve, er baseret på, at Digitaliseringsstyrelsen har

indhentet myndighedernes egne vurderinger af, hvor mange breve der kan omlægges frem

mod 2015.

Dermed tager størrelsen af porto- og materialebesparelsen i vidt omfang udgangspunkt i er-

faringsbaserede data. Hvor det ikke har været muligt, har Digitaliseringsstyrelsen spurgt

myndighederne om deres forventninger til at indføre Digital Post.

24. Når myndighederne sender et brev via Digital Post, bortfalder udgifterne til porto og ma-

terialer automatisk, hvorved en besparelse opstår. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund,

at porto- og materialebesparelser er simple udgiftsbesparelser, der umiddelbart kan indfris.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

Løn- og overheadbesparelser

25. Digitaliseringsstyrelsen har beregnet et besparelsespotentiale for løn- og overheadud-

gifter på ca. 700 mio. kr. årligt ved at overgå til Digital Post. Forudsætningerne for bereg-

ningen af dette besparelsespotentiale er vist i boks 4.

BOKS 4. FORUDSÆTNINGER FOR BESPARELSESPOTENTIALET PÅ LØN- OG OVERHEAD-

UDGIFTER



Der er en tidsbesparelse knyttet til 52,3 mio. breve ud af de i alt 72,4 mio. breve, der skal være om-

lagt til Digital Post i 2015



Myndighedernes medarbejdere sparer 2 minutter for hvert brev, de sender som Digital Post i ste-

det for som fysisk brev



Sparet tid kan omsættes fuldt ud til en besparelse på løn og overhead baseret på følgende:



en gennemsnitlig årsværkspris (lønudgift og pension mv. pr. år pr. fuldtidsansat) på 420.000 kr.



overheadudgifter på 120.000 kr. årligt pr. fuldtidsansat (omkostninger til husleje, it, ledelse mv.)



1.200 effektive arbejdstimer årligt pr. årsværk.

Der er kun beregnet en tidsbesparelse på manuelle breve i potentialeberegningen, mens der ikke

er beregnet en tidsbesparelse for automatiske breve (masseforsendelser). Det skyldes, at det er

forudsat i beregningen, at myndighedernes medarbejdere ikke bruger arbejdstid på at sende auto-

matiske breve.

For regionerne er tidsbesparelsen kun 1�½ minut pr. brev.

For regionerne er der anvendt en årsværkspris på 393.000 kr.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning for Digital Post.

26. Vores undersøgelse viser, at besparelsespotentialet på udgifter til løn og overhead dels

tager udgangspunkt i erfaringsbaserede data, dels i aftaler mellem Digitaliseringsstyrelsen

og myndighederne og dels i skøn. Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at der er anvendt en

gængs metode til at beregne besparelsespotentialer for løn og overhead.

Forudsætningen om, at myndighederne kan spare 2 minutter for hvert brev, der omlægges

til Digital Post, er baseret på tidsmålinger gennemført hos medarbejdere i 4 kommuner. Her

er det registreret, hvor lang tid medarbejderne i gennemsnit bruger på at sende et fysisk brev

(bl.a. printe og kuvertere) og på at sende et digitalt brev. Der er ikke gennemført tilsvarende

målinger i staten og i regionerne.

Det lønniveau, der er anvendt i beregningen, er aftalt mellem Digitaliseringsstyrelsen, KL,

Danske Regioner og udvalgte ministerier med udgangspunkt i lønstatistik for myndighederne.

De anvendte forudsætninger om overheadudgift pr. årsværk og antallet af effektive arbejds-

timer er derimod baseret på skøn. Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at disse skøn også er

aftalt med parterne.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning kan myndighederne spare ca. 15 kr. på

løn- og overheadudgifter, hver gang et manuelt brev omlægges til Digital Post.

Det antages i potentialeberegningen, at myndighedernes besparelser på løn og overhead

direkte følger med antallet af breve, der omlægges til Digital Post.

Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at det primært er sagsbehandlere, der sparer arbejdstid

på omlægningen til Digital Post, frem for medarbejdere, der har posthåndtering som primær

arbejdsopgave, fx rådhusbetjente. Det betyder, at tidsbesparelsen ved Digital Post opstår

spredt i de enkelte myndigheder.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

Boks 5 viser, hvad der skal til for at omsætte spredte arbejdstidsbesparelser fuldt ud til en

økonomisk besparelse, som kan bruges til at reducere budgettet eller til andre opgaver. Det

kan fx være at anvende tiden på velfærdsopgaver i stedet for administration. Dette vil efter

Rigsrevisionens vurdering i praksis være vanskeligt at opnå fuldt ud.

BOKS 5. INDFRIELSE AF BESPARELSEN PÅ LØN- OG OVERHEADUDGIFTER

Med udgangspunkt i potentialeberegningens forudsætninger om en tidsbesparelse i staten og i kom-

munerne på 2 minutter pr. brev og en effektiv arbejdstid for en medarbejder på 1.200 timer årligt har

Rigsrevisionen foretaget nedenstående beregning som eksempel på, hvad det kræver at omsætte

spredte tidsbesparelser til en økonomisk besparelse.

Hvis en sagsbehandler i en statslig eller kommunal myndighed i gennemsnit sender 5 breve om da-

gen, vil overgangen til Digital Post ifølge Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning medføre en

tidsbesparelse på 10 minutter dagligt.

Hvis myndigheden skal omsætte denne tidsbesparelse til en økonomisk besparelse, skal udgifterne

til løn og overhead reduceres tilsvarende. Da den enkelte medarbejders løn normalt ikke kan reduce-

res svarende til 10 minutters mindre arbejde pr. dag, skal medarbejdernes arbejdsopgaver ændres,

så der samlet kan frigøres én eller flere fuldtids- eller deltidsstillinger til sparede kroner eller til andre

opgaver.

Det vil kræve en tidsbesparelse på 10 minutter dagligt hos i alt 33 medarbejdere, før tidsbesparelsen

ved Digital Post svarer til én fuldtidsstilling (med en effektiv arbejdstid på 1.200 timer årligt). For at ska-

be en effektivisering og dermed frigøre lønudgiften for én fuldtidsmedarbejder skal myndigheden alt-

så omfordele opgaver mellem de resterende 32 medarbejdere for at kunne løse den samme opgave

med én medarbejder færre. Hvis medarbejderne sender færre breve pr. dag, vil det kræve flere end

33 medarbejdere at frigøre én fuldtidsstilling – og vice versa.

Samtidig skal myndigheden reducere sine overheadudgifter til bl.a. husleje, it og ledelse med

120.000 kr. pr. årsværk, der spares væk, for at opnå den besparelse på overheadudgifter, som er

beregnet i potentialeberegningen. Også i situationer, hvor kun én fuldtids- eller deltidsstilling skal fri-

gøres – eller endnu mindre tidsbesparelser – er det forudsat i potentialeberegningen, at myndighe-

derne kan spare overheadudgifterne.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning for Digital Post.

27. Vores gennemgang af potentialeberegningen viser, at beregningen ikke tager højde for,

at der er usikkerhed, når en tidsbesparelse skal omsættes til en økonomisk besparelse, som

kan bruges til at reducere budgettet eller til andre opgaver.

28. Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er uenig i, at potentialeberegningen ikke

tager højde for denne usikkerhed.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at der er indregnet engangsomkostninger på 173 mio. kr. til

organisatorisk omstilling ved overgangen til Digital Post. Styrelsen finder, at stort set enhver

tidsbesparelse, fx 10 minutter dagligt hos 3 medarbejdere, kan omprioriteres og anvendes

til andre opgaver. Digitaliseringsstyrelsen anerkender, at der kan være områder, hvor bespa-

relsespotentialet er så lille, at det kan være svært at omfordele opgaverne, men finder sam-

tidig, at det kun vil gælde en meget lille del af det samlede potentiale. Styrelsen anerkender

også, at det kan være vanskeligt at indfri små besparelser på overhead, hvis besparelserne

skal føre til budgetreduktioner. Dette vil dog ifølge Digitaliseringsstyrelsen ikke være et pro-

blem, hvis besparelsen skal blive i organisationen og anvendes til andre formål, hvilket iføl-

ge styrelsen er tilfældet for en stor del af besparelsespotentialet.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

Rigsrevisionen anerkender, at Digitaliseringsstyrelsen har anvendt en gængs metode til at

beregne besparelsespotentialet ved overgangen til Digital Post. Rigsrevisionen vurderer dog

samtidig, at det i praksis vil være vanskeligt at indfri potentialet fuldt ud, jf. eksemplet i boks 5.

Denne usikkerhed har Digitaliseringsstyrelsen ikke oplyst om – hverken i potentialeberegnin-

gen eller efterfølgende. Rigsrevisionen noterer sig, at Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at der

er områder, hvor det kan være vanskeligt at indfri besparelserne på løn og overhead, og at

denne usikkerhed ikke er afspejlet i potentialeberegningen.

Rigsrevisionen bemærker yderligere, at et beløb afsat til at dække engangsomkostninger ik-

ke ændrer ved denne grundlæggende usikkerhed i forudsætningerne i potentialeberegnin-

gen. Rigsrevisionen fastholder derfor, at spredte tidsbesparelser i praksis ikke fuldt ud kan

omsættes til enten budgetreduktioner eller anden opgaveløsning, sådan som det forudsæt-

tes, når hvert eneste omlagte brev regnes om til en fuld løn- og overheadbesparelse på 15 kr.

Vi gennemgår de afsatte 173 mio. kr. til engangsomkostninger nærmere i afsnit 2.2.

Resultater

29. Undersøgelsen viser, at Digitaliseringsstyrelsen tager udgangspunkt i erfaringsbasere-

de data i beregningen af porto- og materialebesparelser. Rigsrevisionen vurderer, at det er

sandsynligt, at besparelsespotentialet på porto og materialer kan indfris. Det forudsætter

dog, at myndighederne omlægger deres breve til Digital Post i det forventede omfang.

Beregningen af potentialet for løn- og overheadbesparelser tager dels udgangspunkt i erfa-

ringsbaserede data, dels i aftaler mellem Digitaliseringsstyrelsen og myndighederne og dels i

skøn. Der er anvendt en gængs metode til at beregne besparelsespotentialer for løn og over-

head. Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at det ikke er sandsynligt, at potentialet kan indfris

fuldt ud i praksis. Det skyldes, at beregningerne ikke tager højde for vanskelighederne ved

at omsætte hele den beregnede tidsbesparelse til en økonomisk besparelse, som kan bru-

ges til at reducere budgettet eller til andre opgaver, fx velfærdsopgaver.

Digitaliseringsstyrelsen har den opfattelse, at stort set enhver tidsbesparelse kan ompriori-

teres og anvendes til andre opgaver, sådan som det er forudsat i potentialeberegningen, fx

10 minutter dagligt hos 3 medarbejdere. Styrelsen anerkender dog, at det kræver en stor ind-

sats hos de enkelte myndigheder at indfri besparelsespotentialet.

Undersøgelsen viser imidlertid, at tidsbesparelserne opstår spredt hos enkelte medarbejde-

re i myndighederne, som hver for sig kun sender få breve. Det kræver således 33 fuldtids-

medarbejdere at frigøre én fultidsstilling hos en statslig eller kommunal myndighed, hvis

medarbejderne i gennemsnit sender 5 breve om dagen baseret på forudsætningerne i Digi-

taliseringsstyrelsens potentialeberegning. Denne usikkerhed i forhold til at indfri potentialet

er ikke beskrevet i potentialeberegningen.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

2.2. Opgørelsen af omkostninger ved Digital Post

30. Vi har undersøgt, om Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning medtager relevante

omkostninger for offentlige myndigheder ved at indføre Digital Post.

31. Undersøgelsen viser, at Digitaliseringsstyrelsen har modregnet følgende omkostninger

i potentialeberegningen:

For det første har Digitaliseringsstyrelsen i beregningen af besparelsespotentialet ved Digi-

tal Post fratrukket 173 mio. kr. Dette beløb udgør engangsmeromkostninger til

organisatorisk

omstilling.

Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at midlerne er afsat til at løfte opgaven med

at planlægge overgangen til Digital Post og omstille medarbejderne. Der er tale om en skøn-

net omkostning, hvor der er afsat midler, som svarer til ét årsværk pr. ministerium og 2�½ års-

værk pr. kommune. Omkostningsskønnet er således ikke baseret på nærmere analyser.

For det andet har Digitaliseringsstyrelsen i sin potentialeberegning afsat 10 mio. kr. til

it-inve-

steringer

i regionerne, hvorimod der ikke er afsat midler til it-investeringer i staten og i kom-

munerne. It-investeringer er udgifter til omstilling af sagsbehandlingssystemer mv. Potentia-

leberegningen indeholder således ikke en samlet beregning af, hvor meget det vil koste at

tilpasse myndighedernes eksisterende it-systemer til Digital Post.

For det tredje har Digitaliseringsstyrelsen fratrukket varige meromkostninger til leverandøren

af Digital Post i beregningen af besparelsespotentialet. Det drejer sig om en

årlig abonne-

mentsudgift

på 48.000 kr. pr. myndighed/institution.

32. Undersøgelsen viser også, at finansministeren i 2012 oplyste Folketinget om, at omkost-

ningerne til behandling af anmodninger om fritagelse for Digital Post og omkostningerne til

hjælp og vejledning til at modtage og sende post digitalt ville blive vurderet som led i poten-

tialeberegningen.

Finansministeriet har oplyst, at omkostningerne til disse poster ikke indgår i potentialebereg-

ningen og heller ikke i de afsatte 173 mio. kr. til organisatorisk omstilling.

Finansministeriet har samtidig oplyst, at anmodninger om fritagelse for og hjælp og vejled-

ning til Digital Post er en rent kommunal opgave, som er håndteret i økonomiforhandlinger-

ne for 2013 sammen med omkostningerne ved at indføre obligatorisk digital selvbetjening

på en række områder. Ministeriet oplyser, at omkostningerne til fritagelse i høj grad forven-

tes at være engangsomkostninger. Omkostningerne til hjælp og vejledning til Digital Post

indgår ifølge ministeriet i kommunernes almindelige omkostninger til at dække deres service-

og vejledningsforpligtelser og udgør derfor isoleret set ikke en væsentlig meromkostning for

kommunerne.

33. Disse antagelser er imidlertid ikke baseret på analyser. De faktiske omkostninger til fri-

tagelse for og til hjælp og vejledning til Digital Post er således heller ikke fratrukket bespa-

relsespotentialet.

Rigsrevisionen konstaterer – uanset omkostningernes størrelse – at Digitaliseringsstyrelsen

har undladt at vurdere omkostningerne til behandling af anmodninger om fritagelse for og til

hjælp og vejledning til Digital Post som led i potentialeberegningen, sådan som Folketinget

blev stillet i udsigt.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

Resultater

34. Undersøgelsen viser, at Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning medtager visse

varige omkostninger og engangsmeromkostninger forbundet med Digital Post.

Engangsmeromkostningerne til organisatorisk implementering på 173 mio. kr., som er med-

taget i potentialeberegningen, er baseret på skøn.

Beregningen indeholder desuden skønnede omkostninger til it-investeringer i regionerne,

men ikke i staten og kommunerne.

Endelig har Digitaliseringsstyrelsen ikke vurderet omkostningerne til behandling af anmod-

ninger om fritagelse for og til hjælp og vejledning til Digital Post som led i potentialebereg-

ningen, sådan som Folketinget blev stillet i udsigt. Omkostningerne er således heller ikke fra-

trukket besparelsespotentialet.

2.3. Finansministeriets udmøntning af besparelserne ved Digital Post

35. Vi har undersøgt, om Finansministeriet har sikret, at besparelsespotentialet ved Digital

Post er udmøntet i budgetreduktioner eller aftaler om besparelser. For at følge udmøntnin-

gen har vi som led heri undersøgt, om 3 udvalgte statslige myndigheder – Rigspolitiet, SKAT

og Forsvarsministeriet – forventer at indfri de besparelsespotentialer ved at overgå til Digital

Post, som Digitaliseringsstyrelsen har beregnet, og som eventuelt er aftalt på de respektive

områder.

Finansministeriet finder ikke, at det er relevant at vurdere, om ministeriet har udmøntet po-

tentialet ved Digital Post, ved at undersøge, om ministeriet har indgået aftaler om besparel-

ser. Finansministeriet begrunder dette med, at potentialet ved Digital Post ikke sikres gen-

nem aftaler, og at der ikke er truffet politisk beslutning om, hvordan potentialet skal udmøn-

tes på statens område. Potentialet sikres derimod ifølge Finansministeriet ved, at en række

forudsætninger er til stede. Det drejer sig bl.a. om den lovgivning, som gør det obligatorisk

for borgere og virksomheder at modtage Digital Post fra det offentlige, og den fællesoffent-

lige målsætning om at digitalisere 80 % af de forsendelser til borgere, der kan digitaliseres.

Derudover har Finansministeriet oplyst, at ministeriet har tilvejebragt en række yderligere

forudsætninger for, at potentialet kan indfris, herunder at anvise besparelsespotentialet, ud-

vikle den tekniske løsning til Digital Post og koordinere fællesoffentlige kommunikationskam-

pagner.

Rigsrevisionen er enig med Finansministeriet i, at budgetreduktioner eller aftaler om udmønt-

ning af et beregnet potentiale ikke er et krav ifølge regler eller vejledninger. Imidlertid opstår

den største del af den beregnede besparelse ved Digital Post – nemlig besparelsen på løn

og overhead – ikke automatisk, selv om forudsætningerne er tilvejebragt. Rigsrevisionen læg-

ger derfor til grund, at en budgetreduktion giver sikkerhed for, at besparelsespotentialet ind-

fris, uden at det dog er sikret, at besparelsen kan henføres til en effektivisering. Aftaler om

besparelser er en anden metode til at sikre, at potentialet udmøntes i praksis. Dette under-

bygges af, at Finansministeriet har valgt at benytte både budgetreduktioner og aftaler om

Digital Post på udvalgte områder.

Vi har derfor undersøgt, om budgetterne er reduceret for de myndigheder, hvor der er bereg-

net et besparelsespotentiale. Hvis det ikke er tilfældet, undersøger vi, om der er indgået af-

taler e.l., der sikrer, at de enkelte myndigheder, der har ansvaret for deres budgetter, indfrier

besparelsespotentialet.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

36. Undersøgelsen viser, at besparelsespotentialet ved Digital Post er udmøntet forskelligt

i stat, kommuner og regioner. Figur 3 viser, hvordan det beregnede potentiale er udmøntet

i henholdsvis aftalte besparelser og besparelser indarbejdet i myndighedernes budgetter.

Figur 3. Besparelser ved Digital Post i 2015 for stat, kommuner og regioner (2015-priser)

(Mio. kr.)

1.200

1.058

1.000

244

800

178

791

178

600

400

636

380

565

252

200

Beregnede

besparelsespotentialer

Kommuner

Regioner

Aftalte besparelser

Besparelser indarbejdet

i budgetter

Stat

Note: Tallene er afrundet til nærmeste hele million. Det beregnede besparelsespotentiale er ekskl.

de selvejende institutioner.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Digitaliseringsstyrelsen.

Vi gennemgår figur 3 nærmere i det følgende.

Udmøntning i kommuner og regioner

37. Digitaliseringsstyrelsen har beregnet et besparelsespotentiale på 636 mio. kr. for Digital

Post i kommunerne og 178 mio. kr. i regionerne i 2015.

Undersøgelsen viser, at der som led i aftale om kommunernes økonomi for 2013 blev aftalt

en besparelse på 565 mio. kr. i 2015. Det aftalte beløb er således lidt lavere end det bereg-

nede potentiale på 636 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes, at der i kommuneaftalen for 2013 er

modregnet yderligere engangsinvesteringer. For aftalen om regionernes økonomi er der fuld

overensstemmelse mellem det beregnede potentiale på 178 mio. kr. og den indgåede afta-

le. Samlet set er der på kommunernes og regionernes områder indgået aftaler, der omtrent

svarer til det beregnede potentiale.

Undersøgelsen viser videre, at porto- og materialebesparelsen er blevet udmøntet som en

budgetreduktion i kommuner og regioner ved modregning i bloktilskuddene. Den aftalte be-

sparelse på løn og overhead er ikke modregnet i bloktilskuddene. Det er aftalt, at denne be-

sparelse skal anvendes til borgernær velfærd i kommunerne og regionerne.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

Udmøntning i staten

38. Digitaliseringsstyrelsen har for 2015 beregnet et besparelsespotentiale på 244 mio. kr.

på statens område.

Undersøgelsen viser, at Finansministeriet for 2015 har udmøntet besparelser i form af bud-

getreduktioner på ca. 48 mio. kr. i staten.

Besparelserne er udmøntet på Skatteministeriets og Justitsministeriets områder for hen-

holdsvis SKAT og Rigspolitiet. Det er dog kun for SKAT, at besparelsen svarer til beløbet i

potentialeberegningen. I 2013 blev Finansministeriet og Skatteministeriet således enige om

en besparelse på ca. 40 mio. kr. i 2015 som følge af overgangen til Digital Post. På Justits-

ministeriets område har Digitaliseringsstyrelsen beregnet et besparelsespotentiale på ca.

52 mio. kr. for Rigspolitiet og Rigsadvokaten i 2015. Finansministeriet og Justitsministeriet

har dog kun aftalt en besparelse på ca. 8 mio. kr. årligt fra 2015 for Rigspolitiet som følge

af overgangen til Digital Post. Der er ikke aftalt budgetreduktioner på Rigsadvokatens om-

råde.

Overgangen til Digital Post er ikke udmøntet i besparelser hos andre statslige myndigheder

end Rigspolitiet og SKAT.

39. Finansministeriet har heller ikke indgået andre former for aftaler om besparelser på de

øvrige statslige områder ved overgangen til Digital Post.

Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at der på de ministerområder, som tegner sig for de stør-

ste besparelsespotentialer, har været drøftelser om de mulige besparelser, uden at det har

ført til konkrete aftaler. Det drejer sig om Forsvarsministeriet og Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet. På Justitsministeriets område har Digitaliseringsstyrelsen beregnet besparelsespo-

tentialer for flere myndigheder, men der er kun indgået en aftale om besparelser i Rigspoli-

tiet.

På Justitsministeriets og Forsvarsministeriets områder viser undersøgelsen, at der ikke har

været enighed mellem ministerierne og Digitaliseringsstyrelsen om størrelsen af den bespa-

relse, der kan opnås ved Digital Post. Forsvarsministeriet har bl.a. været uenig i den forud-

satte gennemsnitsløn og i, hvor meget tid der kan spares.

Som baggrund for forskellen mellem de beregnede besparelsespotentialer og de aftalte be-

sparelser har Digitaliseringsstyrelsen oplyst, at der ikke er truffet politisk beslutning for sta-

ten under ét om, hvordan besparelserne ved overgangen til Digital Post skal håndteres.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

Arbejdet hos Rigspolitiet, SKAT og Forsvarsministeriet med at indfri besparelser ved

Digital Post

40. Tabel 2 viser, hvilke besparelser de 3 udvalgte myndigheder – Rigspolitiet, SKAT og For-

svarsministeriet – forventer at opnå, sammenholdt med hvad potentialeberegningen viser,

og den eventuelle aftalte besparelse.

Tabel 2. Besparelser i 2015 for Rigspolitiet, SKAT og Forsvarsministeriet (2015-priser)

(Mio. kr.)

Besparelser ifølge

potentialeberegningen

Rigspolitiet (Justitsministeriet)

SKAT (Skatteministeriet)

Forsvarsministeriet

I alt

Aftalte besparelser

Besparelser, som

myndigheden

forventer at opnå

5,4

19,6

4,0

29,0

52,1

39,8

24,3

116,2

7,8

39,8

47,6

Inkl. Rigsadvokaten.

Forsvarsministeriet har oplyst, at besparelsen i 2015 forventes at udgøre ca. 4 mio. kr.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Digitaliseringsstyrelsen, Rigspolitiet, SKAT og Forsvarsministeriet.

Det fremgår af tabel 2, at det samlede potentiale ved Digital Post for de 3 myndigheder i

alt udgør ca. 116 mio. kr. i 2015. Heraf er der aftalt besparelser på ca. 48 mio. kr., som

myndighedernes bevillinger er reduceret med. Myndighederne forventer samlet at spare

ca. 29 mio. kr. i 2015.

41. For Rigspolitiet er potentialet ved Digital Post i 2015 beregnet til ca. 52 mio. kr. i Digita-

liseringsstyrelsens potentialeberegning. Rigspolitiets bevilling er til sammenligning reduce-

ret med ca. 8 mio. kr. årligt i 2015 og de følgende år.

Da implementeringen af Digital Post er forsinket, forventer Rigspolitiet kun at spare ca. 5

mio. kr. i 2015. Rigspolitiet oplyser, at den mindre besparelse i 2015 er finansieret ved be-

sparelser andre steder i politiet. Fra 2016 forventer Rigspolitiet at spare ca. 12 mio. kr. ved

Digital Post, dvs. mere end bevillingsreduktionen. Rigspolitiet vurderer, at der ikke kan indfris

en økonomisk besparelse på løn og overhead for alle breve, der omlægges til Digital Post.

42. SKATs besparelsespotentiale i 2015 er beregnet til ca. 40 mio. kr. Dette svarer til årets

aftalte besparelse og reduktionen af SKATs bevilling. SKAT forventer dog kun at spare ca.

20 mio. kr. i 2015, da implementeringen af Digital Post også her er forsinket. SKAT har fore-

løbig estimeret, at SKAT kan spare ca. 35 mio. kr. i 2016 og ca. 40 mio. kr. i 2017, når Digi-

tal Post er fuldt implementeret.

SKAT oplyser, at den mindre besparelse ved Digital Post i 2015 er finansieret ved besparel-

ser andre steder i SKAT. Den aftalte besparelse for SKAT falder marginalt fra 2016 og frem,

da det indgår som en forudsætning i aftalerne om SKATs bevilling, at antallet af breve falder

hvert år. SKAT forventer, at besparelserne på løn- og overheadudgifter vil være mindre end

forudsat i potentialeberegningen. Da SKAT imidlertid har identificeret flere breve, som kan

omlægges til Digital Post, end forudsat i potentialeberegningen, forventer SKAT at opnå

større besparelser på porto end beregnet. Derfor forventer SKAT at kunne indfri en bespa-

relse på Digital Post i 2017, der modsvarer den aftalte besparelse.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

43. For Forsvarsministeriet er der for 2015 beregnet et besparelsespotentiale på ca. 24 mio.

kr. Ministeriet oplyser, at de ikke forventer at opnå denne besparelse, og at der ikke fore-

ligger nogen aftale herom. Ministeriet oplyser videre, at de har målsat sig, at portoudgifterne

i 2015 skal nedbringes med 80 % i forhold til ministeriets portoudgifter i 2011. Det svarer til

en besparelse på ca. 8 mio. kr. i 2015. På grund af forsinket implementering forventer mini-

steriet dog kun at spare ca. 4 mio. kr. i 2015, men forventer at kunne indfri besparelsen på

8 mio. kr. årligt fra 2016. Ministeriet forventer ikke at kunne opnå en besparelse på løn- og

overheadudgifter ved at overgå til Digital Post.

Resultater

44. Undersøgelsen viser, at der er indgået aftaler på kommunernes og regionernes område

om besparelser ved Digital Post, der samlet set omtrent svarer til Digitaliseringsstyrelsens

beregning af besparelsespotentialet. De kommunale og regionale budgetter er reduceret

med den aftalte besparelse på porto og materialer ved modregning i bloktilskuddet. Den af-

talte besparelse på løn og overhead forbliver ifølge økonomiaftalerne i kommunerne og re-

gionerne, hvor pengene skal bruges på borgernær velfærd.

45. På statens område har Finansministeriet udmøntet besparelsespotentialet i budgetreduk-

tioner på ca. 48 mio. kr. ud af et samlet besparelsespotentiale på 244 mio. kr. Det er kun

SKATs og Rigspolitiets bevillinger, som er reduceret. Kun for SKAT svarer reduktionen til

det beregnede potentiale, mens Rigspolitiets bevilling er reduceret med et markant lavere

beløb end potentialet.

Der er ikke indgået aftaler med øvrige statslige myndigheder om udmøntning af besparelses-

potentialet ved Digital Post.

46. Rigspolitiet og Forsvarsministeriet forventer at indfri en betydeligt lavere besparelse end

forudsat i potentialeberegningen. SKAT anslår, at de som følge af omlægningen til Digital

Post kan spare et beløb, der svarer til budgetreduktionen, men først i 2017 – dog ikke ved

at indfri besparelsespotentialet på løn og overhead, men fordi SKAT kan omlægge flere bre-

ve til Digital Post end forudsat i potentialeberegningen. De 2 øvrige myndigheder forventer

heller ikke at opnå den fulde beregnede besparelse på løn og overhead – hverken i 2015

eller senere.

Rigspolitiet og SKAT har oplyst, at forskellen mellem budgetreduktionen og den indfriede be-

sparelse ved Digital Post er blevet finansieret af besparelser på andre områder.

2.4. Myndighedernes opfølgning på besparelserne ved Digital Post

47. Vi har undersøgt, om der sker en opfølgning på, om det beregnede besparelsespoten-

tiale indfris. Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, at initiativernes gevin-

ster skal dokumenteres. Digital Post er – målt på besparelsespotentialet – det største initia-

tiv i strategien.

48. Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i 2016 planlægger at følge op på 80 %-

målsætningen. Styrelsen vil indhente oplysninger om udviklingen i de offentlige myndighe-

ders portoudgifter, antal forsendelser via Digital Post, kommunikationen via digital selvbetje-

ning, borgernes tilslutning mv.

Oplysningerne om portoudgifter, antal forsendelser via Digital Post mv. kan anvendes til at

vurdere, om det beregnede besparelsespotentiale på porto og materialer indfris.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at opfølgningen også vil vise, om grundlaget er til stede, for

at myndighederne kan indfri hele det beregnede potentiale ved Digital Post.

BESPARELSERNE VED DIGITAL POST

Det er imidlertid Rigsrevisionens opfattelse, at den planlagte opfølgning ikke vil vise, i hvilken

grad besparelserne på løn og overhead bliver opnået i praksis. Det skyldes, at det er muligt

at nå besparelsen på porto og materialer uden samtidig at nå besparelsen på løn og over-

head.

49. Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at det er de enkelte myndigheders opgave at følge op

på, om besparelsespotentialerne på løn og overhead indfris. På den baggrund har vi som

led i undersøgelsen spurgt de 3 udvalgte statslige myndigheder, hvordan de følger op på be-

sparelsen ved at omlægge til Digital Post. Forsvarsministeriet oplyser, at de følger op på por-

tobesparelserne ved at følge udviklingen i ministeriets portoudgifter. Rigspolitiet oplyser, at

de har planer om det samme. Begge myndigheder oplyser, at de ikke vil følge særskilt op på,

om de forudsatte besparelser på løn og overhead indfris.

SKAT har oplyst, at SKAT kvartalsvist følger op på det forventede portoforbrug og herigen-

nem følger udviklingen i de forventede besparelser på porto. Herudover har SKAT oplyst, at

Digital Post udrulles i SKAT i en række forskellige it-projekter. For hvert af disse projekter

planlægger SKAT at følge op på, om de forventede besparelser på både porto og på løn og

overhead indfris. Opfølgningen sker som led i den almindelige opfølgning på gevinstrealise-

ring, som SKAT foretager på sine it-projekter.

Vi har også spurgt KL og Danske Regioner, om de følger op på, om besparelsen ved Digital

Post indfris, jf. boks 6.

BOKS 6. OPFØLGNING I KOMMUNER OG REGIONER

Aftalerne om besparelser for kommunerne og regionerne ved overgangen til Digital Post er indgået i

økonomiaftaler mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner. Det er de samme parter,

som står bag den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Danske Regioner oplyser, at regionerne planlægger at gennemføre en opfølgning i 1. kvartal 2016

på målsætningen om, at 80 % af forsendelserne til borgerne sendes digitalt.

KL har oplyst, at ansvaret for at følge op på gevinstrealiseringen ligger lokalt i de enkelte kommuner.

Resultater

50. Undersøgelsen viser, at Digitaliseringsstyrelsen har planlagt at følge op på 80 %-målsæt-

ningen for Digital Post ved at indhente oplysninger om alle offentlige myndigheders porto-

forbrug, antallet af digitale forsendelser mv. Disse oplysninger vil kunne bruges til at vurde-

re, om besparelsespotentialet på porto er indfriet, men de vil ikke vise, om potentialet på løn

og overhead indfris i praksis.

Digitaliseringsstyrelsen har ikke planlagt at følge op på, om besparelsespotentialet på løn og

overhead indfris. Blandt de 3 statslige myndigheder, som indgår i undersøgelsen, har kun

SKAT oplyst, at de vil følge op på både portobesparelserne og på løn- og overheadbesparel-

serne. Besparelserne på løn og overhead udgør ca. 60 % af det samlede besparelsespoten-

tiale. Dermed bliver initiativets gevinster kun delvist dokumenteret.

Rigsrevisionen, den 20. januar 2016

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

METODE

Bilag 1. Metode

Undersøgelsen bygger på interviews med myndigheder og gennemgang af dokumenter. Vi

har desuden modtaget sparring på undersøgelsen fra en ekstern konsulent.

Beretningen har i udkast været forelagt de myndigheder, der indgår i undersøgelsen. Det

gælder både Finansministeriet, som bliver revideret i undersøgelsen, og de 3 statslige myn-

digheder (Rigspolitiet, SKAT og Forsvarsministeriet), som vi har med i undersøgelsen som

eksempler for at belyse arbejdet med at udmønte de beregnede besparelsespotentialer i

praksis. Vi har modtaget høringssvar fra myndighederne, som vi har forholdt os til og afspej-

let i beretningen. Endelig har vi modtaget skriftlige oplysninger fra KL.

Møder

Vi har afholdt møder med:



Digitaliseringsstyrelsen

Forsvarsministeriet

Rigspolitiet

SKAT

Danske Regioner.

Formålet med møderne har bl.a. været at forstå rammebetingelserne for besparelserne ved

Digital Post og at forstå beregningen af besparelsespotentialet og de anvendte forudsæt-

ninger. Desuden har vi spurgt til, hvilken dialog og hvilke forhandlinger der har været mel-

lem Digitaliseringsstyrelsen og myndighederne om Digital Post.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



forslag til lov om Offentlig Digital Post (L160)

aftaler om kommunernes økonomi og aftaler om regionernes økonomi for årene 2013-

2015

den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015

Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning for Digital Post

metodepapirer om potentialeberegningen fra henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen og de

konsulentfirmaer, der har bistået ved beregningen af besparelsespotentialet ved Digital

Post

dokumenter og beregninger fra Forsvarsministeriet, Rigspolitiet, SKAT og Danske Re-

gioner.



Formålet med at gennemgå disse dokumenter har været at få viden om, hvilke data og for-

udsætninger der er anvendt i beregningen af besparelsespotentialet ved Digital Post. Des-

uden har formålet været at få viden om de aftaler, der er indgået om udmøntning af og op-

følgning på besparelserne.

Eksempler

Formålet med at inddrage eksempler i undersøgelsen har været at belyse, hvordan bespa-

relsespotentialet udmøntes. Vi har udvalgt 3 statslige myndigheder (Rigspolitiet, SKAT og

Forsvarsministeriet) som eksempler ud fra økonomisk væsentlighed. Derudover har vi

spurgt KL og Danske Regioner om, hvordan udmøntning og opfølgning sker i kommunerne

og regionerne.

METODE

Vi har primært undersøgt, om myndighedernes arbejde med Digital Post indikerer, at det

beregnede besparelsespotentiale kan indfris. Vores fokus har været på forudsætningerne

for Digitaliseringsstyrelsens beregninger, om der er overensstemmelse mellem de bespa-

relser, Digitaliseringsstyrelsen har beregnet, og de besparelser, som myndighederne sigter

mod at nå. Vi har derimod ikke revideret myndighederne, herunder om deres arbejde med

at indfri besparelsespotentialet ved Digital Post er tilfredsstillende.

Ekstern konsulent

Vi har modtaget sparring fra en lektor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet. Vi har

drøftet Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning og bagvedliggende metodepapirer med

den eksterne konsulent. Formålet med at inddrage konsulenten har været at få input til vo-

res analyse.

BESPARELSESPOTENTIALERNE VED DIGITAL POST PÅ STATENS OMRÅDE

Bilag 2. Besparelsespotentialerne ved Digital Post på statens område

Beregnede besparelsespotentialer ved fuld indfasning i 2015 (2013-priser)

(Mio. kr.)

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Forsvarsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kulturministeriet

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Social- og Integrationsministeriet

Transportministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet

Fødevareministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Finansministeriet

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Ministeriet for Børn og Undervisning

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Miljøministeriet

Udenrigsministeriet

Statsministeriet

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for Kirke og Ligestilling

I alt

89,2

39,6

24,1

22,2

10,8

10,0

9,9

9,7

8,1

4,7

3,7

3,6

1,8

1,7

1,3

0,6

0,5

0,2

0,1

242,2

Note: Besparelsespotentialerne er opgjort for den ressortopdeling af ministerområderne,

som var gældende i 2012. Sumtallet afviger på grund af afrundinger.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Digitaliseringsstyrelsens potentialeberegning for

Digital Post.

ORDLISTE

Bilag 3. Ordliste

80 %-målsætningen

Målsætning i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 om, at 80 % af

alle breve til borgere, der kan sendes digitalt fra de offentlige myndigheder, også bliver

det.

Masseforsendelse, fx lønsedler og årsopgørelser. Et automatisk brev kan både sendes

som fysisk brev og via Digital Post.

Statens finansiering af regionernes udgifter og tilskud til finansiering af kommunernes

udgifter. Bloktilskuddene fastlægges ved økonomiaftaler med KL og Danske Regioner.

Se også ”Økonomiaftale”.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 ”Den digitale vej til fremtidens

velfærd” er aftalt i august 2011 mellem den daværende VK-regering, KL og Danske

Regioner. Den efterfølgende regering tilsluttede sig i oktober 2011 den fællesoffentli-

ge digitaliseringsstrategi.

Et beregnet eller skønnet mål for, hvor mange timer årligt en fuldtidsansat faktisk bru-

ger på at løse arbejdsopgaver. Ved en opgørelse af effektive arbejdstimer fraregnes

den tid, der ikke vedrører arbejdsopgaver, fx ferie, sygefravær, barsel, omsorgsdage

og efteruddannelse. Der findes ikke et generelt anvendt antal effektive arbejdstimer

pr. årsværk.

Se også ”Årsværk”.

Et brev, der sendes som enkeltforsendelse. Et manuelt brev kan både sendes som fy-

sisk brev og via Digital Post.

Indirekte udgifter, der er forbundet med fx ansættelse af en medarbejder, dvs. udgifter,

der ikke direkte vedrører løn eller pension. Det gælder fx udgifter til husleje, admini-

stration, støttefunktioner, herunder ledelse, og it- og kontorhold.

De selvejende institutioner udgøres i potentialeberegningen for Digital Post af uddan-

nelsessteder som universiteter, professionshøjskoler og ungdoms- og voksenuddan-

nelser.

Kommunernes og regionernes økonomi aftales ved årligt tilbagevendende forhandlin-

ger mellem den siddende regering og henholdsvis KL og Danske Regioner.

Se også ”Bloktilskud”.

Automatisk brev

Bloktilskud

Den fællesoffentlige

digitaliseringsstrategi

Effektive arbejdstimer

Manuelt brev

Overheadudgifter

Selvejende institutioner

Økonomiaftale