SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om at redegøre for, hvad en reduktion af topskatten med 5 procentpoint vil betyde for den disponible indkomst for hvert indkomstdecil, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

18. marts 2016

J.nr. 16-0230120

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 265 af 22. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra René Gade (ALT).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om at redegøre for, hvad en reduktion af topskatten med 5 procentpoint vil betyde for den disponible indkomst for hvert indkomstdecil, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvad en reduktion af topskatten med 5 procentpoint vi

betyde for den disponible indkomst for hvert indkomstdecil. I svaret bedes den gennem-

snitlige disponible indkomst for hvert decil oplyst både før og efter en reduktion af tops-

katten, ligesom reduktionen bedes opgjort i absolut og i procentvis ændring. Desuden

beds decilgrænserne oplyst. Endelig bedes svaret indeholde oplysninger om, hvor meget

ændringerne i de disponible indkomster kan tilskrives adfærd, og hvor meget der alene

stammer fra reduktionen af topskatten.

Svar

Topskatten beregnes efter gældende regler af et grundlag bestående af den personlige ind-

komst (lønindkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag) over 467.300 kr. (2016-niveau)

samt positiv nettokapitalindkomst over en grænse på 41.900 kr. (det dobbelte for ægtefæl-

ler). Som led i 2012-skattereformen forhøjes topskattegrænsen for den personlige ind-

komst frem til 2022 til 489.000 kr. (2016-niveau), svarende til ca. 531.500 kr. i lønind-

komst.

Topskattesatsen er 15 pct., men det skrå skatteloft på hhv. 51,95 pct. for personlig ind-

komst og 42,0 pct. for positiv nettokapitalindkomst kan medføre nedslag i topskatten,

hvorved topskattesatsen reelt er mindre.

Det fremgår af svaret på SAU 255, at en reduktion af topskatten på 5 pct.-point skønnes

at medføre et umiddelbart mindreprovenu på hhv. ca. 5,0 mia. kr. i 2022 (2016-niveau)

Virkningen efter tilbageløb og adfærd skønnes til et mindreprovenu på ca. 2,6 mia. kr. De

positive dynamiske effekter skyldes, at arbejdsudbuddet øges som følge af en positiv

timeeffekt.

Det skønnes, at en reduktion af topskattesatsen med 5 pct.-point vil medføre en forøgelse

af den disponible indkomst på ca. 900 kr. i gennemsnit for alle borgere, svarende til 0,5

pct. af den disponible indkomst. Den største forøgelse finder sted i 10. indkomstdecil,

hvor den disponible indkomst bliver forøget med ca. 6.700 kr., svarende til 1,7 pct.,

jf. ta-

bel 1.

Tabellen viser endvidere decilgrænserne. Således er grænsen mellem 1. og 2. indkomstde-

cil opgjort til en disponibel indkomst på ca. 132.800 kr. Disse grænser er såkaldt ækvivale-

rede beløb og skal fortolkes med forsigtighed

. De ækvivalerede beløb kan ikke sammen-

lignes med de ikke-ækvivalerede beløb i tabellens øvrige søjler.

Forudsat parallel reduktion af det skrå skatteloft for personlig indkomst, men ikke af det skrå skatteloft for kapitalind-

komst.

Ved ækvivalering opgøres indkomsten på familieniveau og korrigeres for stordriftsfordele ved at være flere i en familie,

hvorefter alle i familien tildeles samme andel af den korrigerede familieindkomst. Dermed bliver det muligt at sammen-

ligne disponible indkomster for familier med forskellig størrelse. Lidt forenklet kan grænserne fortolkes som den dispo-

nible indkomst for en enlig uden børn, men de kan ikke umiddelbart tages som udtryk for den disponible indkomst for

familier bestående af flere personer.

Side 2 af 3

Tabellen viser fordelingen af de umiddelbare provenumæssige konsekvenser. Betragtes

den samlede velfærd inkl. værdien af fritid, vil det principielt (under visse antagelser) være

mest retvisende at se bort fra indkomstvirkninger af ændret adfærd i opgørelser af forde-

lingsvirkningerne af skatteændringer. Ved en nedsættelse af marginalskatten, som øger

timearbejdsudbuddet for de beskæftigede, vil den større velfærd heraf som følge af øgede

forbrugsmuligheder i princippet netop modsvares af mindre velfærd som følge af mindre

fritid.

Tabel 1. Konsekvenser af en nedsættelse af topskatteskatsen med 5 pct.-point fordelt på indkomst-

deciler

Gsn.

disponibel indkomst

Decil-

grænse

(kr.)

132.800

162.200

183.500

206.500

229.600

254.900

284.700

323.900

388.300

Før

ændring

(kr.)

73.400

114.900

136.900

147.600

158.500

172.400

191.000

215.000

250.300

387.600

184.800

Efter

ændring

(kr.)

73.400

114.900

136.900

147.600

158.500

172.500

191.200

215.500

251.400

394.300

185.700

Gns. ændring i di-

sponibel indkomst

Indkomst-

decil

10.

Alle

Antal

(1000 pers.)

561

5.610

Kr.

2,3

100

200

500

1.100

6.700

900

Pct.

0,0

0,1

0,2

0,4

1,7

0,5

Anm: Alle familier er inddelt i indkomstdeciler efter deres ækvivalerede disponible indkomst. Indkomsten er opgjort på fami-

lieniveau. Forudsat parallel reduktion af det skrå skatteloft for personlig indkomst.

1: Ækvivalerede beløb.

2: Ikke-ækvivalerede beløb

3: Tallene angiver gennemsnittet for alle personer i det pågældende indkomstdecil og afviger dermed fra Finansministeriets

besvarelse af FIU spørgsmål 131, hvor der ligeledes indgår en decilfordeling, men hvor ændringen er opgjort som den gen-

nemsnitlige ændring for skatteydere (hvilket grundlæggende vil sige ekskl. personer under 16 år). En anden forskel er, at

det i nærværende besvarelse er forudsat, at det skrå skatteloft for personlig indkomst reduceres parallelt med topskattesat-

sen, mens det skrå skatteloft for kapitalindkomst som udgangspunkt ikke justeres tilsvarende. I svaret på FIU 131 blev

begge de skrå skattelofter justeret parallelt med topskattesatsen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen baseret på 2013-data fremskrevet med forudsætningerne i Økonomisk Redegø-

relse, december 2015.

Side 3 af 3