SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om at oplyse provenueffekten samt effekt på arbejdsudbud og BNP-vækst efter adfærd og tilbageløb forbundet med en nedsættelse af AM-bidraget med henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 procentpoint, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

17. marts 2016

J.nr. 16-0343937

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 258 af 18. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om at oplyse provenueffekten samt effekt på arbejdsudbud og BNP-vækst efter adfærd og tilbageløb forbundet med en nedsættelse af AM-bidraget med henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 procentpoint, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse provenueffekten samt effekt på arbejdsudbud og BNP-vækst ef-

ter adfærd og tilbageløb forbundet med en nedsættelse af AM-bidraget med henholdsvis

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 procentpoint. I svaret bedes effekten opgjort med og uden tilsva-

rende statsregulering.

Svar

Satsen for arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct., og skattegrundlaget er al erhvervsind-

komst uden bundfradrag (dvs. al lønindkomst inkl. indbetalinger til arbejdsmarkedspen-

sion og den del af overskud af egen virksomhed, der ikke er kapitalindkomst).

En nedsættelse af satsen for arbejdsmarkedsbidraget reducerer umiddelbart marginalskat-

ten på arbejdsindkomst, men har samtidig ganske komplekse virkninger på skatte- og

overførselsindkomstsystemet.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør et fradrag i grundlaget for de øvrige indkomstskatter, dvs.

en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget øger isoleret set provenuet af de øvrige skatter.

Samtidig forudsættes en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget at indebære såvel en for-

øgelse af reguleringsprocenten i §20-reguleringen (dvs. højere beløbsgrænser i skattelov-

givningen) samt en forøgelse af satsreguleringsprocenten (dvs. højere indkomstoverførs-

ler).

Stigningen i hhv. §20-reguleringen og satsreguleringen skyldes, at begge reguleringstal be-

regnes med udgangspunkt i stigningen i årslønnen opgjort efter arbejdsmarkedsbidrag. En

reduktion af arbejdsmarkedsbidraget vil derfor isoleret set føre til en (engangs)for-øgelse

af reguleringstallene, svarende til en diskretionær stigning i beløbsgrænserne i skattesyste-

met samt i niveauet for de indkomstoverførsler, der satsreguleres. En nedsættelse af ar-

bejdsmarkedsbidragssatsen berører dermed som udgangspunkt stort set alle skattepligtige

personer.

I besvarelsen indgår såvel en opgørelse med afledt virkning på satsreguleringen som en

opgørelse, hvor der er set bort fra den afledte virkning på satsreguleringen. Det er i begge

opgørelser lagt til grund, at §20-reguleringen og dermed beløbsgrænserne i skattelovgiv-

ningen reguleres op som følge af en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget.

Det skønnes, at en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-point vil indebære et

umiddelbart mindreprovenu på hhv. 9,8 mia. kr., hvis overførslerne reguleres, og 8,2 mia.

kr., såfremt overførslerne ikke reguleres,

jf. tabel 1.

En reduktion af arbejdsmarkedsbidra-

get med 8 pct.-point (svarende til en afskaffelse) skønnes at indebære et umiddelbart min-

dreprovenu på hhv. ca. 78,2 mia. kr., hvis overførslerne reguleres, og ca. 65,4 mia. kr.,

hvis overførslerne ikke reguleres.

Side 2 af 4

Tabel 1. Provenu- og arbejdsudbudseffekter samt effekten på BNP ved en reduktion af AM-bidraget

(2022-skatteregler)

Provenueffekt

Umiddelbar virk-

ning

Efter tilbageløb

og adfærd

Arbejdsudbud

I alt

Time-

effekt

Delta-

gelse

BNP-effekt

I alt

Mia. kr.

1.100

2.200

3.300

4.400

5.500

6.500

7.600

8.600

1,1

2,3

3,5

4,5

5,6

6,7

7,8

8,9

2,3

4,6

7,0

9,1

11,3

13,5

15,6

17,8

Mia. kr.

1 pct.-point

2 pct.-point

3 pct.-point

4 pct.-point

5 pct.-point

6 pct. -point

7 pct. -point

8 pct. -point

1 pct.-point

2 pct.-point

3 pct.-point

4 pct.-point

5 pct.-point

6 pct.-point

7 pct. -point

8 pct. -point

-9,8

-19,6

-29,4

-40,0

-48,9

-58,8

-68,6

-78,2

-8,2

-16,5

-24,8

-32,9

-41,1

-49,4

-57,7

-65,4

-7,1

-14,1

-21,3

-28,9

-35,4

-42,5

-49,7

-56,7

-5,6

-11,2

-16,8

-22,4

-28,1

-33,7

-39,5

-44,7

Antal fuldtidspersoner

1.500

3.100

4.600

6.000

7.400

8.900

10.300

11.800

2.700

5.500

8.300

10.900

13.600

16.200

18.800

21.400

1.500

3.100

4.600

6.000

7.400

8.900

10.300

11.800

1.600

3.300

5.000

6.500

8.100

9.700

11.200

12.800

Reduktion af arbejdsmarkedsbidraget - inklusive afledt virkning på overførsler

Reduktion af arbejdsmarkedsbidraget - eksklusive afledt virkning på overførsler

Anm.: En ændring af AM-bidraget påvirker umiddelbart provenuet gennem en direkte effekt fra alle erhvervsindkomster,

samt en indirekte effekt fra ændringer i §20-regulerede beløbsgrænser i skattesystemet og satsregulerede overførsler (her-

under SU). Der er i eksperimentet taget højde for, at en ændring i AM-bidraget også påvirker pensionskassernes betalinger

af arbejdsmarkedsbidrag svarende til 1 mia. kr. pr. pct.-point. Der er ikke korrigeret for indkomstskat mv. på udbetalingstids-

punktet vedrørende lavere arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger. Den højere timeeffekt i den alternative bereg-

ning end i beregningen med gældende regler skyldes, at den højere satsregulering af indkomstoverførslerne i førstnævnte

tilfælde isoleret set giver anledning til en negativ virkning på timearbejdsudbuddet via indkomsteffekten.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen baseret på 2013-data fremskrevet i overensstemmelse med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse, december 2015.

En reduktion af arbejdsmarkedsbidraget vil reducere marginalskatten for personer med

arbejdsindkomst og bidrager dermed til at øge arbejdsudbuddet via et øget antal arbejdsti-

mer blandt personer, der i forvejen er i beskæftigelse.

Ved gældende regler, hvor satsreguleringen påvirkes af ændringer i arbejdsmarkedsbidra-

get, har en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget kun en marginal deltagelseseffekt, fordi

nettokompensationsgraden (dvs. den enkeltes disponible indkomst som overførselsind-

komstmodtager i procent af den disponible indkomst som beskæftiget) samlet set er om-

trent uændret. I besvarelsen er der derfor set bort fra bidrag fra deltagelseseffekten i dette

tilfælde.

I den alternative beregning, hvor en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget forudsættes ikke

at give anledning til en stigning i overførslerne, vil nettokompensationsgraden falde (fordi

Side 3 af 4

beskæftigede nu opnår en større procentmæssig indkomstfremgang end overførselsmod-

tagere), hvilket indebærer en større deltagelseseffekt og dermed en større samlet virkning

på arbejdsudbuddet,

jf. tabel 1.

Ved gældende regler skønnes en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-point at

indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen 1.500 personer og et

mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 7,1 mia. kr. I den alternative beregning

(hvor en reduktionen af arbejdsmarkedsbidraget forudsættes ikke at give anledning til en

stigning i overførslerne) skønnes en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-po-

int at indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen 2.700 personer

og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5,6 mia. kr.,

jf. tabel 1.

En reduktion af arbejdsmarkedsbidraget med 8 pct.-point (svarende til en afskaffelse)

skønnes at indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet på ca. 11.800 personer og et min-

dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 56,7 mia. kr. ved gældende regler og en for-

øgelse af arbejdsudbuddet på ca. 21.400 personer og et mindreprovenu efter tilbageløb og

adfærd på ca. 44,7 mia. kr. i den alternative beregning.

Den isolerede virkning af stigningen i arbejdsudbuddet som følge af en reduktion af ar-

bejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-point skønnes at indebære en stigning i strukturelt BNP

på henholdsvis ca. 1,1 mia. kr. ved gældende regler og 2,3 mia. kr. i den alternative bereg-

ning,

jf. tabel 1.

En reduktion med 8 pct.-point skønnes med betydelig usikkerhed at inde-

bære en stigning i strukturelt BNP svarende til hhv. 8,9 mia. kr. og 17,8 mia. kr.

Side 4 af 4