SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om at redegøre for, hvad en reduktion af topskatten med 5 procentpoint vil betyde for den disponible indkomst for hvert indkomstdecil, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2015-16

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 255

Offentligt

17. marts 2016

J.nr. 16-0291016

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 255 af 18. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om at redegøre for, hvad en reduktion af topskatten med 5 procentpoint vil betyde for den disponible indkomst for hvert indkomstdecil, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes under standardantagelser og under antagelse af, at modtagere af over-

førselsindkomster ikke kompenseres for eventuelle produktivitetsgevinster og kun regule-

res efter prisudviklingen, oplyse provenutabet efter adfærd og tilbageløb ved en reduktion

af topskatten med henholdsvis 5, 10 og 15 procentpoint.

Svar

Topskatten beregnes efter gældende regler af et grundlag bestående af den personlige ind-

komst (lønindkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag) med tillæg af positiv nettokapital-

indkomst over en grænse på 41.900 kr. (det dobbelte for ægtefæller), i det omfang sum-

men overstiger topskattegrænsen på 467.300 kr. (2016-niveau). Som led i 2012-skattere-

formen forhøjes topskattegrænsen gradvist frem til 2022 til 489.000 kr. (2016-niveau),

svarende til ca. 531.500 kr. i lønindkomst før fradrag af AM-bidrag.

Topskattesatsen er 15 pct., men det skrå skatteloft på hhv. 51,95 pct. for personlig ind-

komst og 42,0 pct. for positiv nettokapitalindkomst kan medføre nedslag i topskatten,

hvorved den effektive topskattesats for mange topskatteydere reelt er mindre end 15 pct.

En reduktion af topskatten på hhv. 5, 10 og 15 pct.-point (svarende til en afskaffelse)

skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på hhv. ca. 5,0 mia. kr., ca. 10,0 mia.

kr. og ca. 14,9 mia. kr. (i 2016-niveau med udgangspunkt i skattereglerne i 2022, hvor

skatteelementerne i skattereformen fra juni 2012 er fuldt indfaset),

jf. tabel 1.

Virkningen

efter tilbageløb og adfærd skønnes med usikkerhed til et mindreprovenu på hhv. ca. 2,6

mia. kr., ca. 5,5 mia. kr. og ca. 8,6 mia. kr. De positive dynamiske effekter skyldes, at ar-

bejdsudbuddet øges som følge af et øget antal arbejdstimer blandt personer, der i forvejen

er i beskæftigelse, dvs. via den såkaldte

timeeffekt.

Der ses bort fra

deltagelseseffekten,

der vur-

deres kun at have marginal betydning ved en topskatteændring.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en reduktion af topskatten på hhv. 5, 10 og 15 pct.-point

(2022-regler)

Mia. kr. (2016-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

5 pct.-point

-5,0

-3,8

-2,6

10 pct.-point

-10,0

-7,6

-5,5

15 pct.-point

-14,9

-11,3

-8,6

Anm.: Der er forudsat en parallel reduktion af det skrå skatteloft for personlig indkomst, mens det skrå skatteloft for kapital-

indkomst forbliver uændret på 42 pct. til og med en reduktion af topskattesatsen på 9,98 pct. point, hvorefter det vil have

samme niveau som det skrå skatteloft for personlig indkomst og bliver sænket i takt hermed.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen baseret på 2013-data fremskrevet med forudsætningerne i Økonomisk Redegø-

relse, december 2015.

Opmærksomheden henledes på, at ovenstående beregning indebærer en mindre justering

i forhold til dels Skatteministeriets besvarelse af

SAU alm. del – spørgsmål 250 af 15. februar

2016,

dels Finansministeriets besvarelse af

FIU alm. del – spørgsmål 121 af 6. januar 2016.

begge disse besvarelser er en reduktion af topskattesatsen på 5 pct. point skønnet at med-

føre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 5,2 mia. kr., et mindreprovenu efter tilbageløb

på 3,9 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2,7 mia. kr. Med den

Side 2 af 3

justerede beregning,

jf. tabel 1 ovenfor,

er disse provenuvirkninger reduceret med hhv. 0,2,

0,1 og 0,1 mia. kr.

Forskellen skyldes, at det i nærværende besvarelse forudsættes, at det skrå skatteloft for

personlig indkomst reduceres parallelt med nedsættelsen af topskattesatsen, mens det skrå

skatteloft for kapitalindkomst som udgangspunkt ikke nedsættes tilsvarende (modsat tidli-

gere besvarelser, hvor begge lofter blev reduceret parallelt med topskattesatsen).

Den ju-

sterede fremgangsmåde tager dermed højde for, at det skrå skatteloft for kapitalindkomst

i udgangspunktet er knap 10 pct.-point lavere i forhold det skrå skatteloft for personlig

indkomst og dermed ikke generelt kan sænkes parallelt med topskattesatsen.

Det understreges, at de beregnede afledte virkninger på arbejdsudbuddet og de afledte dy-

namiske provenuvirkninger af en nedsættelse af topskattesatsen ikke påvirkes af oven-

nævnte justering af beregningen af den umiddelbare provenuvirkning. En nedsættelse af

topskattesatsen med 5 pct.-point skønnes således fortsat at indebære en forøgelse af ar-

bejdsudbuddet svarende til i størrelsesordenen 3.300 fuldtidspersoner, jf. besvarelsen af

SAU alm. del – spørgsmål 250 af 15. februar 2016

samt besvarelsen af

FIU alm. del – spørgsmål

121 af 6. januar 2016.

Selvfinansieringsgraden stiger med godt 1 pct.-point til 31 pct., hvil-

ket kan henføres til ændringen i den umiddelbare provenuvirkning.

I beregningen af de provenumæssige konsekvenser i tabel 1 forudsættes det, at en reduk-

tion af topskatten ikke påvirker niveauet for overførselsindkomster, hvilket svarer til de

normale beregningsantagelser. Overførsler reguleres efter satsreguleringsloven, hvorefter

satsreguleringsprocenten fastsættes med udgangspunkt i lønudviklingen 2 år forud for re-

guleringsåret og eventuelt med et fradrag på op til 0,3 pct.-point, der overføres til satspul-

jen. På længere sigt kan niveauet for overførselsindkomster blive påvirket af en reduktion

af topskatten, hvis der ud over den indregnede timeeffekt (som forudsættes ikke at på-

virke den standardarbejdstid, der indgår i beregningen af satsreguleringen) er afledte virk-

ninger på timelønningerne mv., der påvirker satsreguleringen. Det skal bemærkes, at så-

danne eventuelle afledte virkninger på timelønnen af samme grund ikke indgår i det op-

gjorte dynamiske provenu.

Udover diskretionært besluttede mindrereguleringer af overførselsindkomsterne, findes

der ikke umiddelbart instrumenter eller automatiske reguleringsmekanismer, der kan an-

vendes til at neutralisere de faktiske effekter af nævnte art på satsreguleringen.

Det er i besvarelsen lagt til grund, at det skrå skatteloft for kapitalindkomst er uændret indtil en reduktion af topskattesat-

sen på op til 9,98 pct.-point, idet niveauet for henholdsvis det skrå skatteloft kapitalindkomst og personlig indkomst begge

udgør 42 pct. Ved reduktioner af topskattesatsen på mere end 9,98 pct.-point forudsættes det, at det skrå skatteloft for

kapitalindkomst følger skatteloftet for personlig indkomst.

Side 3 af 3