Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1611950_0001.png
18. marts 2016
J.nr. 16-0224486
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 262 af 22. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om Skatteministeriet aldrig udarbejder business cases, når det skal besluttes, om der skal tilføres yderligere medarbejdere til f.eks. indsatsområdet i SKAT, til skatteministeren
1611950_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 210 bedes ministeren oplyse, om Skat-
teministeriet aldrig udarbejder business cases, når det skal besluttes, om der skal tilføres
yderligere medarbejdere til f.eks. indsatsområdet i SKAT. Såfremt der har været udarbej-
det business cases i forbindelse med ansættelser i SKAT bedes ministeren fremsende
disse.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”SKAT udarbejder ikke egentlige business cases i forbindelse med ansættelser i SKAT
Indsats. Det er ikke nødvendigvis det mest effektive at ansætte flere medarbejdere til fx
indsatsområdet i SKAT. SKAT bruger ressourcerne, hvor de giver bedst muligt afkast.
Dette indebærer en afvejning og prioritering mellem mulige virkemidler:
1. Ny lovgivning eller forbedret systemunderstøttelse, der øger effektiviteten af skatte-
administrationen og styrker regelefterlevelsen (compliance)
2. Styrket samarbejde med eksterne rådgivere og organisationer om tiltag, der fremmer
regelefterlevelsen på skatteområdet
3. Forebyggende vejledningsindsats og omkostningseffektive processer
4. Effektive og effektorienterede metoder og processer til målrettet kontrolindsats
Det bemærkes, at SKAT og Skatteministeriet til brug ved politiske forhandlinger (fx i
forbindelse med finansloven) foretager beregninger af, hvad ekstra årsværk kan medføre
ift. øget kontrolprovenu.”
Som jeg klart tilkendegav til samrådet i Skatteudvalget den 4. marts 2016, så kan man altid
finde enkelte projekter, hvor reguleringerne overstiger kontrolmedarbejdernes lønninger.
Omvendt gennemføres også projekter, hvor den beregnede lønudgift overstiger de regu-
leringer, som projektet giver anledning til.
I forhold til den type business case, som der henvises til i spørgsmålet, vil jeg gerne un-
derstrege, at en sådan beregning ikke giver samfundsøkonomisk mening som enkeltståen-
de prioriteringsredskab. Årsagen er, at en sådan udtømmende vurdering vil skulle inddra-
ge en række afledte samfundsøkonomiske effekter (herunder fx virkningen på andre skat-
teyderes regelefterlevelse), hvilket også fremgår af mit svar på SAU alm. del. spørgsmål
210.
Som jeg også oplyser i svaret på SAU alm. del spørgsmål 261, anvender SKATs indsats-
afdeling derfor ikke en business case i forbindelse med ansættelser af nye medarbejdere,
der baseres på forventede reguleringsbeløb, som der spørges til i dette spørgsmål.
Side 2 af 2