SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om at oplyse den isolerede beskæftigelsesvirkning på henholdsvis den private og offentlige sektor ved en lettelse af topskatten på 5 pct.point, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2015-16

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 8. februar 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 121 (Alm. del) af 6. januar

2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvordan en sænkning af topskatten med 5 procentpoint

vil påvirke:

– Arbejdsudbud

– Produktion

– Indkomst

– Beskæftigelse

– Skatteprovenu fra topskatten?

I sit svar bedes ministeren endvidere oplyse provenuvirkningen fordelt på ind-

komstdeciler efter markedsindkomst og disponibel indkomst.

Svar

En nedsættelse af topskattesatsen med 5 pct.-point –

svarende til et umiddelbart

mindreprovenu på 5,2 mia. kr. – skønnes at øge arbejdsudbuddet med 3.300 fuld-

tidspersoner,

jf. tabel 1.

Langt den overvejende del af stigningen i arbejdsudbuddet

skyldes en positiv timeeffekt

som følge af de lavere marginalskatter for de berørte

topskatteydere. Da beskæftigelsen strukturelt er bestemt af de underliggende

strukturer og rammer i økonomien, svarer den strukturelle beskæftigelsesvirkning

til den skønnede stigning i arbejdsudbuddet,

jf. Finansredegørelse 2014.

Det øgede arbejdsudbud vurderes at indebære en stigning i lønindkomsten på ca.

1,9 mia. kr., hvilket fører til øgede skatteindtægter på godt 1,2 mia. kr. Tages der

udover den umiddelbare provenuvirkning af topskattelempelsen på 5,2 mia. kr.

højde for skatteindtægterne fra de afledte arbejdsudbudsvirkninger samt afledt

tilbageløb i form af øgede indtægter fra moms og afgifter udgør det samlede min-

dreprovenu skønsmæssigt ca. 2,7 mia. kr. Endelig vurderes det forøgede arbejds-

udbud at øge produktionen, målt ved strukturelt BNP, med skønsmæssigt ca. 3,5

mia. kr.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om at oplyse den isolerede beskæftigelsesvirkning på henholdsvis den private og offentlige sektor ved en lettelse af topskatten på 5 pct.point, til skatteministeren

Side 2 af 3

Tabel 1

Virkning på offentlige finanser, arbejdsudbud, indkomst og BNP ved en reduktion af topskattesatsen på 5

pct.-point

Mindreprovenu

Efter tilbage-

Umiddelbart løb og adfærd

Mia. kr.

5,2

2,7

Arbejdsudbud

Time-

Deltagelses-

effekt

Personer

3.300

100

I alt

Lønsumseffekt

Mia. kr.

BNP-effekt

Mia kr.

3,8

3.300

1,9

Anm: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i 2023-skatteregler i 2016-niveau I beregningen af provenu-

virkning efter tilbageløb er antaget en tilbageløbsfaktor på 24�½ pct. På grund af afrunding kan det ske, at ar-

bejdsudbudseffekterne ikke summer til totalen.

1) Lønsumseffekten kan opdeles i et bidrag fra timeeffekten og et bidrag fra deltagelseseffekten. Bidraget fra

timeeffekten er beregnet som summen af de individspecifikke ændringer i lønindkomsten som følge af øget

arbejdsudbud. Bidraget fra deltagelseseffekten er beregnet med udgangspunkt i deltagelseseffekten målt i fuld-

tidspersoner og gennemsnitslønnen for en fuldtidsbeskæftiget topskattebetaler. Tidligere er både time- og del-

tagelsesbidraget beregnet med udgangspunkt i arbejdsudbudseffekten målt i fuldtidspersoner.

2) BNP-effekten tager udgangspunkt i den samlede lønsumseffekt. Denne opregnes til BNP-niveau med ud-

gangspunkt i bruttoværditilvæksten pr. person i de private byerhverv og lønindkomsten pr. fuldtidsbeskæftiget

(ekskl. pension).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellen og en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Topskattesatsen på 15 pct. betales af den del af den personlige indkomst, der

overstiger topskattegrænsen. En nedsættelse af topskattesatsen påvirker således

primært personer i de øverste indkomstdeciler,

jf. tabel 2.

Det gælder både når pro-

venuvirkningerne er opdelt på indkomstdeciler fordelt efter ækvivaleret disponibel

indkomst og ækvivaleret markedsindkomst. Det er således henholdsvis 4,2 og 4,4

mia. kr. af den samlede umiddelbare mindreprovenu på 5,0 mia. kr., der skyldes

skattenedsættelser til familier med de 10 pct. højeste indkomster.

Tabel 2

Umiddelbar provenuvirkning fordelt på indkomstdeciler

Decilfordeling

Ækvivaleret disponibel

indkomst, mia. kr.

Ækvivaleret markeds-

indkomst, mia. kr.

0,0

0,1

0,2

0,6

0,5

4,2

4,4

Anm.: Markedsindkomst er her defineret som samlet skattepligtig indkomst (uden overførsler) før skat.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellen og en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Det er i beregningen forudsat, at det skrå skatteloft nedsættes parallelt med æn-

dringen i topskattesatsen. I modsat fald ville topskatteydere i højskattekommuner i

mindre omfang (eller slet ikke) få del i topskattenedsættelsen, idet færre da ville få

nedslag i topskatten (som følge af skatteloftet).

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister