SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om at oplyse provenutabet efter adfærd og tilbageløb ved en reduktion af topskatten med henholdsvis 5, 10 og 15 procentpoint, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2015-16

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250

Offentligt

8. marts 2016

J.nr. 16-0290860

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 250 af 15. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om at oplyse provenutabet efter adfærd og tilbageløb ved en reduktion af topskatten med henholdsvis 5, 10 og 15 procentpoint, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse den isolerede beskæftigelsesvirkning på henholdsvis den private

og offentlige sektor ved en lettelse af topskatten på 5 pct.-point. I svaret bedes beregnin-

gen tage udgangspunkt i, at selvfinansieringsgraden vurderes at være mellem 27-35 pct., jf.

svar på SAU alm. del – spørgsmål 19, og at det resterende mindre provenu finansieres

ved et mindre offentligt forbrug.

Svar

Topskatten beregnes efter gældende regler af et grundlag bestående af den personlige ind-

komst (lønindkomst fratrukket arbejdsmarkedsbidrag) med tillæg af positiv nettokapital-

indkomst over en grænse på 41.900 kr. (det dobbelte for ægtefæller) i det omfang sum-

men overstiger topskattegrænsen på 467.300 kr. (2016-niveau). Som led i 2012-skattere-

formen forhøjes topskattegrænsen gradvist frem til 2022 til 489.000 kr. (2016-niveau),

svarende til ca. 531.500 kr. i lønindkomst før fradrag af AM-bidrag.

Topskattesatsen er 15 pct., men det skrå skatteloft på hhv. 51,95 pct. for personlig ind-

komst og 42,0 pct. for positiv nettokapitalindkomst kan medføre nedslag i topskatten,

hvorved topskattesatsen for mange topskatteydere reelt er lidt mindre.

En reduktion af topskattesatsen på 5 pct.-point skønnes at medføre et umiddelbart min-

dreprovenu på 5,2 mia. kr. (i 2016-niveau med udgangspunkt i skattereglerne efter 2022,

hvor skattereformen fra juni 2012 er fuldt indfaset),

jf. tabel 1.

Reduktionen af topskatte-

satsen skønnes – med betydelig usikkerhed – at indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet

(og på sigt en tilsvarende effekt på beskæftigelsen) svarende til i størrelsesordenen 3.300

fuldtidspersoner, helt overvejende som følge af en positiv timeeffekt. Efter tilbageløb og

adfærd skønnes reduktionen af topskattesatsen at medføre et mindreprovenu på 2,7 mia.

kr., svarende til en selvfinansieringsgrad på ca. 30 pct. De samme resultater fremgår i øv-

rigt af Finansministeriets besvarelse af

FIU alm. del – spørgsmål 121 af 6. januar 2016.

Tabel 1. Arbejdsudbudsmæssige konsekvenser af en reduktion af topskattesatsen på 5 pct.point

(2022-regler)

Provenuvirkning

Mia. kr. (2016-niveau)

Arbejdsudbud

Fuldtidspersoner

Umiddelbar

virkning

-5,2

Efter tilbageløb

-3,9

Efter tilbageløb

og adfærd

-2,7

I alt

3.300

Anm.: Forudsat parallel reduktion af det skrå skatteloft for personlig indkomst. Der er set bort fra eventuelle deltagelsesef-

fekter, der vurderes kun at have marginal betydning ved en topskatteændring.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen baseret på 2013-data fremskrevet i overensstemmelse med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse, december 2015.

Den afledte effekt på arbejdsudbuddet opgøres som udgangspunkt samlet og ikke fordelt

på hhv. den offentlige og den private sektor. I beregningen af de afledte provenuvirknin-

ger antages det, at den offentlige lønsum isoleret set ikke påvirkes af de afledte adfærds-

virkninger. Det indebærer, at et øget timearbejdsudbud (øget arbejdstid) blandt ansatte i

den offentlige sektor som udgangspunkt forudsættes neutraliseret via en nedbringelse af

Side 2 af 3

(eller mindrevækst i) antallet af personer beskæftiget inden for den offentlige sektor, såle-

des at det samlede antal arbejdstimer i den offentlige sektor er uændret.

Den afledte dynamiske provenuvirkning på de offentlige finanser, som skønnes at udgøre

ca. 1,2 mia. kr., forudsætter således en uændret offentlig beskæftigelse opgjort i timer og

dermed uændret offentligt serviceniveau mv.

Side 3 af 3